Roinfo.dk
  • Forside
  • Diverse nyheder
  • Kaproning
  • Coastal
  • Motionsturneringen
    • Stillingen
    • Information
    • Arkiv
    • Foto
  • LDK
  • Ergo
  • Kalender
    • Roarrangementer 2025
  • Facts
    • Danske Roklubber
    • Både
    • Om os

Danmarksmesterskaberne 2017, 2. afsnit - løb 124-146

22/8/2017

0 Comments

 
Tekst & Foto Mette Bacher

Danmarksmesterskaberne fortjener en kæmpe eksponering
Når dansk roning afholder Danmarksmesterskaber, Forbundsmesterskaber og Juniormesterskaber, så fortjener hele arrangementet en grundig omtale, og det både før-, under og efter.
Det er årets højdepunkt for de mange roere, der deltager her, og inden de kører hjemmefra, gør mange sig formentlig den tanke: - Mon jeg bliver Danmarksmester?
Men det er ikke altid, det går, som man håber - eller også går det over al forventning, så der også kommer herlige overraskelser til stor glæde for alle, ikke mindst roeren og træneren, men også for klubkammerater og publikum.
Roinfo mener, at mestrene - og hele set uppet omkring Danmarksmesterskaberne, som ikke kan finde sted, uden en dygtig og professionel regattastab - skal omtales.

Picture

DM i roning er helt unikt - en dejlig festdag, og derfor bør der, som minimum, være en god omtale, krydret med et hav af flotte billeder fra arrangementet, og så bør pressen - ikke mindst den skrivende - holdes orienteret, så hvis man er heldig (!) - det kræver lige et stykke arbejde ved tastaturet efter regattaen - da bringes resultaterne på sportssiderne i avisernes mandagsudgaver.
Vores dejlige sport fortjener at blive eksponeret, når de mange dygtige roere, juniorer & elite, kæmper om at blive bedst i de forskellige ro-discipliner i Danmark.

Ikke kun for landsholdsroere
Denne gang har det været stærkt savnet. Fokus på DM må ikke kun rettes mod de ganske få landsholdsroere, der deltager, men også på dem, der er lige under denne kategori, og de mange andre, som skaber en god historie på selve dagen.
Det er roinfos klare holdning, at deltagerne ved DM fortjener alt, hvad den kan trække - og derfor bruger vi gerne flere dage på at skrive, redigere og vælge de allerbedste og mest dramatiske billeder ud fra den store festdag.
Her følger 2. del af roinfos store reportage fra Danmarksmesterskaberne 2017. God fornøjelse.


Løb 124 W2+inr motion, FM, 1000m - A Finale
I de senere år har naboen i Strandvænget, Roforeningen KVIK, fulgt trop og været med på kortbanen, hvorved en sand nabofight i inrigger blev resultatet. Denne gang er DSR ene anmeldt, men heldigvis deltager klubben med tre hold i kvindernes 2-åres inrigger, der ellers blev roet, som 2000 meter-finaler for en del år siden. At omdanne løbet til én lang spurt har slet ikke givet den ønskede effekt med flere deltagere. Og da de kvinder, der de seneste år har mødt til start alligevel ror langdistance over 10 kilometer, så kan man sagtens udskrive løbet på den fulde distance fremover.
Det blev DSRs to favoritter til netop at tage Danmarksmesterskabet i langdistance, som finder sted i Sønderborg på lørdag, der også klarede et FM i spurt denne lørdag.


Picture
Tanja Nors Tardrup, Cecilie Lützen Søltoft & styrmand Cecilie Albrechtsen vinder finalen med mere end et halvt minut over:... Foto Mette Bacher
Picture
Danske Studenters Roklub II: Sara Lena Josefin Engberg, Isabel Timshel & Sisse Høyer(cox). Foto Mette Bacher
Picture
På 3. pladsen: Danske Studenters Roklub III: Lee Koefoed Harborg Mette Schellerup & Ida Eltorm(cox). Foto Mette Bacher
På lørdag ros der om Danmarksmesterskaber igen!
Hovedparten af de DM-deltagere, der deltog i inrigger ved lørdagens mesterskaber på Bagsværd Sø, kæmper på ny om medaljer - hvor det både drejer sig om Danmarksmesterskaber og Forbundsmesterskaber. Det sker ved den helt store afslutning på Langdistancekaproningsturneringen, som finder sted i Sønderborg. De to roere th. er storfavoritter til at vinde Danmarksmesterskabet i kvindernes klasse, qua deres flotte resultater gennem hele sæsonen. LD-roerne skal man ikke kimse af. Det er benhård træning, hvis man skal kunne gøre sig gældende, og det er ofte set, at landsholdsroere er kommet til kort, når de regner med at kunne vinde inriggerløbene ved DM overfor LD-roerne.

