Tekst & Foto: Mette Bacher
Oplægget fra KU, da invitationen til årets seminar blev offentliggjort så således ud:
Formiddag: 9.30-12.30
Der var lagt op til et spændende KU-seminar, som atter fandt sted i Odense Roklubs velegnede lokaler.
Deltagerne mødtes til fælles morgenmad, og naturligvis også den populære fynske brunsviger, som en ekstra delikatesse. Programmet for dagen var omfattende, og Formand for KU, Morten Espersen, bød velkommen og remsede op mht. hvem, der sidder i de forskellige udvalg, samt den kommende sæsons opgaver, og det langt mere alvorlige, at tilgangen til kaproning blandt de unge, falder drastisk. - Det er meget bekymrende, sagde Morten Espersen.
Emnet blev lagt ud, som en debatseance, hvor sekretariatsansatte, Anna Karina Gravad, var oplægsholder om rekruttering.
Deltagerne, der var godt 30 tilmeldte, blev opdelt i grupper, som skulle give deres bud på, hvad man kan gøre for at få flere unge til at gå til roning - og måske komme videre med kaproning.
Om det, og alt det andet, der var på tapetet denne lørdag eftermiddag i Odense, kan man læse nedenfor.
Roinfo noterede ned, hvad der blev drøftet, om fremlæggelsen på baggrund af gruppearbejdet, og om eftermiddagens orienteringer fra DRC og Ungdomslandstræneren.
KU klarer selv det officielle referat fra årets seminar.
Oplægget fra KU, da invitationen til årets seminar blev offentliggjort så således ud:
Formiddag: 9.30-12.30
- Beretning v. Morten Espersen (KU)
- Oplæg om rekruttering v. Anna Karina (DFfR)
- Indkomne forslag til behandling v. Morten (KU)
- Info fra DRC v. Finn (DRC)
- Ungdomslandsholdsstruktur v. Nils og Anders (DRC)
- Udtagelseskriterier og deltagerbetalinger v. Morten/Lea (KU)
Der var lagt op til et spændende KU-seminar, som atter fandt sted i Odense Roklubs velegnede lokaler.
Deltagerne mødtes til fælles morgenmad, og naturligvis også den populære fynske brunsviger, som en ekstra delikatesse. Programmet for dagen var omfattende, og Formand for KU, Morten Espersen, bød velkommen og remsede op mht. hvem, der sidder i de forskellige udvalg, samt den kommende sæsons opgaver, og det langt mere alvorlige, at tilgangen til kaproning blandt de unge, falder drastisk. - Det er meget bekymrende, sagde Morten Espersen.
Emnet blev lagt ud, som en debatseance, hvor sekretariatsansatte, Anna Karina Gravad, var oplægsholder om rekruttering.
Deltagerne, der var godt 30 tilmeldte, blev opdelt i grupper, som skulle give deres bud på, hvad man kan gøre for at få flere unge til at gå til roning - og måske komme videre med kaproning.
Om det, og alt det andet, der var på tapetet denne lørdag eftermiddag i Odense, kan man læse nedenfor.
Roinfo noterede ned, hvad der blev drøftet, om fremlæggelsen på baggrund af gruppearbejdet, og om eftermiddagens orienteringer fra DRC og Ungdomslandstræneren.
KU klarer selv det officielle referat fra årets seminar.
Sådan indledte Morten Espersen dagen:
1.1 Sæsonens opgaver
ME - Fortæller om, hvem der er tilknyttet DFfRs Kaproningsudvalg:
KU: Morten, Lea, Niels, Johnny, Anders, Alexander, Réne og Peter med DRC: Anders, Nils og Finn.
((Red.:Espersen, Jakobsen, Holmquist, Bo Vikkelsøe, Brems, Rathenborg, Andersen, Jelsgaard med DRCs Tranberg Andreasen, Stene og Trærup Hansen.))
Mødeaktiviteter: Budget/regnskab, repræsentation og sagsbehandling, 2-dages møde, Dommerårsmøde. KJ som DRC Obersavator
Regattaer: Odense, CPH, testløb, Sorø, Holstebro, Skolekap, DM, Harbour Race
Iagttagelser og udtagelser:
Internationalt: JVM, Hamburg, Ratzeburg, Coupe de la Jeunesse, U23, VM, JVM, Baltic Cup og Senior-V.M
Kraftcenterrepræsentanter: Michael Sørensen og Peter Holmquist, aktivrepr. Alexander Modest
- 2021: DM i Sorø, tak til Reiner Modest med at hjælpe til med planlægning af regattaerne
- Testregattaen rykket frem til juni i 2020
- Hamburg, Opfordring til at deltagerne betaler, som klub, i selve Hamburg.
- Ratzeburg: ME har overtaget, og fortæller, at der er 60 pladser. Ny administrator på junior-Herberget i Ratzeburg, og det har været lidt af en udfordring.
- Man skal melde sig til, når Søren Madsen adviserer om det på nettet. Hvis man ikke gør det, må I selv stå for det.
1.2: Orientering, evaluering og tiltag
DM: HB drøftelse med DIF
Junior og senior for kvinder og mænd, ens, bortset fra eksisterende DIF-mesterskaber.
Strategi-dokument arbejdes der på, og nyt kommissorium med ansvars- & arbejdsopmråder/funktioner
Ungdommens deltagelse i TU-Cup lavere & det gælder desværre også for Årgangsmesterskaber
Begynderkaproningen på Sorø blev helt aflyst
Harbourrace i otter, her er deltagertallet stigende
Mix-ottere for unge roere med kombinationer ønskes
Morten E. er meget bekymret, for flere U-løb måtte aflyses i Holstebro, og Sorø Begynderkaproning blev helt aflyst.
- Hvor kunne det være spændende, om vi snart får UVM-GULD eller U23-GULD, udtrykker Morten Espersen
1.3 Resultater
JEM
JNM
Coupe
U23VM
Senior-VM
Baltic Cup
1.4 Udfordringer
Kraftcenter DK/København - seniorer og tilbud
Studenterroning og otterløb
Rekruttering til kaproning hos klubber, trænere og roere
Regattakalender, ændringer og nye tiltag
Økonomi og evt. sponsorer
Fremadrettet ved oversøiske mesterskaber, både og årer - tidligt bundet
Mange internationale mesterskaber, prioritering af starter: Baltic Cup, JNM, JEM, Coupe & JVM, U23EM, U23VM og World Cup-start.
Og herefter en opfordring:
ME: - Hvis bare hver enkelt her i salen tager en ung i hånden, så ville det ikke se så svært ud...
Peter Jelsgaard:
TU-Cup:
Antallet af roere er nedadgående, hvilket er meget trist. Nu forsvinder måske noget af grundlaget for udtagelser til Coupe og Baltic.
TU-Cup finder sted ved følgende regattaer: Bagsværd, Sorø, Holstebro og DM.
Savnes: Aarhus med ny regatta, hvor vi kan udskrive TU-Cup
Vigtigt, at de unge mennesker kan følge med i resultatlisten, som Søren Madsen gør alt for at holde opdateret.
Indsigelsesfristen om uenighed er en uge efter.
V. det sidste løb, ved DM, kan man gøre indsigelse, og det er her, der udleveres præmier.
Trikot til vinderne af 1X, og det er et gavekort, man får udleveret til det.
Der skete en fejl ved årets sidste løb ved DM, som man vil forsøge at samle op på.
Det er en nyhed, at man vil udlodde en singlesculler, hvor man kan vinde den via lodder. En junior-1X. (Formentlig ligesom fortidens skolekaproninger, hvor en klub kunne drage hjem med en ny 1X, og hvor der blev trukket lod via lodder, som alle deltagende klubber fik uddelt, red.)
Når man har en sponsor eller flere sponsorer, vil man gerne have, at de bliver synliggjort, og at klubberne bakker op om det ved at synliggøre det, som ved TU-cup.
I løbet af vinteren vil vi melde nærmere ud, hvordan det bliver mht. at vinde denne ungdomssculler.
Spørgsmål:
Mikael E., Bagsværd Roklub - Hvad skal der til for at få flere roere ind? Den nye singlesculler kan være et element. Det kunne jo være sådan, at man giver et lod pr. nye roere. Giver det færre roere at ændre reglerne omkring TU-Cup?
Rekruttering af unge v. Anna Karina Gravad fra DFfRs sekretariat
En kort præsentation. Giver derefter bolden videre til Stene.
Nils Henrik Stene giver et bud. Hvor bevæger vi os hen? Fortæller, at folk siger, at det er ham, der skal rekruttere...
Præmissen for en rekruttering er, at vi har nogle velfungerende klubber med nogle gode tilbud.
Gravad spørger ud i salen: - Har dansk roning et problem?
Svaret fra deltagerne er et højt og rungende: JA!
Niels I., Aarhus: Det er et forbund af gamle mænd og kvinder, og man ser ikke ungdommen, for vi har nok i os selv!
Michael S., Odense: - Vi ved ikke, hvad der virker.
Bjarne P., Aalborg: - Vi er ved at udvikle os i en retning, der sætter høj pris på det excentriske. Det vi er her for, er at lave mandskabsbåde. Det er helt unikt, da jeg var drengeroer for mange år siden, var vi 16-17 firere til start, men vi falder ned, hvis vi ikke satser på det, for det er sammenholdet, der er gældende.
Johnny R., Odense: - Er vi interesseret i at have en meget stor grundmasse, og bruge mange kræfter på nogen, som forsvinder igen?
