Roinfo.dk
  • Forside
  • Diverse nyheder
  • Kaproning
  • Coastal
  • Motionsturneringen
    • Stillingen
    • Information
    • Arkiv
    • Foto
  • LDK
  • Ergo
  • Kalender
    • Roarrangementer 2026
  • Facts
    • Danske Roklubber
    • Både
    • Om os

Inrigger træningssamling i Vejle 2025

18/5/2025

0 Comments

 
Billede
Foto Birgit Bech Jensen
Af Leif Thygesen
Lørdag den 17. maj var der mulighed for at forbedre sin roteknik i inriggeren, da Vejle Roklub inviterede til træningssamling. Birgit Bech Jensen, Vejle Roklub, siger til roinfo:
Der var ti deltagere fra Strib, Rudkøbing, Marstal og Vejle.
Det var ikke så mange, som jeg havde håbet, men så var der god tid til følge bådene og optage film til grundig gennemgang i pausen.
Netop det at blive optaget på film og kunne se sig selv, var deltagerne begejstrede for, og der blev arbejdet i bådene med at forbedre sig efter filmvisningen. 
Deltagerne var på vandet i to træningspas, og der var frokost og filmgennemgang mellem de to.
Træningssamlingen er ment som en forberedelse til deltagelse i langdistancekaproningerne i Nyborg og Stevns.
Deltagerne fra Marstal og Rudkøbing forventer at deltage, og roerne fra Strib overvejer nu også at stille op.
Vejle Fjord viste sig fra sin gode side med høj sol og vind fra nord, som giver læ langs med nordsiden af fjorden.
Se flere billeder nedenstående

Read More
0 Comments

Forrygende sæsonstart for Københavnskredsens SPP

15/5/2025

0 Comments

 
Af: Mette Bacher

Københavnskredsens populære Sved-på-Panden fik en forrygende start mandag, da hele 40 hold gav den gas ved årets første runde ud for Hellerup Havn. 
Det er sådan, at turneringen har to værtsklubber, som på skift står for arrangementet. Denne gang lagde Hellerup Dameroklub for, hvor deltagerne boltrede sig på Øresund, og næste gang skal alle en tur i Sydhavnen, hvor det er Bryggens Roklub, der er vært. 
Øresund er i forvejen velbesøgt af optimistjoller, sejlbåde og havkajakker, men denne gang blandede roerne sig også godt, og det var et flot syn at stå ved Skovshoved og se de mange både nærme sig vendebøjen.
Billede
Det blev en flot aften v. Øresund, hvor rosporten blev præsenteret på fornemmeste vis ved Københavnskredsens SPP. Foto Mette Bacher

Read More
0 Comments

Københavnskredsen afrunder stor SPP-sæson

28/9/2024

0 Comments

 
Af. Mette Bacher

Forleden kunne Københavnskredsen runde endnu en flot sæson af med den populære SPP-turnering.
Det er blevet til 30 fine år med kredsens sikre kort, hvor det hele begyndte som en slags træ-til-træ-kaproning ud for Hellerup, og hvor præmierne de første år var sponsorgaver. Således vandt Roklubben Øresund cykelhjelme - som de året efter havde på hovedet i den næste turnering.
Da Københavnskredsen rundede sæson-2024 af var det med 100 deltagere til spisning og præmieoverrækkelse i Roforeningen KVIK.

Ved næstsidste runde, en hamrende hed september-aften i Københavns Sydhavn, lagde fotografen vejen forbi, og det kom der en række herlige billeder ud af.
Se dem HER

- og se i øvrigt SPPs informative hjemmeside med tilmeldinger og resultater gennem flere sæsoner: HER
Billede
Trods de mange udfordringer i Københavns Sydhavn med megen trafik, havde deltagerne deres eget at gå op i denne heftige augustaften. Foto Mette Bacher
0 Comments

Aarhus venskabs Match 2024 - en succes

5/9/2024

0 Comments

 
Billede
Coastalbådene gør klar til start.
Af Helene Mathilde Larsen
Aarhus Venskabs Match (ÅVM) blev igen i år en succes. I alt var ni både (30 roere) tilmeldt fra fem forskellige klubber, blandt andet havde en gammel ASR-roer taget sine klubkammerater med fra roforeningen KVIK. Alle fem bådtyper, både inrigger og coastal, var repræsenteret.
Vi kunne ikke have ønsket os bedre vejr: Solskin, vindstille og blikvand. Det gode vejr havde havnens andre brugere dog også spottet, og der var derfor en del trafik både i havnen og på havet, som roerne skulle være opmærksomme på og navigere udenom. Ved vendebøjen nær havnen stod tilskuerne på land klar til at heppe bådene rundt med både klap, pift og råb. Efter cirka en time på vandet kom roerne retur, og som noget nyt havde vi arrangeret aftensmad, som der blev taget godt af.

