Tekst: Mette Bacher
Roinfo skal indlede med, at vi fremlægger det, som således opfattet på årets Coastalseminar. DFfR står selv for det officielle referat fra seminaret.
Årets coastalseminar fandt forleden sted i Nyborg. Det skulle have været afholdt i selve Nyborg Roklub, men der var desværre et overlab med et andet arrangement i roklubben, så det blev sejlklubben, der lagde lokaler til, og de var særdeles velegnet til seminaret.
Men årsmødet i coastal var ikke så velbesøgt, som tidligere. Blot 17, inklusive selve udvalget, havde fundet vej til Fyn, og mens man kunne mønstre deltagere fra Jylland, Københavnsområdet og Nordsjælland, så det til gengæld ikke særligt godt ud, når vi ser på interessen fra Fyn, Lolland-Falster samt Midt - og Sydsjælland.
Peter Froskov gennemgik dagens program efter en kort præsentationsrunde af deltagerne. - Det er sjovest at se fremad, og se, hvordan vi kan komme videre, indledte Froskov.
Sådan så dagens program ud:
Roinfo skal indlede med, at vi fremlægger det, som således opfattet på årets Coastalseminar. DFfR står selv for det officielle referat fra seminaret.
Årets coastalseminar fandt forleden sted i Nyborg. Det skulle have været afholdt i selve Nyborg Roklub, men der var desværre et overlab med et andet arrangement i roklubben, så det blev sejlklubben, der lagde lokaler til, og de var særdeles velegnet til seminaret.
Men årsmødet i coastal var ikke så velbesøgt, som tidligere. Blot 17, inklusive selve udvalget, havde fundet vej til Fyn, og mens man kunne mønstre deltagere fra Jylland, Københavnsområdet og Nordsjælland, så det til gengæld ikke særligt godt ud, når vi ser på interessen fra Fyn, Lolland-Falster samt Midt - og Sydsjælland.
Peter Froskov gennemgik dagens program efter en kort præsentationsrunde af deltagerne. - Det er sjovest at se fremad, og se, hvordan vi kan komme videre, indledte Froskov.
Sådan så dagens program ud:
- Velkomst og kort præsentation af deltagere
- Kort tilbageblik på sæsonen 2019 – herunder refleksioner og betragtninger
- Info om planlagte aktiviteter i 2020
- Coastalsamlinger
- Konkurrencer – DK og udland
- Kurser
- Coastalhøjskole i Thorminde
- DFfRs coastalcenter i Thorsminde
- Coastalseminar
- Regionale initiativer
Korte indlæg:
- Internationale tendenser: OL, og at vores nabolande er i vækst på coastalområdet v/ Peter Froskov, coastaludvalget
- Ungdom og Coastal – et uforløst potentiale v/ Ulla Eriksen, coastaludvalget
- ”Den danske coastalskole” – tanker omkring instruktion og generel højnelse af rofærdigheder i coastal ved Torben Klausen, Humlebæk Roklub
- Danske tiltag på tegnebrættet: koordineret regattakalender med Tyskland, ungdomscamp med Tyskland, spørgeskemaundersøgelse
Herefter drøfter vi i mindre grupper og i plenum under disse overskrifter
- Hvordan understøtter vi de roere og klubber, som gerne vil – men måske har lidt vanskeligt ved at få løbet coastalroningen i gang?
- Hvordan fårvi flere unge til at ro coastal – og hvad forhindrer os?
- Hvilke tiltag og aktiviteter kunne DFfR og ronetværk gøre for at understøtte udviklingen?
- Hvordan får vi flere til at interessere sig for at ro konkurrence i coastal?
Formålet med dagen er, at få idéer og energien til at udfolde sig.
Måske finder vi sammen på noget helt genialt, måske finder vi ikke frem til konkrete tiltag og ideer, som kan iværksættes med det sammen – men det er helt sikkert – alle plejer at komme hjem med ny inspiration.
Inspiration og ideer på bordet.
Niels Ryhding, Rungsted Roklub, bør man revidere antallet af både ude i klubberne?
Froskov: Udviklingen er rendt fra os. Ikke alle klubber er gode til at melde tilbage, hvad de har.
Det vil Ulla Eriksen komme ind på senere.
Froskov: Om sæson 2019, der har været afholdt to kurser.
Kate Skavin, DFfRs Styrmandsuddannelsesudvalg, fortæller om et kursus i Kalundborg med fuldt hus, og et i Thorsminde med ganske mange. Fortæller, at der bliver sendt en video ud, som Jesper Skavin har optaget.
Der har været afholdt et fint kursus i Kalundborg Roklub i 2019, og der er planlagt endnu et til april i 2020. Den sjællandske klub afviklede for få år siden Danish Open med stor succes. Foto Mette Bacher
Der har været afholdt kursus i Odder, hvor J. Skavin og Carl Johan Runge Andersen var afsted.
Fuld tilfredshed med stor efterspørgsel.
Ryhding: - Vi fik knyttet en kontakt til Færøerne også, idet fem mand mødte frem til et af kurserne.
Der bliver ferietur i coastal deroppe til sommer.
Thorsminde Coastal Roklub
Niels Iversen, Thorsminde Coastal Roklub/DFfRs Coastaludvalg: - En sommerhøjskole, med almindelig coastalroning og dannelse med brug af den lokale kultur og natur. Positive tilbagemeldinger. Det lykkedes. Det var en skidegod oplevelse.
På kaproningsfronten var der to desciderede coastalregattaer:
En i Humlebæk, hvor man godt kunne have flere deltagere.
Det gik godt til Danish Open. Pænt med deltagere, også udenlandske, hvor svenskerne altid stiller op.
Kaproninger forsøgt i forbindelse med Langdistanceregattaerne, blandt andet i Nakskov, det blev desværre aflyst.
I Kolding v. årets langdistance, har der være afholdt noget for coastal med ca. 5 deltagende både
Også i Harbour Race er der løb i coastalfirer.
Hold fra KVIK og DSR har netop været til VM i Hong Kong, hvor det gik rigtigt godt med en bronzemedalje, som bedste resultat. Der ros stærkt efterhånden, og det kræver et højt niveau for at være med.
I 2020 håber vi på endnu mere aktivitet. Vi har planlagt to samlinger, den ene 7.-8. august i Thorsminde med fokus på bølgeroning og i det hele taget coastalroning.
Folk kommer med de kundskaber, de har.
En planlagt samling i Øst, hvor der, ifølge Ulla Eriksen, er lidt mere fokus på konkurrence. Og det bliver i foråret.
Har talt med svenskerne, Maria og Peter Berg fra Sverige, som vil komme og hjælpe os, og det bliver et eller andet sted på Sjælland. Lover datoerne ud, lige så snart, de lander.
5/9, Danish Open i Odder, med stor sandsynlighed beachlanding.
Været i kontakt med Christian Probst i Humlebæk. Vi ser gerne 2-3 coastalregattaer i Danmark.
Torill Lindebjerg, KVIK, foreslår, at man inviterer de tyske roere, der har udtrykt interesse.
Stor regatta i Amrum, Kristi Himmelfartsferien, hvor man gerne ser deltagelse fra Danmark.
Der kommer også en i Stralsund.
Svenskerne har desuden en regatta i juni-måned.
Samme tanker er der også om at have "DM" i Aalborg i 2021.