Picture
Fv. Styrmand: Cecilie Albrechtsen, Cecilie Lützen Søltoft og Tanja Nors Tardrup. Sidstnævnte går i øvrigt ikke af vejen for at tage en 25 kilomter - selvom hun forinden har roet kvindernes 10 kilometer klasse. Foto Mette Bacher
Løb 125 W1X DM, 2000m - A Finale
Fie Udby Erichsen, der er storfavorit til Danmarksmesterskabet, kommer mig i møde i pausen mellem indledende og finaler. - Du skulle vel ikke have listerne over mesterskabsvinderne med, lyder det.    - Nej, det har jeg desværre ikke, hvorfor det, spørger jeg. - Fordi jeg gerne vil fortælle læserne på min FB, hvor meget jeg har vundet, lyder det. Hm... - Jeg kan ikke huske mandskabsbådene, men mener, du har 5 mesterskaber i alt i 1X, fortæller jeg. - Men du skal lige huske, at mesterskabet i 2016 ikke tæller med, da det er et Forbundsmesterskab. - Det er jeg helt klar over, svarer Fie.
- Hvor mange tror du selv, spørger jeg. - Ca. 20, lyder det, og hvis jeg skal tælle i dag med, bliver det måske til to mere, svarer Fie.
- Jamen vind dem nu lige først, og jeg tror ikke, du har vundet SÅ mange, svarer jeg. Et er, at man er favorit, andet er, at alt kan ske under en finale. Det ser vi tydeligt senere på dagen, dog ikke i Fies scullerfinale, men hun topper ikke i W2X, og bliver nummer tre med Tanja Spring Ehlers. . Det er også sket tidligere i et par finaler hos hhv. W2X og M1X, at favoritterne er væltet undervejs.
Fie klarer den ene mesterskabsmedalje hjem i overlegen stil. Ingen af vores ellers så stærke landsholdskvinder i scullerbådene møder hende, hvilket kunne have været interessant, til gengæld er Fie ude mod nogle unge kaproere, der skal have lidt flere år på bagen, før de kan bide skeer med den tidligere olympiske sølvvinder.

Picture
Fv. Emilie Jersild, Bagsværd Roklub, Fie Udby Erichsen, Roforeningen KVIK, og Mai Nielsen, Aarhus Roklub. Foto Mette Bacher
Ser man på statistikken over de kvinder, der har toppet de seneste 25 år, så er Fie Udby Erichsen kommet på omgangshøjde med sin klubkammerat, Sarah Lauritzen med det totale antal DIF-mesterskaber, hvor Sarah ikke har vundet i 1X, men får en samlet score i 2X & 4X. Det er blevet til 15 Danmarksmesterskaber til hver af de to kvinder, Fie Udby Erichsen & Sarah Lauritzen. Men Fie er endnu ikke mest vindende gennem tiderne i kvindernes 1X. Det er Trine Hansen med hele 10 mesterskaber her - i streg! De otte første for Sorø Roklub, og de to sidste for KVIK. Derefter kommer Lise Justesen susende ind med 6 Danmarksmesterskaber i 1X til Odense Roklub. Så følger Dorthe Pedersen, KVIK, med fire i 1X men med en samlet score på 11 mesterskaber i de tre mulige bådtyper. Fire kvinder er på omgangshøjde i 4X- med otte hver. Det er: Stinne Petersen, der fik de første to for LDR, siden DSR og KVIK, samt Sarah Lauritzen, Lea Jakobsen og Fie Udby.

Løb 126 U19 M8+ Jun A, JM, - 2000m
Der er pt. kun to klubber, der kan stille med en otter hos juniorerne ved DM, og det er Bagsværd - og Holstebro Roklub. Men heldigvis er Københavns Roklub også på vej med en drengeotter. Den skal dog lige have en lille sæson mere, før roerne fra Sydhavnen er helt klar til at bide skeer med de øvrige stærke junior A-roere. Som i flere andre finaler denne lørdag, er det kun de to ovennævnte klubber, der kommer til at kæmpe i drengenes klasse. Roerne fra Vandkraftsøen er kendte for deres speciale: en-åres roning. Det kan de i søvne, og det har de med  Freddy Quist og Søren Madsen i årevis haft som hofdisciplin.
Det er tydeligt, at det sidder lige i skabet - det gjorde det også lørdag eftermiddag, hvor der var et pænt stykke ned til Bagsværd Roklub, som havde følgende roere med:
Aksel Bay, Frederik Larsen,
Lasse Maigaard, Niels Østergaard, Oliver Skov Jerkovic, Magnus Seidelin Houmølle, Sigurd Reistad,
Magnus Quaade Oddershede & Jacob Neergaard(cox)

- Mon styrmanden skal i vandet, opfordrede roinfo Holstebro-roerne til.
- Ja da, lød svaret...

Picture
Holstebro Roklub holdt opvisning i otterroning på søen denne eftermiddag. Foto Mette Bacher
Picture
Vindere: Søren Meldgaard Madsen(1) Gustav Bjerg Madsen(2) Jakob Mortensen(3) Kaare Mortensen (4) Nichlas Ulnits(5) Casper Lindballe Lehmann Pedersen(6) Jonas G. Lund(7) Frederik Geertsen Lund(8) Andreas Møller Hunskjær(cox), som beskrevet i resultatlisten... Foto Mette Bacher
Picture
Naturligvis skulle styrmanden have den traditionelle vandgang, når der vindes i 8+. Foto Mette Bacher
Løb 127 M4- DM, 2000m -  A Finale
Der var lagt op til en sand drømmefinale med 6 både til start, men desværre meldte Københavns Roklub fra. Så var der fem stærke mandskaber tilbage, og finalen var på forhånd ret åben med hensyn til, hvem der kunne rende af med mesterskabet. Firer uden er i år med et snuptag blevet interessant, nu letvægtsfireren er ude af det olympiske program - pudsigt nok har der ikke været den helt store interesse om denne LM4- ved DM - heller ikke selvom det drejer sig om ægte DIF-medaljer. Dansk roning har i det spæde forår forsøgt at få de store mandlige roere herhjemme gjort til en-åres eksperter, og nøj, hvor er der blevet roet toer uden i alle afskygninger og i så mange forskellige konstellationer, at det var svært at følge med. Endelig blev fireren sat, og så sker der det, at en roer, der er blevet en stjerne med én åre i USA, vender hjem - og kommer direkte ind på fireren -  og ud af båden ryger en af de roere, der ellers havde roet sig igennem nåleøjet. Der er dog dannet en reservebåd, en toer uden, der skal med til VM osse. Well - lørdagens finale ved DM blev en af de bedre, for alle mandskaber havde dygtige en-åres roere med i besætningen. Inden finalen troede roinfos udsendte, at mesterskabet kunne gå til det frygtindgydende mandskab fra Roskilde med Joachim Sutton - manden, der vendte hjem fra USA, Bastian Secher, en præsentation er næsten overflødig her: Årets EM-sølvvinder i JM1X og VM-finalist, Andreas Dyrby, en stærk og habil roer, der har siddet på Roskildes firer uden og otter, som tidligere har vundet mesterskaber, samt Oliver Tolstrup, VM-bronzevinder i junior-4X-.

