Den kommende weekend byder på to store regattaer. Den ene, en velkendt en af slagsen, Ratzeburg Regattaen, der om to år fylder hele 60 flotte år. Danske roere har gennem hele den lange flotte periode valfartet til regattaen, der tidligere var blandt en af de mest velbesøgte og populære i Europa.
Ratzeburg Regattaen kom, i en periode, deltagermæssig set på hælene ved FISAs indførelse af World Cup-regattaerne, men efter to til tre års hård kamp med at få relanceret sig selv, lykkedes det atter at komme tilbage og blive en af de mest populære regattaer, om ikke andet så i det nordlige Tyskland. Tæt på Lübeck, og tæt på den danske grænse, indbyder regattaen i domkirkebyen til, at mange roere fra Skandinavien valfarter til den kønne by mellem de to søer.