Hvad er det, vi går efter, er det store ungdomsafdelinger, en større medlemsmasse, eller roere der skal videre via landsholdsystemet?
AK nævner, at problemet er stort og massivt. Hvornår starter man til en kaproning, og hun takker Søren Madsen for at gå tilbage i regattasystemet, og hente oversigter ud fra de enkelte år.
Udvikling i roerdeltagelse ved danske regattaer 2012-2019
U10-U19:
2012: 133 nye roere - samme år 158 eksisterende roere: 211
2013: 319
2014: 298
2015: 292
2016: 258
2017: 253
2018: 246
2019: 247
Der er fremgang for 60+
Aldersgruppen: 25-59 - det går nedad!
Der er en svag tildens til, at vi mister vores ungdomsroere, men det er værre med gruppen 25-59 år
Tendenserne er alarmerende
Færre roere - højere alder
Rekrutterer vi ikke unge = får vi snart en negativ effekt på langt sigt
Ungdomskaproning kommer til at lide, og dermed forventes et fald i niveau
Hvis vi gør, som vi "plejer", er dansk roning ilde stedt
Hvis vi fortsætter, som vi plejer, risikerer vi at få flere ældre
- Hvad er billedet i MIN klub?
- Hvad er tendensen i MIN klub?
Der uddeles kuverter med statistik, hvor de enkelte klubledere kan følge udviklingen i deres egen klub - eller afviklingen...
Ungdomsroningen er under pres
- Små grupper + få datapunkter
- Vi ser problemet forskelligt.
- Del jer op i seks grupper.
- Identificer problemet ud fra tre forskellige perspektiver.
Unges perspektiv, Klubbens perspektiv & Forbundets perspektiv
Vi har brugt 6 millioner fra Nordea Fonden over 7 år.
Deltagerne går ud i grupper, og fremlæggelsen fra den enkelte gruppe, kan ses på de følgende fotos af tavlerne, hvortil grupperne har noteret væsentlige punkter ned.
 |  |
 |  |
Et kommunikationsproblem fra forbundets side
Fra flere sider nævnes det, under fremlæggelsen, at DFfR bør gør mere for at kommunikere tingene ud. Der står ikke nok på roning.dk, og et ønske er, at der skal langt flere oplysninger ud via roning.dk.
En deltager fra Fyn nævner også, at man ikke ser flere og nye deltagere ved DFfRs Hovedgeneralforsamlinger. Vedkommende nævner, at det gik tilbage, da man nedlagde kredsene.
AK gennemgår danskernes motions- og sportsvaner i 2016.
De unge er udfordret af lange skoledage, interesser for det modsatte køn, erhvervsudvikling og et privatliv, som kommer til at gå ud over idrætten.
Interessen er større for idrætter, man selv kan udføre, som orienteringsløb og havkajak samt mountainbikecykling, som man SELV kan passe og pleje, uden at være en del af et fællesskab.
- Tiden er begrænset. Derfor har vi besluttet at få Sportsroning indført, som man kan gå til, som voksen.
Tween og ungdomslivet er i forandring
- Da vi var unge, var der ingen mobiltelefon eller internet, men i dag hedder det "at være på" døgnet rundt, hvor det handler om at være perfekt, have den perfekte krop.
Børn: Hvad er vigtigt, når I går til idræt
Er Holstebro-modellen vejen frem?
Allerede i 2007 kom en fuldtidsansat træner ind, som et muligt bud, og i 2015 sker det ved, at man fuldtidsansætter Søren Madsen. Dermed er ungdommen stigende i klubben.
Freddy Q., Holstebro: - Det handler om vores kultur ude i klubben, det skal ikke kun være en ungdomsafdeling, hvor man IKKE plukker kaproere ud. De skal først og fremmest være sammen, og have det sjovt.
Nyt gruppearbejde:
Idébank til løsninger.
- De unge
- Klubben
- Forbundet
De forskellige gruppers plancher gennemgås
Fra flere sider nævnes det, under fremlæggelsen, at DFfR bør gør mere for at kommunikere tingene ud. Der står ikke nok på roning.dk, og et ønske er, at der skal langt flere oplysninger ud via roning.dk.
En deltager fra Fyn nævner også, at man ikke ser flere og nye deltagere ved DFfRs Hovedgeneralforsamlinger. Vedkommende nævner, at det gik tilbage, da man nedlagde kredsene.
AK gennemgår danskernes motions- og sportsvaner i 2016.
De unge er udfordret af lange skoledage, interesser for det modsatte køn, erhvervsudvikling og et privatliv, som kommer til at gå ud over idrætten.
Interessen er større for idrætter, man selv kan udføre, som orienteringsløb og havkajak samt mountainbikecykling, som man SELV kan passe og pleje, uden at være en del af et fællesskab.
- Tiden er begrænset. Derfor har vi besluttet at få Sportsroning indført, som man kan gå til, som voksen.
Tween og ungdomslivet er i forandring
- Da vi var unge, var der ingen mobiltelefon eller internet, men i dag hedder det "at være på" døgnet rundt, hvor det handler om at være perfekt, have den perfekte krop.
Børn: Hvad er vigtigt, når I går til idræt
- Have det sjovt
- Blive bedre
- Være sammen med venner
Er Holstebro-modellen vejen frem?
Allerede i 2007 kom en fuldtidsansat træner ind, som et muligt bud, og i 2015 sker det ved, at man fuldtidsansætter Søren Madsen. Dermed er ungdommen stigende i klubben.
Freddy Q., Holstebro: - Det handler om vores kultur ude i klubben, det skal ikke kun være en ungdomsafdeling, hvor man IKKE plukker kaproere ud. De skal først og fremmest være sammen, og have det sjovt.
Nyt gruppearbejde:
Idébank til løsninger.
- De unge
- Klubben
- Forbundet
De forskellige gruppers plancher gennemgås
 |  |
 |  |
 |  |
Der udtrykkes atter en Kritik af DFfRs hjemmeside, roning.dk
Kommunikationen fra forbundets side er vigtig, hvis vi skal have nogen til at interessere sig for roning, og vi skal få unge mennesker til at gå til roning, lyder svaret fra flere af grupperne.
- Der står ikke en hujende fis, det er meget ringe, lyder det fra en af grupperne, der henviser til englændernes hjemmeside, hvor man kan læse ALT om roning og roerne. - Det er lige før, at bare en roer har slået en prut, så står det offentliggjort. Vi savner nyhederne, siger Ian Baden, og tilføjer:
- Hvor tit læser vi om damefireren, om landsholdet, eller ser nye billeder af Sverri Nielsen? Der falder også kritiske røster med hensyn til, at DFfRs Hovedbestyrelse slet ikke er repræsenteret ved årets KU-seminar.
AK, der er oplægsholder, men også er kommunikationsansvarlig i DFfR, og for roning.dk, nævner flere gange, at hjemmesiden er "oldnordisk", som et svar på, at deltagerne ikke kan læse om det, der sker indenfor dansk roning.
Reiner Modest, Lyngby Roklub, foreslår, at AK tager tingene med hjem og fremlægger det for andre, end lige dem, der har været med på KU.
AK:
Næste skridt
Hvad med evalueringen af DM
Mikael E., Bagsværd, foreslår, at man lukker inriggerløbene ved kortbane-DM helt ned, og lader inriggerne ro DM for sig selv et helt andet sted, for så kan man få flere med i kvindernes toer uden styrmand!
- Vores kvinder ville hellere ro 2-åres inrigger, end W2-, nævner Espersen.
- Hvor er det ærgerligt, at der ikke er nogen med fra Hovedbestyrelsen, når det er DFfR, der står for ansvaret med hensyn til kortbane-DM, lyder det fra flere sider.
Morten Espersen svarer, at KU jo også er en del af DFfR...
Mette Bacher, Københavnskredsen:
- Det er ikke sikkert, I er klar over det, men forleden lukkede og slukkede man for Langdistancekaproningsturneringen, og dermed også for muligheden for at ro sig til et danmarksmesterskab i de to 2-åres inriggere for mænd og kvinder. Hvis det bliver, som Bagsværd Roklub ønsker det, har inriggerroerne INTET at ro for!
- I øvrigt er det ikke den samme målgruppe. De inriggerroere, der melder sig til, i kvindernes 2-åres, ser vi da ikke ro outrigger ved kortbaneregattaerne også. Det er to vidt forskellige ting.
Torben Bech, Roskilde: Giver Mette ret, det er ikke de samme roere, og hvis det er et problem for jer i Bagsværd, så må I jo tale med jeres roere om det.
Fra flere steder lyder det, at det udvalg, der arbejdede med at få ændret på bådtyperne ved DM, indgående drøftede, om 4-åres inrigger skulle udgå til fordel for et DIF-mesterskab i kvindernes en-åres klasser, men det betyder, at langt flere deltagere må melde sig til i disse bådklasser, hvis det nogen sinde skal blive en realitet.
Morten Espersen supplerer:
Jeg har fået indført, at der er kommet løb i junior dame toer uden og dame firer uden.
Reiner Modest: DIF foreslår et fælles DM i 2021, med coastal og inriggerroning, og det gerne i Aalborg, og vi afventer svar fra DIF
Bjarne Petersen, Aalborg:
Kortbane-DM kan ikke blive lagt i Aalborg, men vi håber på at få DM-medaljer over i coastal.
Drøftelse om 4-åres inrigger skal udgå også, selvom det er et Danmarksmesterskab.
