Roinfo.dk
  • Forside
  • Diverse nyheder
  • Kaproning
  • Coastal
  • Motionsturneringen
    • Stillingen
    • Information
    • Arkiv
    • Foto
  • LDK
  • Ergo
  • Kalender
    • Roarrangementer 2025
  • Facts
    • Danske Roklubber
    • Både
    • Om os

Motionsturneringen 4. runde

12/8/2015

0 Comments

 
- en ”luftig” affære
Picture
Blæst over hele Danmark i juli måned - så ville man have gode robetingelser måtte man til udlandet. Her er det roere fra Roklubben Ægir på langtur på Loch Ness. Foto Dorte Rothmann
Af Leif Thygesen
Det blæsende og kølige vejr er fortsat ind i juli måned, og efterhånden påvirker det også resultatet i Motionsturneringen. Selvom de danske roere stadig roer af karsken bælg, må der konstateres en lille tilbagegang. I 2014 var gennemsnittet efter juli 235,230 kilometer/roer, mens man i år kan notere 228,992 kilometer/roer. Det er en tilbagegang på cirka 2,7 procent, så i virkeligheden er det billigt sluppet, når man tager vejret i betragtning. Den enkelte roklubs geografiske placering har også betydning. Steen Houborg fra Fredericia Roklub forklarer i sin rapport:
”Vejret har været blæsende, men mest fra vest og det er jo ikke den værste retning, når man beskytter sig bag skrænterne. ”
For andre roklubber, der ligger mere udsat for vestenvinden, har der ikke været helt samme muligheder for roning. For eksempel har Nakskov Roklub flere dage måtte aflyse på grund af stærk blæst fra vest/nordvest. Når vinden er i det hjørne, står bølgerne lige ind i fjorden og umuliggør roning.

I tabellen er der – med få undtagelser (Middelfart 15 pladser frem og Roklubben Viking 14 pladser tilbage) – kun små udsving. Det er som om, klubberne er ved at finde det leje, som de hører hjemme i, men kampen er dog fortsat benhård om de enkelte placeringer. For eksempel er forskellen mellem Humlebæk og Hadsund, der ligger nummer et og to i 1. division, kun 52 meter. Så jo, der er kamp om pladserne.
Picture
Supermotionsligaen
De regerende mestre Randers Roklub er tilbage på duksepladsen. ”Det er mest vores morgenroere, der har holdt gang i roklubben i juli”, skriver Vibeke Christensen fra Randers.

Nummer to, tre og fire Sorø, Furesø og Egå rykker alle en enkelt plads tilbage. Sorøroere har været på sommertur – i noget så usædvanligt for soranerne, som en inrigger! Inriggeren blev lånt i Næstved og turen gik blandt andet til Karrebæksminde, fortæller Bjarne Hjort.

Picture
Et sjældent syn - en inrigger på Sorø Sø. Foto Bjarne Hjorth
Fra Egå Rosport skriver Annie Kaalby: ”Juli måned har budt på flere langture, blandt andet var 11 medlemmer i uge 31 en tur i Berlin, og undgik dermed det forfærdelige sommervejr, som huserede i Egå og omegn (90 mm regn på 3 dage). Vi havde en kanontur med masser af roning og gode oplevelser. ”

Vejle Roklub er krøbet en enkelt plads op, og slutter dermed i denne runde som nummer fem i den bedste række. Fra Vejle kan Jytte Vodstrup fortælle, at vejret også har drillet i Vejle og bevirket, at langture er blevet afkortet, men fortsætter: ”Når en langtur bliver afkortet, må man jo så finde på noget andet. En planlagt fire dages tur på Roskilde Fjord blev kun til to "små" rodage på i alt 44 kilometer. Resten af tiden var roerne kulturelle i Roskilde og omegn og nød godt af at have husly i Roskilde Roklubs hytte ved Skuldelev. ”

