Robåde er blevet gennemtestet i en marine towing tank under så at sige alle forhold. Foto Wolfson
Ny teknologi giver ensartede betingelser for alle
Af Leif Thygesen
Når Københavns Regattaforening inviterer til Copenhagen Regatta og Nordisk Masters 22. og 23. maj 2021 bliver det en historisk begivenhed. For første gang laves der forsøg med en udendørs e-regatta, hvor deltagere over hele kloden kan deltage virtuelt i regattaen på Danmarks nationale rostadion. Bag det spændende og interessante forsøg står - udover Københavns Regattaforening - Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), Det New Zealandske firma WeatherWatch, vindtunnelfirmaet The Wolfson og Danmarks Tekniske Universitet (DTU) i Lyngby. Og jo, bare rolig der bliver lige betingelser for alle deltagere - uanset hvor man ror.
Af Leif Thygesen
Når Københavns Regattaforening inviterer til Copenhagen Regatta og Nordisk Masters 22. og 23. maj 2021 bliver det en historisk begivenhed. For første gang laves der forsøg med en udendørs e-regatta, hvor deltagere over hele kloden kan deltage virtuelt i regattaen på Danmarks nationale rostadion. Bag det spændende og interessante forsøg står - udover Københavns Regattaforening - Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), Det New Zealandske firma WeatherWatch, vindtunnelfirmaet The Wolfson og Danmarks Tekniske Universitet (DTU) i Lyngby. Og jo, bare rolig der bliver lige betingelser for alle deltagere - uanset hvor man ror.
Forsøg i Towing Tanks med robåde giver mulighed for matematisk lige betingelser uanset med-, mod- eller sidevind. Foto Wolfson
Manden bag det nye system er den australske ingeniør og roer Ian Robson, der fortæller: ”Det hele startede egentlig med, at jeg sad på en firer, der tabte en kaproning på grund af en klar banefordel til en af konkurrenterne. Vi andre kæmpede med sidevind og -bølger, mens holdet på bane et lå i læ. Det fik mig til at tænke på, om man måske kunne lave et system, der kunne udligne en eventuel banefordel. Det sidste års corona-nedlukning har for alvor sat skub i udviklingen.
For fem år siden fik jeg arbejde hos vindtunnelfirmaet The Wolfson, hvor man i aflukkede vindtunneller afprøver skibsskrog. Gennem flere forskellige forsøge lykkedes det os at lave en matematisk udregning på, hvordan vind og bølger påvirker de forskellige bådtyper singlesculler, dobbeltsculler, toer, firer og otter. Bådene var bemandet med såkaldte dummyer. Ved slæbeforsøg udsatte vi bådene for alle vindretninger og vindstyrker fra 0 til 12 meter/sekundet og forskellige bølgehøjder.
Udgangspunktet for en ideel kaproning var direkte modvind på to meter/sekund og kun lette krusninger på vandet. Ud fra dette nulpunkt lykkedes det så at finde faktorer som sluttiden skal ganges med for at give en retfærdig konkurrence. Groft sagt kan man sige, at hvis der er kraftigere modvind, ganges sluttiden med en faktor under en, mens faktoren bliver større end en ved medvind. Vi arbejder med faktorer med fem decimaler, så vores resultater er meget nøjagtige. Jeg brugte cirka tre år på at få alle forsøgene i hus, men nu har vi så til gengæld en fungerende formel, som kan bruges direkte ved regattaer”.
For fem år siden fik jeg arbejde hos vindtunnelfirmaet The Wolfson, hvor man i aflukkede vindtunneller afprøver skibsskrog. Gennem flere forskellige forsøge lykkedes det os at lave en matematisk udregning på, hvordan vind og bølger påvirker de forskellige bådtyper singlesculler, dobbeltsculler, toer, firer og otter. Bådene var bemandet med såkaldte dummyer. Ved slæbeforsøg udsatte vi bådene for alle vindretninger og vindstyrker fra 0 til 12 meter/sekundet og forskellige bølgehøjder.
Udgangspunktet for en ideel kaproning var direkte modvind på to meter/sekund og kun lette krusninger på vandet. Ud fra dette nulpunkt lykkedes det så at finde faktorer som sluttiden skal ganges med for at give en retfærdig konkurrence. Groft sagt kan man sige, at hvis der er kraftigere modvind, ganges sluttiden med en faktor under en, mens faktoren bliver større end en ved medvind. Vi arbejder med faktorer med fem decimaler, så vores resultater er meget nøjagtige. Jeg brugte cirka tre år på at få alle forsøgene i hus, men nu har vi så til gengæld en fungerende formel, som kan bruges direkte ved regattaer”.
