Roinfo.dk
  • Forside
  • Diverse nyheder
  • Kaproning
  • Coastal
  • Motionsturneringen
    • Stillingen
    • Information
    • Arkiv
    • Foto
  • LDK
  • Ergo
  • Kalender
    • Roarrangementer 2023
  • Facts
    • Danske Roklubber
    • Både
    • Om os

Danske roere klar til EM - vi viser en oversigt

3/5/2016

0 Comments

 
Tekst: Mette Bacher
Foto: Mette Bacher & Peter Skafte


Når flere af Danmarks bedste eliteroere tørner ud mod Europa-eliten skal nye konstellationer prøves af for allerførste gang. Hovedparten af det danske ro-landshold har tidligere været i ilden ved foregående års EM, World Cups og VM. De roere, der nu er sikret OL-billetter er med ved EM i Brandenborg i den kommende weekend. Dem, der har endnu en chance for at få en Ol-udtagelse i hus bliver hjemme for at koncentrere sig helt om holdent om dette.
Europamesterskaberne-2016 finder sted i nærheden af Berlin, i Brandenburg, hvor selve rostadion er voluminøs, et tidligere DDR-stadion, hvilket de store omgivelser bærer tydeligt præg af. Der har tidligere været afholdt flere store internationale begivenheder her.
Roinfo bringer en oversigt over de danske deltagere
Picture
Aja Runge Holmegaard, Roskilde Roklub møder til start i LW1X. Foto Mette Bacher
Aja Runge Holmegaard, Roskilde Roklub, har kvalificeret sig i LW1X og her møder 11 til start.
Den 25-årige universitetsstuderende sjællænder, begyndte ro-karrieren i 2003, og har efterhånden deltaget ved hovedparten af de største internationale regattaer.
Ved EM i 2014 blev Aja nummer fire i B-finalen med Christina Pultz, Odder Roklub. Da Pultz besluttede sig for at lægge årerne på hylden, valgte Aja at fortsætte for sig selv, og gjorde det ganske godt i 2015, hvor hun vandt bronze ved World-cuppen i Luzern, og siden kom på en LW4X-, hvor danskerne blev nummer 3 i B-finalen i 2015.
Der er indledende heats i LW1X på fredag klokken 12.15 & 12.20.
Picture
Hadsund Roklubs Jens Noll Nielsen har de senere år været med ved VM i LM2X - nu drejer det sig om LM1X. Foto Mette Bacher
Jens Noll Nielsen, Hadsund Roklub, er Danmarks repræsentant i LM1X.
Han debuterede ved JVM i 8+ i 2008, hvor mandskabet blev nummer fire i B-finalen uhyggeligt tæt på tredjepladsen. Det er tankevækkende, at Jens Noll Nielsen som sådan er eneste tilbage fra gruppen af de otte juniorer fra dét år.
Ved U23VM i 2009 & 2010 går det noget bedre i en LM4X- med Nicolai Skjølstrup, Jens Bækhøj og Andrej Lawaetz Bendtsen, hvor kvartetten vinder B-finalen.
Siden bliver det til EM-sølv i LM8+.
I 2011 slår Jens Noll Nielsen for alvor igennem, og vinder guld ved U23VM med Peter Nørlem, Odense Roklub, Andrej Lawaetz Bendtsen, Aarhus Roklub og Mathias Larsen, Odder Roklub.
Det bliver siden til en World Cup-sejr i mændenes LM4X- i Luzern, da Noll Nielsen er rykket op. Da de regerende OL-vindere, Mads Rasmussen & Rasmus Quist holder tænkepause i 2014 & 2015, overvejer Danmarks Rocenter en ny konstellation i den olympiske bådtype med verdensmester i LM1X, Henrik Stephansen, Roklubben Furesø, og Jens Noll Nielsen, uden at det blev til medalje.
Ved EM i den kommende weekend, er der indledende heats for danskeren fredag: fra klokken 10.30, hvor 14 nationer er tilmeldt i denne klasse.
Picture
Emil Espensen, DSR & Jens Vilhelmsen, Bagsværd Roklub, er et stærkt kort i LM2-. Foto Peter Skafte
,LM2-
Jens Vilhelmsen, Bagsværd Roklub, og Emil Espensen, Danske Studenters Roklub.

