Programmet blev skrevet på skrivemaskinen, formentlig på en maskine med kuglehoved, for derefter at blive kørt til tryk, og samlet ude i byen. Annoncerne var lidt amatøragtigt sat op, men alle forstod budskabet, og så kostede programmet 10 kroner.
Hvor var det hyggeligt, det hele.
Vi bladrer programmet igennem, og byder læserne på en tur tilbage til 1989.
På spindesiden kan vi ved dette års deltagelse i Bykampen genkende navnene: Stine Kongsvig, Sussie Hansen, Karen Andersen & Ulla Werner Hansen. De tre sidstnævnte prøvede lykken på de internationale baner i årene derefter. Især Ulla Werner Hansen, LDR, gør det fremragende, og kommer året efter på landsholdet, som hun bliver en vigtig del af siden, og hvor det blandt andet bliver til OL deltagelse i W4X-, og senere til en VM-sølvmedalje i samme disciplin. Hun lægger årerne på hylden i 1999. Karen Andersen, ligeledes LDR, prøver lykken på landsholdet, men det bliver blot til få år indenfor denne kategori.

Veje krydses, og venskaber begynder - eller rettere ro-relationer. På bane 3 i programmet ses Roskildes Bo Kaliszan, der kommer med på den 4X-, Torben Bech fra Viking også debuterer internationalt med. Bo har en flot international karriere i de tunge roeres klasser, kulminerende med en OL-udtagelse i 2X i 2000, hvor det finder sted i Sydney. Kaliszan udtages med en af konkurrenterne fra Efterårskaproningen 1989, Bertil Samuelson fra Lyngby Roklub. Denne dag i 1989 ror de junior B, og ingen af dem aner vel, at de 11 år senere kommer til at sidde i samme båd ved Olympiske Lege. Bertil er en gudsbenådet dygtig scullerroer, der klarer mange flotte resultater hjem til klubben ved Lyngby Sø. Et af højdepunkterne er et verdensmesteskab i 1X ved Nations Cup - nutidens U23VM i 1994 i Paris. Han indleder sin internationale karriere ved JVM i 1992, hvor det bliver til en flot 5. plads i JM2X. Siden står den på M4-, og han runder karrieren af i 2002.
Ved Efterårskaproningen anno 1989 ror Bertil 2X med Kasper Haagensen, DSR. Kasper satser efterfølgende ikke på en stor international karriere, men det bliver til et fornemt Juniormesterskab ved DM, og siden bliver Haagensen formand for Danmarks Største Roklub, DSR, og er i dag en skattet og dygtig national - og international rodommer.
Karrieren begyndte i en:
- Plastsculler ved Efterårskaproningen!
Karsten blev siden verdensmester - flere gange
Et blik længere nede på samme side, viser, at både Bagsværd, Sorø, Korsør og Helsingør, havde dygtige drenge med i 1989, bl.a.: Hans Peter Busk, Sorø, og Karsten Nielsen fra Korsør.
Hans Peter er med sine klubkammerater fra Sorø udtaget i juniorfirer, der ved VM i Montreal i Canada vandt B-finalen, og blev en samlet nr. 7. Busk er ikke med til så mange internationale opgaver. Det bliver til tre mere, og han runder en international karriere af i 1998 i LM2X.
Karsten Nielsen fra Korsør får, i årene efter plastscullerløbet ved Efterårskaproningen, en flot internationale karriere. Allerede to år senere er han på plads ved JVM i Montreal, hvor det bliver til en flot debut, en 6. plads.
Karsten er en ener, en typisk scullerroer, og det giver bonus. I 1993 & 1994 bliver det til guld ved Nations Cup, nutidens U23VM, i LM1X, og som senior bliver det en flot VM-debut med en bronzemedalje i 1994. Derefter er vejen banet for Nielsen, der nu ror for DSR. Således bliver det til tre verdensmesterskaber i LM1X i 1996, 1997 & 1999, mens det giver bronze i 1998. I 2000 forsøger man fra dansk ronings side at danne en stærk LM2X, hvor Karsten bliver sat sammen med purunge Rasmus Quist, og parret opnår en 5. plads ved World Cuppen i Wien. Efter at have roet 2X, uden de kommer videre sammen, er Karsten tilbage i LM1X, hvor det bliver til en beskeden 5. plads i B-finalen og en lang, flot og glorværdig karriere er slut, 11 år efter hans deltagelse ved Efterårskaproningen på Bagsværd Sø.. |
Både Susanne og Trine kom på landsholdet
Klokken 14.00 denne lørdag for 28 år siden, går starten til pigernes 1X, plast, junior B, hvor vi har Susanne Antonsen, Bagsværd Roklub på bane 2, og Sorø Roklubs Trine Hansen på bane 3.
Susanne får roet sig ind på landsholdet i letvægt, og gør det meget flot. De første par år i letvægtsfirer uden styrmand, men siden i dobbeltsculler og dobbeltfirer. I 2001 er de 5 piger, der kæmper om pladserne i 2X og 4X-, og ved første World Cup ror Antonsen med Juliane Elander, Odder, og vinder B-finalen. Ved World Cuppen i München samme år, bliver det til en flot bronzemedalje, hvor Susanne ror med Karen Leth Jensen, Lise Poulsen og Luise Jensen. Samme mandskab bliver nummer to i B-finalen ved VM senere samme år. I 2002 bliver det til et par bronzemedaljer ved World Cup, men i erkendelse af, at deltagertallet er stærkt begrænset. Susanne Antonsen indstiller sin fine internationale karriere derefter.
Trine Hansen, Sorø Roklub, bliver Danmarks førende kvinde i 1X. Højde, drøjde og vilje præger billedet, og det er herligt at se, at en dansker nu kan begå sig helt fremme i verdenseliten i den åbne klasse.
Trine Hansens internationale karriere begynder året efter, hvor hun bliver udtaget til JVM og vinder den B-finalen. I 1991 vinder Trine bronze ved junior-VM og i 1992 er hun med ved OL i Banyoles i en dobbeltfirer med et meget ungt mandskab. Det bliver til en flot bronzeplacering ved VM i 1993. I et sandt drama ved VM året efter, hvor storfavoritten fra Canada, Silken Laumann ramler ind i tyvstarter og bliver diskvalificeret, slår Trine Hansen til og bliver verdensmester! Det er første gang, Danmark vinder et verdensmesterskab i kvindernes 1X. Ved OL i Atlanta i 1996 vinder Trine Hansen bronze. Ved VM i 1997 bliver det til sølv. Derefter tester Triner Hansen sig selv i helt andre bådtyper, som 2X, 2- og 4-, hvor hun afslutter en forrygende karriere ved VM i 2000, hvor det bliver en placering, som nr. 6 i W4-. |
Lyngby Roklubs Michael P. og Jeppe K.
Jeppe er den i Danmark, der har vundet flest ædle medaljer i LM8+...
