Roinfo.dk
  • Forside
  • Diverse nyheder
  • Kaproning
  • Coastal
  • Motionsturneringen
    • Stillingen
    • Information
    • Arkiv
    • Foto
  • LDK
  • Ergo
  • Kalender
    • Roarrangementer 2023
  • Facts
    • Danske Roklubber
    • Både
    • Om os

DM 2021 på Sorø Sø - 2. afsnit. Kæmpe reportage

28/9/2021

0 Comments

 
AF. Mette Bacher
Foto: Jarl Christian Jelstrup og Mette Bacher


Dagens "sidste" halvdel af finalerne ved Danmarksmesterskaberne på Sorø Sø, hvor roinfos udsendte, der skulle have været speaker på vandet i denne periode - Reiner Modest ville tage sig af 1. halvdel - alligevel tog de sidste timer på vandet, selvom forbindelsen til land slet ikke fungerede. Når nu vi var der, den inkarnerede motorbådsfører: Ole Jørgensen og undertegnede, så kunne vi lige så godt give den gas mht. de sidste finaler, når det handler om fotos fra vandet.

Regattaens sidste timer bød på hovedparten af DIF-løbene, som var programsat til at finde sted de sidste timer om eftermiddagen, og ikke med en bedre fordeling over hele dagen.
Det skulle vise sig at blive en overraskende eftermiddag, når vi ser på mændenes og kvindernes dobbeltsculler, der fik et helt andet udfald, end det "sædvanlige".

Løb 126 - U17M2X
Det bliver til en flot dobbeltsejr til Sorø Roklub med roerne fra Jels Roklub på 3. pladsen
Billede
Som skrevet i resultatlisten: 1 4 Sorø II 18 Emil Jelstrup(1) Valdemar Vilhelmsen(2) 05:31.10 2 3 Sorø I 16 Jonas Lindegaard(1) Mads Christensen(2) 05:36.79 3 5 Jels I 14 Mikkel Peter Noe(1) Nicklas Frost Davidsen(2) 05:42.67. Derefter kommer: KR, Dragør/Roskilde og Stevns. Foto Jarl Christian Jelstrup
Løb 127 - U17JW1X
Skønt at se Lyngby Dameroklub være repræsenteret her - det er noget siden, der har været deltagere her fra i juniorernes løb. Dertil så lidt historie. Som nævnt er vinderen, Caroline Bork Terkelsen, fra Lyngby Dameroklub. De to roere, der kommer ind på de efterfølgende pladser ved årets DM i Sorø har begge mødre, der for år tilbage var LDRs bedste kort, når vi taler international kaproning. Dengang roede Berit Christoffersen og Ulla Werner Hansen sammen, og det siden juniorårene. Berit gik i letvægt og scorede ædle medaljer ved VM - Ulla roede dobbeltfirer, i den åbne klasse, hvor det også blev til ædelt metal. Begge havde deres døtre med i lørdagens finale på Sorø Sø. Mejse Østergaard Nielsen, Sorø Roklub, datter af Berit Christoffersen, bliver nummer to i denne finale, og Frida Werner Foldager, datter af Ulla Werner Hansen, bliver nummer tre.

Billede
Lige her blev vinderne fotograferet fra en anden vinkel, da fotografen havde entret motorbåden. Fv. Frida, i midten Caroline, og th. Mejse, der får overrakt medalje af Morten Juel Hansen, nyvalgt Næstformand i DFfRs Hovedbestyrelse. Foto Mette Bacher
Løb 128 - W8+, Forbundsmesterskab
Som sædvanlig, fristes man til at sige, ser vi de samme fire klubber fra København være repræsenteret her. For et par år siden deltog Aarhus Roklub også rigtigt fint i W8+.
Men der skal flere med, hvis denne paradedisciplin i dansk rosport, også på spindesiden, kan få tildelt DIF-medaljer. Så indtil videre må deltagerne slå sig til tåls med, at det er et Forbundsmesterskab, der ros om. Nuvel - bemærk så lige, at Roskilde Roklub boomer blandt de kvindelige roere i 2021 - så der er måske håb om, at sjællænderne kan stille op i denne bådtype til næste års mesterskaber - selvom der nok er mere prestige i at vinde DIF-medaljer i dobbeltfirer, eksempelvis.