Emil indleder sin internationale karriere på en otter ved junior-VM i 2009, hvor det bliver til en beskeden plads i B-finalen. Men derefter hedder det: LM2-, LM4X- og LM2X. Det bliver til Worldcup-medaljer men VM-medaljen lader vente på sig, lige indtil 2015, hvor det bliver til en flot bronzemedalje i LM4X- med Andrej Lawaetz Bendtsen, Mathias Larsen & Oscar Petersen.
I 2015 prøvede Emil lykken med Steffen Bonde, Odder Roklub i LM2-, og det blev til en flot bronzemedalje ved World Cuppen i Luzern, så Espensen er bestemt ikke uvant med at ro toer uden, som han i år danner med: Jens Vilhelmsen.
31-årige Vilhelmsen begynder at ro i 2004, og kommer ind i international roning i 2007 ved junior-VM, og i 2009 går det for alvor løs i seniorernes rækker med en række World Cup-sejr i guldfireren, hvor den dét år, udover Vilhelmsen, består af Christian Place Petersen og Kasper Jørgensen, begge Roskilde Roklub, og Morten Jørgensen, Næstved Roklub. Ved VM bliver det til en sølvmedalje. I 2010 bliver der ingen VM-medalje til fireren, og i 2011 dannes der en letvægtsotter, hvor Vilhelmsen er med, og der vindes VM-bronze. I 2012 hedder det LM2- med Christian Place Petersen, men der bliver ingen VM-medalje ud af det.
Jens Vilhelmsen beslutter sig for at lægge årerne på hylden, lige indtil… - han dukker op i topform i 2015 og satser på at ro sig til en OL-billet med guldfireren. Morten Jørgensen er ude for en periode, og hele sæsonen er Vilhelmsen en vægtig del af båden med Kasper Jørgensen, Morten Jørgensen og Jacob Søgaard Larsen, og med en sølvmedalje ved VM, ligger der en OL-udtagelse klar til guldfireren. I begyndelsen af denne sæson vender Morten Jørgensen tilbage, og Jens Vilhelmsen sættes af fireren. Hvis nogen tror, at han dermed stopper sin karriere, kan man tro helt om igen. Vilhelmsen fortsætter skam, nu i LM2-, med Emil Leth Espensen.
En bådtype, som Danmark tidligere har vundet flere VM-guldmedaljer i, og som altid har været reservebåd til guldfireren. Det bliver spændende at følge Espensen og Vilhelmsen i denne sæson.
Indledende løb fredag: 12.25 & 12.30, hvor blot et mandskab skal sies fra, da der er 7 tilmeldte nationer.
Picture
Andrej Lawaetz Bendtsen, Aarhus Roklub, og Mathias Larsen, Odder Roklub viste verdensklasse på Odense Kanal forleden og er klar til EM. Foto Mette Bacher
LM2X: Mathias Larsen, Odder Roklub & Andrej Lawaetz Bendtsen, Aarhus Roklub
Egentlig behøver roinfo ikke at skrive et længere resumé om de to roeres flotte resultater, for det kan man læse sig til længere oppe i artiklen under Jens Noll Nielsens resultater, da de tre roere har fulgtes ad et pænt stykke af vejen.
Larsen & Lawaetz havde desuden en forrygende sæson 2015, hvor det udover Bronzemedaljer i LM4X- ved VM også blev til et par Danmarksmesterskaber til de to. Mathias roede sig til mesterskabet i 4-åres inrigger - en historisk dag for Odder Roklub, og Andrej blev Danmarksmester i LM1X - også historisk for Aarhus Roklub.
Picture
Der er lagt mange kilometer i ergometret, da det friske danske forårsvejr ofte byder på blæst over Bagsværd Sø. Foto Mette Bacher
De to ror olympisk bådtype, hvor de regerende olympiske mestre: Mads Rasmussen og Rasmus Quist bliver hjemme for at træne sig frem mod OL-kvalifikationsregattaen i Luzern om ganske få uger. Hele sytten mandskaber er med i denne populære bådtype. Hold øje med deres indledende løb, der begynder klokken 12.00 fredag.
Picture
Sverri Nielsen, DSR, er atter klar til at udfordre hele den europæiske elite i M1X. Foto Mette Bacher
M1X: Sverri Nielsen, Danske Studenters Roklub
Sammenligner man ergometerresultater, har Sverri Nielsen fået roet sig direkte ind i verdenseliten!
Der er ikke langt op til verdensrekorden, som indehaves af Mahe Drysdale, der også er god for rekorder i 1X på vandet!
Danske Nielsen har rekorder og medaljer til gode på det våde element, men det er heller ikke spor nemt, når han direkte udfordres af verdens stærkeste mænd, hvor 16 nationer er tilmeldt i M1X ved EM i den kommende weekend, hvor en af de mere kendte er Ondrej Synek, der tog guld ved VM i 2015.
Danske/færøske Sverri havde en forrygende sæson i fjor, hvor han blev en flot nummer fire ved U23VM og siden blev Danmarksmester i M1X, M4X- og M8+. Også i ergometret er han ganske urørlig - i hvert fald på dansk jord - nu skal han så lige indtage de internationale robaner også - her drejer det sig foreløbig om EM, hvor de indledende heats for M1X begynder klokken 11.30.
Picture
Juliane Elander & Anne Lolk har byttet plads, så nu er Juliane tilbage, som stroke. Foto Peter Skafte
LW2X:
Juliane Elander Rasmussen, Odder Roklub og Anne Lolk Thomsen, Danske Studenters Roklub

