Roinfo.dk
  • Forside
  • Diverse nyheder
  • Kaproning
  • Coastal
  • Motionsturneringen
    • Stillingen
    • Information
    • Arkiv
    • Foto
  • LDK
  • Ergo
  • Kalender
    • Roarrangementer 2026
  • Facts
    • Danske Roklubber
    • Både
    • Om os

Forrygende flot dag med Klintløbet på Stevns

3/8/2026

3 Comments

 
Af: Mette Bacher

Da Klintløbet på Stevns lørdag blev afholdt for 5. gang, kunne arrangørerne glæde sig over at arrangementet havde deltagerrekord - og sørme også var blevet international. Flere klubber deltog for første gang på vandet ud for den fascinerende klint, der danner en smuk baggrund på hele ruten.
Billede
Helsingborg Roddklubbs: 1. Johan Nilsson, '89 2. Henrik Bruhn '96 . Foto Mette Bacher
Og to svenske roere havde taget turen fra Helsingborg for at være med i coastal-2X. Helsingborgs dygtige roere tager gerne til danske regattaer for at deltage, og selvom de altid viser stor klasse, så får de god konkurrence af flere danske deltagere.

Read More
3 Comments

Århus Venskabsmatch for inrigger og coastal 2026

2/8/2026

0 Comments

 
Billede
ASR inviterer igen i år til Århus Venskabsmatch.
ASR inviterer igen i år til Århus Venskabsmatch. Den første håndfuld både er allerede tilmeldt, herunder en båd fra Roforeningen KVIK som kommer for at tage revanche.

ASR arrangerer igen i år Århus Venskabsmatch (ÅVM) - en hyggelig og hård dyst på ca. 12 km, hvor alle roklubber er velkomne til at være med. ÅVM vil i år finde sted torsdag den 27. august. Der roes fra Træskibshavnen og nordpå med flere vendepunkter, og tidtagning som korrigeres for besætningens køn, alder og kanindeltagere samt bådtype (2’er, 4’er indrigger og coastal kan deltage). Det er altså intet krav, at man har flere sæsoners erfaring: Alle unge, ældre, kaniner, hurtige, langsomme osv. er velkomne!

Read More
0 Comments

Deltagerrekord ved lørdagens Ro-klintløb

30/7/2026

0 Comments

 
Af: Mette Bacher
Der er lagt op til en flot lørdag ved Rødvig, hvor Stevns Klint danner en smuk og fascinerende baggrund for roernes anstrengelser i årets Klintløb.
Denne gang sættes der deltagerrekord, idet 22 klubber sender 111 roere, der fordeles ud på 35 hold på vandet. Særligt glædeligt er det, at vores svenske venner fra Helsingborg Roddklubb møder frem i coastal-2X.
Billede
Roklubben Viking er selvfølgelig på plads, når det går løs lørdag. Foto Mette Bacher

Read More
0 Comments

Klintløbet - DK´s smukkeste ro-event er lige om hjørnet

17/7/2026

0 Comments

 
Af: Mette Bacher

Det er uden tvivl Danmarks smukkeste og mest fascinerende ro-event, som tiltrækker roere fra nær og fjern, og om ganske få dage slutter tilmeldingsfristen, den 21. juli, klokken 12.00.
Billede
En flot baggrundskulisse med Højerup Kirke, der knejser sig over klinten. Foto Mette Bacher
Klintløbet finder sted, den 1. august, hvor deltagerne bydes på det flotteste ro-område, man kan tænke sig.

Read More
0 Comments

Venø Rundt 2026 blev en uforglemmelig succeshistorie

17/6/2026

0 Comments

 
Billede
Natur, fællesskab og 2.375 kilometer i årerne.
 
Trods en dyster vejrudsigt endte Venø Rundt The "Not a Race" 2026 med at blive en sand solskinshistorie. Med 24 deltagende klubber, masser af nye ansigter og en imponerende debut til et nyt fællesstart-koncept, blev de 25 kilometer omkring Venø præcis det kysteventyr, som arrangørerne havde håbet på.

