Af Leif Thygesen
Juni måned synger på sidste vers og dermed er tiden inde til tredje indrapportering i 2022 i Motionsturneringen.
Signaturen håber, I har fået brugt de lyse timer til nogle gode lange roture. I sidste runde var vi ikke mindre end 47 deltagende klubber. Når vi op på 50 i denne runde? Kender I roere fra klubber, der ikke deltager i Motionsturneringen, må I meget gerne opfordre dem til at deltage. Der er en division, der passer til alle aktivitetsniveauer, og det vigtigste er at få den megen flotte ro-aktivitet i hele Danmark frem i lyset. På forhånd tak.
- antal roede kilometer siden 28. marts
- antal roere der har bidraget til kilometertallet
- gennemsnit
- evt. navn og antal kilometer den roer, der har roet flest kilometer i jeres klub
En nærmere vejledning findes på:
http://www.roinfo.dk/information1.html
Send også et par ord om jeres motionsroning og meget gerne et foto eller to. Oplysning om roede kilometer, antal roere, gennemsnit, ord og billeder sendes til [email protected] senest fredag den 8. juli.
Topscorerlisten
Der udarbejdes en Topscorerliste med de flittigste roere hver måned. Ønsker I at være med så send navn og antal kilometer på den roer, der ligger øverst på jeres kilometerliste.
For at jeres roere kan finde Motionsturneringen på roinfo.dk må I meget gerne gøre opmærksom på Motionsturneringen på jeres hjemmeside. På forsiden af roinfo.dk finder I et såkaldt RSS feed, brug det, så vil jeres hjemmeside altid være opdateret med seneste nyt fra roinfo.dk. I kan også nøjes med bare at lægge et link til roinfo.dk på jeres hjemmeside.