Kasper Haagensen, vi prøver at se, om det kan være en løftestang til at det bliver officielle mesterskaber, og ved en FISA-kongres kommer det på tale, at man lader C2X blive olympisk disciplin i 2024.
Peter Froskov, vi skal kunne sandsynliggøre overfor DIF, at vi kan få deltagere i løb, der holder, så der kan blive DIF-mesterskaber ud af det.
Vi har ikke beachsprint i Danmark endnu, og vi må se, om der bliver interesse for det.
Kasper Haagensen, man vil se på, internationalt, om det vil være smart med to discipliner i de enkelte bådtyper. Til næste år er der VM i Portugal.
Peter Froskov, vi skal også se, om der skal bygges et landshold op, og det er vi i dialog om.
Kate Skavin:
Kurser: Der er planlagt to. 25-26 april i Kalundborg, kursus I, og så har vi valgt at flytte til Odder, det bliver den 13.-14. juni med endnu et coastalkursus. Der kommer også en-dages-kurser: Helsingør, Kalundborg og Stevns, det skal være, hvor der ligger coastalbåde i forvejen.
Coastalhøjskolen i Thorsminde: Niels Iversen, i uge 28. Lidt nyt i programmet, det bliver samme koncept. Det er budt ud til hele Rodanmark.
Peter Froskov: Der er to både, som kan lejes ud, og det har endnu ikke den helt store søgning.
Kate Skavin: - Der bliver arranget ferietur til Færøerne: 22.juli - 1. august, og det er samtidigt med nationaldagen, en kombination af inriggere og coastalbåde, og det ser, indtil videre, pænt ud med deltagere.
Minitur på Vesterhavet, kun i Coastal, hvor man starter i Hvide Sande.
Niels Ryhding, er der noget tiltag om Ungdom?
Fuld tilfredshed med stor efterspørgsel.
Ryhding: - Vi fik knyttet en kontakt til Færøerne også, idet fem mand mødte frem til et af kurserne.
Der bliver ferietur i coastal deroppe til sommer.
Thorsminde Coastal Roklub
Niels Iversen, Thorsminde Coastal Roklub/DFfRs Coastaludvalg: - En sommerhøjskole, med almindelig coastalroning og dannelse med brug af den lokale kultur og natur. Positive tilbagemeldinger. Det lykkedes. Det var en skidegod oplevelse.
På kaproningsfronten var der to desciderede coastalregattaer:
En i Humlebæk, hvor man godt kunne have flere deltagere.
Det gik godt til Danish Open. Pænt med deltagere, også udenlandske, hvor svenskerne altid stiller op.
Kaproninger forsøgt i forbindelse med Langdistanceregattaerne, blandt andet i Nakskov, det blev desværre aflyst.
I Kolding v. årets langdistance, har der være afholdt noget for coastal med ca. 5 deltagende både
Også i Harbour Race er der løb i coastalfirer.
Hold fra KVIK og DSR har netop været til VM i Hong Kong, hvor det gik rigtigt godt med en bronzemedalje, som bedste resultat. Der ros stærkt efterhånden, og det kræver et højt niveau for at være med.
I 2020 håber vi på endnu mere aktivitet. Vi har planlagt to samlinger, den ene 7.-8. august i Thorsminde med fokus på bølgeroning og i det hele taget coastalroning.
Folk kommer med de kundskaber, de har.
En planlagt samling i Øst, hvor der, ifølge Ulla Eriksen, er lidt mere fokus på konkurrence. Og det bliver i foråret.
Har talt med svenskerne, Maria og Peter Berg fra Sverige, som vil komme og hjælpe os, og det bliver et eller andet sted på Sjælland. Lover datoerne ud, lige så snart, de lander.
5/9, Danish Open i Odder, med stor sandsynlighed beachlanding.
Været i kontakt med Christian Probst i Humlebæk. Vi ser gerne 2-3 coastalregattaer i Danmark.
Torill Lindebjerg, KVIK, foreslår, at man inviterer de tyske roere, der har udtrykt interesse.
Stor regatta i Amrum, Kristi Himmelfartsferien, hvor man gerne ser deltagelse fra Danmark.
Der kommer også en i Stralsund.
Svenskerne har desuden en regatta i juni-måned.
Samme tanker er der også om at have "DM" i Aalborg i 2021.
Kasper Haagensen, vi prøver at se, om det kan være en løftestang til at det bliver officielle mesterskaber, og ved en FISA-kongres kommer det på tale, at man lader C2X blive olympisk disciplin i 2024.
Peter Froskov, vi skal kunne sandsynliggøre overfor DIF, at vi kan få deltagere i løb, der holder, så der kan blive DIF-mesterskaber ud af det.
Vi har ikke beachsprint i Danmark endnu, og vi må se, om der bliver interesse for det.
Kasper Haagensen, man vil se på, internationalt, om det vil være smart med to discipliner i de enkelte bådtyper. Til næste år er der VM i Portugal.
Peter Froskov, vi skal også se, om der skal bygges et landshold op, og det er vi i dialog om.
Kate Skavin:
Kurser: Der er planlagt to. 25-26 april i Kalundborg, kursus I, og så har vi valgt at flytte til Odder, det bliver den 13.-14. juni med endnu et coastalkursus. Der kommer også en-dages-kurser: Helsingør, Kalundborg og Stevns, det skal være, hvor der ligger coastalbåde i forvejen.
Coastalhøjskolen i Thorsminde: Niels Iversen, i uge 28. Lidt nyt i programmet, det bliver samme koncept. Det er budt ud til hele Rodanmark.
Peter Froskov: Der er to både, som kan lejes ud, og det har endnu ikke den helt store søgning.
Kate Skavin: - Der bliver arranget ferietur til Færøerne: 22.juli - 1. august, og det er samtidigt med nationaldagen, en kombination af inriggere og coastalbåde, og det ser, indtil videre, pænt ud med deltagere.
Minitur på Vesterhavet, kun i Coastal, hvor man starter i Hvide Sande.
Niels Ryhding, er der noget tiltag om Ungdom?
Da Roklubben Stevns afviklede Danish Open i 2018, var klubbens U-roere flittige deltagere. I 2019, så vi ikke mange ungdomsroere til coastalregattaerne. Foro Mette Bacher
Peter Froskov, det vender vi tilbage til om lidt.
Hvordan får i flere til at ro kaproning? Det skal vi drøfte.
Ungdom v. Ulla Eriksen:
- Vi håber på at få flere ungdomsroere, for sporten skal ikke uddø, men skal også se på fremtiden med hensyn til OL. Stor mulighed i 2024 i Paris. Vi har besluttet, vi vil prøve at kortlægge problemet her i Danmark, så der er sendt spørgeskemaer ud.
Nogle af svarene er, at mange unge flytter fra land til by
- Der er ikke nogen coastalbåde
- Klubberne kan ikke få det til at fungere
- Nogen klubber siger, nej, vi har inriggere, og det er nok for os.
- Dyre transportudgifter, så hvor kan vi låne både?
- Prøver at finde ud af, hvor man kan låne både, og hvad klubberne har liggende.
Samarbejdet med tyskerne
Vi har arrangeret en sommerlejr med tyskerne. Vi har besluttet, hvis de unge får lov til at møde hinanden. DFfR synes det er godt, men vil også gerne have scullere med, og det med coastals. Uge 27., og muligvis i Thorsminde. Tyskerne vil gerne samarbejde.
