Roinfo.dk
  • Forside
  • Diverse nyheder
  • Kaproning
  • Coastal
  • Motionsturneringen
    • Stillingen
    • Information
    • Arkiv
    • Foto
  • LDK
  • Ergo
  • Kalender
    • Roarrangementer 2023
  • Facts
    • Danske Roklubber
    • Både
    • Om os

Motionsturneringen på stabil kurs

13/10/2021

0 Comments

 
Billede
Middelfart Roklub på tur til Tolo. Foto Susanne Grønnehave Mogensen
Af Leif Thygesen
Motionsturneringen 2021 er på stabil kurs. I sjette runde – september 2021 – er der kun små forskydninger i forhold til sidste runde. Største fremgang er på fem pladser, og største tilbagegang er på seks pladser, og så har hele elleve klubber opnået samme placering som i sidste runde. Det er aldrig før set i Motionsturneringens historie.
Stabilitet betyder også, at der roes godt til over hele landet. Alle roere, der deltager i Motionsturneringen, fortjener faktisk en flidspræmie. Samlet lyder resultatet på, at 3.981 roere fra 40 klubber har roet 1.341.061 kilometer, hvilket giver et gennemsnit på 336,865 km/roer. Det er det næstbedste resultat for september i de tretten år, som Motionsturneringen har eksisteret. Kun i 2016 var de danske roere mere flittige med et gennemsnit på 351,262 km/roer.
Billede
​I den bedste række er placeringerne fra nummer et til nummer otte - Egå Rosport, Randers Roklub, Horsens Roklub, Svendborg Roklub, Roklubben Gefion, Hellerup Dameroklub, Aalborg Dame Roklub og Kolding Roklub - den samme som sidst, og så har Hadsund og Vejle byttet plads, så Hadsund denne gang er nummer ni og Vejle nummer ti. 
Billede
Egå Rosport på tur til Fåborg 2021. Foto Annie Kaalby
Der er således ingen særlig grund til at dvæle ved forskydninger, så vi giver ordet til rapportørerne.
Anni Kaalby fra Egå Rosport skriver: ”I september var højdepunktet for mange en weekendtur til Fåborg, som var begunstiget af super flot sensommervejr”.
Fra Randers Roklub skriver Vibeke Christensen: ”September var en god måned med mange daglige ture. Vi havde en måneskinstur den 21 september, men månen kom lidt sent op over skyerne, så den så vi først, da vi var kommet hjem, det var lidt øv. Den varme chokolade var god og kagerne smagte godt. Struer Roklub havde inviteret til Løvfaldstur for Nordjysk netværk, godt gået af dem midt i nybyggeriet af deres nye klubhus som helt sikkert nok skal blive godt, når det er færdigt, det glæder vi os til at se til ”Venø rundt”. I den sammenhæng blev Tove Christensen fra Skive Roklub hædret med diplom og blomster for det store arbejde, hun har gjort i 40 år med at holde styr på udlejning af Furhytten. Stor tak til Tove her fra Randers Roklub”.
Gitte Enghild er Horsens Rapportør og har blandt andet noteret: ”September har budt på flere gange ekstremt højvande; det "provokerer" nogle horsensroere, så vi har fået udvidet vores rofarvand - midlertidigt. Andre har igen været udenbys - Nakskov - mens onsdagskafferoerne troligt møder op til kaffe med smurte rundstykker og ror cirka tolv kilometer. Ældstemand på 89, Carl Lomholdt, holder sig heller ikke tilbage – heller ikke på længere ture. Kaninerne har haft fremmed vand under kølen på kaninlangturen, som - traditionen tro - gik til Silkeborg/Ry; stor tilslutning og fint vejr”.
Ninna Larsen, Svendborg Roklub, rapporterer: Vi har på torsdag den 7. oktober sidste "ro og grill" arrangement for i år, men dagene bliver jo kortere og derfor disse ture også - afgang kl. 16.30. Til grillarrangementet er der foreløbig tilmeldt 30, men om lige så mange også skal på vandet, må vi se”.
