Tekst: Mette Bacher
Foto: Aktuelt
En flytning af et voluminøst lager, hvor en del af kasserne også indeholder herligt historisk ro-litteratur, eller rettere ro-memorabilia, giver for en stund et tilbageblik på tidligere eliteroeres deltagelse ved EM, VM og OL.
Et slidt hæfte, med samlebilleder, udgivet af Aktuelt, arbejderbevægelsens dagblad fra 1871-2001, giver minder, og fortæller også om en tid uden computere, smartphones og I-phones, og hvor man sagtens kunne lade sig nøje med at kommunikere via telefonen eller telefaxen, eller sende et brev med postvæsenet. Vi kunne følge OL-atleterne i fjernsynet - og høre radiotransmissionen - og OL-atleterne havde ikke mulighed for at flashe sig selv, før, under og efter OL. Det nærmeste var medierne, de trykte, og der blev skrevet væsentligt mere om roningen dengang, end nu.
På daværende tidspunkt var letvægtsroningen slet ikke kommet på det olympiske program. Det drejede sig om høje tunge roere for mænd og kvinder, og den sidstnævnte kategori roede 1000 meter, som fast distance.
Foto: Aktuelt
En flytning af et voluminøst lager, hvor en del af kasserne også indeholder herligt historisk ro-litteratur, eller rettere ro-memorabilia, giver for en stund et tilbageblik på tidligere eliteroeres deltagelse ved EM, VM og OL.
Et slidt hæfte, med samlebilleder, udgivet af Aktuelt, arbejderbevægelsens dagblad fra 1871-2001, giver minder, og fortæller også om en tid uden computere, smartphones og I-phones, og hvor man sagtens kunne lade sig nøje med at kommunikere via telefonen eller telefaxen, eller sende et brev med postvæsenet. Vi kunne følge OL-atleterne i fjernsynet - og høre radiotransmissionen - og OL-atleterne havde ikke mulighed for at flashe sig selv, før, under og efter OL. Det nærmeste var medierne, de trykte, og der blev skrevet væsentligt mere om roningen dengang, end nu.
På daværende tidspunkt var letvægtsroningen slet ikke kommet på det olympiske program. Det drejede sig om høje tunge roere for mænd og kvinder, og den sidstnævnte kategori roede 1000 meter, som fast distance.
Vi skal afholde os helt fra at kommentere på avisernes politiske tilknytning, som man kunne have en holdning til på daværende tidspunkt. Lige meget hvad, så var Aktuelt god på den sportsjournalistiske del. Og derfor var det et scoop for en samler af ro-memorabilia (memoRObilia) at få fingre i arbejderavisen, som dengang i 1980, hvor de mange, der ville følge OL i Moskva tæt, kunne komme på forkant med situationen og klippe billeder m. facts om de danske idrætsudøvere ud af avisen og lime dem ind i det tilkøbte hæfte. Hæftet her er dog fundet i en bogkasse på et loppemarked og bragt hjem i en sand triumf over at have fået noget mere spændende til samlingen...
Det var før, der var noget, der hed: Team Danmark. Her er det Danmarks olympiske Komité, der er samlet, og det er Bagsværd-roer, og tidligere OL-deltager: Elo Tostenæs, der er forrest i billedet. Foto Daugaard.
Boycuttede legene
Men selvom vi her helt vil undlade at blande det politiske ind i, hvad aviserne grundlæggende stod for, og bragte, så blev OL i Moskva i allerhøjeste grad ramt af en politisk verdensomspændende situation.
De store nationer, som Japan, USA og Vesttyskland boycuttede legene, som følge af Sovjetunionens invasion af Afghanistan. Danmark stillede op, men under OL-flaget, og ikke Dannebrog, og de danske guldmedaljevindere hørte den olympiske hymne i stedet for den danske nationalsang, når de få kom øverst på podiet.
Men selvom vi her helt vil undlade at blande det politiske ind i, hvad aviserne grundlæggende stod for, og bragte, så blev OL i Moskva i allerhøjeste grad ramt af en politisk verdensomspændende situation.
De store nationer, som Japan, USA og Vesttyskland boycuttede legene, som følge af Sovjetunionens invasion af Afghanistan. Danmark stillede op, men under OL-flaget, og ikke Dannebrog, og de danske guldmedaljevindere hørte den olympiske hymne i stedet for den danske nationalsang, når de få kom øverst på podiet.
Udtaget til OL som 18-årig
Lise Justesen, Odense Roklub, var dengang Danmarks scullerdronning, og allerede, som juniorroer et oplagt talent. Lise blev trænet af sin far, Poul, og hun indledte for alvor sin flotte karriere ved at vinde VM-bronze ved junior-VM i 2X med Charlotte Hansson.
