Roinfo.dk
  • Forside
  • Diverse nyheder
  • Kaproning
  • Coastal
  • Motionsturneringen
    • Stillingen
    • Information
    • Arkiv
    • Foto
  • LDK
  • Ergo
  • Kalender
    • Roarrangementer 2025
  • Facts
    • Danske Roklubber
    • Både
    • Om os

Motionsturneringen 4. runde

11/8/2016

0 Comments

 
Picture
Modtagelse af “Havhingsten”. Foto Klaus Scheffel.
Pokemon GO – go and jump
in the lake, nay Rowing GO

Af Leif Thygesen
Undskyld – jeg plejer at skrive på dansk - men i denne runde lyder overskriften nu bedre på engelsk - som ovenstående - i stedet for ”Pokemon GO – gå hjem og vug – næh Roning GO”. Og så til det som det drejer sig om.
En god del mennesker har lige nu meget travlt med - ved hjælp af deres telefon - at jage imaginære skyggevæsner rundt omkring i verdenen. Mens disse mennesker kæmper det bedste de har lært for at fange elektroniske spøgelser som Bulbasauer, Wartortle, Jigglypuff og hvad de forskellige Pokemon-figurer nu ellers hedder, så har de danske motionsroere en helt anden enkel tilgang til det med at bevæge sig i naturen: Der bliver roet og optjent roede kilometer. Og det gør de danske motionsroere rigtig godt – så godt, at der igen i denne måned sættes ny rekord for 4. runde. Det samlede resultat lyder på 4.635 roere fra 47 klubber har roet 1.122.130 kilometer. Det giver et gennemsnit på 242,099 km/roer. I forhold til den gamle rekord fra 2015 er det en forbedring på 13,107 km/roer eller cirka 5,7 procent.
Picture
Horsens Roklub på måneskinstur. Foto Gitte Enghild
​Det har været feriemåned, og det bærer resultatet præg af. Nogle klubber har virkelig fået roet og andre har holdt lidt pause fra årerne. Det betyder, at der er pænt store udsving i tabellen denne gang. Der er udsving fra 29 pladsers fremgang til 18 pladsers tilbagegang – og så har Motionsturneringen fået en ny duks i denne runde.
Picture
​Supermotionsligaen
Ny duks i Supermotionsligaen er Roklubben Furesø, der efter tre runder på andenpladsen endelig får vippet Randers af pinden. Men det er et tæt opgør mellem de to klubber, der er lige under to kilometers forskel i de to klubbers gennemsnit og to kilometer mere, det kan alle klare at ro, når man har en måned til det.
Randers Roklub har blandt andet brugt juli til en tur til Mellerup, hvor der blev serveret lagkage. En tur til Mellerup er altid en dejlig tur, skriver Vibeke Christensen fra Randers.
Picture
Randers Roklub på tur til Mellerup. Foto Bettina Staun
​Aalborg Dame Roklub er stadig fokuseret på at nå sæsonens store mål 100.000 kilometer i en sæson, hvor klubben fylder 100 år. Tredjepladsen i den bedste række forsvares med bravur. Flere medlemmer har været på langtur i løbet af måneden, fortæller Lone Thrysøe Larsen, fra det nordjyske.
Vi bliver ved Limfjorden, men rykker lidt mod sydvest til Nykøbing Mors, hvor morsingboerne er kommet rigtig godt i gang og belønnes med en fremgang på fire pladser til fjerdepladsen.
Vejle Roklub er rykket en enkelt plads tilbage, men der er fortsat fuld gang i aktiviteten i den østjysk klub. Vejle har hvert år gang i projekt ”Jyllands Østkyst”, hvor det gælder om at ro langs med Jyllands Østkyst – inklusiv fjorde fra grænsen til Skagen. En uge om året er der afsat. Sidste år lykkedes det ikke at ro en eneste kilometer på grund af dårligt vejr, men i år nåede man til HEI Rosport i Egå. Rapportør fra Vejle er Jytte Vodstrup.
Picture
Vejle Roklub er nået til Århus i ”projekt Jyllands østkyst”. Foto Kirsten Lauridsen
​For Hellerup Roklub er det status quo på sjettepladsen, mens Svendborg rykker to pladser tilbage til syvendepladsen. ”Netop som man synes, der er kommet gang i den, kommer der regn og blæst - og aktiviteten falder omgående. Jeg håber på en stille, solrig høstmåned! ”, skrive Ninna Larsen fra Svendborg.
