Et af Københavnskredsens mest sikre hits er den årligt tilbagevendende Bymatch, hvor juniorerne skal kæmpe mod roere fra Berlin og Zürich.
For en del år siden opførtes en voluminøs lystavle på rostadion, og den vækker altid stor opmærksomhed for deltagere og publikum. Den var, i forbindelse med opførelsen, epokegørende for hele den sportslige del af set uppet, hvor de store sportsstadions, som var hele Østblokkens stolthed, skulle fremstå topmoderne og opdaterede.
Københavnskredsens kaproningsudvalg fik på forhånd flere udfordringer denne gang, da berlinerne havde besluttet at rykke Bymatchen en uge frem, i forhold til tidligere år. Det betød, at de roere, der kunne være potentielle deltagere, for hovedpartens vedkommende, først skulle have overstået Baltic Cup på Bagsværd Sø, før man kunne give sig i kast med de bådtyper, der skulle kæmpes i i Berlin.
At få en otter, en firer og dobbeltfirer op på fulde omdrejninger, hvilket kræver en total sammenroning på blot 3 dage, er derfor lidt af en umulig opgave, og derfor besluttedes det, at drengegruppen skulle bygges op omkring de roere, der havde været med ved Baltic Cup, mens der ville blive udtagelse af et par roere og en reserve i 1X. Her sejrede en junior C-roer i fin stil, og kom med i 1. sculler. For pigernes vedkommende var det endnu sværere at stille et fuldt hold, som består af fire piger plus en reserve. Og da en af kredsens klubber, der ellers altid er garant for mange pige- og drengeroere ved Bymatchen meddelte, at de ikke kunne være med denne gang, skulle man ikke engang ud i et udtagelsesløb for at få samlet et hold. Heldigvis meddelte Københavns Roklub, at man gerne ville stille med fire piger, der har roet kaproning i et par sæsoner, og sådan blev det.
Den anden Roskilde-roer: Mathias Biltoft Ankerstjerne sprang til i elvte time, da man manglede en styrmand til otteren, og dermed blev holdet pludselig til en helhed, hvor Mathias gjorde det bragende godt bag rorlinerne, trods det, at han ikke tidligere på denne måde havde haft kommandoen over en otter.
De unge steg på bussen klokken lidt over seks fredag morgen, og af sted gik det til Berlin, hvor værterne efter aflæsning og træning havde tilbudt overnatning i Rudergemeinschaft Rotation, 6 kilometer fra stadion. Det viste sig at være et glimrende sted, hvor især morgenmaden på førstesalen, der var indrettet med mere eller mindre kitschet ro-historiske genstande og et hav af pokaler af alle slags, gav fine rammer og oplæg til et par begivenhedsrige dage. Den første morgen blev oven i købet indledt med fødselsdagssang, idet Karsten Kjærulff-Jørgensen, der denne gang kørte bussen, kunne fejre føs´dagen i Berlin med fru Lisbeth, der tog sig af trailerkørslen.
Til gengæld var der et stort leben på rostadion af børn og unge fra store dele af Tyskland, der bød på roning i store bådtyper på alle seks baner i timevis.
Herligt at se, men vi må erkende, at der er mange flere unge at tage af, og alene i Berlin er der ligeså mange roklubber, som i hele Danmark.
Tidligere kendisroere med i Grünau
Har man roet kaproning for 10-15 år siden, er navne, som Kathrin Boron og Katrin Rutshow-Stomporowski ensbetydende med bunkevis af internationale medaljer. Således er Boron en af de kvinder, der har vundet flest guldmedaljer ved VM og OL. 45-årige Boron, der var med i Grünau, som juniortræner i den forløbne weekend, har vundet olympisk guld fire gange i 2X & 4X i perioden 1992-2004. Verdensmesterskaber er det også blevet til. For DDR, det tidligere Østtyskland, blev det til tre. For det forenede Tyskland blev det til 6 gange guld og 5 gange sølv. Kathrin Boron afsluttede karrieren med en OL-bronzemedalje i Beijing i 2008. 40-årige Katrin Rutschow-Stomporowski havde ligeledes en travl weekend i Grünau, hvor hun sendte mange unge piger på vandet i 4X. Hun har vundet to olympiske guldmedaljer og en bronze, samt 3 verdensmesterskaber, dertil flere VM-sølv- og bronzemedaljer.
Fór vild i tysk skov
Arrangørerne havde inviteret til disko lørdag aften i en skovrestaurant en god kilometer fra Rostadion. Problemet var blot, at tyskerne ikke havde informeret ret meget om det forinden, men blot angivet et navn på restauranten og et vejnummer, og at det lå inde i skoven...
Det gav danskerne store udfordringer lørdag aften, og det med at stedet var placeret midt inde i en skov, gjorde ikke tingene meget bedre. Og slet ikke i takt med, at mørket sænkede sig over bydelen.
På et tidspunkt satte københavnerne kursen mod et sted med høj musik, men det var i en helt forkert retning. De prøvede også at gå efter en hvid tåge af røg i nærheden, idet der var lagt op til grillmad, men det gav heller ikke noget resultat. Således blev der famlet i blinde, mens tiden gik. Et ungt par, der kom løbende forbi gruppen kunne dog udpege retningen på stedet med restauranten inde i skoven, men det gav så heller ikke nogen positiv udgang for de efterhånden temmelig sultne unge mennesker.
