Roinfo.dk
  • Forside
  • Diverse nyheder
  • Kaproning
  • Coastal
  • Motionsturneringen
    • Stillingen
    • Information
    • Arkiv
    • Foto
  • LDK
  • Ergo
  • Kalender
    • Roarrangementer 2023
  • Facts
    • Danske Roklubber
    • Både
    • Om os

Skolekaproningen 2015 på Bagsværd Sø

29/8/2015

1 Comment

 
Tekst og foto: Mette Bacher
Skolekaproningen er en årligt tilbagevendende begivenhed, som har mange år på bagen. Det er Københavnskredsen, der indførte skolekaproningen, og vi skal helt tilbage til de første år af 1970´erne, hvor de første Skolekaproningsåretag blev taget af de purunge, der havde gået til skoleroning i Danmarks klubber. Københavnskredsens Skolekaproning er ved at nærme sig 50 årsdagen. Og det siger sig selv, at mange af Danmarks bedste roere gennem mange år, netop har debuteret ved Skolekaproningen på Bagsværd Sø.
Københavns Regattaforening gennemfører kaproningen for de unge med alle de frivillige, der bruger nogle herlige timer, hvad enten det er som medarbejdere bag udleveringen af bådnumre eller som banedommere. En ting er sikkert. Banedommerne skal have et øje på hver finger, når skolekaproningen finder sted.

Men de første år bød skolekaproningen på løb med tunge plastscullere, der var et hit, og der var også kredscup i inriggere, hvor utrættelige medarbejdere i Københavnskredsen kørte rundt til de københavnske klubber for at hente både i dagevis, og efterfølgende levere dem tilbage igen, når skolekaproningen var overstået.

Dengang rullede den ene bus efter den anden fra næsten enhver afkrog af Danmark mod Bagsværd for at deltage med de mange unge, og der var skam også mulighed for at vinde en flunkende ny sculler hjem til klubben. Danske Bank var hovedsponsor – eller rettere Den danske Bank, der endnu tidligere hed Landmandsbanken.

Varemærket, pingvinen Pondus, var hele krumtappen omkring medaljer og løbenes benævnelse.
Danske Bank skænkede flotte og meget store medaljer med Pondus på, hvor der stod påtrykt: - Tab og vind med samme sind, og der var år, hvor vinderne fik drikkedunke, og de uheldige, der væltede, blev trøstet med flotte badelagener af en god kvalitet.
Picture
Banedommere: Kasper Haagesen og Cathrine Lysdal Andersen havde nok at se til ved Skolekaproningen. Også når deltagerne skulle på vandet. - Det er gået O.K. - men man kan undre sig, at der stadig er nogen af de klubber, der har mange kaproere, at der er kiksere i form af møre hælstropper. Det duer ikke, og vi kontrollerer bådene, udelukkende af hensyn til roernes sikkerhed, og intet andet, siger Kasper Haagesen til roinfo.dk. Foto Mette Bacher
Den gestus var der enkelte, der aflurede, så det endte med, at en del af deltagerne, der tippede i bådene – kunne drage hjem med et lækkert badelagen i træningstasken.

I mange år var der et sandt mylder overalt omkring Rostadion og tilskuerpladser ved Bagsværd Sø, men efterhånden blev inriggerne taget af programmet, og Edon-både vandt mere og mere indpas. Et nyere og populært tiltag, men det rokker ikke ved, at deltagertallet ikke er så højt, som for 10 år siden, og det må arrangørerne i fællesskab kigge på med henblik på 2016.

Picture
Total debut. Seje Nikolaj fra Hvidovre Roklub havde aldrig siddet i en sculler før. Træner Peter Sejr sendte ham ud i en Bootsbau Berlin-båd, der i forvejen er svær at holde balance i. Efter knap ½ times balanceøvelser ved broen, hvor træneren holdt godt fast i båden, skulle Nikolaj ud og prøve, om vandet kunne bære. Og det var lige før, miraklet skete. Han holdt sig indenbords. I hvert fald på vej til start, og under finalen. Ved 500 meter mærket måtte debutanten overgive sig, og Nikolaj skulle ud at svømme. Men det tog han med et stort smil, da han mødte roinfo efter vandturen. Foto Mette Bacher
Denne gang kan det undre, at de store klubber med mange purunge atleter, som Sorø og Roskilde Roklub ikke dukkede op – og fra Jylland var Hadsund Roklub eneste repræsentant. Fyn kunne bidrage med to klubber – fra Middelfart og Odense, og man kan spørge sig selv, om det er fordi regattaprogrammet datomæssig set er for tæt? Eller om det mon skyldes, at lederne ikke har overskud til at trække en dag ud af kalenderen og følge med de unge til København.