Peter Froskov:
Det bliver en kontakt til Slesvig-Holsten, til en, der hedder Sebastian. Henning taler meget med tyskerne om det.
Torben Klausen, vi bør gå i gang med de meget traditionsrige klubber. Vi havde Ryan fra Humlebæk, og der var ungdomstræning, og han havde de unge med ude i bølgerne, og det var ungerne helt vilde med.
Stevns og Præstøs roklubber har haft god erfaring med det, og det er det spændende og høj bølgegang, de er helt vilde med.
Torill: For KVIKs vedkommende er det et problem, at vi ikke har både nok.
Torben Klausen, man skal ikke være så forskrækket. Og holde sig til det sædvanlige med at ro ergometer. De skal ud på vandet.
Niels Ryhding, det oplever vi også i Rungsted, hvor de elsker at ro ud og lege i brændingen.
Torben Klausen, vi vedtog i Humlebæk, at vi ville frigive kaniner i coastal, og det gjorde vi i maj. Vi havde 5 instruktører til det, vi har kun to toere, men vi havde 15 kaniner, og for dem var det en succes. Vi kom ud i en masse diskussioner, om vi skulle frigive dem i C2X, for man skal kunne lægge til. Det var en del af debatten. Hvad skal vi mere forlange? Man efterlyser, hvornår man frigives i en coastal. Hvordan skulle vi gøre det? Det er et stort arbejde, hvordan skal vi gribe det an? Vi hopper ofte i vandet, inden vi trækker båden op, for sådan er det hos os, med de bølger, der er i Øresund ved os. Jeg har en ambition om at blive coastalinstruktør, men det kan man ikke rigtigt blive. Den Danske Coastalskole måtte jo ellers være løsningen.
Det kunne være glimrende at få taget det op, for hjemme er vi fem selvudnævnte, men nu vil vi gerne se en officiel titel.
Vi låner nok en C4X i Nivå, som vi har et godt samarbejde med.
Peter Froskov, vi taler også med folk omkring Østersøen om at få lavet en regattakalender, så vi ikke ligger og kolliderer med hinanden. Vi drøfter, om man kan lave en Østersø Cup.
Ishøj, Hvorfor har vi ikke et NM?
Fordi interessen ikke helt er der endnu, fra alle de nordiske lande. Vi savner at se Norge.
Kate Skavin: Klubberne i Sydnorge har gang i noget med coastal.
Færøerne har én coastalbåd. Har netop bestilt flere.
Peter Weile, KVIK, man kan også lave en regatta, hvor Danmark og Sverige udfordrer hinanden, og hvor man udtager hold til det.
Hvordan får i flere til at ro kaproning? Det skal vi drøfte.
Ungdom v. Ulla Eriksen:
- Vi håber på at få flere ungdomsroere, for sporten skal ikke uddø, men skal også se på fremtiden med hensyn til OL. Stor mulighed i 2024 i Paris. Vi har besluttet, vi vil prøve at kortlægge problemet her i Danmark, så der er sendt spørgeskemaer ud.
Nogle af svarene er, at mange unge flytter fra land til by
- Der er ikke nogen coastalbåde
- Klubberne kan ikke få det til at fungere
- Nogen klubber siger, nej, vi har inriggere, og det er nok for os.
- Dyre transportudgifter, så hvor kan vi låne både?
- Prøver at finde ud af, hvor man kan låne både, og hvad klubberne har liggende.
Samarbejdet med tyskerne
Vi har arrangeret en sommerlejr med tyskerne. Vi har besluttet, hvis de unge får lov til at møde hinanden. DFfR synes det er godt, men vil også gerne have scullere med, og det med coastals. Uge 27., og muligvis i Thorsminde. Tyskerne vil gerne samarbejde.
Peter Froskov:
Det bliver en kontakt til Slesvig-Holsten, til en, der hedder Sebastian. Henning taler meget med tyskerne om det.
Torben Klausen, vi bør gå i gang med de meget traditionsrige klubber. Vi havde Ryan fra Humlebæk, og der var ungdomstræning, og han havde de unge med ude i bølgerne, og det var ungerne helt vilde med.
Stevns og Præstøs roklubber har haft god erfaring med det, og det er det spændende og høj bølgegang, de er helt vilde med.
Torill: For KVIKs vedkommende er det et problem, at vi ikke har både nok.
Torben Klausen, man skal ikke være så forskrækket. Og holde sig til det sædvanlige med at ro ergometer. De skal ud på vandet.
Niels Ryhding, det oplever vi også i Rungsted, hvor de elsker at ro ud og lege i brændingen.
Torben Klausen, vi vedtog i Humlebæk, at vi ville frigive kaniner i coastal, og det gjorde vi i maj. Vi havde 5 instruktører til det, vi har kun to toere, men vi havde 15 kaniner, og for dem var det en succes. Vi kom ud i en masse diskussioner, om vi skulle frigive dem i C2X, for man skal kunne lægge til. Det var en del af debatten. Hvad skal vi mere forlange? Man efterlyser, hvornår man frigives i en coastal. Hvordan skulle vi gøre det? Det er et stort arbejde, hvordan skal vi gribe det an? Vi hopper ofte i vandet, inden vi trækker båden op, for sådan er det hos os, med de bølger, der er i Øresund ved os. Jeg har en ambition om at blive coastalinstruktør, men det kan man ikke rigtigt blive. Den Danske Coastalskole måtte jo ellers være løsningen.
Det kunne være glimrende at få taget det op, for hjemme er vi fem selvudnævnte, men nu vil vi gerne se en officiel titel.
Vi låner nok en C4X i Nivå, som vi har et godt samarbejde med.
Peter Froskov, vi taler også med folk omkring Østersøen om at få lavet en regattakalender, så vi ikke ligger og kolliderer med hinanden. Vi drøfter, om man kan lave en Østersø Cup.
Ishøj, Hvorfor har vi ikke et NM?
Fordi interessen ikke helt er der endnu, fra alle de nordiske lande. Vi savner at se Norge.
Kate Skavin: Klubberne i Sydnorge har gang i noget med coastal.
Færøerne har én coastalbåd. Har netop bestilt flere.
Peter Weile, KVIK, man kan også lave en regatta, hvor Danmark og Sverige udfordrer hinanden, og hvor man udtager hold til det.
Peter Weile og Torill Lindebjerg, begge fra Roforeningen KVIK, har været tilmeldt dette års coastalregattaer, men det så ikke særligt godt ud med konkurrencen i Kolding eller Nakskov. Foto Mette Bacher
Gruppearbejde:
1. gruppe, man kunne forsøge at få kajakroere til at ro coastal.
Kate Skavin: Det er klubberne selv, der er "tunge at danse med", fordi man først skal gå den gængse vej, via inrigger...
Peter Weile, man skal gøre det enkelt, lad være med at bombardere dem med alt det, man skal kunne, for overhovedet at komme ud at ro.
Kasper: Mange vil gerne til Thorsminde, men udfordringen er, at man skal være langtursstyrmand, for ellers kan man ikke komme til Thorsminde...
Åbenrå Roklubs repræsentant, hvorfor kigger man ikke på regelsættet?
Weile, Hvis folk ikke kommer til Thorsminde, så må Thorsminde komme til folket.