Af Peter Baastrup/Struer Roklub
Siden 1981 har Venø Rundt samlet roere til det traditionsrige kysteventyr. Trækker man corona-afbrydelserne fra, kunne stævnet i år fejre sit 45-års jubilæum, og det blev gjort med manér. Hele 43 både og 95 friske roere og kajakroere stævnede ud på Limfjorden. Tilsammen tilbagelagde deltagerne imponerende 2.375 kilometer i det omskiftelige vestjyske farvand.
Selvom nogle valgte de kortere ruter til Venø Vest, Venø Havn eller færgen, lykkedes det for næsten alle både at gennemføre hele turen rundt om øen. En fabelagtig præstation af alle mand!

Read More
0 Comments

Sved‑på‑panden‑roning 2026

9/6/2026

0 Comments

 
Billede
På en smuk sommeraften med sol ved Sydhavnen var der gode muligheder for at lege lidt med modlysbilleder
Udfordring, pleje af konkurrencegenet og hygge

Tekst og foto Leif Thygesen

Ser man på Sved‑på‑panden‑ronings hjemmeside, kan man konstatere, at det ældste resultatarkiv, der findes på siden, er fra 2007. Ifølge en pålidelig kilde – Søren Uldall – blev der dog roet Sved‑på‑panden‑roning (SPP‑roning) første gang i 1995. Arrangementet blev søsat af blandt andre Michael Kassow.
Konceptet er lige så genialt, som det er enkelt: Mød op inden for en given tidsramme, ro jeres distance så hurtigt som muligt, og ved hjælp af handicaps kan man se, hvordan man har klaret sig i forhold til de øvrige hold. Man samler point til en turnering, og når året er gået, kan man kåre de uofficielle Københavnsmestre i inrigger‑ og coastalroning. SPP‑roning er, som årene er gået, blevet en fast og populær del af roaktiviteten i hovedstaden – nok hjulpet godt på vej af geografien, hvor mange roklubber er placeret på et forholdsvis lille område i Storkøbenhavn.

Read More
0 Comments

Nyborg Roklub gjorde det igen…

7/6/2026

1 Comment

 
Billede
leverede en førsteklasses regatta

Tekst og foto Leif Thygesen
Det var nummer fire i rækken, og endnu en gang overgik nyborgenserne sig selv. Fire gange er roere fra nær og fjern taget til den fynske by for at deltage i Nyborg Harbour Race, og fire gange er ingen taget skuffet hjem fra den gamle færgeby. Det blev en regatta af absolut topklasse, hvor tingene bare fungerede, hvor der var tænkt over detaljerne, og hvor alle de frivillige arbejdede for den samme sag – at give gæsterne den bedst mulige oplevelse.
Informationsmøderne er velforberedte, og de illustrationer, der bruges undervejs, er nu også levende. Der blev klappet, da regattaleder Brian eR Sørensen fortalte, hvor man måtte varme op, og bådene på lysbilledet pludselig begyndte at bevæge sig for at vise, hvor opvarmningen måtte foregå.
Brian er i besiddelse af en god portion humor, og det fornægter sig ikke, når de tørre, kedelige facts, der er nødvendige at give inden løbet, præsenteres. Det bliver gjort, så det er underholdende – en præsentation af høj klasse. Undervejs blev informationen om formiddagen flere gange afbrudt af spontane klapsalver og latterudbrud. Jo, Brian er i sit es, og det mærkes. Brian havde fortjent at et af de guldkonfettirør, der blev fyret af under medaljeoverrækkelserne, var blevet fyret af efter informationsmødet.

Read More
1 Comment

Det er fynsk, festligt og fornøjeligt

4/6/2026

0 Comments

 
Billede
Nyborg Roklub er vært for det fjerde Nyborg Harbour Race 6. juni 2026. Arkivfoto Leif Thygesen
Nyborg Harbour Race lørdag den 6. juni 2026