Picture
Roskilde Roklub på vej til start. Foto Mette Bacher
Eller Odenses, som altid, velforberedte mandskab. Og Holstebros unge uhyggelige stærke firer-roere, der i denne sæson har været med ved VM - og Bagsværd - med flere stærke roere i besætningen. Endelig - DSR med den rappe letvægter: Emil Espensen på strokesædet og bag ham de store drenge, der i denne sæson har roet firer uden. Det blev DSR og Roskilde der kom til at kæmpe om 1. pladsen, selvom der ikke blev den helt store spænding til sidst i finalen. Mesterskabet gik til DSR, så blev det Roskilde, mens Holstebro og Odense kæmpede en sej kamp om bronzemedaljerne, som gik til Holstebro. Bagsværds mandskab kunne ikke være med helt fremme i denne finale.
Picture
DSRs Esben Søvndahl, Tøger Berg Rasmussen, Christoffer Kruse og Emil Espensen er ved at være i mål. Foto Mette Bacher
Picture
UPS - en åresmutter... godt det skete efter løbet... Foto Mette Bacher
Picture
Kamp til stregen imellem Holstebro Rk, længst ovre, og Odenses mandskab. Foto Mette Bacher
Picture
Bagerst fv. Andreas Dyrby, Bastian Secher, Oliver Tolstrup & Joachim Sutton. Så er det Holstebros Magnus Zier Quist Rathenborg, Frederik Taulbjerg, Daniel Stentoft Mogensen) Magnus Valbirk. Forrest fv. Christoffer Kruse, Esben Søvndahl, det er Esbens første DM, som nyoprykket senior, Emil Espensen og Tøger Berg Rasmussen. Foto Mette Bacher
Dermed står DSR & Bagsværd Roklub lige, nu med 15 mesterskaber hver, men der er stadig en bid vej til Københavns Roklubs antal af mesterskaber gennem tiderne. Vi skal nogle år tilbage, til 2008, da DSR vandt finalen i 4- sidst.
Status:
Statistik:  Københavns Roklub: 19, Bagsværd Roklub: 15, DSR: 15, Lyngby Roklub: 10, KVIK: 7, Roskilde: 5, Sorø: 5, Odense: 4

Løb 129 M2- DM, 2000m - A Finale
Som nævnt ovenfor, er der tilbagelagt mange kilometer i M2- for dem, der var inde i varmen til at danne en firer uden i mændenes åbne klasse. Som også nævnt, var der nogen, der ikke kom med på denne firer i første omgang. To af dem var med i DM-finalen i toer uden denne lørdag, og det på hver sin båd. Peter Holmquist roede sammen med Oliver Rying-Thomsen, begge er fra Lyngby Roklub. Det andet mandskab bestod af Roforeningen KVIKs Anders Boutrup og Loui Lam. Anders indledte sin ro-karriere på Bjarne Petersens Universitets Otterprojekt i Aalborg, inden han sidst år rykkede teltpælene op og flyttede til København, hvor han meldte sig ind i KVIK. Loui Lam har roet for KVIK i mange år. Mens Anders mest har roet 1X i denne sæson, har den stået på 2- for Loui. Med i finalen var også:
Københavns Roklubs erfarne: Aksel Dybdahl Poulsen & Sebastian Bache, Danske Studenters Roklub: Jakob Grænge Hansen &Nikolaj Leth Bernsen samt Bagsværd Roklubs Mikkel Aaslet & Lars Erik Graudal.
Det stod hurtigt klart, at kampen om mesterskabet ville stå imellem Lyngby og KVIKs deltagere, og de slog simpelt hen følge. Nej, det blev slet ikke simpelt. Tværtimod blev det en benhård kamp mellem de to mandskaber, hvor ingen ville give sig. Få hundrede meter før mål lå de side om side, og nu virkede det som om, LR tog teten, men Lam og Boutrup svarede igen.
Picture
De følges pænt ad, og det ser ud, som om, LR har en lille føring. Foto Mette Bacher
Picture
... Loui, Loui, Loui, råber Publikum, mens fru Holmquist pifter efter Peter & Oliver i baggrunden. Foto Mette Bacher
Picture
Så fås et opløb ikke meget tættere. Side om side, og vi er ved at være i mål. Foto Mette Bacher
Publikum er helt oppe at ringe. Sikke en gyser. Bente Holmquist pifter, folk hepper på Loui.
Tju bang - begge både tordner over målstregen stort set samtidigt.
Tid: KVIK: 7:34.03, 2. Lyngby Roklub: 7.34.45. Derefter bliver det KRs Poulsen & Bache, så DSRs Leth & Grænge. Bagsværds Graudal & Aaslet lukker finalen.
Picture
Dagens mest spændende finale er slut. Selv de to hejrer, den i baggrunden - og hende bag kameraet - fik sig én på opleveren. Foto Mette Bacher
Det er 31 år siden, KVIK sidst toppede her. Alle tiders mest vindende roer ved DM i toer uden, er Thomas Ebert, der har 14 titler. Løbet blev indført i 1933. Statistik: DSR: 21, Lyngby: 18, Bagsværd: 9, KVIK: 8, Roskilde: 7, Sorø: 7.