Ulla Eriksen, DFfR kunne have lejebåde, som folk har mulighed for at prøve.
Ryhding, man kan leje både ud, og se, om det er noget for en.
Carl Johan, god idé med udlånsbåde, men vi forsøgte i Horsens, og så begyndte folk pludselig at sige, at den var for svær at ro i.
Personlig relation, det er vigtigt at følge op med en opringning, at få en personlig relation.
Weile: Der er nogen, der mangler noget viden. Vi vil gerne prøve forskellige ting, men aner ikke, hvordan, vi gør.
Ulla Eriksen: Mange klubber skal have hjælp, for de kan ikke komme videre.
Carl Johan, Horsens, DFfRs coastaludv., en hel del scullerroere, der gerne vil ro coastal, hvis det er på fladt vand, hvis der kommer krusninger på vandet, så vil de IKKE ud: - Det blæser for meget i dag, siger de.
2. Gruppe
Niels Iversen:
Den gode historie, siden 2009-2010-2011, har det siden da været skaffet 250 coastalbåde, som er der i dag.
Halvdelen af Danmarks klubber har coastalbåde. Den gode historie skal ud. Det er let at komme ud med, men det er for dårligt at det ikke sker.
Min egen klub i Aarhus ror coastalroning, og de er glade for det.
Peter Weile, vi mangler pressen. Hvordan får vi gjort pressen opmærksom på, at der har været VM, hvor der blev vundet bronze?
Vi må bombardere pressen, der skal ikke så meget til.
Ishøj Roklub: Jeg modtager uge for uge gode nyheder fra det svenske roforbund. Hvorfor får jeg ikke, hver eneste uge, en artikel fra DFfR via facebook.
Kasper: Det forstår jeg heller ikke.
Mette Bacher, det var også et tema på årets KU-seminar, hvor der var voldsom kritik af den ringe pressedækning.
Weile, vi kan også selv sende noget ud.
Gruppe 2, Iversen, minimumskrav til styrmanden og den lokale frihed. Vi er meget stringente, og mange steder bliver reglementerne også misbrugt, det vil altså sige begrænsninger. Alt hægtes ind på styrmandskrav og uddannelseskrav, det er da bare at lære at ro. Og hvorfor skal der være en helt speciel uddannelse for coastal? Hvorfor skal der det? Det er da bare at gå ud at ro!
Vi må generelt få pillet overgearede kulturrammer ned. Så svært er det altså heller ikke at ro
Ryhding. Der er også forskel, om hvor man kommer fra, og der vil nok komme forslag omkring minimumsvejledninger. Hvor det er den egen klub, der sætter mulighederne.
Iversen: - Det hedder ud at lege, det er coastal, kom dog ud at lege.
Åbn klubberne, invitér andre. Halvdelen af Danmarks roklubber har coastalbåde. Der er ikke nogen klubber i nabolaget, der IKKE har coastal. Bank på - og lad dog folk prøve.
Landsdækkende coastalweekend.
Eks. Rosportens Dag. - der sættes fokus på coastalroning.
Peter Weile: Den gode historie, vi kunne godt tænke os, at man var en fælles gruppe, når man er ude ved VM.
Kimmy, jamen når jeg har været på coastalkursus, er jeg så ikke instruktør?
Kasper fortæller om trænerudvalget, der er taget aktion på det.
Ishøj: Bare det ikke bliver en hindring, at man skal have et kursus for at rå coastal, men i Ishøj gør vi det jo bare.
Kate Skavin: - Jesper tog det op på trænerudvalget, Jesper har været med til at lave disse kurser. Er man coastalinstruktør, når man har været i Thorsminde. Ja, det er man, men det er op til klubben at afgøre det. Der er en stor forskel på at ro på fladt vand og i store bølger. De efterlyser øvelser, til, hvornår man vil være styrmand, når man skal ud i brændingerne. Coastalroningen adskiller sig, også når der har været VM i coastal. Det er på kurserne, vi får input fra klubberne. Det er ikke for at lave en masse regler ud af det.
Weile, er ikke sikker på, at kurserne i Thorsminde, dækker det behov, der er. Folk vil også gerne lære at ro stærkt og effektivt. Hvis vi skal lave delelementer, kan vi slet ikke kapere det.
Torill: Er man instruktør, når man har været på kurser? Man skal også kunne indstille en coastalbåd, og det er en del af det at være coastalroer, hvor man skal vide, hvordan man eksempelvis indstiller smig.
- Peter Froskov, vi havde det for to år siden på et af vores kurser.
Torill, der er også forskel på, hvordan man indstiller en coastalbåd i forhold til en almindelig outrigger. Vi oplever ved VM, at indstillingerne er anderledes, end hjemme i Danmark.
1. gruppe, man kunne forsøge at få kajakroere til at ro coastal.
Kate Skavin: Det er klubberne selv, der er "tunge at danse med", fordi man først skal gå den gængse vej, via inrigger...
Peter Weile, man skal gøre det enkelt, lad være med at bombardere dem med alt det, man skal kunne, for overhovedet at komme ud at ro.
Kasper: Mange vil gerne til Thorsminde, men udfordringen er, at man skal være langtursstyrmand, for ellers kan man ikke komme til Thorsminde...
Åbenrå Roklubs repræsentant, hvorfor kigger man ikke på regelsættet?
Weile, Hvis folk ikke kommer til Thorsminde, så må Thorsminde komme til folket.
Ulla Eriksen, DFfR kunne have lejebåde, som folk har mulighed for at prøve.
Ryhding, man kan leje både ud, og se, om det er noget for en.
Carl Johan, god idé med udlånsbåde, men vi forsøgte i Horsens, og så begyndte folk pludselig at sige, at den var for svær at ro i.
Personlig relation, det er vigtigt at følge op med en opringning, at få en personlig relation.
Weile: Der er nogen, der mangler noget viden. Vi vil gerne prøve forskellige ting, men aner ikke, hvordan, vi gør.
Ulla Eriksen: Mange klubber skal have hjælp, for de kan ikke komme videre.
Carl Johan, Horsens, DFfRs coastaludv., en hel del scullerroere, der gerne vil ro coastal, hvis det er på fladt vand, hvis der kommer krusninger på vandet, så vil de IKKE ud: - Det blæser for meget i dag, siger de.
2. Gruppe
Niels Iversen:
Den gode historie, siden 2009-2010-2011, har det siden da været skaffet 250 coastalbåde, som er der i dag.
Halvdelen af Danmarks klubber har coastalbåde. Den gode historie skal ud. Det er let at komme ud med, men det er for dårligt at det ikke sker.
Min egen klub i Aarhus ror coastalroning, og de er glade for det.
Peter Weile, vi mangler pressen. Hvordan får vi gjort pressen opmærksom på, at der har været VM, hvor der blev vundet bronze?
Vi må bombardere pressen, der skal ikke så meget til.
Ishøj Roklub: Jeg modtager uge for uge gode nyheder fra det svenske roforbund. Hvorfor får jeg ikke, hver eneste uge, en artikel fra DFfR via facebook.
Kasper: Det forstår jeg heller ikke.
Mette Bacher, det var også et tema på årets KU-seminar, hvor der var voldsom kritik af den ringe pressedækning.
Weile, vi kan også selv sende noget ud.