Egentlig behøver roinfo ikke at bringe en nærmere præsentation af de to kvinder, da vi for et par uger siden bragte et længere portræt af Juliane, som dansk ronings powerkvinde nummer 1.
Summa summarum: Juliane og Anne er udtaget til OL i Rio - og i fjor blev de nummer 5 ved VM. Den seneste nyhed omkring de to kvinder er, at de har byttet plads, så Juliane er tilbage på strokesædet.
Tretten nationer er til start i denne olympiske bådtype, og der ros indledende i LW2X fra klokken 11.45 på fredag. Der gives ikke ved dørene her, da der blandt de tretten tilmeldte mandskab er briterne: Copeland & Taylor, der i fjor satte verdensrekordtid med: 6.48.380
Picture
Anne og Lærke er klar mod den Europæiske elite i den kommende weekend. Foto Mette Bacher
 W2-
Anne Dsane Andersen, Roforeningen KVIK, og Lærke Berg Rasmussen, DSR.


Da de to unge danske kvinder, efter en forrygende sæson, understregede deres internationale klasse med en fornem 4.plads i VM-finalen i 2015, bestod denne finale hovedsageligt af ikke europæiske mandskaber - lige bortset fra briterne, der vandt guld. De to engelske kvinder er på plads ved EM, og de nationer, der var med i B-finalen, hovedsageligt fra Europa er også med i den kommende weekend, men dem har Anne og Lærke jo på forhånd lagt bag sig, hvis man tager et tilbageblik på A-finalen ved Verdensmesterskaberne i 2015.
Hvis de to danskere kører den stil, de triumferede med i 2015, kan der meget vel ligge en medalje og lure på Andersen og Rasmussen, der skal ud mod 11 nationer ved EM, hvor de indledende løb finder sted: 12-35 og 12.40


PictureDebut ved EM for dette unge mandskab. Foto Mette Bacher
W2X:
Astrid Steensberg, Sorø Roklub & Emma Kiehn, DSR

Danmark har i mange år været begunstiget af stærke kvindelige scullerroere, og ikke altid fra de helt store roklubber, når man ser på udgangspunktet, og de klubber, hvor kvinderne indledte deres romæssige karriere. Nok er den regerende OL-sølvvinder, Fie Udby Erichsen fra Roforeningen KVIK, hvorfra hun har fejret mange triumfer på de internationale robaner, og hvor til hun har vundet mange Danmarksmesterskaber - men for Fie begyndte det hele i Hobro Roklub!
Og sådan er det også med de to unge kvinder, Emma Kiehn og Astrid Steensberg, der nu er blevet Danmarks håb i kvindernes 2X - og er udtaget til deres første internationale debut i denne bådtype. De to talentfulde roere, har hver haft en flot karriere i singlesculler, især i juniorklasserne. Kiehn stammer fra Odense, hvor hun har haft nogle forrygende junior-år, og blev trænet af sin far, Henrik, der selv har haft en god karriere i det fynske. Også Emmas bror, Oliver, har gjort sig internationalt bemærket i scullerbådene.
Nu er Emma flyttet til København, og stiller op for Danske Studenters Roklub.
Makkeren er Astrid Steensberg, der de senere år har været en fast del af ro-landsholdene. Først i juniorklassen og siden ved U23VM - og hun er stadig i Sorø Roklub, hvor hun indledte karrieren for flere år siden, og kørte igennem fra de spæde junior-år under Gert Busks kyndige vejledning.