Nyborg Roklub rykker to pladser frem til syvendepladsen. I Nyborg Roklub er formanden udsat for godmodigt drilleri. Susanne Henriksen forklarer: ”Der er kommet ny bøje lige i havnehullet til Nyborg Marina, for at både ikke skal sejle på grund. Denne fine røde bøje har nu fået navnet ”Jordhøjsbøjen”, opkaldt efter Nyborg Roklubs formand. Navnet fordi hr. Jordhøj åbenbart trænger til nye briller, og ikke kunne se bøjen, og derfor styrede for tæt mod den, så en åre ramte bøjen, gled op af den og kilede sig fast i toppen af bøjen. ”
Picture
Fuldmåneskinstur i Horsens. Foto Gitte Enghild
Svendborg Roklub bevarer sin ottendeplads, mens Horsens Roklub må afgive to pladser. Nummer otte lyder resultatet for Horsens i denne måned. Gitte Enghild rapporterer fra Horsens: ”Juli måned blev den måned, hvor vi slikkede vores sår - efter den helt vanvittige roning i juni i forbindelse med vores 125-års jubilæum. En to-årers tog dog en tur til grænsen - og hjem igen over et par uger, og vejret tillod også en enkelt fuldmåneskinstur, hvor 14 personer fik en helt fantastisk oplevelse. ”

Hellerup Roklub rykker fem pladser tilbage og slutter denne gang som nummer ti i Supermotionsligaen.
Picture
1. division
For Humlebæk Roklub er det status quo på førstepladsen i den næstbedste række. I Humlebæk er det dage med østenvind, der giver dårlige betingelser på Øresund og dermed mindre aktivitet, men vi har dog haft mange gode ture inklusiv en langtur til Københavns Havn med bådelån i Københavns Roklub. Vi fik set hovedstadens flotte bygninger og roet på de spændende kanaler, fortæller Christian Probst fra Humlebæk.

Hadsund Roklub ligger nummer to, og det er tre pladser frem, og desuden er Hadsund kun sølle 52 meter efter Humlebæk på førstepladsen.



Rønne Roklub rykker en enkelt plads tilbage. På Bornholm har man et ”Blæstberedskab” klar. Blæser det fra vest, har man både udstationeret på øens østside, så man kan ro i læ, og sådan holder bornholmerne dampen oppe.

Tissø Roklub vender tilbage til Motionsturneringen som nummer fire i 1. division. I Tissø er der sat ny rekord ”søen rundt”. Den oprindelige rekord lød på fem omgange (60 kilometer) med fast styrmand, og var sat af Niels Arne Saxtoft og Viste Dalager. Denne rekord blev slået af Anna Jensen og Lis Bay med Poul Jensen som fast styrmand for cirka 20 år siden. Den nye rekord lød på seks omgange. Men i år roede Lars Modin og Mette Nissen så syv omgange. Styrmand var Lis Bay, der blev afløst på en enkelt omgang af Knud Nielsen. Rekorden blev fejret med flag, champagne og kransekage i klubben.

Aalborg Roklub rykker fire pladser frem og er nu nummer fem i 1. division. I Aalborg træner universitetsroerne flittigt, men også en hård kerne af motionsroere med Allan Pedersen i spidsen leverer masser af kilometer til regnskabet.

Vi bliver i Jylland, men tager lidt mod syd for at finde nummer seks, Hobro Ro- og Kajaklub, der er rykket en enkelt plads frem.
Picture
Silkeborg Roklub på Sognefjord. Foto Sonja Linnet
Silkeborg Roklub afgiver en smule terræn i form af to pladser og slutter som nummer syv. Sonja Linnet berette fra Silkeborg: ”Vi var 15 roere, der brugte uge 30 til at ro Sognefjorden i Norge tynd. Vi havde en super skøn tur med stille vand og masser af naturoplevelser. Helt klart en rodestination, der kan anbefales. Vi har også fejret Silkeborg Roklubs 125 års jubilæum, som blev fejret af både tidligere og nuværende medlemmer. ”

Nykøbing Mors Roklub kryber – traditionen tro – stille og roligt frem i tabellen, efterhånden som sæsonen skrider frem. Denne gang er fremgangen på seks pladser, og nykøbingenserne er dermed nummer otte.

