Roinfo.dk
  • Forside
  • Diverse nyheder
  • Kaproning
  • Coastal
  • Motionsturneringen
    • Stillingen
    • Information
    • Arkiv
    • Foto
  • LDK
  • Ergo
  • Kalender
    • Roarrangementer 2023
  • Facts
    • Danske Roklubber
    • Både
    • Om os

10 stærke med: - Anne & Lærke

10/7/2015

0 Comments

 
Tekst & Foto: Mette Bacher
Det kører godt for tiden, for Anne Dsane Andersen, KVIK og Lærke Berg Rasmussen, DSR, i toer uden styrmand.
To femtepladser ved EM og 2. World Cup forleden er fine resultater, og de to kvindelige roere har roet sig direkte ind i verdenseliten.

Nu gælder det 3. World Cup i Luzern.
Roinfo møder Anne og Lærke mellem et par træningspas ved Bagsværd Sø.
Denne mandag blæser det, så de to høje roere må ind at trampe i pedalerne på træningscyklerne, som er placeret i det lokale, hvor ro-landsholdet i forvejen har base.
Efter 50 minutters cykling træder Anne og Lærke ind af døren.
Picture
Lærke Berg Rasmussen, DSR og Anne Dsane Andersen, Roforeningen KVIK, er i disse dage i Luzern, hvor det gælder årets 3. World Cup. Foto Mette Bacher
Vi vælger et kort møde, hvor Anne og Lærke får serveret en række korte sætninger – og dermed svarer de det, der først falder dem ind.
Således får roinfos læsere lidt nyt fra den front, uden at det nødvendigvis drejer sig om roning, det hele. Lidt sjove små nyheder om, hvad de dygtige landsholdsroere foretager sig, når de ikke ror, om hinandens små vaner og om det at ro en teknisk svær bådtype.
Picture
Anne Dsane Andersen & Lærke Berg Rasmussen vandt sølv ved U23VM i 2013, men det var i dobbeltsculler. Nu gælder det den noget teknisk set sværere bådtype, toer uden styrmand, som det indtil videre er gået rigtig godt i. Foto Mette Bacher
Hvis jeg siger:

- Toer uden – hvad tænker I så?
- Store, stærke damer, lyder det i kor. – Samarbejde, og så er det sjovt.
- Når den flyver, er der intet bedre, siger Anne Dsane Andersen

Mad og sødt
- Vi kan godt lide MAD, siger Anne og Lærke samtidig. - Jeg er vegetar, men vi er ej kostforagtere. Og hvis det er sådan, at vi får serveret noget mad, hvor jeg er i tvivl, om der er kød i, så smager Anne på det for mig. Hun er nærmest en slags mundskænk, smiler Lærke.
– Det søde – tja, vi er meget glade  for lakrids, og vi skal altid have lakrids med på vores værelse, siger Anne.

Hobby efter træning
- Vi hækler, lyder det. - Vi er medlem af en hækleklub, hvor det er ropiger, der er med, siger Lærke og Anne. – Vi mødes engang imellem, og med i hækleklubben er blandt andet Rikke Quist, DSR, lillesøster til Rasmus, Veronika Karlsson, Bagsværd Roklub, og Helene Olsen, Lyngby Dameroklub.
Når vi mødes står den på hækling og kage, siger Lærke.
Dette svar får roinfos udsendte til at smile, for da jeg var i samme alder, selvom det er så lang tid siden, at man roede med træårer og i træbåd, og kvinderne roede 1000 meter, så var det i 1970´erne, at vi hæklede til den helt store guldmedalje. Det blev til mange sjaler, slumretæpper og veste i datidens skrigende farver.
- Hvad hækler I?
- Det er blandt andet uroer til babyer og andre sjove ting, fortæller Anne og Lærke.

Picture
Anne, tv. - er "mundskænk" for Lærke, der er vegetar. De to piger kender hinanden godt, efter at have været i samme båd på landsholdet i flere år. Ikke blot i 2X og 2-, men også i 4X-. Foto: Mette Bacher
Henvendt til Lærke, spørge roinfo til:

Annes vaner?
- Hun har styr på tingene. Anne er god til at sige: - Nu gør vi sådan eller sådan, og så er hun god til at skabe ro, fortæller Lærke.

… og hvad med:

Lærkes vaner?
- Hun kan godt lide en middagslur, og når vi ror ud til løb, skal hun have musik i ørerne, hvilket også gælder, hvis der skal løbes eller gås en tur, siger Anne.

Luzern?
- Det første, vi tænker på, når vi hører navnet: Luzern, er at vi skal et skridt videre.
Helst.
Vi har været i Luzern to gange tidligere, det var i dobbeltfirer i 2013 & 2014, men det gik ikke helt så godt, og derfor vil vi meget gerne videre denne gang. Vi ved, at der er 21 til start i toer uden, og er glade for, at vi begge tidligere har været der, for så kender vi jo alt til forholdene der.
Picture
Anne og Lærke har netop fået ny båd. Det er Mads Haubro, der er træner for dem. Foto Mette Bacher
Træningslejr?
- Vi håber på at ro så godt, at vi kan komme med i træningslejren i Völkermarkt i Østrig. Vi har ikke været der sammen tidligere. Men vi har jo hørt, at der er 30 grader, fladt vand, og fuldstændig stille.
Hvis vi skal med, så tager vi puslespil, bøger og lakridser med, og det må også føles rart at blive serviceret, så vi ikke skal tænke på rengøring og madlavning, mener Lærke.
- Træningslejren finder sted i perioden: 4/8-1/9, siger Anne