Gruppe 2, Iversen, minimumskrav til styrmanden og den lokale frihed. Vi er meget stringente, og mange steder bliver reglementerne også misbrugt, det vil altså sige begrænsninger. Alt hægtes ind på styrmandskrav og uddannelseskrav, det er da bare at lære at ro. Og hvorfor skal der være en helt speciel uddannelse for coastal? Hvorfor skal der det? Det er da bare at gå ud at ro!
Vi må generelt få pillet overgearede kulturrammer ned. Så svært er det altså heller ikke at ro
Ryhding. Der er også forskel, om hvor man kommer fra, og der vil nok komme forslag omkring minimumsvejledninger. Hvor det er den egen klub, der sætter mulighederne.
Iversen: - Det hedder ud at lege, det er coastal, kom dog ud at lege.
Åbn klubberne, invitér andre. Halvdelen af Danmarks roklubber har coastalbåde. Der er ikke nogen klubber i nabolaget, der IKKE har coastal. Bank på - og lad dog folk prøve.
Landsdækkende coastalweekend.
Eks. Rosportens Dag. - der sættes fokus på coastalroning.
Peter Weile: Den gode historie, vi kunne godt tænke os, at man var en fælles gruppe, når man er ude ved VM.
Kimmy, jamen når jeg har været på coastalkursus, er jeg så ikke instruktør?
Kasper fortæller om trænerudvalget, der er taget aktion på det.
Ishøj: Bare det ikke bliver en hindring, at man skal have et kursus for at rå coastal, men i Ishøj gør vi det jo bare.
Kate Skavin: - Jesper tog det op på trænerudvalget, Jesper har været med til at lave disse kurser. Er man coastalinstruktør, når man har været i Thorsminde. Ja, det er man, men det er op til klubben at afgøre det. Der er en stor forskel på at ro på fladt vand og i store bølger. De efterlyser øvelser, til, hvornår man vil være styrmand, når man skal ud i brændingerne. Coastalroningen adskiller sig, også når der har været VM i coastal. Det er på kurserne, vi får input fra klubberne. Det er ikke for at lave en masse regler ud af det.
Weile, er ikke sikker på, at kurserne i Thorsminde, dækker det behov, der er. Folk vil også gerne lære at ro stærkt og effektivt. Hvis vi skal lave delelementer, kan vi slet ikke kapere det.
Torill: Er man instruktør, når man har været på kurser? Man skal også kunne indstille en coastalbåd, og det er en del af det at være coastalroer, hvor man skal vide, hvordan man eksempelvis indstiller smig.
- Peter Froskov, vi havde det for to år siden på et af vores kurser.
Torill, der er også forskel på, hvordan man indstiller en coastalbåd i forhold til en almindelig outrigger. Vi oplever ved VM, at indstillingerne er anderledes, end hjemme i Danmark.
Lindebjerg & Weile savner et dansk fælles kodeks for bådindstillinger, når det drejer sig om coastal. Foto Bie Andersen, Roforeningen KVIK
Weile: Det kan være et stort omtråde, men det skal altså også gøre meget enkelt.
Torill: Man må, som dansk coastalforbund, stikke en finger i jorden. Vi har i KVIK forsøgt at finde bøger, om coastalroningen, og vi har fundet en italiensk, og vi har ikke erfaring nok i Danmark til at slå ned og sige, at det skal stå sådan, når vi indstiller båd.
Kate: der er jo mange forskellige trænere i Danmark, som indstiller både. Vi har lært det ude fra Bagsværd. Hver træner gør det lidt på sin måde, men vi kan fortælle, hvilken måde, man kan gøre det på.
Torben Klausen, det kunne være sjovt, om man også indenfor kaninuddannelsen havde alle bådtyper med- herunder også coastal.
Torill: Vi kan have indstillet båden i højden på den måde, vi ror med, og så kan andre komme og indstille båden på en anden måde, og det er ret vigtigt, at man ved noget om, hvordan man indstiller bådene.
Froskov, det bør være en del af grunduddannelsen, som kaniner skal lære.
Kasper: Mange folk vil ikke ro i visse både, fordi de er indstillet dårligt
Torill: Der skal være en gylden middelvej, at båden står, som den skal.
Hvordan får vi flere unge til at ro coastal?
Traditioner og kultur er den største hindring, og vi er modne mennesker, som har svært ved at give bolden videre til de unge.
Det handler om at sende dem ud.
Vi har en fantastisk sport, men den er meget hemmelig. En bedre kommunikation om det.
Vi har mange unge mennesker,som synes, det er spændende, men vi mangler bådene til dem.
Aabenraas repræsentant, vi har fået unge mennesker, men de har ikke været ude i den endnu, og det kan være fordi, det er en træner, der helst vil have, at de ror outrigger.
De skal have muligheden, og det er her, vi forkramper.
Det er for omstændeligt.
Skoleroning kan være et godt bud, og måske roskoler.
Peter Weile, man kan jo både have bredde og elite i samme båd.
Åbenrå: Hvad siger de andre sportsgrene
Torben Klausen, et puljesystem vil være godt,
Gruppe 2, Niels Iversen.
Ungdommens task force, kom ud og rusk op, ud og være derude, ud og vise os, benytte eksemplet, Odder Roklub, der var 6 aktive, der opsøgte alle skoler i Odder Kommune, og på et tidspunt stod de med 115 ungdomsroere fra skolerne. Engagement virker.
Hvad er det, der begrænser: Noget går på, at når ungdommen møder frem, så møder de "bedstefar og bedstemor", der er lavet undersøgelser, men det er egentlig underordnet med alderen fra idrætslederen, men det er spørgsmålet om indholdet, men vi har et problem, hvor vi skal længere tilbage i kulturen. Der er klubber, der har +60 og +65 i bestyrelserne, og de har taget en beslutning om, at de IKKE VIL ungdom.
Lad klubben være det åbne på deres træningsdag.
Torill: Man må, som dansk coastalforbund, stikke en finger i jorden. Vi har i KVIK forsøgt at finde bøger, om coastalroningen, og vi har fundet en italiensk, og vi har ikke erfaring nok i Danmark til at slå ned og sige, at det skal stå sådan, når vi indstiller båd.
Kate: der er jo mange forskellige trænere i Danmark, som indstiller både. Vi har lært det ude fra Bagsværd. Hver træner gør det lidt på sin måde, men vi kan fortælle, hvilken måde, man kan gøre det på.
Torben Klausen, det kunne være sjovt, om man også indenfor kaninuddannelsen havde alle bådtyper med- herunder også coastal.
Torill: Vi kan have indstillet båden i højden på den måde, vi ror med, og så kan andre komme og indstille båden på en anden måde, og det er ret vigtigt, at man ved noget om, hvordan man indstiller bådene.
Froskov, det bør være en del af grunduddannelsen, som kaniner skal lære.
Kasper: Mange folk vil ikke ro i visse både, fordi de er indstillet dårligt
Torill: Der skal være en gylden middelvej, at båden står, som den skal.
Hvordan får vi flere unge til at ro coastal?
Traditioner og kultur er den største hindring, og vi er modne mennesker, som har svært ved at give bolden videre til de unge.
Det handler om at sende dem ud.
Vi har en fantastisk sport, men den er meget hemmelig. En bedre kommunikation om det.
Vi har mange unge mennesker,som synes, det er spændende, men vi mangler bådene til dem.