Read More
0 Comments

Århus Venskabs Match - ÅVM - 2024

27/8/2024

0 Comments

 
Billede
Arkivfoto
Af Leif Thygesen
Et fast ro-arragement i Aarhus i august måned har sidste rettidig tilmelding i dag tirsdag den 27. august. Der er tale om Århus Venskabs Match forkortet ÅVM. I invitationen til ÅVM skriver Aarhus Studenter Roklub (ASR):
ASR arrangerer igen i år Århus Venskabsmatch (ÅVM)- en hyggelig og hård dyst på cirka 12 kilometer, hvor alle roklubber er velkomne til at være med. ÅVM vil i år finde sted torsdag den 29. august.
Der roes fra Træskibshavnen og nordpå med en eller flere vendepunkter, og tidtagning som korrigeres for besætningens køn, alder og kanindeltagere samt bådtype (toer, firer inrigger og coastal kan deltage). Det er altså intet krav, at man har flere sæsoners erfaring: Alle unge, ældre, kaniner, hurtige, langsomme er velkomne! 

Read More
0 Comments

Lørdagens Klintløb sad lige i skabet - stor billedreportage

4/8/2024

0 Comments

 
Af: Mette Bacher

Roere fra nær og fjern, også fra klubber, vi ikke ser så meget til ved fællesarrangementer, mødte frem lørdag morgen ved Roklubben STEVNS i Rødvig. Der var lagt op til en meget flot dag langs Stevns Klint, som er Unesco Verdensarv. Stedet blev optaget på den fornemme liste i 2014, fordi det er det bedste sted i verden at opleve sporene fra den asteroide, der ramte Jorden for 66 millioner år siden.
Deltagerne kom fra følgende klubber: Skelskør, Stevns, Sorø, Marstal, Rudkøbing, Rønne, Nyborg, Svendborg, Vejle, Viking, Rødvig, Danske Studenters Roklub, Hellerup Dameroklub, Hellerup Roklub, Fredensborg, Stubbekøbing, Nivå og Birkerød

Langdistance-Klintløbet, hvor man kan ro enten 12,5 kilometer - eller hele 25 - har derfor også en fascinerende natur, hvor den lange klint danner en flot kulisse ved vandet, som for roerne er en smuk baggrund under løbet. Selve vendepunktet er neden for Højerup Gamle Kirke, et kendt vartegn på Stevns.

Billede
Klintløbet havde det hele: En stor skønhed med den fascinerende baggrund, lækkert vejr og flot roning. Foto Mette Bacher

Read More
0 Comments

Ærø rundt - aflyst

13/7/2024

0 Comments

 
Billede
Af Leif Thygesen
Langdistanckaproningen Ærø Rundt, der skulle være roet lørdag den 20. juli 2024, er ifølge Facebook-siden "Ærø Rundt" aflyst på grund af for få tilmeldte både.
Ifølge regattahæftet var der tilmeldt fire hold med roere fra Faaborg, Marstal, Odense, Roklubben Viking og Nyborg. Desværre var det ikke nok tilmeldinger til at gennemføre regattaen.
Det har dog ikke taget modet fra de brave Ærø-roere, og allerede nu er man i fuld gang med at planlægge næste års "Ærø-rundt".
"Vi har fået flere henvendelser om deltagelse, men problemet var, at det er for dyrt at få bådene til Ærø. Derfor arbejder vi på at få en coaster til at klare både- og roertransport næste år. Vi vil hyre en coaster, som vil ligge et centralt sted, og så kan man tage den til Ærø Rundt. Alternativt arbejder vi på at låne både i naboklubberne, og vi vil så sørge for, at bådene er på Ærø, så man bare skal transportere sig selv. Alt andet er jo klart og lige til at gå til, så vi kommer stærkt igen i 2025, siger Anne Haase, Marstal Roklub, til roinfo.
0 Comments

Stor tilslutning til ”nyt” Venø Rundt

12/6/2024

0 Comments

 
Af: Fritz Ganzhorn

Lørdag den 8. juni var 100 roere på vandet i regn og blæst til det ”nye” Venø Rundt med deltagelse af inriggere, coastal, kajak og surfski. Der var masser af gode præstationer på vandet og den gode Venø stemning varede til ud på natten.