Måske skal der være lokkemad i form af ekstra præmier, Tivoli-billetter, eller andet, der kan få flere klubber med. Der bliver i hvert fald lidt at drøfte på kommende regattaarrangørmøder.

Roinfo hev et par timer ud af skoleskemaet og besøgte Rostadion, hvor vi tog pulsen på stemningen og de unges udfordringer.

Og det kan klart konkluderes, at deltagerne havde gode oplevelser ved at være med.

Picture
Der var lidt at holde styr på for ungdomstræner Jette Lohse, Saxkjøbing Roklub. Men endelig fik hun samling på tropperne, og det blev til et hastigt billede, inden de unge skulle videre til ro-opgaverne. Foto Mette Bacher
Roere fra Lolland med
Saxkjøbing Roklub er ved at være på omgangshøjde igen med herlige unge roere, efter klubbens ihærdige ungdomstræner, Per, der for et par år siden mødte frem med et helt kobbel stærke roere, er ude. Nu er det Jette Lohse, der har taget over.
Lollikkerne havde en båd på taget af en bil, 7 roere med, hvor de 3 kom på vandet, og de resterende 4 var heppere…

Kasper Hofsø, 17 år, og fra Tårs, kunne fortælle, at han var glad for at gå til roning. Dels for at få nye venner, men også for at prøve en anden sport, end hvad han tidligere havde prøvet.
Det var kammeraten Rasmus, 16, der lokkede Kasper til at prøve roning i Saxkjøbing Roklub.

- Jeg har været omkring de unge siden foråret, og vi tager det stiller og roligt, og lodder stemningen med hensyn til, hvordan det udvikler sig, siger ungdomstræner Jette Lohse til roinfo.dk

I mellemtiden dukker en guldmedaljevinder op, David på 13, der har roet siden vintersæsonen, og næppe har vi talt færdigt på parkeringspladsen ved trailerne, før drengene skal af sted igen. Nogle skal ud til løb. Andre skal hen og heppe på.
Picture
Skarp sol gennem trækronerne på Rostadion ved Bagsværd Sø. Det er SÅ godt, at Hvidovre Roklub har fået den kendte Bagsværd-roer, Peter Sejr, som træner. Han ville ikke stjæle billedet, og lod de unge posere for fotografen. Foto Mette Bacher
Sejr borger for kvaliteten
Det har hjulpet, at Hvidovre Roklub har fået den kendte træner, Peter Sejr ind i ungdomsafdelingen. Da roinfo møder drengene og deres træner, har Hvidovre-roerne foreløbigt hevet en førsteplads, en andenplads og to tredjepladser hjem. Oliver har roet i to år, og guldvinder, Kasper Becher har roet i 1½ år. – Det har ikke været SÅ udfordrende endnu ved Skolekaproningen, men jeg synes, det er sjovt at være med, og kan allerbedst lide de korte distancer, siger Kasper til roinfo.dk.
Picture
Lærke Storm er ene pigekaproer i Roklubben Viking. Det passer hende udmærket, fortæller hun til roinfo.dk Foto Mette Bacher
Lærke ene pige i reden
Roklubben Vikings Lærke Storm, 10 år, er ikke meget for at blive interviewet. Men lidt efter tør Lærke op, og hun fortæller, at hun begyndte i Roklubben Viking, hvor hendes bror, Aske, har roet i flere år. – Det er Ib (Arnoldi, red.), der træner mig, og jeg synes det er sjovt, fortæller Lærke til Roinfo.dk. – Er du den eneste pige, spørger vi. – Ja, der var en, men hun ville ikke være med alligevel, så jeg er alene. Men det gør ikke noget, det er meget rart, siger Lærke. – Hvad er dit næste mål, spørger vi. – Jeg vil gerne med til Danmarksmesterskaberne. Det kunne jeg godt tænke mig, siger pigen fra Fakse.