Billede
Sådan så det ud 600 meter før mål, hvor Bagsværd Roklubs båd, tv., ror side by side med DSRs. Foto Mette Bacher
Det blev atter DSR, der sejrede her - men over en pæn del af distancen lagde kvinderne fra Bagsværd Roklub et rigtigt godt pres på kvinderne fra Strandvænget på Østerbro. Roforeningen KVIK, der for år tilbage sad sikkert og solidt her, kunne ikke lege med denne gang. Københavns Roklubs seje kvinder, der aldrig holder sig tilbage, når der skal ros 8+ - eksempelvis ved årets første kaproning i Odense, var med her, men kunne denne gang ikke være med helt fremme i kampen om medaljerne. Roinfos udsendte bemærkede, at tidligere landsholdsroer, Christina Rindom, der i sin karriere roede for DSR, sad med i Bagsværd Roklubs båd. Rindom, 48, var en del af det danske rolandshold i perioden 1995-2004, kulminerende med en OL-deltagelse i W4X-, hvor det blev en placering, som nummer 7. I øvrigt med bl.a. Dorthe Pedersen, som vi også så på vandet i flere DM-løb på Sorø Sø denne dag i 2021. Imponerende af begge.
Billede
Roforeningen KVIK havde ikke haft mulighed for at træne intensivt i otteren før DM, det blev blot til en enkelt tur lørdag formiddag på selve DM-dagen, og kvikkerne kunne ikke være med i opløbskampen med DSR og Bagsværd. Som skrevet i resulatlisten: men roinfo skriver lige den korrekte placering af roerne i båden: KVIK Aja Runge Holmegaard(5) Anna Adelholm(4) Dorte Lassen(3) Lea Jakobsen(1) Luise Lund Hansen(7) Marianne Becker(2) Silja Konoy Davidsen(8) Torill Lindebjerg(6) Mette Skjold Elmelund(cox) 07:29.61.Foto Mette Bacher
Billede
Skøøønt, at kvinderne fra Sydhavnen altid er med, når der kaldes ind til W8+. I øvrigt en disciplin, som KR for en del år siden har vundet FM i. Som der står i resultatlisten: København Mary Ann Christensen(1) Diana Kofod(2) Tora Jorn(3) Vibeke Skousen(4) Lena Basse(5) Annette Kjærulf Andersen(6) Betina Holck(7) Stine Andersen(8) Julie Castella(cox) 08:35.96. Foto Mette Bacher
Billede
Bagsværd Roklubs båd, hvor der står sådan i resultatlisten: Bagsværd Mathilde Norking(1) Matilde Hjorth(2) Astrid Højgaard(3) Marie Mørch(4) Christina Rindom(5) Sofie Liv Petry(6) Ida Gørtz Jacobsen(7) Frida Sanggaard(8) Jakob Bjørn Danø(cox). Foto Mette Bacher
Billede
DSRs vindere - igen - og det forlyder i øvrigt, at Lærke Berg Rasmussen har vundet denne disciplin 10 gange. Foto Mette Bacher
Billede
DSRs vinderbåd blev døbt af tidligere formand for DFfR, Henning Bay Nielsen, ved en storstilet festdag i DSR tidligere i år, som HKH Prinsesse Benedikte overværede. Prinsessen er protektor for DFfR. Foto Mette Bacher
Billede
Styrmand, Martin Grand Ast, dækker det meste af paletten, når vi taler styring. Forleden styrede han klubbens kvinder til sejr ved Danish Open i coastal, der fandt sted i Odder, hvor bølgerne var "noget højere", end v. kortbane-DM på Sorø Sø. Foto Mette Bacher
Billede
Som der står i resultatlisten, men her må roinfo lige rette tingene til: DSR Astrid Steensberg(7) Christina Juhl Johansen(5) Hedwig Lærke Berg Rasmussen(6) Marta Kempf(2) Mathilde Kiilgaard(3) Olivia Meinert Cardel(1) Anna Calina Schanze(8) Samantha Don Robbins(4) Martin Grand Ast(cox) 06:46.45. Foto Mette Bacher
Løb 129 - M4X-, 2000 meter - Danmarksmesterskab
Bådtypen hører blandt de yngste i DM-kategorien. Den blev indført i 1987 - og har ikke altid været velbesøgt. Drømmescenariet er fuldt hus med alle seks baner besatte, men denne gang var fire mandskaber meldt til. DSR gik naturligvis efter at vinde mesterskabet for 5. gang i træk. Men her stak en sjællandsk klub en kæp i hjulet, så det glippede for DSR denne gang. Roskilde Roklubs kvartet satte sig grundigt på finalen, og der blev aldrig tvivl om udfaldet. Nok har Joachim Sutton vundet bronze i M2- - men har tidligere været en rigtig dygtig roer i scullerbådene også. Altså favner han hele paletten, og denne lørdag eftermiddag var det med: Bastian Secher, Andreas Dyrby og Oliver Tolstrup Christensen. På tredjepladsen: Bagsværd Roklub og Holstebro Roklub indtog 4. pladsen.

Billede
Roskilde I Andreas Dyrby(2) Bastian Secher(3) Joachim Sutton(4) Oliver Tolstrup Christensen(1) 06:15.38. Foto Mette Bacher
DSR har 17 mesterskaber i denne bådtype, hvoraf Sverri Nielsen har været med til at vinde de 6 af dem. Bagsværd Roklub har ni mesterskaber M4X-, og Roskilde Roklub vandt sit 4. mesterskab her - 12 år efter den sjællandske klub sidst tog sig af mesterskabet.
Billede
DSR I Lars Fjord Garvey(3) Magnus Erik Timm(1) Sverri S. Nielsen(2) Emil Espensen(4) 06:21.15. Foto Mette Bacher
Billede
Bagsværd I Mathias Larsen(3) Niclas Schmidt(2) Niels Frederiksen(1) Oscar Petersen(4) 06:25.40. Foto Mette Bacher
Løb 130 - U19W1X, 2000 meter
Blot fire både til start, hvor KVIK vinder over Hadsund Roklub, KR og Nordslesvigs Roklub.

Billede
Roforeningen KVIKs Clara Hornnæss vinder juniormesterskabet i sikker stil. Clara er pt. i gang med de sidste forberedelser, før det går løs for hende ved U19-EM om få uger. Foto Mette Bacher
Løb 131, U19JM2X, 2000 meter
Christian Søndergaard og Simon Mikkelsen fra Holstebro Roklub har tidligere på dagen vundet i drengene 4X-, og nu bliver det til endnu et mesterskab. På 2. pladsen: Bagsværd og på 3. pladsen: Roskilde

Billede
Søndergaard & Mikkelsen fra Holstebro Roklub. Foto Mette Bacher
Billede
Der blev kæmpet indædt mellem roerne fra Bagsværd og Roskilde længere nede i feltet. Foto Mette Bacher
Løb 132 - W19 2-, 2000 meter
I modsætning til kvindernes klasse i W2-, var deltagelsen da noget pænere hos juniorerne. Her er bådtypen af nyere dato, når vi taler tilgang til DM-programmet. - Denne gang var fire både til start. Også her satte Holstebro-roerne det hele på plads, hvor klubbens to piger:

Billede
Stine Højager Nielsen & Naja Noer Normann Andersen vinder i tiden: 08:31.91. Foto Mette Bacher
Billede
Nr. 2: Bagsværd I Astrid Kirstine Kofoed(1) Cathrine Duedahl-Olesen(2) 08:43.26
Billede
Nr. 3 bliver: 3 5 Ægir I Liv Jensen(1) Kirstine Nielsen(2) 09:05.58. Foto Mette Bacher
Billede
Nr. 4 bliver: 4 4 Sorø Dina Poulsen(1) Elaina Bjørkman(2) 09:07.67. Foto Mette Bacher
Løb 133: W4-, 2000 meter, Forbundsmesterskab
Interessen for dette løb, som blev skrevet ind i det omfattende DM-program for 3 år siden, er der tilsyneladende ikke. Derfor bør det sløjfes af programmet, da kvinderne i forvejen har W2- og W8+ at se til, som heller ikke altid er velbesøgt med alle 6 baner besatte. Denne gang vandt DSR uden kamp:
Anne Katrine Kiilgaard (1), Marta Kempf (2), Anna Calina Schanze (3), Nanna Vigild (4)


Løb 134: M4-, 2000 meter, Danmarksmesterskab
Oprindeligt var 5 både tilmeldt her, men tre klubber meldte fra: Roskilde, der i forvejen havde satset hele butikken på hovedparten af DIF-mesterskabsløbene. Københavns Roklub og Holstebro Roklubs 2. mandskab, blev ligeledes meldt af - og så var der blot to tilbage: DSR og Holstebro-I.
Holstebro Roklub stemplede, efter års tilløb, ind her i 2019, hvor klubben vandt sit første Danmarksmesterskab. Det skete på Brabrand Sø. Ved DM i 2021 vandt Holstebro Roklub titlen for 3. gang i træk. Tre af roerne har været med i båden, de tre gange, der er vundet DIF-medaljer her, og det er: Kaare Mortensen, Magnus Valbirk og Magnus Zier Quist Rathenborg. Denne gang var Tobias Bork Kristensen "ny mand" ombord.

Billede
Fv. Kaare Mortensen, Tobias Bork Kristensen, Magnus Valbirk og Magnus Zier Quist Rathenborg. Foto Mette Bacher
Billede
DSRs mandskab: DSR Paul Becker41) Frank Steffensen(3) Casper Girke Christensen(1) Thorleif Rud Lindholm(2) Kunne ikke lege med i opløbskampen denne gang. Foto Mette Bacher
Løb 135 LW1X, Forbundsmesterskab
Fire både til start, og det med en pæn geografisk fordeling, lige bortset fra, at vi måtte kigge langt i vejviseren efter kvindelige deltagere fra Fyn.
Vi så roere fra: Roklubben ÆGIR, Roskilde Roklub, Bagsværd Roklub og Roforeningen KVIK.
Gennem hele foråret har Marie Mørch, Bagværd Roklub, med sin faste makker - og klubkammerat: Mathilde Persson, i LW2X, forsøgt at ro sig gennem nåleøjet mhp. en billet til OL i Tokio, men det lykkedes desværre ikke. Denne gang ved DM så vi ikke meget til Mathilde Persson, men Marie Mørch repræsenterede søklubben, og tog sig sikkert af sejren over Roforeningen KVIK, derefter blev det Roskilde og Roklubben ÆGIR.

Billede
En stolt Marie Mørch, Bagsværd Roklub, med sin Forbundsmesterskabsmedalje. Foto Mette Bacher
Løb 136   LM1X, Danmarksmesterskab
Den lå lige til højrebenet. Det må vi erkende, da startlisten blev offentliggjort før DM. Således var Alexander Modest storfavorit til at tage titlen, og med 15 sekunders forspring til nummer to, kunne Modest fra denne eftermiddag kalde sig Danmarksmester i LM1X anno 2021. Danmarksmesterskaberne i denne kategori har, netop i år, 40 års "jubilæum". Gennem tiderne har alletiders internationale stjerneroere siddet tungt på tronen her, hvor det de første år var et opgør mellem Kolding Roklub og DSR. Fra Kolding, Leif Kruse, og siden Morten Bagger.
DSR har otte mesterskaber her, Kolding syv styks. Henrik Stephansen, Roklubben Furesø, roede sig til 5 mesterskaber i streg for år tilbage, hvor han også tog sig af titlerne i den åbne klasse. Derudover har tidl. Verdensmester, Karsten Nielsen, Korsør &DSR, Jens Mohr Ernst, Kerteminde og DSR samt Rasmus Quist, Fredensborg og DSR vundet fire mesterskaber hver i deres storhedstid.

Billede
Alexander Modest på vej ind på de sidste 500 meter af sin DM-finale. Foto Mette Bacher
Det bliver Alexanders første DIF-mesterskab på vandet. Og Lyngby Roklub har ikke vundet et Danmarksmesterskab siden 2002, der skulle altså gå hele 19 år, før LR kunne slå til i seniorernes klasser - og det blev i øvrigt ikke det eneste mesterskab denne dag på Sorø Sø. Mere herom senere.
Billede
Pavestolt - og det må man godt være, når man er nybagt Danmarksmester. Alexander Modest med sin første DIF-medalje - og der er lidt at leve op til, for farmand Reiner har hele 24 af slagsen, vundet for år tilbage - og alle for Lyngby Roklub. Foto Mette Bacher
Løb 137  M4+inrigger - Danmarksmesterskab
Egentlig var de 5 tilmeldte hold - og interessant var det, at Holstebro Roklub pludselig stemplede ind i denne kategori. Freddy Quist erkendte da også, at det var for at se, om løbet ville blive nemt at gå til, men det blev det ikke - og det bliver det, som regel, aldrig. Så Holstebro Roklub trak følehornene til sig og meldte af.
Tilbage: Bagsværd Roklub, Roforeningen KVIK samt DSR-1 og DSR-2.
Og så blev det jo "næsten", som det plejer.
Dette løb ved Danmarksmesterskaberne i roning hører blandt de ældste ved mesterskaberne. Og i fordums tid var det altid provinsklubberne, der havde deres opgør her. Københavnerne holdt sig langt væk, for det var vigtigere at satse på outriggere, end at konkurrere i inriggere. Det blev der siden lavet helt om på.
De senere år er det Danske Studenters Roklub, der har halet 1. pladser hjem her, med en enkelt afbrydelse fra Odder Roklub i 2015. Der har været roet om DIF-mesterskaber her siden 1911.