Uffe Lau Sørensen fra Kolding glæder sig kort og godt: ”En meget flot september måned er slut, mange fine ture i godt vejr, dejligt”.
Fra Vejle beretter Jytte Vodstrup: ”September måned har været en måned med god roaktivitet i Vejle Roklub. Dels har vi jo en del dage haft rigtigt godt rovejr - og dels har den vejrmæssige mulighed for masser af roning fået de roere, som liiige manglede nogle få kilometer til et pænt rundt tal, godt ud af busken. Der har faktisk været en god langtursaktivitet her hos os i september måned. Vejle har været på langture: en tur til København med roning i blandt andet Københavns Havn og en tur fra Strib til Vejle, gennemført en dag med dejlig blikvand.
Billede
Struer Roklub er ved at bygge nyt klubhus. Foto Vibeke Christensen
Billede
Operaen i Svendborg. Svendborg Roklub var kulisse
Billede
Vejleroere i København september 2021. Foto Erik Vinkel
Billede
1. division
Også fin stabilitet i 1. division, men der er dog flere forskydninger end i Supermotionsligaen. Tre hold har samme placeringer som i sidste runde. Det drejer sig om Skanderborg Roklub på førstepladsen, Hvidovre Roklub på andenpladsen og Aarhus Roklub på fjerdepladsen.
Bryggens Roklub kan glæde sig over tre pladsers fremgang, hvilket betyder en plads i den næstbedste række som nummer ti. To pladsers fremgang er der til nummer tre,
Fredericia Roklub, og nummer seks, Middelfart Roklub.
En plads fremgang er der til nummer otte, Kolding Dame-Roklub, og nummer ni, Hellerup Roklub. I første division er det kun nummer fem, Strib Ro- og Kajakklub, der må konstatere tilbagegang. Tilbagegangen er dog kun på to pladser.
Og så er ordet ellers frit i 1. division:
Erik Jensen, Skanderborg Roklub konstaterer med tilfredshed: ”Der bliver virkelig roet til i år. Vi får et af de højeste kilometertal nogensinde i klubbens historie”.
Fra Fredericia Roklub skriver Torben H. Hansen i Steen Houborgs rapport - nu med billeder.
Billede
Bådedåb i Fredericia
Billede
Fredericia på langtur på Gudenåen
​Søndag den 4. september var der bådedåb i Fredericia Roklub. Vores fine nye kajak ”Møllebugten”, skulle døbes. Vi er nu så heldige at have seks kajakker udover alle vores andre bådtyper. Som det sig hør og bør, var der efter bådedåben et lille glas. Tusinde tak til Fynske Bank for det fine sponsorat.
Fredericia har også været på langtur i inrigger, turen gik fra Skanderborg til Randers ad Gudenåen. Det var en meget flot tur ad Åen, og efter at have krydset Mossø og Julsø ankom vi til Silkeborg Roklub, hvor vi blev indkvarteret i deres gæsteværelser. I Silkeborg skulle vi først gennem slusen, hvilket var en noget speciel oplevelse, inden det kunne gå videre ad Gudenåen, hvor dagens mål var Tange Roklub. Her overnattede vi på gulvet i klublokalet. Her havde vi en rigtig dejlig aften, hvor der ikke manglede hverken vådt eller tørt.
​Ved Tange Værket skulle bådene fragtes over land ved hjælp af nogle små bådvogne, og via en sliske kunne bådene glide ned til vandet igen. Vi var ved at være godt møre efter den megen roning, så da vi nåede Randers, steg humøret nogle grader (kunne næsten ikke være bedre). Men hvor er turen gennem Randers langs havnen og om til roklubben laaaang, når man tror roklubben lige er rundt om hjørnet. Stor tak til de respektive roklubber for en fantastisk modtagelse.