Michael Sørensen, Odense: - Jeg var med i dette DM-udvalg m. blandt andre: Bjarne, Mette, & Anders Brems. Inriggeren skulle væk, det var oplægget for at skabe en grobund for damer i 4-, men man ville ikke sløjfe dem her og nu. Der skal være en vis mængde både over et vist antal år, før man kan få tildelt et DIF-mesterskab.
Freddy Quist: - Hvorfor ser man ikke på rækkefølgen ved DM?
Det er absurd, at man ikke kan ro firer uden og toer uden med de samme personer!
Man kunne også overveje TU-cup for junior-B-roere.
En sidste ting er, at DRCs VM-roere fravælger DM. De har bare at stille op. Det er fuldstændigt vanvittigt, at de ikke stiller op, når der er DM. De er rollemodeller, så de SKAL stille op!
Ian Baden: - Der ligger en opgave for KU at kigge på DM med hensyn til inriggere, så det går over på coastal.
Johnny R.: - Jeg kunne godt tænke mig, når vi har disse diskussioner, at man får sendt materialet ud, FØR KU-seminaret, så man kan drøfte det ude i baglandet, hvad vores holdning er.
Morten Espersen: - Jamen der har ikke været nogen forslag.
Ian B., - Hvis noget skal op til en HGF, så skal det vedtages ved KU-seminarerne.
Mikael E. - Jeg har tidligere sendt forslag ind, men det løber ud i sandet. Har tidligere skrevet om junior-8+, så det er godt, der er nogen, der bringer det op nu.
Min interesse i det her er, at vi får forslagene frem i tide, det er ligesom om det bliver syltet. Det bliver ikke spredt ud.
Det er vigtigt, vi har den diskussion, og vi skal have materialet ud, FØR KU-seminaret, så en dagsorden bør ligge klar en måned før.
Lea Jacobsen, KU: - Deadline for indkomne forslag var i søndags, men vi har ikke modtaget noget.
Informationer fra Danmarks Rocenter v. Finn Trærup Hansen
DRC Plan 2020 - KU-seminar 2019
Evaluering af VM 2019
VM var godt med to medaljer, og det gav billetter til OL, og hermed grobund for en medaljechance her.
Der har også været World Cups, hvor de to både har klaret det godt.
Vi kan i hvert fald konkludere, at vi over for Team Danmark kan sige, at vi har to både, som kan tage medaljer ved OL.
Men når det så er sagt, så gik det ikke helt, som forventet. Vi håbede på, at Fie ville klare det godt, og også at LM2X ville klare den. Men det blev ikke, et så godt VM, som vi forventede.
- Vi bemærker, at vi har et højt medaljeperspektiv med vores bedste både, og at vi ikke er stærke i bredden af landsholdstruppen. Vi har relativt lettere ved at holde kvalifikationsnieau i den åbne dameklasse, fordi der er kvalificerede roere til rådighed, hvis enkelte skulle falde fra. Vi er bekymret for vores afstand fra top til bund i elitegruppen.
Så er der måske nogen , der siger, om vi gør vort arbrejde godt nok. Det kan man ikke helt vide. Men vi har lagt os i selen overfor Team Danmark for det, der kræves.
Kvalifikation til DRC Bruttogruppe.
DRC Testregatta
Nr.1 i bådklasser, hvor en båd er kvalificeret til OL
Nr. 1 og 2 i bådklasse, hvor der ikke er en båd kvalificeret til OL.
Vi skal huske på ,at det er båden, der er udtaget, men i princippet holder vi fast i damefirerens besætning, da det er den konstellation, vi pt. tror på.
Ergometertider.
Kravtider opnået
LM: 6.12.0 eller derunder
M, åben klasse: 5.54.0 eller derunder.
Der fremvises en liste over DRCs Bruttogruppe 2020
En scullerroer har netop trukket sig, da han ikke tror på, at han kan omstille sig til firer, når han er to-åres roer, nævner Sportschefen
Sportsligt ledelsesteam: Satsning på FOR-OL i Luzern, maj 2020
W1X, W2-, M4-/M2-, LM2X
Dame letvægtsgruppen, frem til jul, skal løfte det fysiske niveau til et niveau, hvor vi har erfaringer med, at der er basis for en fart, relevant for et satsningsforløb. Derefter tages beslutning om det videre forløb.
Angående Fie, så skal vi afprøve ny inspiration. Fie trænes nu af Thomas Poulsen med udgangspunkt i Mads Haubros fysiske programmer. Hun har selv erkendt, at indstillingen er der, men at der sker et eller andet i konkurrencesituationen, og det betyder, at der skal ny inspiration til.
Den åbne en-åres herregruppe trænes af Jens Vilhelmsen i et fortsat samarbejde med Thomas Poulsen. Fokus på gruppeindsats og præstationskultur.
Sikre gode forhold omkring OL-udøverne, muligt at træne fuldt igennem, reducere risikoen for skader, optimering ift. varme m.m.
Angående mændenes firer uden
- Vi overvejede, om de skal fortsætte eller ej. Men det betyder også, når der skal foretages ændringer, så skal der ske noget nyt, og derfor er den åbne en-åres gruppe rykket over til Vilhelmsen.
Henrik Mortensen har letvægtsdamegruppen, og hjælper til med kvinderne i den åbne klasse.
Vi har arbejdet med Team Danmark om at konstruere et varmetelt, så roerne kan prøve, hvad det vil sige, at arbejde hårdt i den varme, der forventes ved OL i Japan.
Masterplan målsætning: 3 medaljer og 2 A-finaler
Acceptabelt 1-2 medaljer og en A-finale.
Satsningsplan 2020
Budget for satsningsplan udarbejdet
Drøftelser med Team Danmark
Budget over mulig TD-bevilling
Den sportslige ledelse beslutter, at fastholde satsningsstrategien
Der er muligheder for kvalifikation
Opretholde et stimulerende træningsmiljø
Dyrke poolen af roere på længere sigt
Parathed til at nedlægge satsning, hvis relevant fart ikke opnås.
Ny budgetudarbejdelse med en opgave om at reducere omkostningerne for omkring 900.000 fra det oprindelige budget
- Det siger sig selv, at man bliver trykket på maven, når vi taler forventninger til OL, og folk spørger jo, om vi overhovedet kan forvente, at roerne kan kvalificere sig til OL-kvalregattaen, og så vender man tilbage til TD og siger, at det bliver sådan. Vi er desuden nødt til at holde roerne i gang helt til 2024, nævner sportschefen
EM 2020
Deltagere:
Sverri og W4-
De to trænere og en fysioterapeut
Sportschefen Fortæller om træningslejren i Japan, om en lillebitte by, en lige kanal, og mange rismarker
Det overvejes at medbringe egen kok.
Man har haft en lokal kok i træning, så vedkommende kunne lære at lave flæskesteg, men vi måtte fortælle ham, at vi desværre ikke skal spise typisk dansk mad, smiler Finn Trærup, og fortsætter ang. bådene.
- Der skal også være styr på leveringen af Filippi-både fra Italien.
ME:
Som jeg ser det, er det en W1X og en M2-, som har største chancer. Hvad med firer uden?
FTH:
- Vi har endnu ikke afklaret, om man skal afsted i M4- eller M2-, og det bliver den, der ror stærkest, der bliver udtaget, og derfor er alle potentielle roere stadig i spil i mændenes åben klasse.
Vi skal gøre op med os selv, om dameletvægtsgruppen er et stærkere bud, end de andre bud, og sker det, skal der omprioriteres.
Freddy: Hvorfor forsøgte man ikke at få kvalificeret en toer uden til VM?
Kraftcentertanken
------------------
Vi arbejder på at få et Kaftcenter københavn op at stå, og heldigvis er Niels Hyldager, DSR, gået ind i projektet og er i fuld gang.
Indkaldt til koordineringsmøde for senior/elite ikke i DRC-gruppe
Afholdt 21. oktober
Fælles træning for seniorherrer
Tilbud til en kvindelig roer
Både med henblik på VM 2020, inklusive DRC-bruttogruppe, der ikke opnår et sæde.
Kraftcenter København
Ansvarlig for aktiviteterne i senioreliten omkring Bagsværd
Kraftcentret beskrives af Niels Hyldager
Forhåbning om en ansøgning i 2019
W8+båd:
Aktiveres ved særlige lejligheder, hvor det er muligt og interessant.
- Det blev en dyr båd at få med til VM, men de trænede i et meget kort forløb. De havde en rimelig god oplevelse. Det var interessant, at høre det, der foregik i kulisserne, og speakeren ved VM gik meget op i, at Danmark var med i W8+, det synes jeg er interessant, men lige nu ser det ikke ud til, at vi kan samle en otter og køre den igennem. Det har enorme omkostninger.
Freddy Quist, har fået en henvendelse med spørgsmål, som oplæg til Kraftcenter København, men vi har ikke fået nogen respons, og det er ikke godt nok.
Finn Trærup, vi vil gerne have en aktie i dette her, altså Kraftcenter København, det vil være godt, at DRC samarbejder med KCKøbenhavn.
Lea Jakobsen: Niels Hyldager er ved at lave et rigtigt godt stykke arbejde omkring Kraftcenter København, og vi er i indledningsfasen, men provinsklubberne vil også kunne benytte kraftcenter københavn, og Niels har levet et stort stykke arbejde.
Ungdomslandsholdet ved Nils Henrik Stene og Anders Tranberg:
Sådan er udviklingskursen: Baltic Cup, U19, U23, Ikke-OL, OL-niveau.
Det er tydeligt, at når Finn siger, der er for stor forskel op til eliten, er det vigtigt, at vi kan flytte ind i noget, som gerne på sigt skulle kunne tage medaljer ved OL.