Billede
Sådan blev resultatet: DSR I Magnus Erik Timm(1) Tøger Berg Rasmussen(4) Christoffer Kruse(3) Jakob Grænge Hansen(2) Martin Grand Ast(cox) 07:52.19
Billede
Som skrevet i resultatlisten: Bagsværd Ole Søgaard(1) Oscar Petersen(2) Elias Ellehammer(3) Mathias Larsen(4) Jakob Bjørn Danø(cox) 07:59.48. Foto Mette Bacher
Billede
DSR Karl Riis(1) Lukas Obel(2) Malthe Mågård-Hansen(3) Aron Kibbelaar(4) Lee Koefoed Harborg(cox) 08:13.84. Foto Mette Bacher
Billede
Roforeningen KVIKs herrer, der tæller flere garvede LDK-roere og såmænd også en coastalentusiast i besætningen, nærmer sig 1500 meter-mærket ud for Sorø Roklub. Foto Mette Bacher
Billede
Som skrevet i resultatlisten: KVIK Peter W Weile(1) Troels Ilsøe Mahneke(2) Simon Bjærre(3) Christian Schack Pedersen(4) Tine Bryder Nielsen(cox) 08:19.03. Foto Mette Bacher
Billede
Så kom endnu en fin ny båd ud i konkurrence, her en 4-åres fra Grejsdalen, døbt for få måneder siden. Foto Mette Bacher
Løb 138 - W2X, 2000 meter, Danmarksmesterskab
Fuldt hus, og der var lagt op til en spændende finale i kvindernes dobbeltsculler.
Det vakte undren, at Roforeningen KVIK ikke lige mødte til start her med eksempelvis Fie Udby og Clara Hornnæss - det kunne have været et godt bud på et mesterskab. Til gengæld så vi deltagere fra Odder Roklub, DSR, ASR, KR, Odense og Roskilde - sikke et herligt blandet felt fra nær og fjern.
OL-roer Christina Juel Johansen roede med Astrid Steensberg fra DSR, og endnu en OL-roer var med i feltet: Roskilde Roklubs Dorthe Friis Thanning, der roede med Marie Skytte Hauberg Johannesen, og dét med Dorthe og OL skal vi så lige have helt på plads.
For en del år siden roede Dorthe for Roforeningen KVIK, der i mere, end et helt årti sad på alt, hvad der hed dansk kvinderoning med flere stærke profiler i hhv. 2X & 4X-. Ingen kunne hamle op med "de kvikke damer" - og slet ikke ved Danmarksmesterskaberne.
Dorthe indledte sin internationale karriere ved JVM i 1994, da for Nykøbing Falster Roklub, hvor Dorthes familie i forvejen var dygtige roere. Hendes mor, Annelise var på landsholdet i 1971, og blev i øvrigt Danmarksmester i W1X i 1972.. Dorthes debut ved JVM udløser en flot bronzemedalje i JW1X. Året efter giver det en sølvmedalje ved JVM, og Dorthe udtages til OL i 1996 i Atlanta i W4X-, hvor det bliver til en 4. plads uhyggeligt tæt på en bronzeplacering. Med ombord er i øvrigt Ulla Werner Hansen fra LDR, der i 2021 på Sorø Sø ved DM har sin datter, Frida, til start for Roskilde Roklub. I 1997 bliver det til sølv for Dorthe i W4X- med Sarah Lauritzen, Stinne Petersen & Ulla Werner Hansen. I 2000 ved OL bliver det til en 6. plads. Denne gang med Sarah Lauritzen, Katrin Gleie og Bianca Carstensen. Sidstnævnte har, som førnævnte Ulla Werner Hansen, en datter til start ved DM i Sorø 2021, Iben Bech, der vinder juniordobbeltfirer for Roskilde Roklub m. førnævnte Frida Werner Hansen. (Håber, læserne kan følge lidt med i meritterne...). I 2002 bliver det til VM-sølv i W4X- m. Sarah Lauritzen, Astrid Haastrup Jespersen og Majbrit Ølgaard Nielsen - alle fra KVIK. Siden bliver det til flere VM-deltagelser, og den internationale karriere slutter ved OL i 2004, hvor Dorthe i W4X- bliver nr. 7. Udover Majbrit Nielsen og Sarah Lauritzen, er også Christina Rindom, DSR med i båden dét år. Rindom er selv med ved DM i 2021 på Bagsværd Roklubs otter, og har desuden sønnike med på banerne, Sigurd Rindom Poulsen for Bagsværd Roklub på Sorø Sø. Det med familierelationerne slutter da heller ikke her, idet Dorthes søn, Esben er med, som deltager ved DM, i de unges klasser.
Dorthe Friis Thanning så vi igen for nogle år siden, da der blev kaldt ind til FM i 2016, og hun har siden deltaget for Roskilde Roklub ved danske regattaer.
Roinfo skrev om Dorthe i forbindelse med dette års Sorø Regatta, hvor hun satte sig solidt på søndagens finale i W1X, og det foran unge stærke kaproere, hvor vi spåede, at det kunne blive interessant at se Dorthe ved det kommende DM med en stærk makker. Det kunne måske gå hen og ligne et Danmarksmesterskab til den sjællandske domkirkeby? Sådan skrev roinfo.dk i juli.
Og sådan blev det!