Fredericia Roklub rykker en plads frem, og bevarer dermed sin status som 1. divisionsklub. En status man erobrede i sidste runde.

Kolding Roklub slås også med det dårlige vejr, fortæller Uffe Lau Sørensen. Flere dage har man måttet aflyse roningen, men det er dog blevet til nogle gode ture - også i outriggere.
Picture
2. division
2. division føres af Lyngby Dameroklub, der er rykket to pladser frem. Inger Barløse fra Lyngby Dameroklub kan fortælle: ”Sommerturen gik til Gudenåen - fra Skanderborg til Randers. Selvfølgelig med blæst og regn. Første dag blev bare en tur rundt i Skanderborg Sø, da vinden ikke var med os. Men gæstfriheden var meget stor, da vi gæster blev inviteret til hjemmerøget rygeost og nybagt rugbrød.  Ellers gik turen næsten som planlagt - overnatningen i Ry må vente til en anden gang. Vi har også haft roere med til London og Skotland. ”

Picture
Lyngby Dameroklub. på langtur på Gudenåen. Foto Inger Barløse
Nummer to, Middelfart Roklub, tager et gevaldigt hop frem på 15 pladser. Om den store fremgang kan Klaus Scheffel fortælle: ”Så gik juli måned, og det blev en god aktiv måned for Middelfart Roklub. Månedens resultat bærer præg af, at der har været en del langture i denne måned, blandt andet dagtur til Trelde Næs og Fyn rundt, hvor ti af klubbens medlemmer deltog. Det blev til vores egen rekord, idet vi gennemførte på 49 timer fordelt over 8 dage. Det var for os et passende tempo, hvor vi også havde tid til at nyde de dejlige kyster på Fyn, og gæstfriheden i de klubber, hvor vi overnattede. ”

Roklubben ARA gør come back i Motionsturneringen som nummer tre i 2. division. ARA har blandt andet været på langtur på Sognefjorden.
Picture
ARA roere på Sognefjorden. Foto Jørgen Mührmann-Lund,
Vi bliver i Aarhus, men går ind til naboen Aarhus Roklub, der med to pladsers fremgang nu ligger nummer fire.

Kolding Dame-Roklub har haft en stille måned. ”Vi har ikke haft klublangture, men enkelte har organiseret egne ture”, skriver Jette Hvidtfeldt.

Roforeningen KVIK rykker fem pladser tilbage, og er denne gang nummer seks i 2. division. Roklubben Ægir må også tage til takke med tilbagegang – dog kun to pladser til syvendepladsen. Anne Nissen beretter fra Ægir:  ”Særligt juli måneds sidste dage blev ekstra festlige med Blue Moon og begyndelsen på Tall Ship Race i Aalborg. Vi har haft mange ture omkring de fascinerende skibe, sågar også en polterabend, og man begejstres jo over en sådan folkefest for vandsport. Ægir har også bidraget som arbejdskraft omkring afviklingen - særligt vores kaproningsafdeling - for at skaffe midler, men også bredden, der sparer op til en ordentlig fest i 2017, hvor Ægir bliver 75 år. ”
Picture
Ægir-roere til Tall Ship Race. Foto Dorte Rothmann
Skanderborg Roklub kan for anden gang i træk notere en ottendeplads, mens Nykøbing Sj. Roklub er rykket fire pladser frem til niendepladsen i 2. division.

Roklubben Viking tager et solidt dyk med 14 pladsers tilbagegang, og slutter dermed som nummer ti i 2. division.
Picture
3. division
Varde Roklub rykker en plads frem og erobrer således førstepladsen i 3. division. Fra Varde skriver Lene Balje: ”Cirka halvdelen af Varde Roklubs medlemmer er netop hjemvendt efter en lille uges ferielangtur på Langeland, hvor rovejret ikke har været optimalt, men det blev dog til nogle enkelte gode rodage på både Langelands vest- og østkyst. ”
Roskilde rykker fem pladser baglæns, og ender dermed som nummer to i 3. division. 