Egå Rosport bevarer sin ottendeplads, mens Horsens Roklub igen er at finde i den bedste række. Otte pladser frem går det for de brav horsensianere, og selvom det er en flot fremgang, så matcher den dog ikke helt det som amazonerne fra Roklubben Gefion præsterer. Kvinderne i den københavnske dameroklub har mere end fordoblet sit kilometertal i juli måned, og det er der kontant belønning for. 29 pladser frem og en placering i den bedste række som nummer ti.
Picture
​1. division
1. division toppes af Nyborg Roklub, der dermed er rykket ni pladser frem. Rudkøbing er tilbage i Motionsturneringen - og det med fynd og klem som nummer to i 1. division. I maj da Rudkøbing sidst var med i Motionsturneringen var langelænderne placeret som nummer otte i 3. division.
Picture
Udsigt fra Rudkøbing Roklubs klubhus. Foto Lone Thrysøe Larsen
​Roklubben ARA er fortsat nummer tre i den næstbedste række, mens sønderjyderne fra Haderslev stille og roligt er krøbet otte pladser op i tabellen. Maria Aas fortæller om aktiviteten i Haderslev: ”Vi har haft ture på Rhinen (kirkebåd), København, Lillebælt, Gudenåen, Als Rundt, samt ture ud af fjorden, herunder en tur, der gik rundt om Aarø. Der er også blevet roet en masse på Dammen. To af klubben medlemmer har købt hver en 1X coastal båd, så det bliver jo spændende at se om, det ender med, at klubben også får anskaffet sig en coastalbåd.
Picture
Haderslev Roklub har god udsigt til en hollandsk galease. Foto Maria Aas.
​Vi kender jo begrebet følgebil, men på turen rundt om Als havde vi følgebåd. Når nu sønnen er taget på motorcykelferie, og mor og datter vil ro Als rundt, hvad gør fatter så? Spænder jollen efter bilen, og agere følgebåd for en robåd rundt om Als. En super hjælper at have med, når tre tøser er på tur.”
Picture
Mor og datter i robåd, far i jolle med forsyninger. Foto Maria Aas.
Aalborg Roklub er rykket en enkelt plads frem til femtepladsen. Den sidste uge af juli var universitetsotteren til regatta i Kina, fortæller Jens Brandt.
Rønne Roklub rykker seks pladser tilbage og er nu placeret som nummer seks i 1. division. Tolv pladser den modsatte vej – altså frem er nummer syv, Fredericia Roklub, rykket. De tapre fæstningsdrenge og –piger har skruet ”bissen” på. Ja, det var så en dårlig vittighed, hvor ”bissen” hentyder til Herman Wilhelm Bissen, der har skabt bronzestatuen ”Den tapre Landsoldat”, som står i Fredericia. En vittighed er aldrig sjov, når den skal forklares. Videre i teksten.
Kolding Roklub rykker syv pladser tilbage til ottendepladsen. Uffe Lau Sørensen, Kolding, skriver: ”Fra den 18. til den 24. juli var vi ni roere fra Kolding på tur i Limfjorden med en tur rundt om Fur som højdepunktet. Et besøg på Fur Bryghus er et must, og det blev selvfølgelig til et besøg med smagning af dejlig øl. ”
Nivå Roklub bevarer sin niendeplads i 1. division, og er dermed i denne runde den bedst placerede nordsjællandske havroklub.
Picture
Anne Dsane Andersen. Foto Leif Thygesen
​I sidste øjeblik – ja, faktisk efter deadline - kom Dorte Rothmanns rapport fra Roklubben Ægir. Roinfo.dk tilgiver Dorte denne gang. Det var Dortes fødselsdag den 10. august, og det kan jo være svært at fejre fødselsdag og samtidigt sørge for, at der indrapporteres til Motionsturneringen. Tillykke med dagen. Dorte skriver: ”August måned er også i Ægir domineret af OL. Vi er jo umådelig stolte af Anne Dsane Andersen, nu Kvik - men som startede som ungdomsroer i Ægir. Vi har været aktive på en stand på Gammeltorv Aalborg, hvor også TV2Nord dækker de nordjyske idrætsudøvere ved OL. Det betød, at vi mandag aften medvirkede i interview - Per Nissen, vores kaproningstræner, Mette Hauge, Annes mor og undertegnede. Der findes ikke bedre (og gratis) reklamesøjle for vores sport, så vi er
​naturligvis rigtig spændt på, hvad en god placering i OL kan løfte. ”