Fra Middelfart fortæller Klaus Scheffel: ”Så lakker sæsonen mod enden, og september har været kendetegnet ved god aktivitet. På tursiden har der for første gang været en klubtur til Tolo med otte deltagere fra os og fire fra DSR/Fåborg og en godt besøgt Ronettur med deltagelse af 33 roere fra ronet Syd, Synnejyske Ronet og Ronet Fyn. Desuden har vi afholdt vores årlige klubdag, hvor vi afvikler årlig klubkaproning i toåres inrigger med hold efter lodtrækning, retfærdigt men komplet uforudsigelig. I år har vi desuden taget hul på Coastal æraen, da vi har været heldige at få sponsoreret to dobbeltscullere fra Sydbank og Albanifonden”.
Billede
Bådedåb i Middelfart. Foto Susanne Grønnehave Mogensen
Billede
Middelfart på tur til Tolo. Foto Mogens Nielsen
Billede
Middelfart på tur til Tolo. Foto Susanne Grønnehave Mogensen
Rudkøbing Roklubs rapportør, Lone Skovbjerg, har noteret: Der har været nogle dage med dejligt sensommervejr.
Vi har haft besøg af Odense Roklub til hyggeligt samvær og rotur Strynø rundt. På vore klubaftener har vi de sidste to gange været seksten på vandet, det har været dejligt, og vejret har været flot. Vi håber oktober bliver mild, så vi kan slutte sæsonen med gode ture på vandet”.
Kolding Dame-Roklubs rapportør Jette Hvidtfeldt skriver: ”Så er sæsonen ved at gå på hæld - Aftenroning har færre lyse timer, til at ro kilometer hjem, og formiddagsroerne har oftere været ramt af blæst og regn”.
Billede
Solnedgang på en aftentur. Foto Lone Skovbjerg
Billede
Solnedgang ved Rudkøbing Roklub. Foto Lone Skovbjerg
Billede
Rudkøbing på tur. Foto Lone Skovbjerg
Billede
2. division
I 2. division er der kun en klub, der opnår samme placering som i sidste runde. Roforeningen KVIK – Skandinaviens ældste idrætsforening – er fortsat nummer to i 2. division.
Ellers er der kun tilbagegang for to klubber, nemlig Roklubben Viking, der rykker to pladser tilbage til tredjepladsen og nummer ti, Gråsten Ro- og Kajakklub, der rykker seks pladser tilbage.
Øvrige klubber kan glæde sig over fremgang. Det drejer sig om nummer et, Præstø Roklub, der er rykket fire pladser frem, nummer fire Nakskov Roklub, der er rykket to pladser frem, nummer fem, Københavns Roklub, der er rykket fem pladser frem, nummer seks, Roklubben Stevns, der er rykket en plads frem, nummer syv, Holbæk Roklub, der er rykket to pladser frem, nummer otte, Nivå Roklub, der er rykket fire pladser frem og nummer ni, Frederikssund Roklub, der er rykket to pladser frem.
Fra ”talerstolen” i 2. division:
Nakskov Roklubs rapportør, Leif Thygesen (det er også mig), meddeler: I Nakskov Roklub er det fortsat morgenroerne, der er fanebærere for aktiviteten. Tre gange om ugen mødes de gamle drenge og piger for at starte dagen på den helt rigtige måde med en frisk rotur på Nakskov Fjord. Ellers er der også fint gang i Einer Hansens All Stars (Hansen, Thygesen og Thygesen) GRIN (Gamle Roere i Nakskov), FNIS (Friske Nakskov Piger i Søen) og sidst men ikke mindst kajakroerne, der også bidrager positivt til aktiviteten i Nakskov Roklub.
Billede
Einer Hansen (forrest) og Michael Hansen klar til en frisk efterårstur på Nakskov Fjord. Foto Leif Thygesen
​Fra Københavns Roklub beretter Elisabeth Thieden:
Søndag den 12. september var der kanindåb i KR. Flere end 20 nye roere blev døbt af Kong Neptun alias Josefine Freltoft og fik roerbrev. Der har været stor interesse for medlemskab af KR især fra mange af de nye naboer fra de boligblokke, der er skudt op tæt ved roklubben. Mere end 80 har deltaget i et ro-instruktionskursus eller et mentorforløb ledet af instruktionschef Claus Jensen og rigtig mange erfarne instruktører. De har gjort et stort arbejde for at integrere nye roere over sommeren, og resultatet af anstrengelserne har været, at over 60 har meldt sig ind i KR i løbet af 2021.
Billede
Glade nydøbte KR roere Katrine Byrding og Bettina Vang. Foto Filippo Cadossi
