Foto: Aktuelt
En flytning af et voluminøst lager, hvor en del af kasserne også indeholder herligt historisk ro-litteratur, eller rettere ro-memorabilia, giver for en stund et tilbageblik på tidligere eliteroeres deltagelse ved EM, VM og OL.
Et slidt hæfte, med samlebilleder, udgivet af Aktuelt, arbejderbevægelsens dagblad fra 1871-2001, giver minder, og fortæller også om en tid uden computere, smartphones og I-phones, og hvor man sagtens kunne lade sig nøje med at kommunikere via telefonen eller telefaxen, eller sende et brev med postvæsenet. Vi kunne følge OL-atleterne i fjernsynet - og høre radiotransmissionen - og OL-atleterne havde ikke mulighed for at flashe sig selv, før, under og efter OL. Det nærmeste var medierne, de trykte, og der blev skrevet væsentligt mere om roningen dengang, end nu.
På daværende tidspunkt var letvægtsroningen slet ikke kommet på det olympiske program. Det drejede sig om høje tunge roere for mænd og kvinder, og den sidstnævnte kategori roede 1000 meter, som fast distance.
Men selvom vi her helt vil undlade at blande det politiske ind i, hvad aviserne grundlæggende stod for, og bragte, så blev OL i Moskva i allerhøjeste grad ramt af en politisk verdensomspændende situation.
De store nationer, som Japan, USA og Vesttyskland boycuttede legene, som følge af Sovjetunionens invasion af Afghanistan. Danmark stillede op, men under OL-flaget, og ikke Dannebrog, og de danske guldmedaljevindere hørte den olympiske hymne i stedet for den danske nationalsang, når de få kom øverst på podiet.
Lise Justesen, Odense Roklub, var dengang Danmarks scullerdronning, og allerede, som juniorroer et oplagt talent. Lise blev trænet af sin far, Poul, og hun indledte for alvor sin flotte karriere ved at vinde VM-bronze ved junior-VM i 2X med Charlotte Hansson.
Som et kuriosum til historien kan fortælles, at både Lises far, Poul Justesen, og Charlotte Hanssons far, Hans, tidligere kendt leder og bådtransportør for Fynskredsen, begge indledte deres karriere i Maribo Roklub. Siden flyttede Poul og Hans til Fyn. Døtrene, Lise & Charlotte dannede en stærk 2X, og Hans Hanssons søn, Søren, har tillige, som elitekaproer, mange ædle medaljer bag sig. Søren Hansson er i dag træner i Bagsværd Roklub.
Lise blev Danmarksmester i 1X i perioden 1980-1985. I 1988 & 1989 blev det desuden til to Danmarksmesterskaber i 2X med Hanne Brusch, og de to kvinder stillede op for Roklubben SKJOLD. Siden har Lise Justesen trukket sig helt væk fra roningens verden. Hendes træner - og far - Poul Justesen, er stadig med blandt morgenroerne i Odense Roklub.
Lægen og portøren fra KVIK
Erik Christiansen & Michael Jessen begyndte i Roforeningen KVIK i slutningen 1970´erne.

Det samme gjaldt for den kvindelige dobbeltfirer med Bodil Rasmussen, Lotte Kofoed, Hanne Eriksen og Birgitte Hanel med styrpige Jette Larsen.
Erik Christiansen uddannede sig til læge, og var i flere år med, som roernes stabslæge ved VM.
Mændenes dobbeltfirer
Efter at have været næstbedst i verden i tre år, i letvægts-1X, med tre VM-sølvmedaljer i rap, i slutningen af 1970´erne, kom Morten Espersen, Bagsværd Roklub med til OL i Moskva i en dobbeltfirer med: Per Rasmussen, Svendborg, Reiner Modest, Lyngby og Ole Bloch Jensen fra Roklubben SKJOLD.
Alle fire havde indtil da haft nogle forrygende år indenfor international roning. Men det gik stærkt i dobbeltfireren i mændenes åbne klasse.
Men de fire danske roere stoppede slet ikke efter OL-turen til Moskva. Roningen førte dem videre til enten trænergerninger eller lederposter indenfor roningens verden.
Morten Espersen blev landstræner i Australien, og var derude i flere år, inden han og familien vendte tilbage. Espersen blev siden formand for Dansk Forening for Rosport, og har de seneste år været tilknyttet irsk roning, som sportschef.
Per Rasmussen fortsatte, som nævnt, og vandt bronze i firer uden ved OL i Los Angeles i 1984. Siden blev han landstræner i Danmarks Rocenter. Reiner Modest har i flere omgange været formand for KU under Dansk Forening for Rosport, og fik bygget hele ro-ergometerkulturen op i Danmark, som han stadig står for. Han er desuden formand for Lyngby Roklub og formand i Københavns Regattaforening. Ole Bloch blev træner for sin datter, Mette, og far og datter førte dansk roning til tops indenfor kvindernes letvægtsklasse ved verdensmesterskaberne, hvor Mette Bloch blev Danmarks første kvindelige verdensmester indenfor letvægt. Det skete på Tasmanien i 1990. Bloch opnåede desuden at vinde bronze ved VM i 1991, VM-guld i 1992 og rundede det hele flot af med endnu en VM-bronzemedalje i LW1X i 1993. Mette er stadig eneste danske roer, der har klaret verdensmesterskaber hjem i LW1X.
Ole Bloch havde for længst taget ideen om mentaltræning til sig, dengang i begyndelsen af 1990´erne, og byggede et anerkendt Mental Coaching-firma op. Han flyttede det hele til Slovenien, hvor han bor i dag.