Arrangørerne i Struer Roklub havde i vinters sat sig ned besluttet at vende udviklingen for det traditionelle Venø Rundt, som har haft vigende tilslutning de seneste år. Det blev til ny hjemmeside, åbning for flere bådtyper, en bedre organisation af løbet samt en ny branding med logo, t-shirts samt fokus på naturen, vandet og egen præstation ved at komme Venø Rundt og til Struer i Vestjylland.
Billede
På land igen. Gode rammer i Limfjordshuset. Foto Fritz Ganzhorn

Read More
0 Comments

Vellykket Nyborg Harbour Race version 2

9/6/2024

0 Comments

 
Billede
Vor Frue Kirke i Nyborg og Kiropraktorhuset i Den Gamle Toldbod (den gule bygning) var spektakulære kulisser til coastalroernes opvarmningsområde – og så havde Nyborg Roklub sørget for, at der var et par marsvin i området til stor underholdning for roerne. Foto Leif Thygesen
​Tekst og foto Leif Thygesen
Nyborg Harbour Race version 2 var go´. Så kort kan det beskrives, og det var ikke fordi Nyborg Harbour Race version 1 var dårlig. Man kan efter to regattaer konstatere, at en ny langdistanceklassiker er født. Tingene fungerer i Nyborg. På første sal er der kaffe, kage, hygge og service af fineste slags. Der holdes gode informative styrmandsmøder, hvor der også er tid til at give det hele et tvist af humor og afslappethed. Jo, det er konkurrence, men der er også tid til at have det sjovt og hyggeligt, inden man skal på vandet for at give den fuld gas efter bedste evne.
Man føler sig velkommen i Nyborg Roklub, og hjælpsomheden er stor. I år havde Nyborg Roklub så også skaffet en god del sponsorgaver til deltagerne. De blev uddelt ved lodtrækning og ikke efter ens placering i løbet. Alle havde mulighed for at komme hjem med en sponsorpræmie. 

Read More
0 Comments

Dobbelt op for Nyborg Harbour Race 2.0

4/6/2024

0 Comments

 
Billede
Arkivfoto Leif Thygesen
I alt 28 både til start
 
Af Leif Thygesen
I 2023 startede Nyborg Roklub ”Nyborg Harbour Race” udelukkende med inriggere. I år i version 2.0, lørdag den 8. juni 2024, tilbyder man også coastalløb – og det må siges at være en succes. I en tid hvor det ellers kan være svært at samle både til et coastal-arrangement, er der tilmeldt fjorten 2x coastal både til Nyborg Harbour Race. Læg hertil fjorten inriggere, og man når så op på nøjagtigt en fordobling af sidste års deltagerantal, hvor der var fjorten inriggere til start.
I inriggerafdelingen er det hovedsageligt lokale både fra Fyn & omegn, der præger tilmeldingerne, der er dog enkelte undtagelser i form af Køge, Horsens/Viking og Nakskov.
I coastalklassen er de tilmeldte hold lidt mere spredt rent geografisk med tilmeldinger fra blandt andre DSR, Bagsværd/Ringsted, Køge og Horsens.

Read More
0 Comments
<<Previous
Forward>>
    Billede

    LDK

    Artikler om langdistancekaproning

    Arkiver

    Juni 2026
    September 2025
    August 2025
    Juni 2025
    Maj 2025
    September 2024
    August 2024
    Juli 2024
    Juni 2024
    Maj 2024
    April 2024
    Februar 2024
    September 2023
    August 2023
    Juni 2023
    Maj 2023
    Januar 2023
    Oktober 2022
    September 2022
    August 2022
    Maj 2022
    April 2022
    September 2021
    August 2021
    Juni 2021

    Kategorier

    Alle

    RSS-feed

Mette Bacher
T: 61 73 43 08
E: [email protected]
Leif Thygesen
T: 21 48 27 60
E: [email protected]
Copyright© Roinfo.dk