Tekst og foto Jesper Iversen, Holbæk Roklub.
Så kom dagen med Touren i baghaven.
Da jeg så ruten til anden etape af Tour De France på Dansk grund, var jeg overhovedet ikke tvivl om, at jeg gerne ville ligge ved Munkholm Broen i en coastalsculler.
Den forkromede plan var en båd med røde prikker og jeg iført en matchende trøje. Trøje og de røde prikker nåede jeg ikke grundet lidt for megen travlhed i firmaet inden en uges ferie op til Touren.
Da vejr portalerne endelig fik time til time udsigt, kunne jeg på vindretning og styrke se, at det nok skulle kunne lade sige gøre.
Dagens udsigt lød på 5-6 sek./m. fra sydvest. En ting er udsigten, noget andet er hvordan det blæser på fjorden. Og det hænger ikke altid sammen.
Ud af fjorden kom vinden agter med 5 sek./m. i middelvind og 10 i spidsen. Det resulterede i hvad jeg bedst kan sammenligne med en gang jitterbug roning.