Pludselig - som sendt fra himlen - kom den unge mandlige løber tilbage og sagde: - Jeg skal nok gå foran og guide jer dertil. Det foregik i bælgravende mørke i skoven, og endelig blev stedet fundet, og der var heldigvis mad nok til de storsultne danske roere, der altid er god for fortæringer af en vis størrelse.
- Vi var ellers lige ved at sende et eftersøgningshold ud for at lede efter jer, lød det fra de tyske ledere, der samtidig kunne fortælle, at skoven har mange vildsvin. Dem mødte danskerne dog ingen af, mens skoven blev travet igennem i mørket, og heldigvis for det.
En samlet 3. plads
Romæssig set blev der ingen førstepladser denne gang, selvom det var lige ved og næsten hos drengene. For pigernes vedkommende var der langt op, og her blev der ikke toppoint, selvom pigerne kæmpede det bedste, de havde lært.
Det var som sædvanligt de stærke tyske piger, der prægede billedet i Bymatchen, men København har tidligere vundet pigernes løb, når de kvindelige danske deltagere er sidste års-juniorer.
Det skete, da Berlin var værter sidste gang, hvor København rendte af med den totale sejr, og det passede ikke værterne særligt godt. Men 'en ting er sikker og vist. Berlinerne har altid mange juniorer at vælge imellem, når det kaldes ind til Bymatch, og her kan hverken Zürich eller København være med, når vi samtidig taler om antallet af klubber, hvor det bugner med unge roere.
Regattabanen i Grünau ligger ret udsat for bølger og dønninger, da der er en voldsom trafik af motorbåde og store flodpramme, men det er jo ens for alle deltagere, selvom danskerne baksede en del med dønninger under finalerne.
- Nej da, og slet ikke, når vinderen tog guld ugen forinden ved Baltic Cup.
Junior C-roeren, Jacob Lenzing, har dét, der skal til for at nå langt indenfor roningen, og som om at det ikke er nok, er storebror, Emil, lige så dygtig.
Der var derfor grund til et veltilfreds smil, da Jacob kom i land efter veludført dåd i drengenes 1X-finale.
Foto Mette Bacher
Zürich i 2015
Hovedparten af de danske roere var nye i Bymatch-sammenhænge, men de har, qua deres unge alder, til gengæld store muligheder for at være med et par år mere, hvor det så bliver deres tur til at præge billedet. Til næste år går turen til Zürich, og her vil man tilstræbe, at bymatchen datomæssig set placeres i behørig afstand af årets sidste danske regattaer, selvom det kan byde på udfordringer for schweizerne, idet det ikke er ualmindeligt, at der falder sne i slutningen af oktober. Kredsen håber og satser på, at flere klubber vil være med omkring udtagelserne til næste år, så flere unge får chancen for en ultimativ oplevelse.
Dygtige trænere
Dette års stab arbejdede meget professionelt med tingene. Det er tydeligt at mærke, at de unge har et sundt og godt miljø ude i klubberne, hvor repræsentanterne denne gang kom fra: Københavns Roklub, Lyngby Roklub, Roskilde Roklub og Roklubben Furesø.
Men dette set up kan ikke gennemføres uden et par dygtige trænere, og til det var Emil Søndergaard Hansen fra Roklubben Furesø, og Emil Meland Knudsen, fra Lyngby Roklub med. De blev kraftigt udfordret inden matchen med at få fordelingen af både til at gå op i en højere enhed. De to var fremragende til at gribe opgaven, og viste en flot, professionel måde at takle tingene på, hvor det især bemærkedes, at sengetiderne for deltagerne blev overholdt, og at der ikke blev gået på kompromis med dette lørdag aften. Klokken 22.30 lå roerne i deres senge, klar til næste morgens nye store udfordring i Grünau. To gange Emil er derfor mere, end velkomne til at tage med, når Bymatchen 2015 finder sted, og klubberne kan være glade for to, så dygtige unge trænere. Som et kuriosum skal det med, at Emil Søndergaard Hansens far selv har deltaget for mange år siden i Bymatchen, da det var Bagsværd Roklubs Henrik Nørlund, der ledede slagets gang i forbindelse dermed. Emils far husker Bymatchen, som en fantastisk oplevelse, og at han roede med Victor Feddersen. En hel del af de landsholdsroere, der har taget VM- og OL-medaljer, debuterede netop ved Bymatchen, og her fik de deres første store internationale erfaring, som gav dem blod på tanden. Med Bymatchens mere, end 30 år på bagen, må det siges, at det stadig er en succes, men med de senere års flere store udfordringer udefra som testregattaer og Baltic Cup, giver det et stort ekstra arbejde med planlægningen af den. Dog må man håbe på, at interessen for den fortsætter, for det er vitterlig en stor oplevelse for de unge kaproere at deltage her, selvom de fleste af dem måske kun får prøvet det et par gange, da Bymatchen primært er for junior A-roere.
Lillian Bruhn, tidligere arrangør af Bymatchen og mandskabsleder, blev spurgt, takkede ja, og kom med igen.
Mette Bacher, kredsformand og arrangør, var også med, som mandskabsleder.
Dertil et dygtigt transportteam, bestående af Karsten og Lisbeth Kjærulff-Jørgensen, samt Hans Jensen-Møller. Næste år går turen til Schweiz, og det kan forhåbentlig gennemføres på et tidspunkt, hvor Zürichersee ikke er begyndt at fryse til.