Roinfo.dk
  • Forside
  • Diverse nyheder
  • Kaproning
  • Coastal
  • Motionsturneringen
    • Stillingen
    • Information
    • Arkiv
    • Foto
  • LDK
  • Ergo
  • Kalender
    • Roarrangementer 2026
  • Facts
    • Danske Roklubber
    • Både
    • Om os

Venø Rundt 2026 blev en uforglemmelig succeshistorie

17/6/2026

0 Comments

 
Billede
Natur, fællesskab og 2.375 kilometer i årerne.
 
Trods en dyster vejrudsigt endte Venø Rundt The "Not a Race" 2026 med at blive en sand solskinshistorie. Med 24 deltagende klubber, masser af nye ansigter og en imponerende debut til et nyt fællesstart-koncept, blev de 25 kilometer omkring Venø præcis det kysteventyr, som arrangørerne havde håbet på.

Af Peter Baastrup/Struer Roklub
Siden 1981 har Venø Rundt samlet roere til det traditionsrige kysteventyr. Trækker man corona-afbrydelserne fra, kunne stævnet i år fejre sit 45-års jubilæum, og det blev gjort med manér. Hele 43 både og 95 friske roere og kajakroere stævnede ud på Limfjorden. Tilsammen tilbagelagde deltagerne imponerende 2.375 kilometer i det omskiftelige vestjyske farvand.
Selvom nogle valgte de kortere ruter til Venø Vest, Venø Havn eller færgen, lykkedes det for næsten alle både at gennemføre hele turen rundt om øen. En fabelagtig præstation af alle mand!

Read More
0 Comments

Sved‑på‑panden‑roning 2026

9/6/2026

0 Comments

 
Billede
På en smuk sommeraften med sol ved Sydhavnen var der gode muligheder for at lege lidt med modlysbilleder
Udfordring, pleje af konkurrencegenet og hygge

Tekst og foto Leif Thygesen

Ser man på Sved‑på‑panden‑ronings hjemmeside, kan man konstatere, at det ældste resultatarkiv, der findes på siden, er fra 2007. Ifølge en pålidelig kilde – Søren Uldall – blev der dog roet Sved‑på‑panden‑roning (SPP‑roning) første gang i 1995. Arrangementet blev søsat af blandt andre Michael Kassow.
Konceptet er lige så genialt, som det er enkelt: Mød op inden for en given tidsramme, ro jeres distance så hurtigt som muligt, og ved hjælp af handicaps kan man se, hvordan man har klaret sig i forhold til de øvrige hold. Man samler point til en turnering, og når året er gået, kan man kåre de uofficielle Københavnsmestre i inrigger‑ og coastalroning. SPP‑roning er, som årene er gået, blevet en fast og populær del af roaktiviteten i hovedstaden – nok hjulpet godt på vej af geografien, hvor mange roklubber er placeret på et forholdsvis lille område i Storkøbenhavn.

Read More
0 Comments

Nyborg Roklub gjorde det igen…

7/6/2026

1 Comment

 
Billede
leverede en førsteklasses regatta

Tekst og foto Leif Thygesen
Det var nummer fire i rækken, og endnu en gang overgik nyborgenserne sig selv. Fire gange er roere fra nær og fjern taget til den fynske by for at deltage i Nyborg Harbour Race, og fire gange er ingen taget skuffet hjem fra den gamle færgeby. Det blev en regatta af absolut topklasse, hvor tingene bare fungerede, hvor der var tænkt over detaljerne, og hvor alle de frivillige arbejdede for den samme sag – at give gæsterne den bedst mulige oplevelse.
Informationsmøderne er velforberedte, og de illustrationer, der bruges undervejs, er nu også levende. Der blev klappet, da regattaleder Brian eR Sørensen fortalte, hvor man måtte varme op, og bådene på lysbilledet pludselig begyndte at bevæge sig for at vise, hvor opvarmningen måtte foregå.
Brian er i besiddelse af en god portion humor, og det fornægter sig ikke, når de tørre, kedelige facts, der er nødvendige at give inden løbet, præsenteres. Det bliver gjort, så det er underholdende – en præsentation af høj klasse. Undervejs blev informationen om formiddagen flere gange afbrudt af spontane klapsalver og latterudbrud. Jo, Brian er i sit es, og det mærkes. Brian havde fortjent at et af de guldkonfettirør, der blev fyret af under medaljeoverrækkelserne, var blevet fyret af efter informationsmødet.

