Med cirka 39 procent af stemmerne blev det billede nummer fire, Gitte Enghilds billede af landgang på Fanø, der blev vinder af roinfos afstemning om årets bedste romotionsbillede. Motivet med den friske vind i langtursflagene har tiltalt mange læsere, og så er det også et forholdsvist sjældent syn at se så mange inriggere på et foto. Vinderbilledet opfylder alle de kriterier, som roinfo opstillede for et godt robillede. Man kan se, at det er et robillede, der er mennesker på billedet, billedet fortæller en fin historie om langtursroning, og endelig er der en fin komposition i billedet. Der var forholdsvis klar afstand mellem nummer et, to og tre, til gengæld var der meget tæt kamp om fjerdepladsen, hvor kun en enkelt stemme skilte de to billeder. Nedenstående præsenterer vi vinderbillederne med kommentarer.