Bjarne Petersen stod klar til at hjælpe
- Bjarne, kan du hjælpe mig op, lød det fra en udmattet Loui Lam efter den forrygende finale. Bjarne Petersen, Aalborg Roklubs kendte træner, var naturligvis henne for at sige tillykke. Louis makker, Anders Boutrup indledte nemlig sin rokarriere med Universitetsroningen i Aalborg.

Med sejren i M2-, er KVIK atter tilbage, når det drejer sig om DM i mændenes klasser. KVIK har ikke vundet en finale ved DM hos mændene siden 2005, hvor Roforeningen vandt i 4+inrigger. I 2003 blev det til et DM i 2X og 4X- på Sorø Sø, og i 1994 til et mesterskab i 1X. Der skulle gå 12 år, før KVIK atter fik skrevet sig ind på listen i mændenes klasser ved DM. Og mere end 30 år, før KVIK vendte tilbage i 2-...

Picture
Picture
En superb præstation af de to dygtige roere fra Lyngby, Oliver Rying-Thomsen & Peter Holmquist. De serverede, sammen med Boutrup og Lam fra KVIK, dagens mest spændende finale. Foto Mette Bacher
Picture
Forleden prøvede de to herrer at være med ved Nordsjællandske Mesterskaber i Coastal. Det var i en C2X, hvor det blev til en flot 2. plads. - Dette her var altså sjovere, end at ro coastal, lød det med et skævt smil fra Anders Boutrup efter præmieoverrækkelsen. Foto Mette Bacher

Løb 130 U19 W4X Jun A, JM, 2000m
Mens publikum fik pulsen ned igen, nærmede næste finale sig, og det var der til gengæld ikke den helt store spænding i. Blot to både til start, hvor DSR vandt med godt 16 sekunder over Bagsværd.
Picture
Danske Studenters Roklub I Anne Katrine Kiilgaard(1) Cecilie Girke(2) Mathilde Kiilgaard(3) Amalie Riff Brems(4) Foto Mette Bacher
Picture
Christine Amalie Meinert Cardel(1) Marie Ramm(2) Sofie Odgaard Herr(3) Regitze Bay(4). Foto Mette Bacher
Picture
Fv. Amalie, Mathilde, Cecilie og Anne Katrine. Foto Mette Bacher
Løb 131 M4+inr DM, 2000m -  Finale
... En af Danmarks ældste bådtyper, som mange provinsklubber tidligere har fået en andel i på mesterskabslisten. Men desværre har interessen ikke været så stor de sidste par år. I fjor imponerede Bagsværd Roklub og DSR ved at få transporteret 2 inriggere helt til Holstebro for at kæmpe om Forbundsmesterskabet, som de lige så godt kunne have klaret på Bagsværd Sø. Det er uforståeligt, at ikke flere jyske - og fynske klubber griber muligheden her - for der ros om rigtige Danmarksmesterskaber i denne flotte bådtype. Odense Roklub kunne sagens gentage succesen her. Det diskuteres ivrigt i kulisserne, om 4+ inrigger har sin berettigelse ved DM? Skal man tilgodese alle roere herhjemme, bør den blive på programmet. Sammenligner man antallet af roklubber, hvor der ros kaproning i outrigger med de klubber, der ikke har kaproning på programmet, så er der mange, der burde kunne stille op med solide inriggerroere.

Jespersen med igen - første sejr for 20 år siden!
Årets finale bød på bare to tilmeldte både, og det var dejligt, at Bjarne Petersens stærke uni-roere fra Aalborg Roklub greb muligheden. Men Danske Studenters Roklub, der de senere år har været med helt fremme med hensyn til pokal og medaljer, stillede med et hold seje langdistancekaproere, krydret med erfarne Jacob Jespersen, der har  vundet mesterskaber her tidligere. Første gang for Københavns Roklub for 20 år siden!
- Det var i 1998 på Maribo Sø, lyder det prompte fra Jespersen før finalen, da roinfo spørger til, hvornår det var. - Det første Danmarksmesterskab kan man altid huske, smiler Jacob Jespersen. Nøjagtigt 10 år efter vinder Jacob igen, denne gang for DSR. Før det går løs i finalen, har Jacob 5 mesterskaber bag sig i denne flotte bådtype.
I de seneste tyve år har der været overraskende momenter her, som da Amager Ro- og Kajakklub strøg først i mål i en drømmefinale, hvor de garvede roere fra ARK, i et uhyggeligt højt tempo, spurtede sig til mesterskabet på Bagsværd Sø. På daværende tidspunkt var der indledende heats, stort set hver eneste gang, inriggerroerne skulle kæmpe om mesterskabet. Også Aarhus Roklub, og selve Odder Roklub har været inde over her. Det sjoveste indslag var Odder-roernes flotte finale i 2015. De havde ikke engang været ude at træne i båden før finalen, men roede direkte til start i en lånt båd fra Lyngby Roklub, der i øvrigt også har skrevet sig ind på listen de seneste 20 år.