​Og det er vel så strengt taget en begivenhed, der hører hjemme i næste runde af Motionsturneringen, der dækker august, men atter engang tilgiver vi fødselsdagsbarnet og lader den dugfriske og aktuelle reportage slippe med i denne runde - oven i købet med foto fra redaktionen.
2. division
Kolding Dame-Roklub er rykket ni pladser tilbage, men paradoksalt nok betyder tilbagegangen en førsteplads. Det er dog en division ned i forhold til sidste måned for koldingenserinderne. Jette Hvidtfeldt, Kolding Dame-Roklub kan berette: ”En enkelt ferielangtur på Limfjorden med udgangspunkt i Nykøbing Mors Roklub er det blevet til sammen med Kolding Roklub. Ellers har roaktiviteten været præget af sommerferie, det vil sige begrænset”.
Picture
​Silkeborg Roklub er rykket fire pladser tilbage til andenpladsen i 2.division. Det tager dog næppe det gode humør fra Sonja Linnet, der fortæller, at man i det midtjyske nyder sommeren og de lune lyse dage og aftener.
Picture
Silkeborg på tur til Kalø Vig. Foto Lars Bomholdt
​Frederikssund Roklub er rykket en enkelt plads frem. Frederikssunderne har været på langtur i Stockholm, hvor der var blå himmel, 28 grader og fladt vand, skriver Leo Nøhr.
Skanderborg Roklub er rykket en enkelt plads tilbage til fjerdepladsen, mens Humlebæk Roklub rykker fire pladser tilbage til femtepladsen. Christian Probst, Humlebæk, skriver: ”Der har været en god aktivitet i juli måned, trods sommerferie med mange medlemmer fraværende. Træningen op mod langdistancekaproningen ”Nordsjællands Blå Bånd” hos os selv lørdag den 13. august er forløbet godt, så nu skal vi bare have et fornuftigt vand til dagen. Og så er træningen til Masters i september også i gang – Humlebæk stiller med tre dobbeltscullere! ”
Middelfart Roklub har haft fart på. Så meget, at det er gået seks pladser frem til sjettepladsen i 2. division. Klaus Scheffel fra Middelfart rapporterer: ”Så gik juli, og det blev for Middelfart den bedste måned i denne sæson, pænt hjulpet af en herlig fælles langtur til Isefjorden, hvor vi med et hyggeligt udgangspunkt i Holbæk Roklub fik roet den sydlige del af Isefjorden tynd.”  
Picture
Aftentur på fjorden sammen med Holbæk. Foto Klaus Scheffel
​Lyngby Dameroklub forsvarer sin syvendeplads i 2. division med succes. Inger Barløse har indrapporteret: ”En måned med meget roning - og så hjælper det også lidt med fem roere på DFfR-roferie. En lille gruppe var på weekend tur til Nivå og Helsingør, to kaniner fra foråret deltog. Måske lidt hårdt om lørdagen på grund af modvind og sø, men humøret var højt, da maden blev indtaget hos Sletten. Outriggerfolket har nået sidste års kilometertal på grund af intensiv træning til VM-Masters og øget indsats for at få flere i denne bådtype og i vores Coastal på Øresund. Sammen med Hellerup Dameroklub og Gefion fik vi en dejlig søndag i Københavns Havn. ”
Picture
Lyngby Dameroklub på tur. Foto Charlotte Ibsen
​For nummer otte og ni Roskilde og Roklubben SAS går det lidt tilbage. For Roskilde er tilbagegangen på to pladser, mens SAS må konstatere en tilbagegang på fire pladser. Roforeningen KVIK bevarer sin tiendeplads i 2. division. Peter Budtz, KVIK, kan fortælle:  ”Vi har haft et par både rundt om Saltholm, og så snuppede de lige Amager med nu de var i gang, det giver vabler og kilometer til Motionsturneringen. ”
Picture
KVIK på tur rundt om Saltholm og Amager. Foto Peter Budtz
Picture
3. division
Helsingør Roklub, der topper 3. division, er rykket syv pladser tilbage. Hele 18 pladser tilbage går det for Præstø Roklub, der nu er nummer to i 3. division. Martin Poulsen, Præstø, fortæller:  ”Juli har selvfølgelig været præget af ferie, men vi har alligevel fået roet nogle kilometer. To lange langture er det blevet til.
I starten af juli var tre toårs både på tur fra Nysted på Lolland til Nysø krogen. Nysø krogen ligger lige ude for Præstø havn. Det var en tur 