Som et kuriosum til historien kan fortælles, at både Lises far, Poul Justesen, og Charlotte Hanssons far, Hans, tidligere kendt leder og bådtransportør for Fynskredsen, begge indledte deres karriere i Maribo Roklub. Siden flyttede Poul og Hans til Fyn. Døtrene, Lise & Charlotte dannede en stærk 2X, og Hans Hanssons søn, Søren, har tillige, som elitekaproer, mange ædle medaljer bag sig. Søren Hansson er i dag træner i Bagsværd Roklub.
Lise Justesen, Odense Roklub, var dengang Danmarks scullerdronning, og allerede, som juniorroer et oplagt talent. Lise blev trænet af sin far, Poul, og hun indledte for alvor sin flotte karriere ved at vinde VM-bronze ved junior-VM i 2X med Charlotte Hansson.
Som et kuriosum til historien kan fortælles, at både Lises far, Poul Justesen, og Charlotte Hanssons far, Hans, tidligere kendt leder og bådtransportør for Fynskredsen, begge indledte deres karriere i Maribo Roklub. Siden flyttede Poul og Hans til Fyn. Døtrene, Lise & Charlotte dannede en stærk 2X, og Hans Hanssons søn, Søren, har tillige, som elitekaproer, mange ædle medaljer bag sig. Søren Hansson er i dag træner i Bagsværd Roklub.
Lise Justesen, Odense Roklub, stod bag to bronzemedaljer ved junior-VM. Den ene med Charlotte Hansson i 2X, den anden stod hun helt selv for, i JW1X. Det gav udtagelser til VM og OL. Lise var Danmarks yngste deltager ved OL i 1980. Foto: Aktuelt
Men det var Lise, der udover bronzen i 2X, også vandt bronze i 1X, som junior, og hun blev udtaget, som yngste danske deltager til OL i Moskva i 1980. Lise Justesen var også, med sine 18 år, yngst i scullerfeltet. Den stærke Odense-roer blev nummer ni. Ved VM i München 1981 blev Lise nummer 6 og to år senere, ved VM i Duisburg, blev Justesen nummer 4. I 1984, hvor det nu var Østblokken, der boycuttede legene i Los Angeles, opnåede Fynboen en flot 5. plads i finalen.
Lise blev Danmarksmester i 1X i perioden 1980-1985. I 1988 & 1989 blev det desuden til to Danmarksmesterskaber i 2X med Hanne Brusch, og de to kvinder stillede op for Roklubben SKJOLD. Siden har Lise Justesen trukket sig helt væk fra roningens verden. Hendes træner - og far - Poul Justesen, er stadig med blandt morgenroerne i Odense Roklub.
Lægen og portøren fra KVIK
Erik Christiansen & Michael Jessen begyndte i Roforeningen KVIK i slutningen 1970´erne.
Lise blev Danmarksmester i 1X i perioden 1980-1985. I 1988 & 1989 blev det desuden til to Danmarksmesterskaber i 2X med Hanne Brusch, og de to kvinder stillede op for Roklubben SKJOLD. Siden har Lise Justesen trukket sig helt væk fra roningens verden. Hendes træner - og far - Poul Justesen, er stadig med blandt morgenroerne i Odense Roklub.
Lægen og portøren fra KVIK
Erik Christiansen & Michael Jessen begyndte i Roforeningen KVIK i slutningen 1970´erne.
Roforeningen KVIKs Erik Christiansen og Michael Jessen, der efter ganske få år indenfor kaproningens verden, roede sig direkte ind i den internationale elite. Bemærk, at Michael Jessen har scoret en ærkeægte robluse fra DDR - det var næsten umuligt dengang, og derfor noget af et scoop. Foto Aktuelt.
Det var godt tænkt at sætte de to høje roere sammen i en toer uden. I 1979 blev det til en fornem 6. plads ved VM, og det gav en udtagelse til OL i Moskva året efter. Jessen & Christiansen nåede ikke i nærheden af medaljerne i Moskva, men de fortsatte karrieren og blev udtaget i 4- med: Lars Nielsen, DSR, & Per Rasmussen, Svendborg, til OL i 1984 i Los Angeles. Da hovedparten af roerne fra Østblokken var blevet hjemme, blev det unægtelig noget nemmere for andre at komme langt på robanen. Således vandt Erik, Michael, Lars og Per bronzemedalje i firer uden styrmand.
Det samme gjaldt for den kvindelige dobbeltfirer med Bodil Rasmussen, Lotte Kofoed, Hanne Eriksen og Birgitte Hanel med styrpige Jette Larsen.
Erik Christiansen uddannede sig til læge, og var i flere år med, som roernes stabslæge ved VM.
Mændenes dobbeltfirer
Efter at have været næstbedst i verden i tre år, i letvægts-1X, med tre VM-sølvmedaljer i rap, i slutningen af 1970´erne, kom Morten Espersen, Bagsværd Roklub med til OL i Moskva i en dobbeltfirer med: Per Rasmussen, Svendborg, Reiner Modest, Lyngby og Ole Bloch Jensen fra Roklubben SKJOLD.