Projektkultur 2016-2019
Et middel for at opnå en fair proces frem mod evt. VM-deltagelse
En pædagogisk måde at introducere landsholdsroning
En måde at skabe en rød tråd i talentudviklingen i dansk roning
Ny struktur for U19-landsholdsgruppen
Styrkelse af lokale træningsmiljøer
Tættere klub- og Kc-samarbejde
Roer- og trænermotivation
Flere roere i talentudviklingen - rekruttering!
Initiativet dkal ligge hos trænerne
Rammer, som sikrer en tydelig vej mod ungdomslandshold
En struktur, som gælder Coupe de la Jeunesse, U19EM og U19VM
Udviklingsbåde
En træningssamling næste weekend. Anders og jeg har ikke kendskab til roernes udvikling over efteråret, men man kan altid komme med en ny roer og sige, at vi skal have øjnene åbne for ham eller hende.
En forventning om, at man rokerer rundt, og stiller sig til rådighed, at man møder op og ror, hvad man har lyst til.
Det er selvvalgte bådtyper, der sættes - og man kan godt satte sig, som klubhold
Man kan også møde frem i en kombinationsbåd på tværs, men det melder man ud forinden, og hvorfor
Det er alles opgave at se, hvilke roere, der er, og Anders og jeg kommer til at gå i dybden med det, hvilke muligheder er der, og hvilke processer.
Det er planen, at der er en tilkendegivelsesproces, ud fra hvad man har set, og her skal man tilkendegive, hvad ens tanker går på.
I melder ind om: Hvilke roere, I har, og hvad de ror. Gerne en redegørelse for, kort, hvad man vil med dette her. Går man efter VM, vil man gerne forstærkes med hjælp udefra, og så må man gerne komme med en sæsonplan, og ikke mindst et budget.
Det er for at kunne danne et overblik, så vi kan se, hvad der skal ske ved samlingerne.
Det er min opgave at skabe overblik. Det er vigtigt, at man går hjem, som træner og ved, hvilke muligheder, der er, og det betyder også, at det er trænerne, der i et samarbejde med deres roere skal fortælle, hvilket indhold, der er, for den kommende sæson. Jeg går ikke efter at sprede folk ud på andre bådtyper, men at prøve at skabe muligheder.
2. juniorsamling, 2. weekend i januar. Det er hensigten at de roere inviteres på baggrund, hvad vi har set ved første juniorsamling, og hvad vi ser, når de er i ergometret.
Hvis vi skal lave kvalitet i disse samlinger, så vil vi gerne have mulighed for at begrænse antallet af roere for at skabe mere fokus på den gruppe, det handler om.
Det er også meningen, at på 2. samling ror man i de udviklingsbåde, som er planlagt. Det er min opgave at hjælpe dem på vej.
Forårssæsonen nærmer sig, og nu skal vi se, om der er den fart, som udviklingen kan bære. Allerhelst, hvad man kan lave i regionerne, men man kan også forestille sig, at det kan være ud over regionerne.
Derfor er der lavet en mulighed for, at man kan samarbejde med mig, om de muligheder, der kan skabes for den enkelte roer, hvis denne har en motivation et andet sted i nærmiljøet, så er det bestemt en mulighed.
Udviklingsbåde
Større initiativ til trænerne
Mindre rejseaktivitet blandt roerne
Træningsmiljøet i centrum
Tydeligt klub- og KC-samarbejde
Tydeliggør opgaven for rekruttering
Der lægges op til samarbejde
Der skal sikres en rød tråd i talentudvikling
Udfordringer
Muligvis fordele for store træningsmiljøer
Der kan være forskel i vejen til landsholdet alt efter klub - og KC-tilhørssted
Ian B., - Hvordan vil det se ud fremadrettet?
-Tror I på det, for det er jo ikke gået særligt godt i de senere år?
Stene: - Vi skal tilbage til udviklingskurven, hvor vi kan finde en vej, hvor man kan se sig selv i et udviklingsniveau
Torben B., hvis det er succesresultatet, så ser det anderledes ud. Et godt resultat er ikke nødvendigvis for mig, at skulle ud og vinde en medalje.
Mikael E. - Hvor skal jeg begynde? - Jeg ser det ikke, som en succes, jeg forstår ikke, hvorfor man skal ændre på tingene, hvis man selv føler, det er en stor succes? Vi har hverken fået topresultater eller succes.
Johnny B., der er for langt fra struktur til talentudvikling. Det, der kan ske er, at man ikke danner et U19-landshold af absolut de bedste. Det er risikoen. Vi går på kompromis med de unge, der synes, det er sjovt, men det spidser mere og mere til, og træningsmængden er efterhånden så stor, at det er lige før, de kan komme ind i Danmarks Rocenter.
Reiner: Vi kan ikke sige, at vi ikke har haft succes, men ser vi over en længere periode, så har det, vi har gjort, givet os gode resultater, så Finn har fået noget at arbejde med i DRC.
U23-Projektstruktur
Lægger sig op af ATRO
Sætter fokus på de kompetencer, der skal til for at begå sig på topniveau
En pædagogisk introduktion til landsholdsroning
Tæt relation og samarbejde til DRC
Naturlig sammenhæng med den naturlige satsning i DRC
Sikrer og tydeliggør strukturen frem mod landsholdsroning på seniorplan
En rød tråd...
En ændring: U23EM & U23VM.
Johnny B., jeg undrer mig over at vi bliver ved med at sige, at vi har haft succes, for mig at se er det flere år siden, vi har haft succes, og vi har ikke haft mange hold med i finalen i U19 eller U23.
Stene: En af grundene er også, at vi ikke har de bedste U23-roere, for de er rykket op, som seniorer. Vi skal passe på med, hvordan vi måler en succes.
Ian B.: Vi har Baltic Cup for juniorer, så kommer Coupe de la Jeunesse, og hvis man kan vinde et eller andet i Hamburg, så kommer man til junior-VM. Men jeg føler ikke, at nogen klemmer ind og siger, nu skal vi til at lave resultater, men ser vi på Italien, så tager unge roere medaljer ved VM.
Stene, jeg er meget enig med dig, Ian. Det har rigtigt mange svar, jeg kan godt lide at du siger det, men der er mange svarmuligheder.
Michael S.: Vi skal huske på, at andre nationer, som du nævner, som eksempler, har mange flere kaproere at tage af, og det har vi ikke. Jeg er helt sikker på, at hvis vi skal kigge bagud her, så skal vi til at tænke på at vi skal have flere til at ro, og vi skal have flere kaproere. Vi er nødt til at udvikle de få roere, der kan komme til U23, så vi en dag får medaljerne til OL.
Freddy: - Vi har desværre set, at roerne skal ud at rejse på kryds og tværs. Det er demotiverende og kortsigtet. Det, vi gør ude i kraftcentrene, det er at lave HELE roere, og at man i kraftcentrene får løftet roerne, og at de skal prioritere, men ikke så tidligt, som det sker nu.
Finn: - Jeg er sikker på, ang. U19, da er det ikke sådan, at vi får bedre internationale resultater på denne måde. Men det skal afføde, at vi får flere roere, og vi skal tro på, at det giver flere roere. Vi er nødt til at forholde os til en ting. Er vi interesseret i at have mange roere, der kan det her, for min business er at sikre det, der ligger øverst på kurven, og det er OL. Det handler i bund og grund om, at de landstrænere, jeg har ude at arbejde, skal have en forståelse ude i systemet, hvis der er noget, der skal ændres.
Jens T., Hadsund: - Er bange for at det der rejseri IKKE bliver mindre. Jeg kan ikke se, at det forandrer noget med al den rejsen frem og tilbage.
Niels H.: - Det provokerer lidt, at Ian udtaler, at dem, der kommer med til Coupe ikke engang kan holde på en åre. Jeg er af den holdning, at der skal være mange at tage af. Men forudsætningen er også at man skal kunne ro de bådtyper, der skal ros til OL.
I skal udvikle dem, vi har til rådighed. Det er et spørgsmål om udvikling og ikke afvikling. Vi har Baltic Cup, Coupe og U19, hvor roerne kan være med.
Johnny Bo: Jeg ser, at der sker et kæmpe drop-out mellem Baltic og U19. Det er den danske rostil og træningsmængde, som bør meldes ud til endnu flere i Danmark, og så skal der trænes efter det.
Jeg har været med ved JVM nogle gange, og vi har nogle forholdsvis store piger. Væsentligt lavere piger fra de andre nationer ror fra os, så mon det er trænerne, der ikke er gode nok, eller?
Vi gør noget forkert i forhold til, hvad vi har nået indtil nu.
Mikael E. Jeg giver Johnny ret, men hvorfor går man ikke efter at sige 3 medaljer? Man skal træne en vis legemsdel ud af bukserne, for at være med. Har I spurgt de OL-kvinder, vi har, hvordan de er kommet frem til deres OL-medaljer?
- Er det E. Ebbesen, som forfatter til ATRO, der fortæller, at det er den vej, vi skal gå?
Morten E.
Jeg kan godt huske en Juliane, hvornår hun var til U23 og hvornår hun blev nummer 4 ved OL. Eller Mads & Rasmus´ udvikling. Nævner også andre eksempler, men at det tager tid.
Det tager tid med privatliv, eksamen og dit og dat.
Vil vi gå, som italienernes kæft, trit,retning-kurs?
- Der er ingen diskussion, det er recepten, men vi træner ikke så meget, som de øvrige.