Bedste træningsprogram?
- Jeg kan godt lide 3 x 20 minutter i lavt tempo, siger Lærke
- Og jeg er mest til 6 x 40 sekunder, men synes også godt om, når vi har ”rebtræning”, siger Anne.
Rebtræning???
- Ja, det foregår sådan, at vi får bundet et reb om båden, så den bliver meget tung at ro på de første baner, og når vi så tager det af, kan man virkelig mærke farten. Det er en fin følelse, siger begge til roinfo.dk
Picture
Gode grund til smil. Det kører rigtig godt for Anne og Lærke i toer uden. Foto Mette Bacher
Forbilleder?
Lærke: - Der er mange, man ser op til, men vi er beviste om vores egne måder at gøre det godt på. Vi skal jo gøre det på vores helt egen måde.

Anne: - Vi har set video med englænderne, som er meget dygtige, men da vi begyndte at ro toer uden, måtte vi i starten spørge roerne i letvægtsfireren om flere ting, da de var de eneste, der også roede en-åres roning. Det kunne for eksempel være, hvor tit man skal skifte håndtag, og noget i den retning, siger Anne.

KVIK & DSR
De to sidste ord, relaterer de to klubber, Anne og Lærke er medlemmer af, og som i øvrigt er beliggende vis a vis i Strandvænget på Østerbro i København.

Anne Dsane Andersen, roede oprindeligt i Roklubben ÆGIR, men da hun flyttede til København, meldte hun sig ind i KVIK.
-Det er som at have en udvidet familie. Man får en ekstra familie i Roforeningen KVIK, og jeg er meget glad for, at det blev den klub. Den er god for mig, fortæller hun.

Lærke er fra Danske Studenters Roklub.
Jeg kan godt lide, at der er mange mennesker, og der er altid nogen til at hjælpe en. Jeg kan godt lide det hele ved DSR.
- Det bedste ved det hele er, at vores klubber respekterer, at vi ror sammen, og er velkomne
begge steder, lige meget, om vi skal træne sammen i KVIK – eller i DSR, slutter begge.

Roinfo ønsker Anne og Lærke, og hele det danske ro-landshold et stort held og lykke i Luzern, og håber på så flotte resultater, at det også udløser billetter til VM.

Picture
Faktaboks:

Navn: Anne Dsane Andersen
Klub: KVIK
22 år
Højde: 183 cm
Vægt: 80 kg
Begyndte at ro i 2006 i
Roklubben ÆGIR
Bedste resultater:
EM nr. 5 i 2- i 2015
WC2 nr. 5 i 2- i 2015
EM nr. 4 i 4X- i 2013
U23VM nr. 2 – i 2013


Picture
Faktaboks:

Navn: Lærke Berg Rasmussen
Klub: DSR
21 år
Højde: 187 cm
Vægt: 75 kg
Begyndte at ro i 2011 i
Danske Studenters Roklub
Bedste resultater:
EM nr. 5 i 2- i 2015
WC2 nr. 5 i 2- i 2015
EM nr. 4 i 4X- i 2013
U23VM nr. 2 – i 2013



 

0 Comments



Leave a Reply.

    Picture

    Kaproning

    RSS-feed

    Arkiv

    Januar 2023
    December 2022
    November 2022
    Oktober 2022
    September 2022
    August 2022
    Juli 2022
    Juni 2022
    Maj 2022
    April 2022
    Marts 2022
    December 2021
    November 2021
    Oktober 2021
    September 2021
    August 2021
    Juli 2021
    Juni 2021
    Maj 2021
    April 2021
    Marts 2021
    Februar 2021
    Januar 2021
    December 2020
    November 2020
    Oktober 2020
    September 2020
    August 2020
    Juli 2020
    Juni 2020
    Maj 2020
    April 2020
    Marts 2020
    Februar 2020
    Januar 2020
    December 2019
    November 2019
    September 2019
    August 2019
    Juli 2019
    Juni 2019
    Maj 2019
    November 2018
    Oktober 2018
    September 2018
    August 2018
    Juli 2018
    Juni 2018
    Maj 2018
    April 2018
    Januar 2018
    December 2017
    November 2017
    Oktober 2017
    September 2017
    August 2017
    Juli 2017
    Juni 2017
    Maj 2017
    April 2017
    Marts 2017
    Januar 2017
    December 2016
    November 2016
    Oktober 2016
    September 2016
    August 2016
    Juli 2016
    Juni 2016
    Maj 2016
    April 2016
    Januar 2016
    December 2015
    November 2015
    Oktober 2015
    September 2015
    August 2015
    Juli 2015
    Juni 2015
    Maj 2015
    April 2015
    November 2014
    Oktober 2014
    September 2014
    August 2014
    Juli 2014
    Juni 2014
    Maj 2014
    April 2014
    Marts 2014
    Januar 2014

    Optaktsartikler og reportager fra danske og internationale regattaer mm.

    Kategorier

    Alle

    RSS-feed

Mette Bacher
T: 61 73 43 08
E: info@bachers.dk
Leif Thygesen
T: 21 48 27 60
E: lthygesen@youmail.dk
Copyright© Roinfo.dk