En special app har direkte satellitforbindelse og giver nøjagtige data til systemet.
Special app og satellitter giver nøjagtige data
Næste problem var at få nøjagtige meteorologiske målinger under kaproningen. Gennem mit arbejde har jeg gode kontakter i både New Zealand og Danmark, og i øvrigt er jeg godt gift en dansk meteorolog. Problemet med nøjagtige vejrdata blev løst af DMI og det New Zealandske firma WeatherWatch. I dag kan man ved brug af en mobiltelefon med 5G teknologi og en speciel app via satellitter give en nøjagtig beskrivelse af de vejrmæssige betingelser med en geografisk nøjagtighed ned til en meter for et givet tidsrum. DTU i Lyngby, der har en af verdens kraftigste computere, har kombineret slæbeforsøgene med vejrdata modtaget fra special-appen på en mobiltelefon i en robåd. Man kan nu finde den nøjagtige faktor, som tiden skal ganges med for at give betingelsen to meter/sekund direkte modvind, og ydermere kan man korrigere tiden løbende, så man hele tiden kan sammenligne, hvor bådene ligger i forhold til hinanden på en skærm, som er koblet til systemet.
Største barriere for systemet er indtil videre, at appen kræver en mobiltelefon med 5G teknologi for at deltage, men kloden rundt er teleselskaberne godt i gang med at udrulle den nye teknologi.
Næste problem var at få nøjagtige meteorologiske målinger under kaproningen. Gennem mit arbejde har jeg gode kontakter i både New Zealand og Danmark, og i øvrigt er jeg godt gift en dansk meteorolog. Problemet med nøjagtige vejrdata blev løst af DMI og det New Zealandske firma WeatherWatch. I dag kan man ved brug af en mobiltelefon med 5G teknologi og en speciel app via satellitter give en nøjagtig beskrivelse af de vejrmæssige betingelser med en geografisk nøjagtighed ned til en meter for et givet tidsrum. DTU i Lyngby, der har en af verdens kraftigste computere, har kombineret slæbeforsøgene med vejrdata modtaget fra special-appen på en mobiltelefon i en robåd. Man kan nu finde den nøjagtige faktor, som tiden skal ganges med for at give betingelsen to meter/sekund direkte modvind, og ydermere kan man korrigere tiden løbende, så man hele tiden kan sammenligne, hvor bådene ligger i forhold til hinanden på en skærm, som er koblet til systemet.
Største barriere for systemet er indtil videre, at appen kræver en mobiltelefon med 5G teknologi for at deltage, men kloden rundt er teleselskaberne godt i gang med at udrulle den nye teknologi.
 Reiner Modest. Arkivfoto Mette Bacher | Storskærm under Copenhagen Regatta Københavns Regattaforening har anskaffet en storskærm, hvor man under Copenhagen Regatta kan følge slaget gang på tilskuerpladserne ved Bagsværd Sø. Formand for Københavns Regattaforening, Reiner Modest, siger til roinfo: ”Vi afvikler Copenhagen Regatta som en almindelig kaproning, men samtidig kører vi sideløbende regattaen som en e-kaproning. Det betyder, at holdene der vinder på Bagsværd Sø naturligvis får deres medalje, men samtidig vil vi afvikle det hele som en e-regatta med deltagere fra hele verden, hvor man på nettet kan følge kaproningen. Vinterens ergometerstævner - roet som e-kaproninger - har givet os gode erfaringer og worldrowing har meddelt, at de vil følge eksperimentet tæt. Inden Copenhagen Regatta den 22. – 23. maj 2021 vil DTU i Lyngby gerne afprøve systemet så meget som muligt. Roinfo har lovet at |
deltage med information om systemet og være behjælpelig med at finde testdeltagere. Jeg skal derfor opfordre danske roere til at kontakte roinfo: [email protected] for at få et elektronisk skema, som skal udfyldes, før man kan blive testhold på systemet og få adgang til appen. DTU udvælger de hold, der kommer til at deltage, og det er så meningen, at man under træningen i sit lokale farvand medbringer en mobiltelefon og prøver at ro 2000 meter under forskellige vejrbetingelser. DTU opfordrer til at så mange som muligt deltager - især er det vigtigt også at få testdeltagere udenfor Bagsværd Sø”, slutter Reiner Modest. Send en mail til [email protected] og bed om et elektronisk ansøgningsskema.
RSS-feed