Ian: Det tager 20 år i Danmark, at træne sig frem, som eliteatlet, mens det tager 10 år i Italien.
Esben Rusbjerg: Man skal have roerne til at blive ved over en meget lang årrække, før man når til tops, og hvis de har knækket nakken på U19, så lykkes det aldrig at få dem videre til OL.
Roerne skal bare blive ved med at ro over så lang tid, som muligt. Som eksempelvis i Norge, hvor de har både, som kvalificerer sig til OL. Det betyder noget med de idrætsfaglige øjne.
Dermed er debatten om emnet afsluttet
Baltic Cup v. Anders Tranberg
Hverken projektkultur eller udviklingsbåde
Ingen koordineret indsats fra forbundets side
Fuldt hold - om muligt
Udtagelsesregatta, som sædvanligt
Ingen struktureret Baltic Cup Camp - men vil nogen arrangere en fælles træningslejr?
Lea: Hvad kan I være behjælpelige med, for hvem står for hvad, når vi taler Baltic Cup?
En træningslejr for denne aldersgruppe er guld værd. Men i år har der været situationer, som ikke har været gavnligt for nogen.
Anders Tranberg:
- Der var nye og unge trænere med i Baltic Cup-camp, der er noget trænerudvikling i det, så er der en roerudvikling i det, som har været hårdt for nogen, og vi skal se, om vi kan putte noget viden, som vi kan lægge ind i det.
De to parametre har noget med trænerudvikling og roerudvikling at gøre.
Hadsund Roklub har stillet meget til rådighed, men alt det øvrige praktiske, har jeg stået for.
KU-udtagelseskriterier, regattakalender og egenbetaling sæson 2020
Regattakalenderen ER lagt ud, før KU-seminaret
Forudsætninger for udtagelseskriterierne
Rækkefølgen af mesterskaber er ikke kronologisk, men følger udviklingstrappen i ATRO
For hvert mesterskab:
Formål
Målsætning og udtagelseskriterier
Procedure
Overordnede rammer
Obligatorisk aktivitet - og iagttagelsesregattaer
Offentliggørelse af udtagelser
Lea Jakobsen, KU:
Baltic Cup i Trakai, 26.-27.september. Hvis man har været til Coupe og U19VM, så kan man ikke udtages til Baltic Cup
Udtagelsesløb ved Aarhus Open den 22. august, deltagerbetaling: 3500 kroner
Freddy: Der kan komme problemer med indledende løb og finaler, da rækkefølgen er ændret.
Coupe og U19
JNM 13.-14. Juni i Farsta, Sverige
Der udtages små både efter CR, og større bådtyper, men ikke efter Hamburg Regattaen, da den ligger for tæt på
U19EM, 30.-31. maj, Beograd, Serbien, en international konkurrence, tidligt på sæsonen. Udtagelse efter Odense Langstræk
Coupe de la Jeunesse, 25.-26. juli, Linz, Østrig
Det skal være udviklingsprojekthold med udtagelse efter Sorø Regattaen
Stene: Vi vil hellere se et hold toppe ved Coupe, fremfor at det bliver en slags fiasko ved VM. Med et skarpt fokus på, hvor den sportslige oplevelse ligger.
U19VM, 16.-23. august i Bled, Slovenien
Vi vil lade de allerbedste juniorroere, der viser niveau til at gå i A-finalen eller i den bedste halvdel af B-finalen.
Deltagerbetaling: 6300 kroner.
U19EM, 5.-6. september i Duisburg, deltagerbetaling 2800 kroner
Dermed afslutter roinfo.dk sit referat fra årets KU-seminar.
På dette tidspunkt, hvor seminaret burde være afsluttet, klokken 16.00, var man endnu ikke nået til eventuelt, men flere af deltagerne valgte at bryde op grundet andre opgaver.
Roinfo tillader sig at komme med lidt input til KU efter årets seminar.
Når næste KU-seminar afholdes, må kaproningsudvalget gerne tænke på følgende:
- Invitationen til årets KU-seminar skal bredes bedre ud.
Formænd, kaproningshefer og trænere bør få en særskilt invitation. Og naturligvis skal alle kaproere have kendskab til, at der er et årligt seminar, som de kan deltage i.
Det er ikke nok at lægge invitationen ud på roning.dk, hvis man vil have gjort flere interesseret i at deltage, for på et tidspunkt kommer invitationen til at drukne i de efterfølgende invitationer til andre seminarer og kurser.
- KU skal være bedre til ikke at fremstå alt for indforstået
Når programmet lægges ud, så skal efternavne og klubtilhørsforhold også nævnes på de oplægsholdere, som er aktører ved seminaret. Det samme gælder de mange, der danner Kaproningsudvalget.
Det er ikke nok at skrive: Jan, Gurli og Bent.
Nye deltagere skal have en chance for at vide, hvem personerne er, og hvor, de kommer fra.
- Ved seminaret savnedes der en præsentationsrunde!
Der var flere nye ansigter med i år, herligt og godt, at få lidt flere unge med. Men hvem var det, og hvor kom de fra?
- Send en deltagerliste ud
Inden KU-seminaret bør kaproningsudvalget sende en deltagerliste ud. Dermed har de tilmeldte mulighed for at følge med i, hvorfra folk kommer, og det kunne også blive aktuelt med at deles om transportudgifterne ved fælles transport, når man kan se, hvem der skal med fra lokalområdet.
- Dagsordenen skal ikke gemme sig
Ændringer til dagsordenen - eller en opdateret dagsorden - skal ikke ligge og gemme sig langt inde et eller andet sted under nyhederne på roning.dk!
Den skal sendes ud til deltagerne - OG lægges ud, som en sidste appetizer FØR seminaret på roning.dk!
- KU-seminaret skal være årets højdepunkt
KU bør gøre årets seminar til et slags højdepunkt for alle. Altså: roere, trænere og ledere, og ikke mindst menige kaproere.
Indbydelsen indledes med: - Alle interesserede klubber og kraftcentre er velkomne.
Men vil man ud over stepperne, og gøre alle interesseret i kaproning, det var jo et bekymrende element ved årets seminar, så skal der slås ud med armene. - Velkommen allesammen, kom og vær med... Man kan let få opfattelsen af, at vi befinder os i en slags loge for et meget snævert publikum de samme ansigter, som det er i øjeblikket.
- HB bør være repræsenteret
En repræsentant fra DFfRs Hovedbestyrelse var stærkt savnet ved årets seminar. Uden at kende til, hvordan man fordeler opgaverne i HB, så bør det vel være sådan, at hvis et medlem af HB IKKE har mulighed for at være med, så sender man en anden. Der var flere spørgsmål på årets seminar, som var rettet mod DFfRs Hovedbestyrelse.
Endelig vil det være godt, om der kommer andre aktører på banen, udover "de sædvanlige" oplægsholdere, og ansatte fra sekretariatet.
Vi vil gerne høre meget mere om, hvordan man takler tingene ude i klubberne. Gerne om Holstebro-modellen til, hvad man eksempelvis satser på i Roskilde Roklub, eller om der er gang i kaproningen på Lolland-Falster?
Mulighederne er mange, og det er på årets KU-seminar, der bør være denne videndeling, som dansk roning hungrer så meget efter. Dermed kommer det ikke til kun at handle om landsholdsroning for de unge og eliten.
Det bliver spændende at følge den kommende sæson for alle kaproere, og om vi kommer til at opleve flere unge deltagerne ved regattaerne, og ikke mindst, om vi ligefrem får medaljer hjem fra OL i Tokio...
Der er lagt op til en meget spændende sæson 2020 for dansk roning.
Kommunikationen fra forbundets side er vigtig, hvis vi skal have nogen til at interessere sig for roning, og vi skal få unge mennesker til at gå til roning, lyder svaret fra flere af grupperne.
- Der står ikke en hujende fis, det er meget ringe, lyder det fra en af grupperne, der henviser til englændernes hjemmeside, hvor man kan læse ALT om roning og roerne. - Det er lige før, at bare en roer har slået en prut, så står det offentliggjort. Vi savner nyhederne, siger Ian Baden, og tilføjer:
- Hvor tit læser vi om damefireren, om landsholdet, eller ser nye billeder af Sverri Nielsen? Der falder også kritiske røster med hensyn til, at DFfRs Hovedbestyrelse slet ikke er repræsenteret ved årets KU-seminar.
AK, der er oplægsholder, men også er kommunikationsansvarlig i DFfR, og for roning.dk, nævner flere gange, at hjemmesiden er "oldnordisk", som et svar på, at deltagerne ikke kan læse om det, der sker indenfor dansk roning.
Reiner Modest, Lyngby Roklub, foreslår, at AK tager tingene med hjem og fremlægger det for andre, end lige dem, der har været med på KU.
AK:
Næste skridt
- Sig til, vi er her for jer
- Sekretariatet kommer gerne i DIN klub og diskuterer udfordringerne sammen med bestyrelsen
- Ejerskabet for at ændre på "plejer" er JERES
Hvad med evalueringen af DM
Mikael E., Bagsværd, foreslår, at man lukker inriggerløbene ved kortbane-DM helt ned, og lader inriggerne ro DM for sig selv et helt andet sted, for så kan man få flere med i kvindernes toer uden styrmand!
- Vores kvinder ville hellere ro 2-åres inrigger, end W2-, nævner Espersen.
- Hvor er det ærgerligt, at der ikke er nogen med fra Hovedbestyrelsen, når det er DFfR, der står for ansvaret med hensyn til kortbane-DM, lyder det fra flere sider.