Picture
Så flotte både. De smukke inriggere vækker altid opmærksomhed, når de transporteres ud til regattaerne i Danmark. Roningens flotte inriggere bør for altid være en vigtig del af DM-programmet. Foto: Mette Bacher
I årets finale, hvor Aalborg Roklub og Danske Studenters Roklub var eneste deltagere, udviklede det hele sig ret hurtigt til, at DSR tog teten, mens nordjyderne lagde pres på hele vejen. Derfor blev der ikke den helt store spænding om 1. pladsen, men ingen tvivl om, at Aalborg-roerne gav alt, hvad der var at give af, og de var godt udmattede efter den flotte finale.
Picture
Fv. Henrik Mortensen, Nicolai Andersen, Kasper Jørgensen & Jacob Jespersen m. styrpige Cecilie Albrechtsen. Foto Mette Bacher
Picture
Igen en stor ros til Aalborg Roklubs seje roere og træner, Bjarne Petersen for altid at tage det meste af paletten, når der kaldes ind til kaproning. Roerne er også med, når der ros Danish Open i Coastal om knap to uger i Horsens. Imponerende. Her er det: Aalborg Roklub I Troels Dalgaard Danielsen(1) Dan Dodensig Kristensen(2) Jonas Svane(3) Esben Ravn(4) Christian Hauge(cox), der imponerede med en flot finale i inrigger. Foto Mette Bacher
Dermed kunne DSRs mandskab fejre endnu en DM-titel her, men for to af roerne blev det det første DIF-mesterskab i denne bådtype. Således har OL-sølvvinder fra guldfireren, Kasper Jørgensen nu fået endnu en titel føjet til sit roer-CV. En ny en, oven i købet: - Et mesterskab i 4-åres inrigger. Klubbens træner, Henrik Mortensen, var også kommet på overarbejde med de seje inriggerkollegaer. Mortensen har dog gennem hele sæsonen også roet med i LD-turneringen. Men det blev hans første rigtige Danmarksmesterskab nogensinde. Jacob Jespersen har prøvet det flere gange før. Det har Nicolai Andersen, og styrpige: Cecilie Albrechtsen også.
Picture
Utroligt, men sandt. Kasper Jørgensen er bedre til disciplinen roning, end at kunne åbne en flaske champagne, men han kæmper altid for sagen. Også her. Jacob Jespersen og Cecilie Albrechtsen ser til, Mens Nicolai Andersen og Henrik Mortensen drøfter finaleforløbet. Foto Mette Bacher
OL-roer Kasper Jørgensen kan på sin helt egen måde skrive historie. Med et andet mandskab fra DSR, styrer han direkte mod Danmarksmesterskabet i 2-åres inrigger, når Langdistanceroerne har finale på lørdag i Sønderborg. Sammen med kollega Nicolai Møller Andersen, der også var med til at vinde mesterskabet i 4+inrigger, kan de ro endnu et Danmarksmesterskab hjem i inrigger. Hvis det sker, er det første gang i ro-historien, at et par roere indenfor en uge vinder Danmarksmesterskab i inriggerdisciplinerne på både den korte - og den lange distance.
Picture
Se så lige, hvad Jørgensen lurer på. Jacob Jespersen har overtaget rorlinerne, og nu skal han have en hilsen... Foto Mette Bacher
Statistik:
Bådtypen blev indført på DM-programmet i 1911. Første mesterskab gik til Københavns Roklub, der har vundet 5 gange, senest i 2000. De første mange år var inriggerløbet et totalt provinsopgør, men Odense Roklub satte sig godt og solidt på det i en årrække med hele 12 mesterskaber i perioden: 1982-1997. Indtil finalen i 2015, havde DSR sat sig på 8 mesterskaber i rap i denne disciplin, men Odder Roklub forpurrede helt og aldeles denne dominans. Med lørdagens sejr har DSR 9 mesterskaber hjemme + et Forbundsmesterskab, vundet i 2016

Løb 134 U15 M2X Jun C, TU-Cup, 500m -  A Finale
Der var ikke den helt store spænding her mellem de tre første både, hvor kombinationen: SKJOLD/Furesø bliver nummer fire.

Picture
1 3 Holstebro Roklub/KCHO I 18 Filip Blaaberg-Greve(1) Tobias Bork Kristensen(2) 1:45.28 2 2 Bagsværd Roklub I 16 Casper Girke Christensen(1) Asbjørn Bay(2) 1:50.25 3 4 Holstebro Roklub/KCHO II 14 Mathias Elgaard Jensen(1) Rasmus Mortensen(2) Foto Mette Bacher
Picture
B-finalen vindes af: Alexander Aldrich(1) Mathias Brøbech(2. Foto Mette Bacher

Løb 135 U15 W1X Jun C, TU-Cup,  - 500m

Picture
1 15 Holstebro Roklub/KCHO I 18 Stine Højager Nielsen(1) 1:57.41 2 9 Roklubben Furesø I 16 Clara Hornnæss(1) 2:00.79 3 4 Hadsund Roklub I 14 Laetitia Panero-Bommer(1) 2:02.69. Foto Mette Bacher
Løb 136 U17 M2X Jun B, TU-Cup, - 1500m A Finale

Picture
Roskilde Roklub I 18 Victor Hellmann Lauritsen(1) Mathias Biltoft Ankerstjerne(2) 5:38.46 2 4 Sorø Roklub I 16 Rasmus Lind(1) Christian Nielsen(2) 5:49.05 3 1 Roskilde Roklub II 14 Matthias Oliver Skovsgaard Batenburg(1) Julius Philipson(2) 5:59.53. Foto Mette Bacher
Løb 137 U17 W1X Jun B, TU-Cup, 1500m A Finale
Picture
1 12 Roklubben Stevns I 18 Nikoline Kroll(1) 6:26.92 2 9 Roklubben Furesø I 16 Clara Møller(1) 6:28.69 3 8 Roklubben Furesø II 14 Kristine Søndergård Hansen(1) 6:31.67. Foto Mette Bacher
Løb 139 U19 M4- Jun A, JM, 2000m
Ingen andre, end Bagsværd Roklub og Holstebro Roklub havde deltagere med her. HVor vil vi gerne snart se mange flere unge friske drenge i de bådtyper, hvor der ros med én åre...
Holstebros: Casper Lindballe Lehmann Pedersen(1)Nichlas Ulnits, Kaare Mortensen & Frederik Geertsen Lund vinder over Bagsværds: Lasse Maigaard, Sigurd Reistad, Oliver Skov Jerkovic & Aksel Bay.