over tre dage, hvor der var en del vind. Men det lykkes at gennemfører ruten som planlagt. En god tur på 129 km med masser af oplevelser. ​
Picture
Præstø Roklub holder marcipanbrødspause ved Farø broerne. Søren, Martin og Jørgen.
Picture
Mai-Britt, Søren og Jørgen fra Præstø Roklub kommer hjem fra København, en tur på 105 kilometer. Foto Martin Poulsen
Mai-Britt beretter om den anden lange tur fra København til Præstø. En tidlig tirsdag morgen roede Søren, Jørgen og Mai-Britt afsted fra Hvidovre Havn med retning mod Præstø Roklub. Præstø Roklub har en tradition for at ro flere langture i løbet af sommeren. Nu blev distancen skruet lidt op til cirka 105 kilometer. Lidt længere end de maratondistancer vi kender til. Vi havde store forventninger til at ro tæt forbi Stevn Klint - og det var et smukt skue i det flotte vejr. Undervejs havde vi pause i Mosede Havn, Køge Lystbådehavn, Bøgeskoven og i Rødvig. Lykken var kaffe, bad og rent rotøj i Stevns Roklub. Dette gav ny energi til at ro de sidste 30 kilometer til Præstø. Vi nåede Præstø Roklub klokken ni om aftenen. Der var klubaften og en dejlig velkomstkomité. Da vi kom i land bød vi på "linje portvin", som havde skvulpet med de 105 km fra København til Præstø. ”
Nakskov Roklub rykker to pladser tilbage. Der dog fortsat fin aktivitet i den lollandske metropol. På fjerdepladsen er der comeback til Aarhus Roklub. Sidst århusianerne var med i Motionsturneringen lå de nummer tre i 3. division.
Der er tilbagegang for nummer fem Hadsund, nummer seks Strib Ro- og Kajakklub og nummer ni Roklubben Viking. For Hadsund er tilbagegangen på en plads, for Strib drejer det sig om tre pladser, mens Viking ligeledes er rykket tre pladser tilbage.
Fremgang er der for nummer syv, Nykøbing Sj. Roklub og nummer ti Holbæk Roklub. Nykøbingenserne er rykket to pladser frem, mens holbækkerne er rykket tre pladser frem.
4. division
Syv klubber med i 4. division i denne runde. Det er ikke den store fortællelyst, der præger fjerdivisionsklubberne, med undtagelse af Tolo Roklub, der altid medsender et par ord – Tak Søren. Denne gang kan Søren Uldall fortælle, at der allerede er kommet forespørgsler på reservationer i 2018, samtidigt med, at 
Picture
bookningerne for 2017 ser ud til at sætte ny rekord. Tolo er denne gang rykket seks pladser tilbage, og er nu nummer tre i 4. division.
Tilbage er det også gået for nummer fire Varde – to pladser, nummer fem, Roklubben Øresund – en plads, og nummer syv Roklubben Stevns – en plads. To pladser frem er det gået for Bogense Ro- og Kajakklub, der nu er nummer to, og endelig bevarer Sønderborg Roklub sin førsteplads i 4. division.
Københavns Roklub og Hvidovre nåede ikke med i denne runde, men vender forhåbentlig stærkt tilbage i næste omgang.
Picture
​Topscorerlisten
Supermotionsligaen - Topscorerlisten udgøres af tre kvinder og syv mænd. Geografisk fordeler de ti topscorer sig med fem jyder, to fra København, to fra Fyn og en fra Sjælland.
Øverst ligger Ole Erlich-Eriksen fra Hellerup med 2315 kilometer. Det er i forhold til sidst et avancement på en plads. På andenpladsen Casper Ørtoft, Svendborg Roklub, der ror i ”ryk”, da han er sømand, og derfor i nogle perioder er til søs, mens den får alt hvad den kan trække, når han har orlov fra søtjansen. Så har man set det med: En sømand, der tager til søs, når han har fri!
På tredjepladsen er det Steen Hansen fra Nykøbing Sj. Roklub. I øvrigt er der seks nye roere med på ”Top 10” i denne runde.
Picture
Isefjord. Foto Klaus Scheffel
Næste runde af Motionsturneringen
I næste runde får I to dage mere at indrapportere i. Signaturen skal fejre sin kærestes 60 års fødselsdag, den 10. september, og det tager nok et par dage, så der bliver ikke udarbejdet tabeller og reportage før den 13. september. Det betyder deadline for indrapportering mandag den 12. september.
[email protected]
 