Morten Espersen svarer, at KU jo også er en del af DFfR...
Mette Bacher, Københavnskredsen:
- Det er ikke sikkert, I er klar over det, men forleden lukkede og slukkede man for Langdistancekaproningsturneringen, og dermed også for muligheden for at ro sig til et danmarksmesterskab i de to 2-åres inriggere for mænd og kvinder. Hvis det bliver, som Bagsværd Roklub ønsker det, har inriggerroerne INTET at ro for!
- I øvrigt er det ikke den samme målgruppe. De inriggerroere, der melder sig til, i kvindernes 2-åres, ser vi da ikke ro outrigger ved kortbaneregattaerne også. Det er to vidt forskellige ting.
Torben Bech, Roskilde: Giver Mette ret, det er ikke de samme roere, og hvis det er et problem for jer i Bagsværd, så må I jo tale med jeres roere om det.
Fra flere steder lyder det, at det udvalg, der arbejdede med at få ændret på bådtyperne ved DM, indgående drøftede, om 4-åres inrigger skulle udgå til fordel for et DIF-mesterskab i kvindernes en-åres klasser, men det betyder, at langt flere deltagere må melde sig til i disse bådklasser, hvis det nogen sinde skal blive en realitet.
Morten Espersen supplerer:
Jeg har fået indført, at der er kommet løb i junior dame toer uden og dame firer uden.
Reiner Modest: DIF foreslår et fælles DM i 2021, med coastal og inriggerroning, og det gerne i Aalborg, og vi afventer svar fra DIF
Bjarne Petersen, Aalborg:
Kortbane-DM kan ikke blive lagt i Aalborg, men vi håber på at få DM-medaljer over i coastal.
Drøftelse om 4-åres inrigger skal udgå også, selvom det er et Danmarksmesterskab.
Michael Sørensen, Odense: - Jeg var med i dette DM-udvalg m. blandt andre: Bjarne, Mette, & Anders Brems. Inriggeren skulle væk, det var oplægget for at skabe en grobund for damer i 4-, men man ville ikke sløjfe dem her og nu. Der skal være en vis mængde både over et vist antal år, før man kan få tildelt et DIF-mesterskab.
Freddy Quist: - Hvorfor ser man ikke på rækkefølgen ved DM?
Det er absurd, at man ikke kan ro firer uden og toer uden med de samme personer!
Man kunne også overveje TU-cup for junior-B-roere.
En sidste ting er, at DRCs VM-roere fravælger DM. De har bare at stille op. Det er fuldstændigt vanvittigt, at de ikke stiller op, når der er DM. De er rollemodeller, så de SKAL stille op!
Ian Baden: - Der ligger en opgave for KU at kigge på DM med hensyn til inriggere, så det går over på coastal.
Johnny R.: - Jeg kunne godt tænke mig, når vi har disse diskussioner, at man får sendt materialet ud, FØR KU-seminaret, så man kan drøfte det ude i baglandet, hvad vores holdning er.
Morten Espersen: - Jamen der har ikke været nogen forslag.
Ian B., - Hvis noget skal op til en HGF, så skal det vedtages ved KU-seminarerne.
Mikael E. - Jeg har tidligere sendt forslag ind, men det løber ud i sandet. Har tidligere skrevet om junior-8+, så det er godt, der er nogen, der bringer det op nu.
Min interesse i det her er, at vi får forslagene frem i tide, det er ligesom om det bliver syltet. Det bliver ikke spredt ud.
Det er vigtigt, vi har den diskussion, og vi skal have materialet ud, FØR KU-seminaret, så en dagsorden bør ligge klar en måned før.
Lea Jacobsen, KU: - Deadline for indkomne forslag var i søndags, men vi har ikke modtaget noget.
Informationer fra Danmarks Rocenter v. Finn Trærup Hansen
DRC Plan 2020 - KU-seminar 2019
Evaluering af VM 2019
VM var godt med to medaljer, og det gav billetter til OL, og hermed grobund for en medaljechance her.
Der har også været World Cups, hvor de to både har klaret det godt.
Vi kan i hvert fald konkludere, at vi over for Team Danmark kan sige, at vi har to både, som kan tage medaljer ved OL.
Men når det så er sagt, så gik det ikke helt, som forventet. Vi håbede på, at Fie ville klare det godt, og også at LM2X ville klare den. Men det blev ikke, et så godt VM, som vi forventede.
- Vi bemærker, at vi har et højt medaljeperspektiv med vores bedste både, og at vi ikke er stærke i bredden af landsholdstruppen. Vi har relativt lettere ved at holde kvalifikationsnieau i den åbne dameklasse, fordi der er kvalificerede roere til rådighed, hvis enkelte skulle falde fra. Vi er bekymret for vores afstand fra top til bund i elitegruppen.
Så er der måske nogen , der siger, om vi gør vort arbrejde godt nok. Det kan man ikke helt vide. Men vi har lagt os i selen overfor Team Danmark for det, der kræves.
Kvalifikation til DRC Bruttogruppe.
DRC Testregatta
Nr.1 i bådklasser, hvor en båd er kvalificeret til OL
Nr. 1 og 2 i bådklasse, hvor der ikke er en båd kvalificeret til OL.
Vi skal huske på ,at det er båden, der er udtaget, men i princippet holder vi fast i damefirerens besætning, da det er den konstellation, vi pt. tror på.
Ergometertider.
Kravtider opnået
LM: 6.12.0 eller derunder
M, åben klasse: 5.54.0 eller derunder.
Der fremvises en liste over DRCs Bruttogruppe 2020
En scullerroer har netop trukket sig, da han ikke tror på, at han kan omstille sig til firer, når han er to-åres roer, nævner Sportschefen
Sportsligt ledelsesteam: Satsning på FOR-OL i Luzern, maj 2020
W1X, W2-, M4-/M2-, LM2X
Dame letvægtsgruppen, frem til jul, skal løfte det fysiske niveau til et niveau, hvor vi har erfaringer med, at der er basis for en fart, relevant for et satsningsforløb. Derefter tages beslutning om det videre forløb.
Angående Fie, så skal vi afprøve ny inspiration. Fie trænes nu af Thomas Poulsen med udgangspunkt i Mads Haubros fysiske programmer. Hun har selv erkendt, at indstillingen er der, men at der sker et eller andet i konkurrencesituationen, og det betyder, at der skal ny inspiration til.
Den åbne en-åres herregruppe trænes af Jens Vilhelmsen i et fortsat samarbejde med Thomas Poulsen. Fokus på gruppeindsats og præstationskultur.
Sikre gode forhold omkring OL-udøverne, muligt at træne fuldt igennem, reducere risikoen for skader, optimering ift. varme m.m.
Angående mændenes firer uden
- Vi overvejede, om de skal fortsætte eller ej. Men det betyder også, når der skal foretages ændringer, så skal der ske noget nyt, og derfor er den åbne en-åres gruppe rykket over til Vilhelmsen.
Henrik Mortensen har letvægtsdamegruppen, og hjælper til med kvinderne i den åbne klasse.
Vi har arbejdet med Team Danmark om at konstruere et varmetelt, så roerne kan prøve, hvad det vil sige, at arbejde hårdt i den varme, der forventes ved OL i Japan.
Masterplan målsætning: 3 medaljer og 2 A-finaler
Acceptabelt 1-2 medaljer og en A-finale.
Satsningsplan 2020
Budget for satsningsplan udarbejdet
Drøftelser med Team Danmark
Budget over mulig TD-bevilling
Den sportslige ledelse beslutter, at fastholde satsningsstrategien
Der er muligheder for kvalifikation
Opretholde et stimulerende træningsmiljø
Dyrke poolen af roere på længere sigt
Parathed til at nedlægge satsning, hvis relevant fart ikke opnås.
Ny budgetudarbejdelse med en opgave om at reducere omkostningerne for omkring 900.000 fra det oprindelige budget
- Det siger sig selv, at man bliver trykket på maven, når vi taler forventninger til OL, og folk spørger jo, om vi overhovedet kan forvente, at roerne kan kvalificere sig til OL-kvalregattaen, og så vender man tilbage til TD og siger, at det bliver sådan. Vi er desuden nødt til at holde roerne i gang helt til 2024, nævner sportschefen
EM 2020
Deltagere:
Sverri og W4-
De to trænere og en fysioterapeut
Sportschefen Fortæller om træningslejren i Japan, om en lillebitte by, en lige kanal, og mange rismarker
Det overvejes at medbringe egen kok.
Man har haft en lokal kok i træning, så vedkommende kunne lære at lave flæskesteg, men vi måtte fortælle ham, at vi desværre ikke skal spise typisk dansk mad, smiler Finn Trærup, og fortsætter ang. bådene.
- Der skal også være styr på leveringen af Filippi-både fra Italien.
ME:
Som jeg ser det, er det en W1X og en M2-, som har største chancer. Hvad med firer uden?
FTH:
- Vi har endnu ikke afklaret, om man skal afsted i M4- eller M2-, og det bliver den, der ror stærkest, der bliver udtaget, og derfor er alle potentielle roere stadig i spil i mændenes åben klasse.
Vi skal gøre op med os selv, om dameletvægtsgruppen er et stærkere bud, end de andre bud, og sker det, skal der omprioriteres.
Freddy: Hvorfor forsøgte man ikke at få kvalificeret en toer uden til VM?
Kraftcentertanken
------------------
Vi arbejder på at få et Kaftcenter københavn op at stå, og heldigvis er Niels Hyldager, DSR, gået ind i projektet og er i fuld gang.