Billede
Roskilde Roklubs Marie og Dorthe godt på vej til mesterskabet i DM-finalen på Sorø Sø. Foto Mette Bacher
Dorthe Thanning og Marie Johannesen satte sig solidt på denne finale, og det blev dermed Roskilde Roklub, der fik hevet DIF-medaljerne hjem her. DSRs Steensberg og Johansen blev toer, og Odenses Sofie Halling Vikkelsø og Line Katrine Olsen blev treer.
Ser vi på DM-historikken hos kvinderne - når vi taler Dorthe Friis Thanning, så er der gået hele 21 år siden Dorthe blev mester i denne disciplin, da med Sarah Lauritzen, og det for KVIK.
Der har været roet om DIF-mesterskaber her siden 1962. I 1973 vandt Roskilde Roklub sit første mesterskab i W2X. Mener at kunne huske, at det var Inger Andersen & Judith Andersen (nu Lyster), der vandt her - og det var vist på Haderslev Dam. Siden vandt Judith Andersen mesterskabet to gange, i 1974 & 1975 med Hanne Petersen fra DSR. (Dengang kunne man ro kombineret ved DM).
Herligt at se noget nyt - altså vinderklub - ved årets Danmarksmesterskaber i roning i W2X. Dorthe har desuden fire mesterskaber i W1X, vundet i perioden 2001-2004. Dertil 7 danske mesterskaber i W4X-. En anden OL-roer, Christina Juhl Johansen, DSR, der deltog i W2X, er også godt med, når vi taler antal af Danmarksmesterskaber, hvor det er blevet til to i W2X og fem i W4X-.

Billede
Astrid Steensberg & Christina Juel Johansen fra DSR bliver nummer to i DM-finalen på Sorø Sø. Christina netop hjemvendt fra OL i Tokio. Foto Mette Bacher
Billede
Skønt at se roere fra Odder Roklub i denne finale. Odder Roklub har to mesterskaber bag sig v. Juliane Elander og Chistina Pultz fra hhv. 2012 og 2018. Denne gang er det: Mette Leitzke Sørensen og Julie Poulsen, som roinfo tidligere har skrevet om, hvor det handler om Julies sublime universitetsroning overthere. Foto Mette Bacher
Billede
Kronen på værket for Roskilde Roklub, der fik en flot dag ved DM på Sorø Sø, hvor nu også domkirkebyens kvindelige roere shiner. Forståelig glæde hos Marie og Dorthe - og tillykke med mesterskabet. Foto Mette Bacher
Billede
Dejligt at se repræsentanter fra Aarhus Studenter Roklub ved DM i kvindernes 2X: ASR I Mai Raquel Arlund Nielsen(1) Anneke Mau(2). Mai har vi stiftet bekendtskab med før - da for Aarhus Roklub. Foto Mette Bacher
Løb 139 - M2X, 2000 meter, Danmarksmesterskab
Egentlig var de otte hold, da tilmeldingerne blev offentliggjort. Men så meldte Hadsund Roklub båden med brødrene Wisholm af. Der blev alligevel indledende heats, hvor Lyngby Roklubs Emil og Jacob Lenzing roede i en temmelig hurtig vindertid. Brødrene har i årevis været lige ved og næsten, når der har været kaldt ind til Danmarksmesterskaberne - men har ikke tidligere kunne hamle op med DSR.
I finalen blev det da også de forsvarende mestre fra DSR, Emil Espensen og Sverri S. Nielsen, der kæmpede indædt for at genvinde mesterskabet - men hele vejen igennem var der pres på fra Emil og Jacob, og det kneb gevaldigt for Espensen og Nielsen at svare igen.
Dermed "brød brødrene" DSRs lange sejrsrække, og det var en glad formand, Reiner Modest, der fik endnu et DIF-mesterskab hjem til klubben v. Lyngby Sø. - Jeg havde naturligvis tænkt, at Alexander godt kunne tage mesterskabet i LM1X, men jeg havde ikke lige set det komme med Emil og Jacob. Sikke en dejlig overraskelse - og ja, jeg er meget glad, for det gik jo godt for Lyngby Roklub, også hos de yngre, der roede fint ved årets DM, lød det i telefonen fra Reiner Modest efter DM-finalerne.

Billede
Pres på, hele vejen! Det er DSR tv. i billedet. Her er vi ved at skulle ind på de sidste 500 meter af en forrygende finale i M2X. Foto Mette Bacher
Billede
Det er Emil og Jacob. Foto Mette Bacher
Billede
... mod Emil og Sverri. Foto Mette Bacher
Billede
Tobias Kempf og Nick Larsen, Odense Roklub. Tobias er tilbage i barndomsklubben efter at have roet for DSR i nogle år. De to odenseanere bliver nummer fire i denne finale. Foto Mette Bacher
Billede
Oliver Tolstrup Christensen og Joachim Sutton fra Roskilde Roklub, bliver nummer tre i M2X. Foto Mette Bacher
Billede
Roforeningen KVIKs Mads Brogaard og Thorbjørn Frankel. Mads er tidligere Roskilde-roer for år tilbage, men er nu inkarneret KVIK-roer. Parret bliver nummer 5 i finalen. Foto Mette Bacher
Billede
Emil og Jacob Lenzing, Lyngby Roklub, der efter flere års tilløb endelig slog til og brød DSRs sejrsrække i mændenes dobbeltsculer. Foto Mette Bacher
Der har været roet om Danmarksmesterskaber i denne bådtype siden 1933
Danske Studenters Roklub topper her med hele 37 mesterskaber + et forbundsmesterskab, vundet for rene klubhold. Der har været et par sejre i kombinationer også. Lyngby Roklub vandt sit første mesterskab her i 1966, siden blev det til lidt flere, i 1975 og i 1978, 1986 og i 1999, hvor det senest også var et brødrepar, der vandt mesterskabet v. Tommy og John Knudsen. Tommy er i dag regattaleder i Sorø, og John er stadig aktiv, som mastersroer. Da LR vandt mesterskabet i 1999 var dette års mester, Emil, blot et år gammel - og Jacob? Han kom først til verden, i 2000...
Mest vindende roere i nyere tid i denne disciplin, er Ian Baden (for Hellerup og DSR) med ni mesterskaber - mens Mads Rasmussen (OL-vinder i 2012 med Rasmus Quist) har otte mesterskaber, alle vundet for DSR.