Aabenraas repræsentant, vi har fået unge mennesker, men de har ikke været ude i den endnu, og det kan være fordi, det er en træner, der helst vil have, at de ror outrigger.
De skal have muligheden, og det er her, vi forkramper.
Det er for omstændeligt.
Skoleroning kan være et godt bud, og måske roskoler.
Peter Weile, man kan jo både have bredde og elite i samme båd.
Åbenrå: Hvad siger de andre sportsgrene
Torben Klausen, et puljesystem vil være godt,
Gruppe 2, Niels Iversen.
Ungdommens task force, kom ud og rusk op, ud og være derude, ud og vise os, benytte eksemplet, Odder Roklub, der var 6 aktive, der opsøgte alle skoler i Odder Kommune, og på et tidspunt stod de med 115 ungdomsroere fra skolerne. Engagement virker.
Hvad er det, der begrænser: Noget går på, at når ungdommen møder frem, så møder de "bedstefar og bedstemor", der er lavet undersøgelser, men det er egentlig underordnet med alderen fra idrætslederen, men det er spørgsmålet om indholdet, men vi har et problem, hvor vi skal længere tilbage i kulturen. Der er klubber, der har +60 og +65 i bestyrelserne, og de har taget en beslutning om, at de IKKE VIL ungdom.
Lad klubben være det åbne på deres træningsdag.
Det skal være skæg og ballade, og gerne spændende udfordringer, hvis vi skal få flere unge til at ro coastal, mener flere af deltagerne på årets Coastalseminar. Foto Mette Bacher
Bruge sporten, som base for alt muligt andet. Det kunne være E-sport eksempelvis.
----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Gruppe 1:
Peter Weile:
Skolerne fik berøringsangst lige efter Præstø-ulykken.
Niels Iversen: Det er vores oplevelse, at mulighederne er der, og sikkerheden er blot skærpet.
Peter Weile: Er klubberne klar til de unge?
Den menneskelige relation er afgørende, hvis det rigtige ansigt kommer ud i klubberne, så kommer de unge. Det skal være hygge og leg i første omgang. Afsæt penge og betal instruktørerne, og vi har selv nogle gode historier.
Ishøj Roklub, hvem kan lave en undersøgelse i dag?
Kasper Haagensen: Nævner Roklubben SKJOLD.
Projektet havde udgangspunkt fra Gabriel Jensens Ferieudflugter. Man prøvede, og fik Frederikke Bay ind.
Torill: Mange af vores unge roere taler andet, end dansk, og de taler engelsk.
Froskov: Er det så en anden type aktivitet?
Torill: - De grupperer sig lidt, men det kan være lidt svært, når de er ude, og der skal være kommandoer i bådene, og det enten skal foregå på dansk eller engelsk.
Froskov: - Vi fik ikke løst problemet.
Ryhding: Har vi egentlig et ungdomsudvalg?
Niels Iversen: Vi har et stort problem her, for et par år siden kom der en dygtig ungdomsleder ind, og en forsøgte sig, men kunne slet ikke komme igennem med noget som helst.
Da han gik, da lukkede DFfRs indblik i ungdom - og interesse for ungdom.
Jeg har spurgt om, hvad skal vi gøre?
En medarbejder fra DFfR stiller sig op på KU-seminaret, og fortæller om, hvad vi skal gøre, men ungdom = NUL!
Det er et problem, at forbundet accepterer, at vi er på nedadgående, hvad angår ungdom. Og så har vi hver især et problem, når vores Hovedbestyrelse ikke er med os.
Det er mange år siden, vi har haft et velfungerende ungdomsudvalg.
Niels Ryhding: - Der står ikke meget på roning.dk, kun om kaproning.
Kasper Haagensen: -Det virker, som om, det har skullet fungere, som intranet for roklubberne.
Kate: - Enig med Niels, men man bør forsøge at holde fast i den hovedbestyrelse, vi har, og de spor, som der skal arbejdes ud fra, og så må vi forsøge at arbejde ud for det.
Hvordan får vi flere til at interessere sig for kaproning i coastal
Peter Weile, tror, at DSR har knækket nødden. Ansæt en træner, og lad en gruppe få et struktureret forløb.
Ulla Eriksen, Det er vigtigt, klubberne skubber til deres medlemmer.
Peter Froskov: - Hvad er det, der gør, at vi ikke får flere med?
Kasper: - Vi har ikke råd til at lade være, det beløb vi betaler til trænerne er et meget lille beløb, i forhold til, hvad vi får ind i kontingent.
- Hvis vi sørger for at lave flere regattaer, så er der måske også flere, der vil deltage.
Kimmy: - Vi har brug for bedre både og styrmænd, hvis vi skal ro kaproning, vi har også et problem med bådtransport. Det er for omstændeligt at køre både til regattaerne, for at ro i max. 1½ time.
----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Gruppe 1:
Peter Weile:
Skolerne fik berøringsangst lige efter Præstø-ulykken.
Niels Iversen: Det er vores oplevelse, at mulighederne er der, og sikkerheden er blot skærpet.
Peter Weile: Er klubberne klar til de unge?
Den menneskelige relation er afgørende, hvis det rigtige ansigt kommer ud i klubberne, så kommer de unge. Det skal være hygge og leg i første omgang. Afsæt penge og betal instruktørerne, og vi har selv nogle gode historier.
Ishøj Roklub, hvem kan lave en undersøgelse i dag?
Kasper Haagensen: Nævner Roklubben SKJOLD.
Projektet havde udgangspunkt fra Gabriel Jensens Ferieudflugter. Man prøvede, og fik Frederikke Bay ind.
Torill: Mange af vores unge roere taler andet, end dansk, og de taler engelsk.
Froskov: Er det så en anden type aktivitet?
Torill: - De grupperer sig lidt, men det kan være lidt svært, når de er ude, og der skal være kommandoer i bådene, og det enten skal foregå på dansk eller engelsk.
Froskov: - Vi fik ikke løst problemet.
Ryhding: Har vi egentlig et ungdomsudvalg?
Niels Iversen: Vi har et stort problem her, for et par år siden kom der en dygtig ungdomsleder ind, og en forsøgte sig, men kunne slet ikke komme igennem med noget som helst.
Da han gik, da lukkede DFfRs indblik i ungdom - og interesse for ungdom.
Jeg har spurgt om, hvad skal vi gøre?
En medarbejder fra DFfR stiller sig op på KU-seminaret, og fortæller om, hvad vi skal gøre, men ungdom = NUL!
Det er et problem, at forbundet accepterer, at vi er på nedadgående, hvad angår ungdom. Og så har vi hver især et problem, når vores Hovedbestyrelse ikke er med os.
Det er mange år siden, vi har haft et velfungerende ungdomsudvalg.
Niels Ryhding: - Der står ikke meget på roning.dk, kun om kaproning.
Kasper Haagensen: -Det virker, som om, det har skullet fungere, som intranet for roklubberne.
Kate: - Enig med Niels, men man bør forsøge at holde fast i den hovedbestyrelse, vi har, og de spor, som der skal arbejdes ud fra, og så må vi forsøge at arbejde ud for det.
Hvordan får vi flere til at interessere sig for kaproning i coastal
Peter Weile, tror, at DSR har knækket nødden. Ansæt en træner, og lad en gruppe få et struktureret forløb.