Alle fire havde indtil da haft nogle forrygende år indenfor international roning. Men det gik stærkt i dobbeltfireren i mændenes åbne klasse.
Det samme gjaldt for den kvindelige dobbeltfirer med Bodil Rasmussen, Lotte Kofoed, Hanne Eriksen og Birgitte Hanel med styrpige Jette Larsen.
Erik Christiansen uddannede sig til læge, og var i flere år med, som roernes stabslæge ved VM.
Mændenes dobbeltfirer
Efter at have været næstbedst i verden i tre år, i letvægts-1X, med tre VM-sølvmedaljer i rap, i slutningen af 1970´erne, kom Morten Espersen, Bagsværd Roklub med til OL i Moskva i en dobbeltfirer med: Per Rasmussen, Svendborg, Reiner Modest, Lyngby og Ole Bloch Jensen fra Roklubben SKJOLD.
Alle fire havde indtil da haft nogle forrygende år indenfor international roning. Men det gik stærkt i dobbeltfireren i mændenes åbne klasse.
Kan I genkende dem? Fv. Reiner Modest, Per Rasmussen, Ole Bloch og Morten Espersen. Tydeligvis fotograferet ved Sorø Regattaen i 1980. Foto Aktuelt
Ved OL i Moskva var det, ikke uventet, Østblokkens deltagere, der dominerede her. A-finalen i M4X- vandtes af DDR foran Sovjet og Bulgarien. Den danske dobbeltfirer blev nummer tre i B-finalen efter Polen og Holland.
Men de fire danske roere stoppede slet ikke efter OL-turen til Moskva. Roningen førte dem videre til enten trænergerninger eller lederposter indenfor roningens verden.
Morten Espersen blev landstræner i Australien, og var derude i flere år, inden han og familien vendte tilbage. Espersen blev siden formand for Dansk Forening for Rosport, og har de seneste år været tilknyttet irsk roning, som sportschef.
Per Rasmussen fortsatte, som nævnt, og vandt bronze i firer uden ved OL i Los Angeles i 1984. Siden blev han landstræner i Danmarks Rocenter. Reiner Modest har i flere omgange været formand for KU under Dansk Forening for Rosport, og fik bygget hele ro-ergometerkulturen op i Danmark, som han stadig står for. Han er desuden formand for Lyngby Roklub og formand i Københavns Regattaforening. Ole Bloch blev træner for sin datter, Mette, og far og datter førte dansk roning til tops indenfor kvindernes letvægtsklasse ved verdensmesterskaberne, hvor Mette Bloch blev Danmarks første kvindelige verdensmester indenfor letvægt. Det skete på Tasmanien i 1990. Bloch opnåede desuden at vinde bronze ved VM i 1991, VM-guld i 1992 og rundede det hele flot af med endnu en VM-bronzemedalje i LW1X i 1993. Mette er stadig eneste danske roer, der har klaret verdensmesterskaber hjem i LW1X.
Ole Bloch havde for længst taget ideen om mentaltræning til sig, dengang i begyndelsen af 1990´erne, og byggede et anerkendt Mental Coaching-firma op. Han flyttede det hele til Slovenien, hvor han bor i dag.
Men de fire danske roere stoppede slet ikke efter OL-turen til Moskva. Roningen førte dem videre til enten trænergerninger eller lederposter indenfor roningens verden.
Morten Espersen blev landstræner i Australien, og var derude i flere år, inden han og familien vendte tilbage. Espersen blev siden formand for Dansk Forening for Rosport, og har de seneste år været tilknyttet irsk roning, som sportschef.
Per Rasmussen fortsatte, som nævnt, og vandt bronze i firer uden ved OL i Los Angeles i 1984. Siden blev han landstræner i Danmarks Rocenter. Reiner Modest har i flere omgange været formand for KU under Dansk Forening for Rosport, og fik bygget hele ro-ergometerkulturen op i Danmark, som han stadig står for. Han er desuden formand for Lyngby Roklub og formand i Københavns Regattaforening. Ole Bloch blev træner for sin datter, Mette, og far og datter førte dansk roning til tops indenfor kvindernes letvægtsklasse ved verdensmesterskaberne, hvor Mette Bloch blev Danmarks første kvindelige verdensmester indenfor letvægt. Det skete på Tasmanien i 1990. Bloch opnåede desuden at vinde bronze ved VM i 1991, VM-guld i 1992 og rundede det hele flot af med endnu en VM-bronzemedalje i LW1X i 1993. Mette er stadig eneste danske roer, der har klaret verdensmesterskaber hjem i LW1X.
Ole Bloch havde for længst taget ideen om mentaltræning til sig, dengang i begyndelsen af 1990´erne, og byggede et anerkendt Mental Coaching-firma op. Han flyttede det hele til Slovenien, hvor han bor i dag.
RSS-feed