Løb 140 U19W4-: Pigernes firer uden styrmand, 2000 meter
Ene anmeldt - vinder uden kamp:
Holstebro I
My Alberte Schaaf (1), Naja Noer Normann Andersen (2), Stine Højager Nielsen (3), Laura Møller (4)

Løb 141 U19M4-: Drengenes firer uden styrmand, 2000 meter
Holstebro Roklub vinder over Bagsværd Roklub - og så var der desværre ikke flere tilmeldte hold i denne finale. Vinderne havde tidligere på dagen også vundet juniormesterskab i dobbeltfirer. Imponerende!

Billede
Når det nu skulle være, så fulgtes de to mandskaber pænt ad over hele distancen, og så stor var forskellen heller ikke i mål. Foto Mette Bacher
Billede
Resultatet blev: Holstebro I Tobias Kramer Bosnes(1) Christian Søndergaard(2) Magnus Juhl(3) Simon Mikkelsen(4) 07:24.50 2 1 Bagsværd I Jakob Lynbech(1) Karl Heuer(2) Nikolaj Kragh SImonsen(3) Theis Wolfram(4) 07:26.67. Foto Mette Bacher
Løb 142: LW2X, 2000 meter, Forbundsmesterskab
Det vækker undren, at interessen slet ikke er der mht. at kæmpe om Forbundsmesterskab i kvindernes LW2X.

Løb 143: LM2X, 2000 meter, Forbundsmesterskab

Billede
Blot to både til start her, hvor Bagsværd Roklub vinder over Roskilde Roklub: Bagsværd I Johan Poulsen(1) Magnus Quaade Oddershede(2) 07:34.29 2 2 Roskilde I Emil Lindegaard Nielsen(1) Magnus Dollerup Madsen(2) 07:41.67. Foto Mette Bacher
Løb 144 - U19W/M8+: Mixotter for juniorer - 1000 meter
En forholdsvis ny disciplin på det omfattende DM-program. Ikke desto mindre bliver alle 6 baner besatte af roere fra: Hadsund, Sorø, Hadsund/Holstebro, Bagsværd, Holstebro og ÆGIR.
Billede
Det var et flot syn, da de mange ottere satte i gang ud for Vestergade i Sorø. Foto Mette Bacher
Billede
Det bliver Hadsund Roklub, th. i billedet, der vinder opgøret i mix8+ for juniorer: Hadsund Amalie Hvid Rasmussen(1) Frederik Aksel Holmriis(2) Mads Hessellund(3) Lea Lûbeck(4) Kian Harati(5) Frederik Bertelsen(6) August Herman Wisholm(7) Laetitia Marie Panero-Bommer(8) Maria Bak Jeppesen(cox) 3:22.03. Foto Mette Bacher
Løb 145 Masters W4X-, 1000 meter
5 både til start, Furesø, Fredensborg, Sorø, Bagsværd og Fredensborg II.
Det bliver Fredensborg-I, der vinder finalen over Roklubben Furesø
Billede
Fredensborg I Merete Boldt(1) Rikke Quist Hansen(2) Susanne Hansen(3) Lene Mathiasen(4) Start:5s 03:54.11. Ombord er mor og datter: Susanne Hansen og Rikke Quist, tidligere landsholdsroer og søster til Rasmus Quist, OL-vinder i 2012 i LM2X. Foto Mette Bacher
Løb 146 MM4X-/4- - 1000 meter, Forbundsmesterskab
Billede
Blot tre både er til start i mændenes mastersklasse, der vindes af Aarhus Roklub foran Sorø og Bagsværd: Aarhus I Peder Lindhardt Rosengreen(1) Jacob Christian Lindegaard(2) Frede Keller(3) Morten F. Sørensen(4) Start:2s 03:26.24. Foto Mette Bacher
Løb 147 W4X-, 2000 meter, Danmarksmesterskab
5 både til start, og udover de gængse klubber fra København, ser vi også deltagere fra Roskilde Roklub og Odder Roklub i denne bådtype. Dejligt, at Odder Roklub møder frem med en dobbeltfirer, hvilket også gælder Roskilde Roklub, der jo fuldstændig shiner ved årets mesterskabsregatta, hvor det ikke er set i nyere tid, at den sjællandske klub, udover flot deltagelse i herrernes klasser, også stiller med to dobbeltfirere hhv. hos pigerne og kvinderne, mens man tillige napper mesterskabet i kvindernes 2X - imponerende!
Udover Roskilde og Odder ser vi KVIK, DSR og Bagsværd være repræsenteret her - og vi kan kalde det en slags OL-duel, idet Bagsværd Roklub har Frida Sanggaard Nielsen og Ida Gørtz Jacobsen ombord, hvor de skal møde deres holdkammerat fra W4-, som de har været til OL i Tokio med, Christina Juel Johansen, mens DSRs Lærke Berg Rasmussen også var til OL i W2- med Fie Udby fra KVIK.
Det bliver da også de to mandskaber, der kommer til at kæmpe indædt om Danmarksmesterskabet i W4X-, hvor Bagsværd Roklubs kvinder følger DSRs helt til dørs. Roforeningen KVIK, der ellers for år tilbage sad godt og solidt på denne disciplin ved DM måtte stemple ud, næsten før, de for alvor kom med, da strokens åreblad flækkede kort efter starten. - Ret ærgerligt, for vi fik en forrygende start og førte, og selvom det slet ikke er sikkert, vi ville have været med helt fremme i slutningen af finalen, så ville vi gerne have roet med hele vejen, lød det fra mandskabet, der måtte ro direkte til bådepladsen, mens de øvrige i finalen fortsatte kampen om medaljerne.