Read More
1 Comment

Det er fynsk, festligt og fornøjeligt

4/6/2026

0 Comments

 
Billede
Nyborg Roklub er vært for det fjerde Nyborg Harbour Race 6. juni 2026. Arkivfoto Leif Thygesen
Nyborg Harbour Race lørdag den 6. juni 2026

Af Leif Thygesen 

Når man som Signaturen er falleret langdistancekaproer, vækker det stærke minder, når man kaster et blik ned over tilmeldingslisten til Nyborg Harbour Race 6. juni 2026. Det vrimler med velkendte navne fra dengang, hvor langdistancekaproerne rejste rundt i landet og fem gange om året mødtes for at hygge, drille/psyke hinanden og – nå ja – ro langdistancekaproning i den legendariske Langdistanceturnering.
På tilmeldingslisten finder man en perlerække af langdistancerokoryfæer som: Christian Petersen, ASR, Ulrik Ralfkjær, KR, Kasper Aagaard, ASR, Bent Bøgh Pedersen, Middelfart, Hardy Olesen, Middelfart, René Hansen, Viking, Ib Bruun, Viking, Kenny Andersen, KR, Mads Peter Andersen, KR, Mikkel Schmidt, KR, Niels Iversen, Aarhus Roklub, Linda Kærgaard Nielsen, Horsens Roklub, Ulla Jacobsen, KVIK og flere andre.
Men det var dengang. Langdistanceturneringen lukkede i 2019, men til gengæld har Sved-på-panden-roning i København, Klintløbet og Nyborg Harbour Race vokset sig store og levedygtige, og som det fremgår af ovenstående liste, er mange af de garvede langdistancekaproere still going strong.

Read More
0 Comments

Aarhus Venskabsmatch - ÅVM 2025

1/9/2025

0 Comments

 
Billede
ASR Master Mix rundt om vendebøjen
Af Nikolaj Jes Petersen. Foto ASR
I alt var 28 roere i ni både tilmeldt. De repræsenterede de fire Østjyske klubber Aarhus Studenter Roklub, Aarhus Roklub, Egå Rosport og Horsens Roklub. Grundet vejrudsigten valgte den ene roer fra Aarhus Roklub at melde fra på forhånd. Alle de fem forskellige bådtyper var dog stadig repræsenteret da starten gik og de blev sendt ud på tre omgange af fire kilometer.

Read More
0 Comments

Invitation til Århus Venskabsmatch for inrigger og coastal

25/8/2025

0 Comments

 
Billede
Arkivfoto
Af Leif Thygesen
En fast tradition i Aarhus nærmer sig – Aarhus Venskabsmatch. I år roes regattaen torsdag den 28. august.
Se invitationen neden stående. Bemærk hvis I vil deltage er der tilmelding senest tirsdag den 26. august.
 
Invitation
ASR arrangerer igen i år Århus Venskabsmatch (ÅVM) - en hyggelig og hård dyst på ca. 12 km, hvor alle roklubber er velkomne til at være med. ÅVM vil i år finde sted torsdag den 28. august. Der roes fra Træskibshavnen og nordpå med en eller flere vendepunkter, og tidtagning som korrigeres for besætningens køn, alder og kanindeltagere samt bådtype (2’er, 4’er indrigger og coastal kan deltage). Det er altså intet krav, at man har flere sæsoners erfaring: Alle unge, ældre, kaniner, hurtige, langsomme osv. er velkomne!
Tilmelding af både og mad skal ske til Nikolaj på [email protected] senest tirsdag den 26. august kl. 19.
For tilmelding af både angives klubnavn, holdnavn, bådtype (inrigger/coastal), antal (1/2/3/5), cox (navn, årgang, kanin), roer 1-5 (navn, årgang, kanin). Der vil være et startgebyr på 50 kr. pr. båd. Undersøg evt. muligheden for bådlån i en af Århus-klubberne, hvis I kommer udenbys fra.