​Langtur til Tolo. Traditionen tro var et hold KR-roere i Tolo. I år var vi 31 afsted. Ugen før vores ankomst var der Corona udbrud på Antonis Taverna, så der var hektisk stemning og megen travlhed på hotellet på grund af manglende personale. Vi havde dog en fantastisk tur med dejlige ture til Vivari, som billedet viser, til Nafplio, Vourlias Bugt og de andre kendte steder. En mindre gruppe brugte en rofridag til at tage et dags-cruise til Hydra – en skøn tur i Leonard Cohens fodspor.
Billede
KR-robåde i Vivari, Grækenland. Foto Michael Dietz
​Formiddagsroerne, 50+, har fejret, at Corona restriktionerne er ophævet med en dejlig fest med frokost. Frokosten blev indledt med en ”tour de chambre” hos de 6 roere i gruppen, som er flyttet ind på de nye holme ” Engholmene”, der er blevet naboer til KR. På den måde kunne vi danne os et indtryk af de nye boliger, som vi nu i flere år har roet forbi i byggefasen. Langs Engholmene er der gravet en kanal med en lille lystbådehavn i hver ende, således at vi nu også kan ro mod syd fra Tømmergraven igennem ”Kanal Grande” og ud i Havneløbet.
​
Mona Larsen, Gråsten Ro- og Kajakklub, har sendt nedenstående fotos og billedtekster:
Billede
En flok gæve roere fra syv forskellige roklubber var i forgangne weekend på den vanlige Skanderborg – Silkeborg – Skanderborg tur. Foto Mona Larsen
Billede
Søndagsrotur i Gråsten Ro- og Kajakklub sammen med to gæster fra Sønderborg Roklub. Kom forbi Gammel Gaf (ved Broagerland) hvor Flensborg Roklub har deres hytte. Foto Mona Larsen
Billede
​3. division
I 3. division er Næstved tilbage i Motionsturneringen og det som nyt tophold. Der er to pladsers fremgang til nummer to, Roskilde Roklub, og nummer tre, Roklubben Øresund. Hele seks klubber kan glæde sig over at være rykket en plads frem i forhold til sidst. Det drejer sig om nummer fem, Augustenborg Roklub, nummer seks, Aalborg Roklub, nummer syv, Jels Roklub, nummer otte, Høruphav Ro- og Kajakklub, nummer ni, Tolo Roklub, og nummer ti, Tønder Roklub. Tilbagegang er der i denne 
Billede
Bogense på tur på Alster med to tyske og to danske klubber. Bemærk båderullerne.
division kun for nummer fire, Bogense Ro- og Kajakklub, og tilbagegangen er begrænset til en plads.
Rapportørerne i 3. division fortæller:
Morten Thorving, Næstved Roklub, glæder sig over ”naboroning” og forklarer:
”De Sydsjællandske roklubber har haft stor succes med et koncept, vi kalder naboroning. Her mødes vi i de forskellige roklubber, og der bliver sat rohold på tværs af klubberne. Det er en stor succes, hvor der for det meste møder omkring 50 roere op. I september foregik det i Næstved og Vordingborg henholdsvis den 1. og 8. september. Begge dage var det virkelig fantastisk vejr. I Vordingborg fik vi en utrolig oplevelse med helt fladt vand  og den smukkeste solnedgang med Storstrømsbroen baggrunden. Det er den slags oplevelser enhver roer lever for”.
Billede
Næstved Roklub til naboroning i Vordingborg. Foto Morten Thorving
Billede
Solnedgang ved naboroning i Vordingborg. Foto Morten Thorving
Fra Aalborg skriver Jens Brandt:
”Det må siges at være en sløv sæson i Aalborg Roklub. Vi skal helt tilbage til 2003, for at finde en sæson, hvor der er roet færre kilometer”.
Søren Uldall, Tolo Roklub beretter:
”I skrivende stund den 10. oktober - sidder jeg på Hotel Taverna Romvi i ly for torden og regn. Efteråret er sat ind. Når solen ikke er fremme er her køligt på stranden.  Vi danske roere holder god gang i omsætningen, som sædvanlig. Stemningen er høj og hjertelig. God efterårssæson til de nordligere beliggende klubber”.
 