Billede
Side by side - på det meste af distancen. Det blev til en hård kamp om mesterskabet mellem DSR og Bagsværd i kvindernes finale i dagens næstsidste løb på Sorø Sø. Foto Mette Bacher
Billede
Bagsværd lander på 2. pladsen i DM-finalen, og som skrevet i resultalisten: Bagsværd I Marie Mørch(4) Sofie Liv Petry(1) Frida Sanggaard(2) Ida Gørtz Jacobsen(3) 06:56.88. Foto Mette Bacher
Billede
Roskilde Roklub, der havde kronede dage på Sorø Sø. Lur mig, om ikke sjællænderne, hvis de fortsætter stilen i 2022 bliver en hård nød at knække for københavnerklubberne ved DM i kvindernes klasser. Roskilde Roklub bliver nummer tre i finalen: 3 1 Roskilde I Dorthe Friis Thanning(4) Ingrid Bo Andersen(2) Marie Skytte Hauberg Johannesen(3) Malli Segoli(1) 07:10.89. Foto Mette Bacher
Billede
Herligt at se Odder Roklub være så fint med i kvindernes klasser, og det selvom klubbens tidligere stjerneroer, Juliane Elander, har lagt årerne på hylden - men hun har været et forbillede for disse fire roere, vi ser her: Odder I, og som det er noteret i resultatlisten: Julie Poulsen(1) Mette Leitzke Sørensen(2) Trine Leitzke(3) Caroline Sejersen(4) 07:44.11 Foto Mette Bacher
Billede
Roforeningen KVIKs kvinder nåede aldrig med feltet frem mod mål, da stroken, Clara Hornnæss flækkede sin ene åre. Bag hende er det Torill Lindebjerg, Aja Runge Holmegaard, og Kristine Søndergaard. Foto Mette Bacher
Billede
Mesterskabet går til Danske Studenters Roklub: DSR I Astrid Steensberg(1) Christina Juhl Johansen(2) Hedwig Lærke Berg Rasmussen(3) Mathilde Kiilgaard(4) 06:56.00. Foto Mette Bacher
Mesterskabet i denne bådtype blev indført i 1969, hvor det var W4X+. Siden blev styrmanden taget fra denne bådtype, og distancen blev øget fra 1000 meter til 2000 meter, hvilket skete i 1985.
Som tidligere nævnt står KVIK noteret for hele 14 mesterskaber i rap i perioden: 1998-2011. Siden har kvikkerne ikke roet sig til mesterskabet.
Med mesterskabet til DSR i 2021 har kvinderne fra storklubben fået roet sig "op på siden" af KVIK i antallet af mesterskaber, og har nu 14 med sig, dog fordelt gennem flere år. DSR har desuden flere andele i pokalen, men i kombinationer, da det i en årrække var muligt at ro kombinerede hold ved Danmarksmesterskaberne. Det blev heldigvis ændret til at mesterskaberne er for klubhold, som før i tiden. Ved at indføre muligheder for kombinerede mandskaber endte det som regel med, at det blev landsholdsroerne, der kunne fordele mesterskaberne imellem sig. Ved DM i 2018, der også fandt sted i Sorø, brød Odense Roklubs stærke unge kvinder sejrsrækken for DSR. Bagsværd Roklub har også fire andele i pokalen. Senest vundet i 2014. Bagsværd Roklubs to OL-roere: Frida og Ida har dog noget til gode her, da de endnu ikke har været med til at vinde pokalen i denne disciplin, selvom det var tæt på i år.

Løb 148   M8+, 2000 meter, Danmarksmesterskab
Kongedisciplinen indenfor roningens verden, otter for mænd, og i den åbne klasse. Som altid bliver det et brag af en afslutning ved årets Danmarksmesterskaber. Fem både til start, og her viser Holstebro Roklub atter format ved at stille med to mandskaber - og det lige her, hvor klubben fra Vandkraftsøen er forsvarende mester.
Det bliver en flot afslutning på en lang mesterskabsdag i det sjællandske, mens der til gengæld aldrig blev den helt store spænding i denne finale. Dertil var Holstebros mandskab for overlegen.
Tidligere var det DSR, der sad solidt på denne disciplin ved DM, men klubben har ikke formået de senere år, at gøre, som i Holstebro, der over nogle år har bygget en solid gruppe af herreroere op, hvor der hele tiden er talenter at arbejde med. Det kræver en stor satsning, og erfarne trænere til at løfte opgaverne i et samarbejde med klubberne, og denne mulighed med fastansættelse af en dygtig signaturtræner, har Holstebro Roklub nydt godt af lige siden. DSR havde for år tilbage et par dygtige kaproningschefer: Rune Gärtner og siden: Henrik Asmussen, og Anders Brems der satte alt ind på at sikre, at kaproningsafdelingen i Danske Studenters Roklub hele tiden var i vækst. Således tog man ud på gymnasier for at spotte talenter. Det store arbejde gav bonus, men da de dygtige kaproningschefer stoppede - blev ideen ikke videreudviklet af efterfølgerne, og det har betydet, at DSR ikke, som Holstebro Roklub, sikrer, at der hele tiden står dygtige roere klar i kulissen til at tage over. Alle taler om Holstebro-modellen, og det kræver benhårdt arbejde, og et blik for at udvide med talentfulde unge mennesker, fremfor kun at fokusere på ganske få landsholdsroere og regne med, at de lige klarer tingene hjem, når vi taler DM. Men problemet ligger nok også dybere, når vi ser på, hvor mange talentfulde landsholdsroere der mistes, når de IKKE kommer gennem nåleøjet via Danmarks Rocenter, men bliver henvist til en usikker fremtid i rosportens verden, og måske stopper med roningen, fremfor at fortsætte.