Stillingen efter 4. rund i Motionsturneringen her
Topscorerlisten pr. 31. juli 2016 her
0 Comments



Leave a Reply.

    Picture

    Motionsturneringen

    Stillingen og reportager fra Motionsturneringen mm.

    Picture
    Motionsturneringen på Facebook. Klik på logoet

    Arkiv

    Maj 2025
    April 2025
    Marts 2025
    Januar 2025
    December 2024
    November 2024
    Oktober 2024
    September 2024
    August 2024
    Juli 2024
    Juni 2024
    Maj 2024
    April 2024
    Marts 2024
    Januar 2024
    November 2023
    Oktober 2023
    September 2023
    August 2023
    Juli 2023
    Juni 2023
    Maj 2023
    April 2023
    Marts 2023
    Januar 2023
    November 2022
    Oktober 2022
    September 2022
    August 2022
    Juli 2022
    Juni 2022
    Maj 2022
    April 2022
    Marts 2022
    Januar 2022
    November 2021
    Oktober 2021
    September 2021
    August 2021
    Juli 2021
    Juni 2021
    Maj 2021
    April 2021
    Marts 2021
    Januar 2021
    November 2020
    Oktober 2020
    September 2020
    August 2020
    Juli 2020
    Juni 2020
    Maj 2020
    April 2020
    Januar 2020
    December 2019
    November 2019
    Oktober 2019
    September 2019
    August 2019
    Juli 2019
    Juni 2019
    Maj 2019
    April 2019
    Marts 2019
    Januar 2019
    December 2018
    November 2018
    Oktober 2018
    September 2018
    August 2018
    Juli 2018
    Juni 2018
    Maj 2018
    April 2018
    November 2017
    Oktober 2017
    September 2017
    August 2017
    Juli 2017
    Juni 2017
    Maj 2017
    April 2017
    Marts 2017
    November 2016
    Oktober 2016
    September 2016
    August 2016
    Juli 2016
    Juni 2016
    Maj 2016
    April 2016
    November 2015
    Oktober 2015
    September 2015
    August 2015
    Juli 2015
    Juni 2015
    Maj 2015
    April 2015
    November 2014
    Oktober 2014
    September 2014
    August 2014
    Juli 2014
    Juni 2014
    Maj 2014
    Januar 2014

    Kategorier

    Alle

    RSS-feed

Mette Bacher
T: 61 73 43 08
E: [email protected]
Leif Thygesen
T: 21 48 27 60
E: [email protected]
Copyright© Roinfo.dk