Af Leif Thygesen 

Når man som Signaturen er falleret langdistancekaproer, vækker det stærke minder, når man kaster et blik ned over tilmeldingslisten til Nyborg Harbour Race 6. juni 2026. Det vrimler med velkendte navne fra dengang, hvor langdistancekaproerne rejste rundt i landet og fem gange om året mødtes for at hygge, drille/psyke hinanden og – nå ja – ro langdistancekaproning i den legendariske Langdistanceturnering.
På tilmeldingslisten finder man en perlerække af langdistancerokoryfæer som: Christian Petersen, ASR, Ulrik Ralfkjær, KR, Kasper Aagaard, ASR, Bent Bøgh Pedersen, Middelfart, Hardy Olesen, Middelfart, René Hansen, Viking, Ib Bruun, Viking, Kenny Andersen, KR, Mads Peter Andersen, KR, Mikkel Schmidt, KR, Niels Iversen, Aarhus Roklub, Linda Kærgaard Nielsen, Horsens Roklub, Ulla Jacobsen, KVIK og flere andre.
Men det var dengang. Langdistanceturneringen lukkede i 2019, men til gengæld har Sved-på-panden-roning i København, Klintløbet og Nyborg Harbour Race vokset sig store og levedygtige, og som det fremgår af ovenstående liste, er mange af de garvede langdistancekaproere still going strong.

Read More
0 Comments

Aarhus Venskabsmatch - ÅVM 2025

1/9/2025

0 Comments

 
Billede
ASR Master Mix rundt om vendebøjen
Af Nikolaj Jes Petersen. Foto ASR
I alt var 28 roere i ni både tilmeldt. De repræsenterede de fire Østjyske klubber Aarhus Studenter Roklub, Aarhus Roklub, Egå Rosport og Horsens Roklub. Grundet vejrudsigten valgte den ene roer fra Aarhus Roklub at melde fra på forhånd. Alle de fem forskellige bådtyper var dog stadig repræsenteret da starten gik og de blev sendt ud på tre omgange af fire kilometer.

Read More
0 Comments

Invitation til Århus Venskabsmatch for inrigger og coastal

25/8/2025

0 Comments

 
Billede
Arkivfoto
Af Leif Thygesen
En fast tradition i Aarhus nærmer sig – Aarhus Venskabsmatch. I år roes regattaen torsdag den 28. august.
Se invitationen neden stående. Bemærk hvis I vil deltage er der tilmelding senest tirsdag den 26. august.
 
Invitation
ASR arrangerer igen i år Århus Venskabsmatch (ÅVM) - en hyggelig og hård dyst på ca. 12 km, hvor alle roklubber er velkomne til at være med. ÅVM vil i år finde sted torsdag den 28. august. Der roes fra Træskibshavnen og nordpå med en eller flere vendepunkter, og tidtagning som korrigeres for besætningens køn, alder og kanindeltagere samt bådtype (2’er, 4’er indrigger og coastal kan deltage). Det er altså intet krav, at man har flere sæsoners erfaring: Alle unge, ældre, kaniner, hurtige, langsomme osv. er velkomne!
Tilmelding af både og mad skal ske til Nikolaj på [email protected] senest tirsdag den 26. august kl. 19.
For tilmelding af både angives klubnavn, holdnavn, bådtype (inrigger/coastal), antal (1/2/3/5), cox (navn, årgang, kanin), roer 1-5 (navn, årgang, kanin). Der vil være et startgebyr på 50 kr. pr. båd. Undersøg evt. muligheden for bådlån i en af Århus-klubberne, hvis I kommer udenbys fra.

Read More
0 Comments
<<Previous
    Billede

    LDK

    Artikler om langdistancekaproning

    Arkiver

    August 2026
    Juli 2026
    Juni 2026
    September 2025
    August 2025
    Juni 2025
    Maj 2025
    September 2024
    August 2024
    Juli 2024
    Juni 2024
    Maj 2024
    April 2024
    Februar 2024
    September 2023
    August 2023
    Juni 2023
    Maj 2023
    Januar 2023
    Oktober 2022
    September 2022
    August 2022
    Maj 2022
    April 2022
    September 2021
    August 2021
    Juni 2021

    Kategorier

    Alle

    RSS-feed

Mette Bacher
T: 61 73 43 08
E: [email protected]
Leif Thygesen
T: 21 48 27 60
E: [email protected]
Copyright© Roinfo.dk