Indkaldt til koordineringsmøde for senior/elite ikke i DRC-gruppe
Afholdt 21. oktober
Fælles træning for seniorherrer
Tilbud til en kvindelig roer
Både med henblik på VM 2020, inklusive DRC-bruttogruppe, der ikke opnår et sæde.
Kraftcenter København
Ansvarlig for aktiviteterne i senioreliten omkring Bagsværd
Kraftcentret beskrives af Niels Hyldager
Forhåbning om en ansøgning i 2019
W8+båd:
Aktiveres ved særlige lejligheder, hvor det er muligt og interessant.
- Det blev en dyr båd at få med til VM, men de trænede i et meget kort forløb. De havde en rimelig god oplevelse. Det var interessant, at høre det, der foregik i kulisserne, og speakeren ved VM gik meget op i, at Danmark var med i W8+, det synes jeg er interessant, men lige nu ser det ikke ud til, at vi kan samle en otter og køre den igennem. Det har enorme omkostninger.
Freddy Quist, har fået en henvendelse med spørgsmål, som oplæg til Kraftcenter København, men vi har ikke fået nogen respons, og det er ikke godt nok.
Finn Trærup, vi vil gerne have en aktie i dette her, altså Kraftcenter København, det vil være godt, at DRC samarbejder med KCKøbenhavn.
Lea Jakobsen: Niels Hyldager er ved at lave et rigtigt godt stykke arbejde omkring Kraftcenter København, og vi er i indledningsfasen, men provinsklubberne vil også kunne benytte kraftcenter københavn, og Niels har levet et stort stykke arbejde.
Ungdomslandsholdet ved Nils Henrik Stene og Anders Tranberg:
Sådan er udviklingskursen: Baltic Cup, U19, U23, Ikke-OL, OL-niveau.
Det er tydeligt, at når Finn siger, der er for stor forskel op til eliten, er det vigtigt, at vi kan flytte ind i noget, som gerne på sigt skulle kunne tage medaljer ved OL.
Projektkultur 2016-2019
Et middel for at opnå en fair proces frem mod evt. VM-deltagelse
En pædagogisk måde at introducere landsholdsroning
En måde at skabe en rød tråd i talentudviklingen i dansk roning
Ny struktur for U19-landsholdsgruppen
Styrkelse af lokale træningsmiljøer
Tættere klub- og Kc-samarbejde
Roer- og trænermotivation
Flere roere i talentudviklingen - rekruttering!
Initiativet dkal ligge hos trænerne
Rammer, som sikrer en tydelig vej mod ungdomslandshold
En struktur, som gælder Coupe de la Jeunesse, U19EM og U19VM
Udviklingsbåde
En træningssamling næste weekend. Anders og jeg har ikke kendskab til roernes udvikling over efteråret, men man kan altid komme med en ny roer og sige, at vi skal have øjnene åbne for ham eller hende.
En forventning om, at man rokerer rundt, og stiller sig til rådighed, at man møder op og ror, hvad man har lyst til.
Det er selvvalgte bådtyper, der sættes - og man kan godt satte sig, som klubhold
Man kan også møde frem i en kombinationsbåd på tværs, men det melder man ud forinden, og hvorfor
Det er alles opgave at se, hvilke roere, der er, og Anders og jeg kommer til at gå i dybden med det, hvilke muligheder er der, og hvilke processer.
Det er planen, at der er en tilkendegivelsesproces, ud fra hvad man har set, og her skal man tilkendegive, hvad ens tanker går på.
I melder ind om: Hvilke roere, I har, og hvad de ror. Gerne en redegørelse for, kort, hvad man vil med dette her. Går man efter VM, vil man gerne forstærkes med hjælp udefra, og så må man gerne komme med en sæsonplan, og ikke mindst et budget.
Det er for at kunne danne et overblik, så vi kan se, hvad der skal ske ved samlingerne.
Det er min opgave at skabe overblik. Det er vigtigt, at man går hjem, som træner og ved, hvilke muligheder, der er, og det betyder også, at det er trænerne, der i et samarbejde med deres roere skal fortælle, hvilket indhold, der er, for den kommende sæson. Jeg går ikke efter at sprede folk ud på andre bådtyper, men at prøve at skabe muligheder.
2. juniorsamling, 2. weekend i januar. Det er hensigten at de roere inviteres på baggrund, hvad vi har set ved første juniorsamling, og hvad vi ser, når de er i ergometret.
Hvis vi skal lave kvalitet i disse samlinger, så vil vi gerne have mulighed for at begrænse antallet af roere for at skabe mere fokus på den gruppe, det handler om.
Det er også meningen, at på 2. samling ror man i de udviklingsbåde, som er planlagt. Det er min opgave at hjælpe dem på vej.
Forårssæsonen nærmer sig, og nu skal vi se, om der er den fart, som udviklingen kan bære. Allerhelst, hvad man kan lave i regionerne, men man kan også forestille sig, at det kan være ud over regionerne.
Derfor er der lavet en mulighed for, at man kan samarbejde med mig, om de muligheder, der kan skabes for den enkelte roer, hvis denne har en motivation et andet sted i nærmiljøet, så er det bestemt en mulighed.
Udviklingsbåde
Større initiativ til trænerne
Mindre rejseaktivitet blandt roerne
Træningsmiljøet i centrum
Tydeligt klub- og KC-samarbejde
Tydeliggør opgaven for rekruttering
Der lægges op til samarbejde
Der skal sikres en rød tråd i talentudvikling
Udfordringer
Muligvis fordele for store træningsmiljøer
Der kan være forskel i vejen til landsholdet alt efter klub - og KC-tilhørssted
Ian B., - Hvordan vil det se ud fremadrettet?
-Tror I på det, for det er jo ikke gået særligt godt i de senere år?
Stene: - Vi skal tilbage til udviklingskurven, hvor vi kan finde en vej, hvor man kan se sig selv i et udviklingsniveau
Torben B., hvis det er succesresultatet, så ser det anderledes ud. Et godt resultat er ikke nødvendigvis for mig, at skulle ud og vinde en medalje.
Mikael E. - Hvor skal jeg begynde? - Jeg ser det ikke, som en succes, jeg forstår ikke, hvorfor man skal ændre på tingene, hvis man selv føler, det er en stor succes? Vi har hverken fået topresultater eller succes.
Johnny B., der er for langt fra struktur til talentudvikling. Det, der kan ske er, at man ikke danner et U19-landshold af absolut de bedste. Det er risikoen. Vi går på kompromis med de unge, der synes, det er sjovt, men det spidser mere og mere til, og træningsmængden er efterhånden så stor, at det er lige før, de kan komme ind i Danmarks Rocenter.
Reiner: Vi kan ikke sige, at vi ikke har haft succes, men ser vi over en længere periode, så har det, vi har gjort, givet os gode resultater, så Finn har fået noget at arbejde med i DRC.
U23-Projektstruktur
Lægger sig op af ATRO
Sætter fokus på de kompetencer, der skal til for at begå sig på topniveau
En pædagogisk introduktion til landsholdsroning
Tæt relation og samarbejde til DRC
Naturlig sammenhæng med den naturlige satsning i DRC
Sikrer og tydeliggør strukturen frem mod landsholdsroning på seniorplan
En rød tråd...
En ændring: U23EM & U23VM.
Johnny B., jeg undrer mig over at vi bliver ved med at sige, at vi har haft succes, for mig at se er det flere år siden, vi har haft succes, og vi har ikke haft mange hold med i finalen i U19 eller U23.
Stene: En af grundene er også, at vi ikke har de bedste U23-roere, for de er rykket op, som seniorer. Vi skal passe på med, hvordan vi måler en succes.
Ian B.: Vi har Baltic Cup for juniorer, så kommer Coupe de la Jeunesse, og hvis man kan vinde et eller andet i Hamburg, så kommer man til junior-VM. Men jeg føler ikke, at nogen klemmer ind og siger, nu skal vi til at lave resultater, men ser vi på Italien, så tager unge roere medaljer ved VM.
Stene, jeg er meget enig med dig, Ian. Det har rigtigt mange svar, jeg kan godt lide at du siger det, men der er mange svarmuligheder.
Michael S.: Vi skal huske på, at andre nationer, som du nævner, som eksempler, har mange flere kaproere at tage af, og det har vi ikke. Jeg er helt sikker på, at hvis vi skal kigge bagud her, så skal vi til at tænke på at vi skal have flere til at ro, og vi skal have flere kaproere. Vi er nødt til at udvikle de få roere, der kan komme til U23, så vi en dag får medaljerne til OL.
Freddy: - Vi har desværre set, at roerne skal ud at rejse på kryds og tværs. Det er demotiverende og kortsigtet. Det, vi gør ude i kraftcentrene, det er at lave HELE roere, og at man i kraftcentrene får løftet roerne, og at de skal prioritere, men ikke så tidligt, som det sker nu.
Finn: - Jeg er sikker på, ang. U19, da er det ikke sådan, at vi får bedre internationale resultater på denne måde. Men det skal afføde, at vi får flere roere, og vi skal tro på, at det giver flere roere. Vi er nødt til at forholde os til en ting. Er vi interesseret i at have mange roere, der kan det her, for min business er at sikre det, der ligger øverst på kurven, og det er OL. Det handler i bund og grund om, at de landstrænere, jeg har ude at arbejde, skal have en forståelse ude i systemet, hvis der er noget, der skal ændres.