Løb 140 Master W1X MW1X 1000m -
Picture
Inger Koch, Lyngby Dameroklub & Ulla Hvid, Sorø Roklub, er klar til næste udfodring. World Masters i Bled. Foto Mette Bacher

Løb 141 Master W2X/2- MW2x/2-, 1000m
Picture
Helle Johansen & Linda Milling, Sorø Roklub, tager fusen på de øvrige finalister i denne finale, og vinder knebent over Susanne Hansen & Merete Boldt fra Fredensborg, mens Astrid Haastrup Jespersen & Sarah Lauritzen, KVIK, bliver nummer tre. Helle, tv., er i øvrigt tidl. Ungdomsverdensmester i LW1X. Det blev hun til Nations Cup-Regattaen på Bagsværd Sø i 2000. Foto Mette Bacher

Løb 142 Master M1X MM1x FM , 1000m
Picture
1. Danske Studenters Roklub I Lars Nielsen(1) Start:17s 4:29.86 2 9 Lemvig Roklub II Jørgen Jensen(1) Start:17s 4:31.79 3 1 Roklubben Furesø III Mikael Møller Hansen(1) Start:28s 4:38.25. Foto Mette Bacher.
Løb 143 Master M2X/2- MM2x/2- FM , -1000m A Finale
Picture
1. Sorø Roklub I Bjarne Hjorth(1) Christian Mølvig(2) Start:0s 3:44.23 2 8 Ringsted Roklub II Claus Solmer(1) Steffen Feddersen(2) Start:16s 3:51.00 3 10 Bagsværd Roklub III Emil Heinrichsen(1) Steen Christensen(2) Start:20s 3:52.83. Foto: Mette Bacher
Løb 144 W4X DM, 2000m - A Finale
I 2016, hvor det hele handlede om, hvem der var bedst til én lang spurt, gik Forbundsmesterskabet til de unge kvinder fra Odense, og i opløbet var Roskilde Roklub og DSR også med. Denne gang gik det løs på den rigtige distance, og nu var det spændende, hvad Odenses stærke piger kunne vise her, og glædeligt at se deltagelse fra Aarhus med Nina Hollensen og Mette Køchs Nielsen i hver sin ende af båden fra Smilets By, for ikke at tale om de stærke kvinder fra Bagsværd Roklub, der tidligere på dagen havde taget et par Forbundsmesterskaber i W2- og W8+. Men DSR havde også sat et stærkt mandskab til dagen, og her ville det blive spændende, hvad den garvede Coastal-roer, Kate Petersen, som alle indenfor roningens verden sikkert nu ved alt om, qua de flotte resultater og roinfos mange omtaler af hende, og hendes kollegaer, der er en del af det danske landshold, kunne vise i dagens næstsidste finale. Også her var der lagt op til en meget åben finale, hvor tingene ikke lige lå til højrebenet for deltagerne. Det er herligt, at Roskilde Roklub gang på gang stempler ind her, og det med erfarne roere. Men hurtigt stod det klart, at DSRs kvinder ville have mesterskabet hjem til klubben i Strandvænget på Østerbro igen. DSR tog titlen i 2013 & 2015, mens Bagsværd vandt i 2014, og så er der lige, ikke at forglemme, Roforeningen KVIKs helt unikke sejrrække, hvor det var en paradedisciplin for roforeningen med hele 14 (!) mesterskaber i træk i perioden: 1998-2010.

Picture
Herligt at se Odense Roklub atter være med i kvindernes 4X-: Line Katrine Olsen(1) Mia Sofie Rützou(2) Marta Kempf(3). Foto: Mette Bacher
Picture
Det bemærkedes af mange, at Aarhus Roklub har mange roere med på spindesiden ved regattaerne herhjemme - og dejligt at se Aarhus Roklub være med i 4X-. Endnu har Aarhus Roklub etmesterskab til gode her, men med den aktivitet, der lægges for dagen af dygtige trænere og roere, så varer det nok ikke længe... Her er det: Mette Køchs Nielsen, Mai Nielsen, Maria L.N Hansen og Nina Hollensen. Foto Mette Bacher
Nu var KVIK ikke med denne gang, men så blev det naboen, DSR, der tog sig af sejren her foran Bagsværd Roklubs kvinder, der lagde godt pres på gennem hele finalen. Odenses kvartet blev nummer tre, og Roskilde Roklubs kvinder blev nummer fire foran Aarhus Roklub.
Den mest erfarne roer af alle i dette felt, når vi taler 4X- er Dorte Thanning, der i KVIKs storhedsperiode roede 6 mesterskaber hjem i denne bådtype.

Picture
Roskilde Roklubs Dorthe Thanning, nummer to fv., er feltets mest erfarne roer. Hun stiller op for Roskilde, og de øvrige er: Katrine Schultz Knudsen, Silja Konoy Davidsen & Aja Runge Holmegaard. Foto Mette Bacher
Picture
Bagsværd Roklubs: Emilie Jersild(1) Frida Sanggaard(2) Ida Gørtz Jacobsen(3) Lisbet Falch Jakobsen(4), var ikke langt efter DSR. Foto Mette Bacher
Picture
Mestrene fra Danske Studenters Roklub: Fv. Kate Petersen, Stine Mathiasen, Mette Dyrlund Petersen og Christina Juhl Johansen. Foto Mette Bacher
PictureNaturligvis havde DSRs formand Kasper Haagensen, sørget for champagne til klubbens vindere i DIF-løbene. Foto Mette Bacher
Sådan er status:
Dobbeltfirer for kvinder blev indført på DM-programmet i: 1969.
Statistik: KVIK: 14, DSR: 11, Lyngby Dameroklub: 6, Bagsværd: 3.