Ulla Eriksen, Det er vigtigt, klubberne skubber til deres medlemmer.
Peter Froskov: - Hvad er det, der gør, at vi ikke får flere med?
Kasper: - Vi har ikke råd til at lade være, det beløb vi betaler til trænerne er et meget lille beløb, i forhold til, hvad vi får ind i kontingent.
- Hvis vi sørger for at lave flere regattaer, så er der måske også flere, der vil deltage.
Kimmy: - Vi har brug for bedre både og styrmænd, hvis vi skal ro kaproning, vi har også et problem med bådtransport. Det er for omstændeligt at køre både til regattaerne, for at ro i max. 1½ time.
Kaproning i coastal var et af emnerne ved årets seminar. Foto VM i Hong Kong, Worldrowing
Torill: - Det er ikke godt at prøve nye både i coastal, hvis man ror en anden hjemme i klubben.
Mette B.: - Det kan vel være noget med, at der kommer roere, som er stærkere, og så ønsker man ikke at møde dem?.
Deltagerne fra Aabenraa: - Hos os oplever vi trænerne gå efter resultater, og hvis de ikke kan ro med og have chancer, så kommer de ikke med til regattaerne.
Kasper: - Det med, at man er bange for at tabe, tror jeg ikke nødvendigvis er vindertingen. Det er måske mere spørgsmålet om at fortælle, at det er et motionsstævne. Man kunne måske lave et broløb under broen?
Peter W. Det passer ikke, netop fordi folk ror i alt muligt andet.
Målsætningen skal ikke være at komme ud at vinde. Målsætningen må være at træne, og komme ud og teste sig selv.
Torben Klausen
- Det er næsten mine ord, der er den der megatrend, at det skal være effektivt, sådan er det blevet. Vi havde et kaninhold, som var med i SPP, og det endte med at de fik succes ved Harbour Race.
Mette: Skal der overhovedet være flere regattaer?
Mette B.: - Det kan vel være noget med, at der kommer roere, som er stærkere, og så ønsker man ikke at møde dem?.
Deltagerne fra Aabenraa: - Hos os oplever vi trænerne gå efter resultater, og hvis de ikke kan ro med og have chancer, så kommer de ikke med til regattaerne.
Kasper: - Det med, at man er bange for at tabe, tror jeg ikke nødvendigvis er vindertingen. Det er måske mere spørgsmålet om at fortælle, at det er et motionsstævne. Man kunne måske lave et broløb under broen?
Peter W. Det passer ikke, netop fordi folk ror i alt muligt andet.
Målsætningen skal ikke være at komme ud at vinde. Målsætningen må være at træne, og komme ud og teste sig selv.
Torben Klausen
- Det er næsten mine ord, der er den der megatrend, at det skal være effektivt, sådan er det blevet. Vi havde et kaninhold, som var med i SPP, og det endte med at de fik succes ved Harbour Race.
Mette: Skal der overhovedet være flere regattaer?
Nogen mener, at der bør være flere regattaer - andre, at det så kræver, at flere stiller op. Her et glimt fra årets Danish Open i Ishøj. Foto Mette Bacher
Peter W.
Man kunne godt arrangere flere regattaer, og så kunne folk stille op i flere kategorier med de samme både.
Niels I.,
Flot med SPP med så mange deltagere, og det må man også kunne gøre andre steder i landet. Giver eksempler fra andre steder, hvor man mødes en gang om måneden. Man kunne gøre, som i SPP, at man ror fra 16-20. Og her er det klub mod klub.
Eksempler fra Randers, med at være til netværksmøde. En Randrusianer foreslår nye tiltag, men så hører man straks det der med, at ude i yderkanten er der så langt, og puha...
Carl Johan, - Vi blev inviteret til Kolding, og vi prøvede det for første gang i fjor.
Torill: - Hvis man planlægger flere regattaer, så skal man skele til nabolandene, så man ikke dropper de danske fordi de udenlandske er mere spændende
Peter Weile, man skal først og fremmest styrke træningsmiljøerne. Det skal give mening, at FM skal afholdes over 2-3 regattaer.
Peter Froskov, vi kan jo aftale, at vi alle satser på tysk kaproning i Kr. Himmelfartsferien?
Torben Klausen, kan man ikke have toere med til SPP i Hellerup?
Torill: Det er et sikkerhedsmæssigt hensyn, at man skal have styrmand med.
Peter Froskov: Vi har ikke været gode nok til at kommunikere det ud til tyskerne.
Aabenraa-deltager: - Vi kan strække sæsonen ud til oktober/november. Vi begynder jo allerede i april/maj?
Peter Froskov, hvornår er der Humlebæk Regatta?
Svenskerne har coastalregatta: 24.-30. juni, 2020, i Halmstad.
Peter Weile, hvis nu man kan udfordre outriggerroerne til at ro med i coastal.
Kasper: Prøv at tale med Holstebro Roklub om at komme med til VM, når de har været til U23 og U19, måske vil Holstebro Kommune kunne støtte det.
Ishøj Roklub: Lisbet, publikumssuccesen er ikke særligt stor, så måske en drone ville kunne gøre det med at filme, når vi har coastalregattaer.
Peter Weile, læg gerne banen, så den kan ses af publikum.
Froskov:
Internationalt er det lige før, det er blevet et slags cirkus, som vi så det i Frankrig.
Torill: Banen må gerne være udfordrende, det er faktisk smadder skægt, når der er de udfordringer, men de sidste tre VM´ er har haft slalom på.
Froskov: Det er jo for at gøre det mere publikumsvenligt, åbenbart.
Kate Skavin: Giver Lisbet ret, man må gerne vise det ude fra vandet, for det er så kedeligt at stå inde på land, uden at kunne se noget som helst på vandet.
Eventuelt:
Peter Weile, alle inviterer nogen eller er selv med til at skabe et godt træningsmiljø.
Kate: Jeg er ikke så bekymret, for regattaerne herhjemme, og hvad der sker. Der er heller ikke mange outriggerroere, som deltager i dansk roning. For mig at se, er coastal stadig nyt.
Man kan også ro mod sig selv i sit eget nærområde. Hun henviser til kajakroerne på Øresund, der hver eneste tirsdag ror lidt på tid og kæmper mod deres klubkammerater.
Niels Ryhding. I bør love, at jeres coastalroere går ud og leger. Gå ud og leg og blive våd...
Det skal være sjovt, og vi skal have en god oplevelse.
Kasper. Noget af det, der er interessant ved VM er, at der er mange eksotiske lande med. Maldiverne, Jomfruøerne... og, og, og...
Kimmy, vi mangler stadig coastalbåde til at gøre det. Hvorfor kan vi ikke lave en app, så vi har en uge til at lægge det ind, som ved 8GP.
Mette B., hvordan går det med forhandlingen af coastalbåde, som der har været så meget usikkerhed om?
Peter Froskov: - Vi arbejder på en anden løsning med et firma, og jeg skal beklage, at vi ikke har lagt ret meget ud om de problemer, der har været med leveringerne i foråret.
Peter Weile, - Hvordan får vi gjort coastalseminaret mere interessant og får flere med?
Kate spørger til coastalgruppen i DSR: - Har I nogen purunge. Svaret er NEJ.
Torben Klausen, det er elitært, for det er det, der skal til. Der må godt være mere idéudveksling blandt klubberne.