Billede
Holstebro Roklubs 1. hold var stukket af, og længere nede i feltet var der hård kamp om tingene. Foto Mette Bacher
Billede
... mellem Roskilde Roklub og Danske Studenters Roklub. Foto Mette Bacher
Lige her ligger der et kæmpe arbejde i dansk roning med at sikre de mange talenter, som ikke i første omgang er stærke nok til en plads på de ganske få landsholdsbåde der er. Det med at klubberne kan hvile på laurbærrene, når vi taler landsholdsroere og at performe ved DM kan gå i nogle år, men som vi så det denne gang, er der kommet en vis mæthed over tingene. OL-roerne, der netop er vendt hjem fra Tokio for kort tid siden, er forståeligt nok mættet og slidte efter flere års kamp for at være med helt fremme i verdenseliten. Det kom tydeligt frem ved årets mesterskaber, hvor andre nu kunne sætte OL-roerne på plads. Det tager år at bygge en stærk gruppe af kaproere op, og det bliver interessant at se, hvordan de store klubber i København i det hele taget vil kunne løfte opgaven, da det ikke kun er DSR, men også KVIK og Københavns Roklub, der har det svært med at stille til start med stærke roere, når vi taler Danmarksmesterskaber og store bådtyper.
Billede
Dem her kunne ingen hamle op med i DM-finalen i otter, eller for den sags skyld i M2- eller i M4-. Vinderbåden blev noteret for: 5.59.19. Holstebro I Patrick Klestrup(1) Søren Meldgaard Madsen(2) Casper Lindballe Lehmann Pedersen(3) Tobias Bork Kristensen(4) Joakim Viberg(5) Magnus Zier Quist Rathenborg(6) Magnus Valbirk(7) Kaare Mortensen (8) Andreas Møller Hunskjær(cox). Foto Mette Bacher
Billede
DSR får vristet sig foran Roskildes mandskab, og bliver nummer to: DSR I Casper Girke Christensen(1) Lars Fjord Garvey(2) Magnus Erik Timm(3) Sverri S. Nielsen(4) Tøger Berg Rasmussen(5) Christoffer Kruse(6) Jakob Grænge Hansen(7) Emil Espensen(8) Olivia Meinert Cardel(cox) 06:04.95. Foto Mette Bacher
Billede
Roskilde Roklub bliver treer: Roskilde Andreas Dyrby(1) Bastian Secher(2) Joachim Sutton(3) Leander Kaliszan(4) Oliver Tolstrup Christensen(5) Steffen Bonde(6) Jacob Barsøe(7) Kasper Jørgensen(8) Silje Trenter(cox) 06:05.36. Derefter bliver det: Holstebro-II og Bagsværd Roklub. Foto Mette Bacher
Billede
- Den er hjemme... ... Et indforstået smil fra stroke: Kaare Mortensen til styrmand: Andreas Møller Hunskjær. Foto Mette Bacher
Indtil videre ligger der flere mesterskaber og venter på Holstebro Roklub - og det bliver spændende at se, hvornår de unge stortalenter fra Vandkraftsøen for alvor får konkurrence i en-åres bådene ved Danmarksmesterskaberne af de store københavnerklubber, som ellers tidligere har været totalt dominerende, når vi ser ned over mesterskabslisterne.
Tillykke til Holstebro Roklub med pokalen for flest sejre ved DM i 2021. Det er særdeles velfortjent.

0 Comments



Leave a Reply.

    Picture

    Kaproning

    RSS-feed

    Arkiv

    Marts 2023
    Februar 2023
    Januar 2023
    December 2022
    November 2022
    Oktober 2022
    September 2022
    August 2022
    Juli 2022
    Juni 2022
    Maj 2022
    April 2022
    Marts 2022
    December 2021
    November 2021
    Oktober 2021
    September 2021
    August 2021
    Juli 2021
    Juni 2021
    Maj 2021
    April 2021
    Marts 2021
    Februar 2021
    Januar 2021
    December 2020
    November 2020
    Oktober 2020
    September 2020
    August 2020
    Juli 2020
    Juni 2020
    Maj 2020
    April 2020
    Marts 2020
    Februar 2020
    Januar 2020
    December 2019
    November 2019
    September 2019
    August 2019
    Juli 2019
    Juni 2019
    Maj 2019
    November 2018
    Oktober 2018
    September 2018
    August 2018
    Juli 2018
    Juni 2018
    Maj 2018
    April 2018
    Januar 2018
    December 2017
    November 2017
    Oktober 2017
    September 2017
    August 2017
    Juli 2017
    Juni 2017
    Maj 2017
    April 2017
    Marts 2017
    Januar 2017
    December 2016
    November 2016
    Oktober 2016
    September 2016
    August 2016
    Juli 2016
    Juni 2016
    Maj 2016
    April 2016
    Januar 2016
    December 2015
    November 2015
    Oktober 2015
    September 2015
    August 2015
    Juli 2015
    Juni 2015
    Maj 2015
    April 2015
    November 2014
    Oktober 2014
    September 2014
    August 2014
    Juli 2014
    Juni 2014
    Maj 2014
    April 2014
    Marts 2014
    Januar 2014

    Optaktsartikler og reportager fra danske og internationale regattaer mm.

    Kategorier

    Alle

    RSS-feed

Mette Bacher
T: 61 73 43 08
E: info@bachers.dk
Leif Thygesen
T: 21 48 27 60
E: lthygesen@youmail.dk
Copyright© Roinfo.dk