Mest vindende i denne bådtype ved DM de sidste 25 år, er:
Stinne Petersen, LDR, DSR, KVIK: 8
Sarah Lauritzen, KVIK: 8
Lea Jacobsen, KVIK: 8
Fie Udby Erichsen, KVIK: 8

Blandt deltagerne i årets finale, har følgende vundet flere mesterskaber i 4X-:
Dorthe Thanning, Roskilde: 6
Mette Dyrlund Petersen, DSR: 3
Lisbet Falch Jakobsen, Bagsværd: 2

Christina Juhl Johansen, DSR: 2

Løb 145 M8+ DM, 2000m - A Finale
Der var lagt op til det helt store brag af en otterfinale ved dette års DM på Bagsværd Sø.
Men med 7 tilmeldte mandskaber ville man ikke få alle baner i brug, med mindre et mandskab meldte fra. For med to indledende løb ville man lande på 5 finalebåde, og sådan så det skam også ud lige indtil få timer før finalen, hvor et af de helt store favorithold meldte fra. I fjor var det Odense Roklub, der viste sig stærkest over 1000 meter. Fynboerne efterlod sig nogle skuffede konkurrenter i kølvandet. - For hvis nu banen havde været 2000 meter, lød det, så ville det...
Det kan man ikke rigtigt bruge til noget, for nu blev det sådan i 2016, hvor det desværre ikke blev til DIF-mesterskaber over den rigtige distance. Heldigvis kan man lægge det bag sig, og på denne dejlige augustdag kunne årets Danmarksmesterskaber tage sin afslutning med en flot finale i rosportens flagskib.
Hvor ville vi ellers gerne have set Odense overfor DSR - men sådan blev det ikke - man kan nok forestille sig, at det passede de øvrige i feltet udmærket, for dermed slap man for indledende løb, og det var godt for dem, der i forvejen havde kastet sig ud i mere, end en finale på dagen. Dem var der en del af, altså otterdeltagere, der også havde roet meget andet over dagen.
Årsagen til Odense Roklubs afbud var, at en af de vigtigste roere i besætning har en begyndende skade. - Vi er nødt til at melde fra, for Christian Hagemann er skadet, fortalte træner: Johnny Rusbjerg over telefonen, da nyheden tikkede ind lørdag morgen på den store finaledag. - Jamen kan I ikke sætte en anden på, spørger roinfo. - Det har vi desværre ikke mulighed for, men vi har gjort det i dobbeltfirer, siger Rusbjerg, og fortsætter, - men så fik du det, som du ville have det, ikke? Han hentyder til min foromtale, hvor jeg skriver, at det er ærgerligt, at tilmeldingerne ikke landede på otte eller seks, idet det,dermed kunne give fyldte baner. - Nej, sådan ser jeg det ikke, svarer jeg. - Jeg synes, det er meget ærgerligt, for jeg så gerne jer og DSR slås om mesterskabet, svarer jeg.
Et par af mandskaberne kommer til start i flunkende nyt materiel. Således holdt Københavns Roklub stor båddåb, hvor en ny otter blev døbt af selve Bertel Haarder. Det skete sidste efterår, da klubben i Sydhavnen fyldte 150 år. For ½ år siden var det DSR, der fik døbt en ny otter i forbindelse med klubbens 150 års fødselsdag, hvor HkH Prinsesse Benedikte døbte den flotte båd. Fredag aften møder jeg DSRs mandskab, der er ude at prøve en sidste tur inden finaledagen. - Nu er det da i hvert fald ikke bådens skyld, hvis I ikke vinder, siger jeg. - Eller trænerens eller de andres skyld, svarer Tøger Berg Rasmussen kvikt. - Er I tilfredse med den? - Ja, mon ikke. Den er lækker at ro i, svarer de høje roere.
Med Odense Roklubs afmelding, blev der fuldt hus - og alligevel ikke, for derefter meldte Lyngby Roklub fra. Her var det også en skade hos en roer, der stak en kæp i hjulet for de unge stærke roere. Fem både tilbage: Holstebro Roklub, Københavns Roklub, Bagsværd Roklub, DSR I & DSR II.
Københavns Roklub har stadig de fleste sejre i denne bådtype allover, og det er et must, at klubben stiller op hvert eneste år ved Danmarksmesterskaberne. Det er den helt rette indstilling at have. Bagsværd Roklubs mandskab var også et hold, man kunne regne med. De blev spottet et par dage i forvejen på roinfos DM-luretur, og det så bestemt ikke værst ud! Holstebros unge kerne af erfarne en-åres roere er også flot kørende, og kunne blive dagens udfordring. DSRs 2. mandskab havde ikke været meget ude sammen før finalen, og så var der 1. mandskabet, der bestod af høje landsholdsroere, både nuværende og tidligere i en skøn blanding med nogen fra letvægtsklassen også.
Det blev 1. holdet, der hurtigt tog teten i denne finale. Denne føring blev holdt helt til mål, men Holstebro Roklubs seje drenge pressede godt på hele vejen. Mens der ikke var den helt store spænding om de første to placeringer, så var der det til gengæld mellem Bagsværd og KR, der kæmpede indædt om 3. pladsen. Den nappede Bagsværd med godt 2 sekunder ned til KR. På 5. pladsen blev det DSR2.

DSR to sejre fra at overtage føringen på mesterskabslisten
I flere år, har Københavns Roklub kunnet leve højt på en flot score på listen over Danmarksmesterskaber i M8+, men hvis roerne fra Sydhavnen ikke snart sætter en otter, som kan banke de øvrige stærke herreroere fra andre klubber ud af banen ved næste DM, og DSR vinder i 2018, så kommer studenterne og KRs deltagere til at stå lige. Med lørdagens sejr har DSR roet sig til 19 mesterskaber, hvor KR har 20. Bagsværd har 13, Lyngby & KVIK har 9 mesterskaber hver.