Man kunne godt arrangere flere regattaer, og så kunne folk stille op i flere kategorier med de samme både.
Niels I.,
Flot med SPP med så mange deltagere, og det må man også kunne gøre andre steder i landet. Giver eksempler fra andre steder, hvor man mødes en gang om måneden. Man kunne gøre, som i SPP, at man ror fra 16-20. Og her er det klub mod klub.
Eksempler fra Randers, med at være til netværksmøde. En Randrusianer foreslår nye tiltag, men så hører man straks det der med, at ude i yderkanten er der så langt, og puha...
Carl Johan, - Vi blev inviteret til Kolding, og vi prøvede det for første gang i fjor.
Torill: - Hvis man planlægger flere regattaer, så skal man skele til nabolandene, så man ikke dropper de danske fordi de udenlandske er mere spændende
Peter Weile, man skal først og fremmest styrke træningsmiljøerne. Det skal give mening, at FM skal afholdes over 2-3 regattaer.
Peter Froskov, vi kan jo aftale, at vi alle satser på tysk kaproning i Kr. Himmelfartsferien?
Torben Klausen, kan man ikke have toere med til SPP i Hellerup?
Torill: Det er et sikkerhedsmæssigt hensyn, at man skal have styrmand med.
Peter Froskov: Vi har ikke været gode nok til at kommunikere det ud til tyskerne.
Aabenraa-deltager: - Vi kan strække sæsonen ud til oktober/november. Vi begynder jo allerede i april/maj?
Peter Froskov, hvornår er der Humlebæk Regatta?
Svenskerne har coastalregatta: 24.-30. juni, 2020, i Halmstad.
Peter Weile, hvis nu man kan udfordre outriggerroerne til at ro med i coastal.
Kasper: Prøv at tale med Holstebro Roklub om at komme med til VM, når de har været til U23 og U19, måske vil Holstebro Kommune kunne støtte det.
Ishøj Roklub: Lisbet, publikumssuccesen er ikke særligt stor, så måske en drone ville kunne gøre det med at filme, når vi har coastalregattaer.
Peter Weile, læg gerne banen, så den kan ses af publikum.
Froskov:
Internationalt er det lige før, det er blevet et slags cirkus, som vi så det i Frankrig.
Torill: Banen må gerne være udfordrende, det er faktisk smadder skægt, når der er de udfordringer, men de sidste tre VM´ er har haft slalom på.
Froskov: Det er jo for at gøre det mere publikumsvenligt, åbenbart.
Kate Skavin: Giver Lisbet ret, man må gerne vise det ude fra vandet, for det er så kedeligt at stå inde på land, uden at kunne se noget som helst på vandet.
Eventuelt:
Peter Weile, alle inviterer nogen eller er selv med til at skabe et godt træningsmiljø.
Kate: Jeg er ikke så bekymret, for regattaerne herhjemme, og hvad der sker. Der er heller ikke mange outriggerroere, som deltager i dansk roning. For mig at se, er coastal stadig nyt.
Man kan også ro mod sig selv i sit eget nærområde. Hun henviser til kajakroerne på Øresund, der hver eneste tirsdag ror lidt på tid og kæmper mod deres klubkammerater.
Niels Ryhding. I bør love, at jeres coastalroere går ud og leger. Gå ud og leg og blive våd...
Det skal være sjovt, og vi skal have en god oplevelse.
Kasper. Noget af det, der er interessant ved VM er, at der er mange eksotiske lande med. Maldiverne, Jomfruøerne... og, og, og...
Kimmy, vi mangler stadig coastalbåde til at gøre det. Hvorfor kan vi ikke lave en app, så vi har en uge til at lægge det ind, som ved 8GP.
Mette B., hvordan går det med forhandlingen af coastalbåde, som der har været så meget usikkerhed om?
Peter Froskov: - Vi arbejder på en anden løsning med et firma, og jeg skal beklage, at vi ikke har lagt ret meget ud om de problemer, der har været med leveringerne i foråret.
Peter Weile, - Hvordan får vi gjort coastalseminaret mere interessant og får flere med?
Kate spørger til coastalgruppen i DSR: - Har I nogen purunge. Svaret er NEJ.
Torben Klausen, det er elitært, for det er det, der skal til. Der må godt være mere idéudveksling blandt klubberne.
Deltagerne ved årets coastalseminar savnede et velfungerende ungdomsudvalg og et inspirationsseminar, men vigtigst lige nu er at få flere unge til at komme i klubberne og være med. Glimt fra Danish Open i Rødvig i 2018 med kusinerne: Louise Hyldager og Nikoline Kroll. Foto Mette Bacher
Froskov, vi savner et inspirationsseminar, det havde man i år ved HGF.
Et af temaerne kunne være ungdomscoastal.
Niels Ryhding, der gik rygter om at Bagsværd Roklub ville købe coastalbåde, så deres outriggerroere kunne ro hele vinteren.
Peter W. Vi vil gerne se video af de forskellige aktiviteter indenfor coastal, en video, og ud, så vi kan se det. Det er en måde at gøre det på, for det kan inspirere.
Peter Froskov, vi skal måske have noget i forbndelse med HGF.
Kasper, kunne man ikke lave en slags salgsafdeling til at begynde med. Der kunne være en formiddagssektion, som kan være en slags salgssnak for nye, og så kunne man tage drøftelserne om eftermiddagen.
Peter Weile, man kunne invitere ungdomsroere eller deres trænere til at fortælle om, hvad de gør ude i klubberne.
Niels Iversen: KU har flyttet på deadline for fastlæggelse af regattaer. Men vi er jo en del af kortbanekalenderen, for vi har også coastal. Det kan give et overlab med rodommere.
Dermed sluttede årets Coastalseminar, hvor mange meninger og ideer kom på bordet. Og trods det faktum, at der ikke var så mange deltagere med, er der ikke tvivl om, at deltagerne blev inspireret, og at der klart er et behov for at mødes om coastalroningen, minimum én gang årligt, som den fine fælles passion, det er blevet.
Et af temaerne kunne være ungdomscoastal.
Niels Ryhding, der gik rygter om at Bagsværd Roklub ville købe coastalbåde, så deres outriggerroere kunne ro hele vinteren.
Peter W. Vi vil gerne se video af de forskellige aktiviteter indenfor coastal, en video, og ud, så vi kan se det. Det er en måde at gøre det på, for det kan inspirere.
Peter Froskov, vi skal måske have noget i forbndelse med HGF.
Kasper, kunne man ikke lave en slags salgsafdeling til at begynde med. Der kunne være en formiddagssektion, som kan være en slags salgssnak for nye, og så kunne man tage drøftelserne om eftermiddagen.
Peter Weile, man kunne invitere ungdomsroere eller deres trænere til at fortælle om, hvad de gør ude i klubberne.
Niels Iversen: KU har flyttet på deadline for fastlæggelse af regattaer. Men vi er jo en del af kortbanekalenderen, for vi har også coastal. Det kan give et overlab med rodommere.
Dermed sluttede årets Coastalseminar, hvor mange meninger og ideer kom på bordet. Og trods det faktum, at der ikke var så mange deltagere med, er der ikke tvivl om, at deltagerne blev inspireret, og at der klart er et behov for at mødes om coastalroningen, minimum én gang årligt, som den fine fælles passion, det er blevet.
RSS-feed