Picture
Hadsund Roklub var eneste jyske repræsentant ved Skolekaproningen i 2015. Det kan undre. Den jyske storklub scorede et hav af ædle medaljer i Bagsværd, og Agnete var blandt de bedste i dagens finaler. Foto Mette Bacher
Erfaren roer fra Hadsund
Blandt de mere erfarne deltagere, er 14-årige Agnete Rytter Munk. Trods sin unge alder, har Agnete været med i Hadsund Roklub i hele fem sæsoner. – Jeg har lige fra begyndelsen syntes, at det var hyggeligt og at der er et dejligt miljø i roklubben. Mit mål er at blive udtaget næste år til Baltic Cup, og senere i år skal jeg sidde på en pigeotter til DM, fortæller Hadsund-roeren, hvor der stensikkert tales en del roning i familien, da Agnetes storebror, Peter har markeret sig gennem flere år i mændenes rækker i singlesculler.
Picture
Puk og Astrid boltrer sig flere gange ugentlig med træning i bådene på Bagsværd Sø, og de to friske piger kunne drage hjem med flere ædle medaljer i bagagen. Foto Mette Bacher
På hjemmebane
Astrid og Puk er måske Bagsværd Roklubs kommende stjerneroere. De to piger står med flere medaljer om halsen, da roinfo møder dem på bådepladsen.
Astrid, 11, og Puk, 12 år ror mest for sjov og er glade for at være medlem af roklubben, hvor de kommer til at kende mange andre på deres alder. – Vi træner normalt tre gange om ugen, men nogen gange kan det være svært at være med alle tre gange, og så må vi nøjes med to, siger de to piger, inden de går videre hen til klubben med deres fornemme medaljehøst.

Picture
Bare 10 - og 12 år. Noah og Katrine, Roklubben Stevns, er godt på vej til en stor karriere, hvis de fortsætter med træningen. Men det var tydeligvis en udfordring, at de først skulle ro finale, og derefter bære båden på land, før nogen voksne tog over. Foto Mette Bacher
Medaljer - også til Stevns
To trætte Stevns-roere kommer slæbende med en tung dobbeltsculler, men heldigvis er der hjælp af en træner og en far, der overtager den tunge båd, og så bliver der lige tid til et billede og lidt ord.

Noah Jensen, 10, og Katrine Højgaard, 12, synes, det har været ret sjovt at være med, og det er kendetegnende for de mange herlige unge roere, hvor nogen er med for allerførste gang og debuterer, mens andre er så erfarne, at de kan føje endnu et par medaljer til de mange, der sikkert hænger hjemme på værelserne til beskuelse, når venner og familie kommer forbi.

1 Comment
Søren Hyre-Fenneberg link
30/8/2015 08:20:20

Det var en på alle måder veltilrettelagt og ikke mindst gennemført regatta som Magnus fra Middelfart var meget begejstret for at deltage i.

Reply



Leave a Reply.

    Picture

    Kaproning

    RSS-feed

    Arkiv

    Januar 2023
    December 2022
    November 2022
    Oktober 2022
    September 2022
    August 2022
    Juli 2022
    Juni 2022
    Maj 2022
    April 2022
    Marts 2022
    December 2021
    November 2021
    Oktober 2021
    September 2021
    August 2021
    Juli 2021
    Juni 2021
    Maj 2021
    April 2021
    Marts 2021
    Februar 2021
    Januar 2021
    December 2020
    November 2020
    Oktober 2020
    September 2020
    August 2020
    Juli 2020
    Juni 2020
    Maj 2020
    April 2020
    Marts 2020
    Februar 2020
    Januar 2020
    December 2019
    November 2019
    September 2019
    August 2019
    Juli 2019
    Juni 2019
    Maj 2019
    November 2018
    Oktober 2018
    September 2018
    August 2018
    Juli 2018
    Juni 2018
    Maj 2018
    April 2018
    Januar 2018
    December 2017
    November 2017
    Oktober 2017
    September 2017
    August 2017
    Juli 2017
    Juni 2017
    Maj 2017
    April 2017
    Marts 2017
    Januar 2017
    December 2016
    November 2016
    Oktober 2016
    September 2016
    August 2016
    Juli 2016
    Juni 2016
    Maj 2016
    April 2016
    Januar 2016
    December 2015
    November 2015
    Oktober 2015
    September 2015
    August 2015
    Juli 2015
    Juni 2015
    Maj 2015
    April 2015
    November 2014
    Oktober 2014
    September 2014
    August 2014
    Juli 2014
    Juni 2014
    Maj 2014
    April 2014
    Marts 2014
    Januar 2014

    Optaktsartikler og reportager fra danske og internationale regattaer mm.

    Kategorier

    Alle

    RSS-feed

Mette Bacher
T: 61 73 43 08
E: info@bachers.dk
Leif Thygesen
T: 21 48 27 60
E: lthygesen@youmail.dk
Copyright© Roinfo.dk