Picture
I midten, holdets træner, Niels Menke, tidl. tysk stærk roer, der var inde over Deutschlandachter på et tidspunkt. Fv. Styrpige: Asta Øjvind, Lars Fjord, Tøger Berg Rasmussen, Menke, Emil Espensen, Mark Hartsten, Christoffer Kruse, forrest med matroshuen på hovedet (den havde han ikke på under løbet), Rasmus Quist, så er det Frank Steffensen, og forrest: Sverri S. Nielsen. Foran ham: DM-pokalen Foto Mette Bacher
Picture
Forståelig jubel, for sikke en flot dag, Holstebros stærke herreroere havde på Bagsværd Sø. Her blev det til sølv. Holdet består af: Eskil Bech-Pedersen(1) Frederik Taulbjerg(2) Daniel Stentoft Mogensen(3) Jonathan Nielsen(4) Aske Petersen(5) Magnus Valbirk(6) Kaare Mortensen (7) Magnus Zier Quist Rathenborg(8) Andreas Møller Hunskjær(cox). Foto Mette Bacher
Picture
Bagsværds dygtige roere fik bronze, og det var: Christian Michaelsen(1) Emil Eigenbrod(2) Jacob Grove Klahsen(3) Marcus Johansen(4) Malthe Sebastian Puro(5) Jens Graudal(6) Oscar Petersen(7) Jakob Søe Lillelund(8) Jacob Neergaard(cox). Foto Mette Bacher
Picture
Københavns Roklub: Jonathan Sølve(1) Nicolai Skjølstrup(2) Fred Vystavel(3) Mathias Lyster(4) Timon Strømgren(5) Aksel Dybdahl Poulsen(6) Sebastian Sølve(7) Sebastian Bache(8) Niklas Heinz(cox) Foto Mette Bacher
Picture
DSRs 2. mandskab havde ikke haft mange træningspas bag sig, før det gik løs. Mandskabet er: Timothy Antonie Hansen(1) Rune Andersen(2) Jakob Grænge Hansen(3) Esben Søvndahl(4) Jacob Jespersen(5) Nikolaj Leth Bernsen(6) Jack Ekman(7) Alex Berg(8) Anne Katrine Kiilgaard(cox). Foto Mette Bacher
Picture
Naturligvis skulle styrkvinde: Asta Øjvind have en tur i baljen. Foto Mette Bacher
Dermed sluttede en meget flot lørdag ved- og på Bagsværd Sø. Københavns Regattaforening ka´ det der. Som en velsmurt maskine var der gang i hele foretagendet fra første - til sidste løb. At mesterskaberne står foran en revurdering med hensyn til antallet af finaler, er en helt anden historie, som roinfo.dk vender tilbage til.
Fastsættelsen af datoen var perfekt, og det må man da godt se på fremover. Dermed er der store chancer for at vejret er med arrangører og deltagere, når man afholder regattaen en måneds tid tidligere, end vanligt.


Men roinfos omtale af Danmarksmesterskaberne slutter slet ikke her. Vi vender tilbage med meget mere, omhandlende selve regattaen, vores sædvanlige DM-vrimmel - men går lige på skrivepause en dag eller to...
Det ku´ jo også tænkes, at læserne lige skal have en chance for at fordøje den lange reportage...

På gensyn



0 Comments



Leave a Reply.

    Picture

    Kaproning

    RSS-feed

    Arkiv

    Juni 2025
    Maj 2025
    April 2025
    Marts 2025
    Februar 2025
    December 2024
    November 2024
    Oktober 2024
    September 2024
    August 2024
    Juli 2024
    Juni 2024
    Maj 2024
    April 2024
    Marts 2024
    December 2023
    November 2023
    Oktober 2023
    September 2023
    August 2023
    Juli 2023
    Juni 2023
    Maj 2023
    April 2023
    Marts 2023
    Februar 2023
    Januar 2023
    December 2022
    November 2022
    Oktober 2022
    September 2022
    August 2022
    Juli 2022
    Juni 2022
    Maj 2022
    April 2022
    Marts 2022
    December 2021
    November 2021
    Oktober 2021
    September 2021
    August 2021
    Juli 2021
    Juni 2021
    Maj 2021
    April 2021
    Marts 2021
    Februar 2021
    Januar 2021
    December 2020
    November 2020
    Oktober 2020
    September 2020
    August 2020
    Juli 2020
    Juni 2020
    Maj 2020
    April 2020
    Marts 2020
    Februar 2020
    Januar 2020
    December 2019
    November 2019
    September 2019
    August 2019
    Juli 2019
    Juni 2019
    Maj 2019
    November 2018
    Oktober 2018
    September 2018
    August 2018
    Juli 2018
    Juni 2018
    Maj 2018
    April 2018
    Januar 2018
    December 2017
    November 2017
    Oktober 2017
    September 2017
    August 2017
    Juli 2017
    Juni 2017
    Maj 2017
    April 2017
    Marts 2017
    Januar 2017
    December 2016
    November 2016
    Oktober 2016
    September 2016
    August 2016
    Juli 2016
    Juni 2016
    Maj 2016
    April 2016
    Januar 2016
    December 2015
    November 2015
    Oktober 2015
    September 2015
    August 2015
    Juli 2015
    Juni 2015
    Maj 2015
    April 2015
    November 2014
    Oktober 2014
    September 2014
    August 2014
    Juli 2014
    Juni 2014
    Maj 2014
    April 2014
    Marts 2014
    Januar 2014

    Optaktsartikler og reportager fra danske og internationale regattaer mm.

    Kategorier

    Alle

    RSS-feed

Mette Bacher
T: 61 73 43 08
E: [email protected]
Leif Thygesen
T: 21 48 27 60
E: [email protected]
Copyright© Roinfo.dk