Roinfo.dk
  • Forside
  • Diverse nyheder
  • Kaproning
  • Coastal
  • Motionsturneringen
    • Stillingen
    • Information
    • Arkiv
    • Foto
  • LDK
  • Ergo
  • Kalender
    • Roarrangementer 25 & 26
    • Julekalender 2025
  • Facts
    • Danske Roklubber
    • Både
    • Om os

En beretning fra Skotland fra Loch Nees søen

28/9/2023

0 Comments

 
Billede
Fort Augustus – Loch Ness set mod øst
Da Nyborg Roklub mødte Nessie

​Tekst og foto Brian R. Sørensen, Nyborg Roklub

I 2017 startede "Rowtours" en regatta på den sagnomspundne sø "Loch Ness". Regattaen er stille og roligt vokset sig større og større og i 2023 deltog 100 både - og iblandt dem to fra Nyborg Roklub samt fire fra DSR.
Vi (Nyborg) ankom til Skotland via CPH til Edinburgh og herefter til Inverness med tog. To timers flyvetur og tre timers togtur så er du i Inverness. Der er andre måder, men det var vores valg.
Loch Ness er en sø alle har hørt om på grund af det uhyre som lever i søen. Uhyrets kælenavn er "Nessie" som betyder "pure" ren. Søen er 36 kilometer lang og på det dybeste sted 270 meter. Søen indeholder lige så meget vand som alle Englands søer til sammen, og kan indeholde hele jordens befolkning. Nessie er officielt spottet 1.126 gange til dato.
Billede
Før start – bådene gøres klar
Regattaen er meget veltilrettelagt og starter i en af enderne af søen præcis kl. 10.00 – hvilken ende bliver offentliggjort dagen før kl.12.00 alt efter vejret. Man ror i medvind. Hvilken båd man vil stille op i, er op til en selv - eneste krav er at den er "human powered".
Alle både starter samtidig, og det er megafedt. Vi havde lejet en dobbeltcoastal, C2x, af arrangørerne, og båden stod klar da vi ankom kl. 08:30 til Fort Augustus, som ligger i modsatte ende af byen Inverness. Inverness er byen der ligger ved udmundingen af Loch Ness søen. Det vil sige, vi roede fra vest til øst. Der var opsat telte med mulighed for morgenmad og kaffe/the. Efter den cirka tre timer lange rotur er der i modsatte ende også opsat telte med mulighed for spisning. Blandt andet helstegt pattegris, pølser og meget mere. Når du har gennemført løbet, får alle en Finisher t-shirt samt en medalje. Under løbet er der monteret en GPS tracker som registrerer din tid, som bliver offentliggjort på hjemmesiden. Der er ingen medaljer for nummer et, to og tre, man deltager mere for oplevelsen end resultatet, men man kan prøve at slå tidsrekorderne, som ligger på hjemmesiden. Trods det ror alle fuld gas - så det ud til - så det er lidt et langt ræs ned af søen.
Billede
Lige før start – 100 både starter samtidig
​En god start
I dette års udgave af regattaen startede vi i solskin og fuldstændig vindstille med omkring ti graders varme. Vandet var uden nogen form for bevægelse, så det var en meget skøn og smuk start. Søen og dens omgivelser er et meget smukt sted – Vi startede fra en helt øde på en mark, og vi glædede os til at prøve kræfter med de 33 kilometer. Cirka 30 minutter før start gik alle så småt på vandet, og det var også et vanvittigt smukt syn. Alle mulige slags både lå side om side og stemningen var god. Kl. 10.00 gik starten til sækkepibe musik og åreplask og tilråb fra publikum og diverse styrmænd i bådene. At ligge side om side de første kilometer var fedt, men efterhånden som kilometerne gik begyndte der at komme spredning i feltet. De store gamle træbåde med fast sæder er ikke så hurtige, men det var et smukt syn at se dem blive mindre og mindre i takt med, at vi roede. Søen er så lang at man ikke kan se den anden ende – det er lidt vildt. 
Billede
Sækkepibe før start – det kan noget
​Søen viste tænder og mødet med Nessie
Efter cirka femten kilometer begyndte søen at vise tænder. På det bredeste sted (2,7 kilometer) var der pæne bølger, og der begyndte det at være hårdt, fordi vi her skulle kæmpe med bølgerne. Vinden var ifølge vejrudsigten 4 m/s med vindstød af 6 m/s, men nu var der ikke læ af bakkerne i startenden mere. Det lignede nu mere den daglige roning på Storebælt - dog uden dønninger. Og det var her vi mødte Nessie - ikke visuelt - men i bagbords side med åren. Vi er helt sikre på, at vi ramte noget meget stort midt ude på søen - Nessie. Skræmmende.
​Efter nogle mindre kriser i bagdel og ryg begyndte vi at nærme os enden af søen, og dermed slutningen på regattaen. Det betød også roligere vand og vind, så vi fik nye kræfter. Vi lå og kæmpede med nogle andre både og jo færre pauser, jo mere kunne man komme foran - men det kostede jo også fart fordi vi manglede væske. Så der var mange overvejelser undervejs. Da vi ankom til ”Dores Beach” var vi trætte efter at have roet lige under tre timer – og det var dejligt igen at stå op. De mange frivillige hjalp til med at slæbe båden op, og så var der ellers dømt hygge. Utrolig afslappet atmosfære og venlige skotter, samt til lyden af sækkepibe musik fra en musiker, der stod på bredden og spillede imens folk kom trætte i mål - det kan noget. 
Billede
Afslutningen på regattaen – hygge i og foran teltet
​Flot placering
Vi sluttede som den bedste Mix C2x – DSR var bedste Woman C2x. Så det var meget godt.
Vi havde fået et lift til søen af to kvinder, der også var med i regattaen - begge hed Hazel så vi kaldte dem "the Hazels". De gav os et lift tilbage efter en overdådig middag samt en iskold fadøl i teltet, hvor vi hyggede os blandt skotter, tyskere, irer og DSR-roere.
Er du til en smuk rotur i verdensklasse omgivelser, samt en lille miniferie er ”Monster the Loch” en kanon oplevelse.
Prisen for deltagelse er 75 £ (650 kr. inkl. T-shirt og medalje) Early Bird 65 £
Leje af coastal C2x koster 300 £ (2570 kr.)
Fra Dóra og Brian i Nyborg Roklub lyder en klar anbefaling om at deltage, hvis denne historie lyder spændende. Hvis man bor i Inverness er der stor mulighed for shopping i deres mange butikker, som har åbent selv om søndagen.
Læs mere om Monster the Loch og se resultatlisten her: www.monstertheloch.com
Roinfo siger tak for flotte billeder og den sjove og spændende historie.
Billede
Inverness – byen der ligger ved udmundingen af Loch Ness
0 Comments



Leave a Reply.

    Billede

    LDK

    Artikler om langdistancekaproning

    Arkiver

    September 2025
    August 2025
    Juni 2025
    Maj 2025
    September 2024
    August 2024
    Juli 2024
    Juni 2024
    Maj 2024
    April 2024
    Februar 2024
    September 2023
    August 2023
    Juni 2023
    Maj 2023
    Januar 2023
    Oktober 2022
    September 2022
    August 2022
    Maj 2022
    April 2022
    September 2021
    August 2021
    Juni 2021

    Kategorier

    Alle

    RSS-feed

Mette Bacher
T: 61 73 43 08
E: [email protected]
Leif Thygesen
T: 21 48 27 60
E: [email protected]
Copyright© Roinfo.dk