Jens T., Hadsund: - Er bange for at det der rejseri IKKE bliver mindre. Jeg kan ikke se, at det forandrer noget med al den rejsen frem og tilbage.
Niels H.: - Det provokerer lidt, at Ian udtaler, at dem, der kommer med til Coupe ikke engang kan holde på en åre. Jeg er af den holdning, at der skal være mange at tage af. Men forudsætningen er også at man skal kunne ro de bådtyper, der skal ros til OL.
I skal udvikle dem, vi har til rådighed. Det er et spørgsmål om udvikling og ikke afvikling. Vi har Baltic Cup, Coupe og U19, hvor roerne kan være med.
Johnny Bo: Jeg ser, at der sker et kæmpe drop-out mellem Baltic og U19. Det er den danske rostil og træningsmængde, som bør meldes ud til endnu flere i Danmark, og så skal der trænes efter det.
Jeg har været med ved JVM nogle gange, og vi har nogle forholdsvis store piger. Væsentligt lavere piger fra de andre nationer ror fra os, så mon det er trænerne, der ikke er gode nok, eller?
Vi gør noget forkert i forhold til, hvad vi har nået indtil nu.
Mikael E. Jeg giver Johnny ret, men hvorfor går man ikke efter at sige 3 medaljer? Man skal træne en vis legemsdel ud af bukserne, for at være med. Har I spurgt de OL-kvinder, vi har, hvordan de er kommet frem til deres OL-medaljer?
- Er det E. Ebbesen, som forfatter til ATRO, der fortæller, at det er den vej, vi skal gå?
Morten E.
Jeg kan godt huske en Juliane, hvornår hun var til U23 og hvornår hun blev nummer 4 ved OL. Eller Mads & Rasmus´ udvikling. Nævner også andre eksempler, men at det tager tid.
Det tager tid med privatliv, eksamen og dit og dat.
Vil vi gå, som italienernes kæft, trit,retning-kurs?
- Der er ingen diskussion, det er recepten, men vi træner ikke så meget, som de øvrige.
Ian: Det tager 20 år i Danmark, at træne sig frem, som eliteatlet, mens det tager 10 år i Italien.
Esben Rusbjerg: Man skal have roerne til at blive ved over en meget lang årrække, før man når til tops, og hvis de har knækket nakken på U19, så lykkes det aldrig at få dem videre til OL.
Roerne skal bare blive ved med at ro over så lang tid, som muligt. Som eksempelvis i Norge, hvor de har både, som kvalificerer sig til OL. Det betyder noget med de idrætsfaglige øjne.
Dermed er debatten om emnet afsluttet
Baltic Cup v. Anders Tranberg
Hverken projektkultur eller udviklingsbåde
Ingen koordineret indsats fra forbundets side
Fuldt hold - om muligt
Udtagelsesregatta, som sædvanligt
Ingen struktureret Baltic Cup Camp - men vil nogen arrangere en fælles træningslejr?
Lea: Hvad kan I være behjælpelige med, for hvem står for hvad, når vi taler Baltic Cup?
En træningslejr for denne aldersgruppe er guld værd. Men i år har der været situationer, som ikke har været gavnligt for nogen.
Anders Tranberg:
- Der var nye og unge trænere med i Baltic Cup-camp, der er noget trænerudvikling i det, så er der en roerudvikling i det, som har været hårdt for nogen, og vi skal se, om vi kan putte noget viden, som vi kan lægge ind i det.
De to parametre har noget med trænerudvikling og roerudvikling at gøre.
Hadsund Roklub har stillet meget til rådighed, men alt det øvrige praktiske, har jeg stået for.
KU-udtagelseskriterier, regattakalender og egenbetaling sæson 2020
Regattakalenderen ER lagt ud, før KU-seminaret
Forudsætninger for udtagelseskriterierne
Rækkefølgen af mesterskaber er ikke kronologisk, men følger udviklingstrappen i ATRO
For hvert mesterskab:
Formål
Målsætning og udtagelseskriterier
Procedure
Overordnede rammer
Obligatorisk aktivitet - og iagttagelsesregattaer
Offentliggørelse af udtagelser
Lea Jakobsen, KU:
Baltic Cup i Trakai, 26.-27.september. Hvis man har været til Coupe og U19VM, så kan man ikke udtages til Baltic Cup
Udtagelsesløb ved Aarhus Open den 22. august, deltagerbetaling: 3500 kroner
Freddy: Der kan komme problemer med indledende løb og finaler, da rækkefølgen er ændret.
Coupe og U19
JNM 13.-14. Juni i Farsta, Sverige
Der udtages små både efter CR, og større bådtyper, men ikke efter Hamburg Regattaen, da den ligger for tæt på
U19EM, 30.-31. maj, Beograd, Serbien, en international konkurrence, tidligt på sæsonen. Udtagelse efter Odense Langstræk
Coupe de la Jeunesse, 25.-26. juli, Linz, Østrig
Det skal være udviklingsprojekthold med udtagelse efter Sorø Regattaen
Stene: Vi vil hellere se et hold toppe ved Coupe, fremfor at det bliver en slags fiasko ved VM. Med et skarpt fokus på, hvor den sportslige oplevelse ligger.
U19VM, 16.-23. august i Bled, Slovenien
Vi vil lade de allerbedste juniorroere, der viser niveau til at gå i A-finalen eller i den bedste halvdel af B-finalen.
Deltagerbetaling: 6300 kroner.
U19EM, 5.-6. september i Duisburg, deltagerbetaling 2800 kroner
Dermed afslutter roinfo.dk sit referat fra årets KU-seminar.
På dette tidspunkt, hvor seminaret burde være afsluttet, klokken 16.00, var man endnu ikke nået til eventuelt, men flere af deltagerne valgte at bryde op grundet andre opgaver.
Roinfo tillader sig at komme med lidt input til KU efter årets seminar.
Når næste KU-seminar afholdes, må kaproningsudvalget gerne tænke på følgende:
- Invitationen til årets KU-seminar skal bredes bedre ud.
Formænd, kaproningshefer og trænere bør få en særskilt invitation. Og naturligvis skal alle kaproere have kendskab til, at der er et årligt seminar, som de kan deltage i.
Det er ikke nok at lægge invitationen ud på roning.dk, hvis man vil have gjort flere interesseret i at deltage, for på et tidspunkt kommer invitationen til at drukne i de efterfølgende invitationer til andre seminarer og kurser.
- KU skal være bedre til ikke at fremstå alt for indforstået
Når programmet lægges ud, så skal efternavne og klubtilhørsforhold også nævnes på de oplægsholdere, som er aktører ved seminaret. Det samme gælder de mange, der danner Kaproningsudvalget.
Det er ikke nok at skrive: Jan, Gurli og Bent.
Nye deltagere skal have en chance for at vide, hvem personerne er, og hvor, de kommer fra.
- Ved seminaret savnedes der en præsentationsrunde!
Der var flere nye ansigter med i år, herligt og godt, at få lidt flere unge med. Men hvem var det, og hvor kom de fra?
- Send en deltagerliste ud
Inden KU-seminaret bør kaproningsudvalget sende en deltagerliste ud. Dermed har de tilmeldte mulighed for at følge med i, hvorfra folk kommer, og det kunne også blive aktuelt med at deles om transportudgifterne ved fælles transport, når man kan se, hvem der skal med fra lokalområdet.
- Dagsordenen skal ikke gemme sig
Ændringer til dagsordenen - eller en opdateret dagsorden - skal ikke ligge og gemme sig langt inde et eller andet sted under nyhederne på roning.dk!
Den skal sendes ud til deltagerne - OG lægges ud, som en sidste appetizer FØR seminaret på roning.dk!
- KU-seminaret skal være årets højdepunkt
KU bør gøre årets seminar til et slags højdepunkt for alle. Altså: roere, trænere og ledere, og ikke mindst menige kaproere.
Indbydelsen indledes med: - Alle interesserede klubber og kraftcentre er velkomne.
Men vil man ud over stepperne, og gøre alle interesseret i kaproning, det var jo et bekymrende element ved årets seminar, så skal der slås ud med armene. - Velkommen allesammen, kom og vær med... Man kan let få opfattelsen af, at vi befinder os i en slags loge for et meget snævert publikum de samme ansigter, som det er i øjeblikket.
- HB bør være repræsenteret
En repræsentant fra DFfRs Hovedbestyrelse var stærkt savnet ved årets seminar. Uden at kende til, hvordan man fordeler opgaverne i HB, så bør det vel være sådan, at hvis et medlem af HB IKKE har mulighed for at være med, så sender man en anden. Der var flere spørgsmål på årets seminar, som var rettet mod DFfRs Hovedbestyrelse.
Endelig vil det være godt, om der kommer andre aktører på banen, udover "de sædvanlige" oplægsholdere, og ansatte fra sekretariatet.
Vi vil gerne høre meget mere om, hvordan man takler tingene ude i klubberne. Gerne om Holstebro-modellen til, hvad man eksempelvis satser på i Roskilde Roklub, eller om der er gang i kaproningen på Lolland-Falster?
Mulighederne er mange, og det er på årets KU-seminar, der bør være denne videndeling, som dansk roning hungrer så meget efter. Dermed kommer det ikke til kun at handle om landsholdsroning for de unge og eliten.
Det bliver spændende at følge den kommende sæson for alle kaproere, og om vi kommer til at opleve flere unge deltagerne ved regattaerne, og ikke mindst, om vi ligefrem får medaljer hjem fra OL i Tokio...
Der er lagt op til en meget spændende sæson 2020 for dansk roning.
RSS-feed