Picture
Emma Kiehn, DSR & Astrid Steensberg, Sorø Roklub, viste klasseroning i Odense, og det gav en EM-billet til Brandenburg. Foto Mette Bacher
Nu skal Emma og Astrid forsøge sig i en 2X, der på papiret er et stærkt kort med to stærke individualister bag årerne. Astrid Steensberg, 20 år i dag - den 3. Maj - roinfo kipper med flaget og ønsker et stort tillykke - og 22-årlige Emma Kiehn skal møde 11 nationer, og lægger for med indledende løb: 12.45!
Picture
Morten Jørgensen, Næstved Roklub, er tilbage i LM4-. Og da fotograf: Peter Skafte besøgte de fire i træningslejren i Portugal, sad de sådan her i fireren. Foto Peter Skafte.
M4-:Jacob Søgaard Larsen, Kasper Jørgensen, Jacob Barsøe og Morten Jørgensen
5.43.160 - er verdens hurtigste tid i LM4- - og den indehaves af Danmark.
Denne gang møder “letvægterne” til start i den tunge klasse, og her hedder verdens bedste tid: 5.37.860.
Morten Jørgensen, Næstved Roklub, er tilbage på strokesædet. Sidst, han sad på fireren - i 2014 - blev det til guld ved VM - men i letvægtsklassen!
Med på båden er: Jacob Barsøe og Kasper Jørgensen, begge fra Roskilde Roklub, samt Jacob Søgaard Larsen, Bagsværd Roklub. En nærmere præsentation synes næsten overflødig her.
Firerens generalieblad er så langt, at der kan skrives om det i dagevis, men der er ikke tvivl om, at de fire danskere er dem i feltet - det tunge- der har flest ædle medaljer bag sig.
Der er 11 stærke mandskaber til start i den tunge klasse, og hvis det skal lykkes den danske letvægtsfirer at komme i EM-finalen vil det være en meget flot præstation i sig selv i det tunge felt.
Der roes indledende fredag: 12.55 og 13.00  
Picture
De kan næsten gå på vandet... Fv. Morten Jørgensen, Jacob Barsøe, Kasper Jørgensen og Jacob Søgaard Larsen. Foto Peter Skafte
0 Comments



Leave a Reply.

    Picture

    Kaproning

    RSS-feed

    Arkiv

    Marts 2023
    Februar 2023
    Januar 2023
    December 2022
    November 2022
    Oktober 2022
    September 2022
    August 2022
    Juli 2022
    Juni 2022
    Maj 2022
    April 2022
    Marts 2022
    December 2021
    November 2021
    Oktober 2021
    September 2021
    August 2021
    Juli 2021
    Juni 2021
    Maj 2021
    April 2021
    Marts 2021
    Februar 2021
    Januar 2021
    December 2020
    November 2020
    Oktober 2020
    September 2020
    August 2020
    Juli 2020
    Juni 2020
    Maj 2020
    April 2020
    Marts 2020
    Februar 2020
    Januar 2020
    December 2019
    November 2019
    September 2019
    August 2019
    Juli 2019
    Juni 2019
    Maj 2019
    November 2018
    Oktober 2018
    September 2018
    August 2018
    Juli 2018
    Juni 2018
    Maj 2018
    April 2018
    Januar 2018
    December 2017
    November 2017
    Oktober 2017
    September 2017
    August 2017
    Juli 2017
    Juni 2017
    Maj 2017
    April 2017
    Marts 2017
    Januar 2017
    December 2016
    November 2016
    Oktober 2016
    September 2016
    August 2016
    Juli 2016
    Juni 2016
    Maj 2016
    April 2016
    Januar 2016
    December 2015
    November 2015
    Oktober 2015
    September 2015
    August 2015
    Juli 2015
    Juni 2015
    Maj 2015
    April 2015
    November 2014
    Oktober 2014
    September 2014
    August 2014
    Juli 2014
    Juni 2014
    Maj 2014
    April 2014
    Marts 2014
    Januar 2014

    Optaktsartikler og reportager fra danske og internationale regattaer mm.

    Kategorier

    Alle

    RSS-feed

Mette Bacher
T: 61 73 43 08
E: info@bachers.dk
Leif Thygesen
T: 21 48 27 60
E: lthygesen@youmail.dk
Copyright© Roinfo.dk