Read More
0 Comments

Klinteløbet - Danmarks mest fascinerende ro-event

4/8/2025

0 Comments

 
Af: Mette Bacher

Der er ingen tvivl. Klinteløbet, arrangeret af Roklubben Stevns, er helt klart Danmarks flotteste og mest fascinerende ro-event, hvor deltagerne ikke kun kæmper om de eftertragtede medaljer og gode tider, men hvor der også kan være tid til at nyde det fascinerende scenarie, som Stevns Klint byder på.
Billede
Seje roere fra Roklubben Viking i Faxe, der altid napper en 25 kilometers udfordring - og hvor de dagen forinden har roet den lange vej fra Faxe til Stevns - og efter endt dåd ros der retur til Faxe Ladeplads. Imponerende. Foto Mette Bacher

Read More
0 Comments

Københavnskredsens SPP efter fire runder - læs mere her

19/6/2025

0 Comments

 
Af: Mette Bacher -

Københavnskredsens populære aktivitet: Sved på Panden - i daglig tale kaldet SPP - har haft et forrygende forår med mange deltagere i henholdsvis inriggere og coastals. 
De otte runder finder sted på skift mellem Hellerup Dameroklub v. Øresund, og Bryggens Roklub i Københavns Sydhavn. Og det hele slutter  med en middag og præmieoverrækkelser i en af de store roklubber i København. Det sker den 5. september - men nu er der dømt sommerpause i juli måned, og 2. halvleg finder sted fra begyndelsen af august med fire runder. Roinfo var med, da 4. runde løb af stabelen i Sydhavnen. Det kom der en række billeder ud af.
Billede

Read More
0 Comments

Nyborg Harbour Race - et fantastisk flot arrangement

10/6/2025

0 Comments

 
Af: Mette Bacher

Mon de har fået armene ned i Nyborg Roklub?
De kan med sindsro læne sig tilbage, klappe hinanden på skuldrene og sige i kor: Well Done!

Brian Sørensen og Co. har gjort det igen. Serveret en fantastisk flot lørdag for alle de mange deltagere, der havde meldt sig til i enten coastal, inrigger - eller begge dele til Nyborg Harbour Race.
Der stod et stort hold hjælpere klar til at modtage deltagere og bådtrailerne, der blev guidet på plads. Alle blev modtaget på en positiv måde, og derfor var der på forhånd lagt op til en storstilet dag i Nyborg.
Billede
På vej ud på et oprørt hav. Foto Mette Bacher

Read More
0 Comments

Det boomer lørdag ved Nyborg Harbour Race

6/6/2025

0 Comments

 
Af: Mette Bacher

Regattaen: Nyborg Harbour Race er opfundet af den lokale roklubs formand, Brian Sørensen. Det skulle være et arrangement for både inriggere og coastals, og et mix fra langdistancekaproningstiden, hvor man roede hhv. 10 eller 25 kilometer i inriggere, og coastalregattaerne, hvor der ros 4 kilometer.
Sørensen fik søsat sin regatta i 2023, og allerede her var det et tilløbsstykke og der var stor interesse om det. I 2024 kom flere med, og denne gang er det helt overvældende, så stor interessen er. Især 2-åres inrigger og C2X er særdeles velbesøgte. 

Billede
Glimt fra Nyborg Harbour Race 2024. Arkivfoto: Leif Thygesen

Read More
0 Comments
<<Previous
    Billede

    LDK

    Artikler om langdistancekaproning

    Arkiver

    Juni 2026
    September 2025
    August 2025
    Juni 2025
    Maj 2025
    September 2024
    August 2024
    Juli 2024
    Juni 2024
    Maj 2024
    April 2024
    Februar 2024
    September 2023
    August 2023
    Juni 2023
    Maj 2023
    Januar 2023
    Oktober 2022
    September 2022
    August 2022
    Maj 2022
    April 2022
    September 2021
    August 2021
    Juni 2021

    Kategorier

    Alle

    RSS-feed

Mette Bacher
T: 61 73 43 08
E: [email protected]
Leif Thygesen
T: 21 48 27 60
E: [email protected]
Copyright© Roinfo.dk