Tønder Roklub lukker døren i Motionsturneringen i denne runde. Men det er der en god forklaring på. Anders Gass skriver:
”Mojn Leif. Tønder Roklub har ingen nye data, idet grøden har gjort, at ingen robåde har kunne komme på vandet”.
 
To klubber er stået over i denne runder, det drejer sig om Humlebæk Roklub og Lyngby Dameroklub, men mon ikke begge klubber vender tilbage til sidste runde.
Apropos sidste runde så er der deadline for indberetning allerede den 5. november 2021 af administrative hensyn. Nummer et, to og tre skal inviteres til DFfRs Award Night i Københavns Roklub, så endnu en gang må Signaturen hundse med rapportørerne. Beklager.
lthygesen@youmail.dk

​
Motionsturneringen 6. runde 2021 stillingen her
Motionsturneringen 6. runde 2021 topscorerlisten her
0 Comments



Leave a Reply.

    Picture

    Motionsturneringen

    Stillingen og reportager fra Motionsturneringen mm.

    Picture
    Motionsturneringen på Facebook. Klik på logoet

    Arkiv

    Marts 2023
    Januar 2023
    November 2022
    Oktober 2022
    September 2022
    August 2022
    Juli 2022
    Juni 2022
    Maj 2022
    April 2022
    Marts 2022
    Januar 2022
    November 2021
    Oktober 2021
    September 2021
    August 2021
    Juli 2021
    Juni 2021
    Maj 2021
    April 2021
    Marts 2021
    Januar 2021
    November 2020
    Oktober 2020
    September 2020
    August 2020
    Juli 2020
    Juni 2020
    Maj 2020
    April 2020
    Januar 2020
    December 2019
    November 2019
    Oktober 2019
    September 2019
    August 2019
    Juli 2019
    Juni 2019
    Maj 2019
    April 2019
    Marts 2019
    Januar 2019
    December 2018
    November 2018
    Oktober 2018
    September 2018
    August 2018
    Juli 2018
    Juni 2018
    Maj 2018
    April 2018
    November 2017
    Oktober 2017
    September 2017
    August 2017
    Juli 2017
    Juni 2017
    Maj 2017
    April 2017
    Marts 2017
    November 2016
    Oktober 2016
    September 2016
    August 2016
    Juli 2016
    Juni 2016
    Maj 2016
    April 2016
    November 2015
    Oktober 2015
    September 2015
    August 2015
    Juli 2015
    Juni 2015
    Maj 2015
    April 2015
    November 2014
    Oktober 2014
    September 2014
    August 2014
    Juli 2014
    Juni 2014
    Maj 2014
    Januar 2014

    Kategorier

    Alle

    RSS-feed

Mette Bacher
T: 61 73 43 08
E: info@bachers.dk
Leif Thygesen
T: 21 48 27 60
E: lthygesen@youmail.dk
Copyright© Roinfo.dk