Haderslev må også konstatere tilbagegang. Fire pladser ned og slutresultatet for sønderjyderne er en tredjeplads. Det tager dog næppe humøret fra hadersleverne. Maria Aas skriver: ”Det kan godt være, at vi ikke kan være med i toppen, men hvis vi kigger isoleret på Sønderjylland – dann sind wir die Spitze….”  Maria fortæller yderligere om aktiviteten: ”Juli har blandt andet budt på ”Mokke”-tur på Mariager Fjord, samt masser af roning på vores skønne Dam – vores tre unge med særlige udfordring er alle blevet frigivet, og speciel Lars har været så flittig, at hænderne blev fyldt med vabler. ”
Picture
Banantid- "Mokker" fra Haderslev på tur på Mariager Fjord. Foto Maria Aas
Roklubben SAS og Hvidovre bytter plads, således at SAS rykker en plads frem til fjerdepladsen, mens Hvidovre rykker en plads tilbage til femtepladsen. Hvidovres rapportør Anders-Henrik Petersen kan fortælle, at man har været på sommertugt med ungdomsroerne fra Hvidovre via Helsingør og Hundested til Roskilde. Det var en vellykket tur.
Picture
Hvidovre Roklub på sommertogt med ungdomsroerne. Foto Anders-Henrik Petersen
Frederikssund rykker seks pladser tilbage til sjettepladsen, Strib Ro- og Kajakklub er i fremmarch – to pladser frem til syvendepladsen går det for fynboerne. Sønderborg Roklub bevarer sin ottendeplads, mens Tolo – der ingen udlejninger har haft i juli - kan begrænse tilbagegangen til tre pladser. Nummer ni i 3. division er aktuel status for vores græske forbindelse.

Endelig rykker Holbæk op fra 4. division til tiendepladsen i 3. division – det er en plads frem i forhold til sidste runde.
Picture
4. division
Det er ikke den store fortællelyst, der præger klubberne i 4. division. Signaturen er dog stolt over at kunne meddele, at Nakskov Roklub indtager førstepladsen. Det er sjældent, at nakskovitterne kan prale af en førsteplads.

Jels er rykket to pladser tilbage til 

andenpladsen. En teknisk fejl bevirkede, at Bogense Ro- og Kajakklub ikke var med i sidste runde, men nu er fynboerne tilbage som nummer tre i 4. division.
Roklubben Øresund træder et enkelt skridt frem til fjerdepladsen, mens Høruphav tager et tilsvarende skridt baglæns til femtepladsen.

Roklubben Stevns er rykket fire pladser tilbage og er nu nummer seks, og så er sønderjyderne fra Tønder Roklub tilbage i Motionsturneringen på syvendepladsen. Velkommen tilbage til tøndringerne.

Præstø, Skjold og Greve holder ferie i denne runde, men er sikkert stærkt tilbage, når regnskabet til og med august skal gøres op.
Picture
Et "forsinket" foto fra juni. Sct. Hans i Bogense Ro- og Kajakklub. Foto Anders Rosschau
Topscorerlisten
Med 29 deltagere sætter Topscorerlisten ny deltagerrekord i denne omgang. Nye navne melder sig ind i kampen og presser dermed etablerede navne ned i rækkerne. Der er dog også nye navne, som er mere ydmyge og starter nedefra i Topscorerlisten. Signaturens beskedenhed forbyder ham at fremhæve, at der er kommet ny topscorer i Nakskov, som i det samlede billede lander på 28. pladsen.  

Næste runde
I skrivende stund er Danmark ramt af smukt vejr – i hvert fald over Sydhavsøerne. Signaturen er sikker på, at Danmarks motionsroere udnytter hver en chance for at få indhentet det forsømte under sommerens storm- og uvejr. God arbejdslyst ved årerne.
[email protected]

Stillingen her
Topscorerlisten her

0 Comments



Leave a Reply.

    Picture

    Motionsturneringen

    Stillingen og reportager fra Motionsturneringen mm.

    Picture
    Motionsturneringen på Facebook. Klik på logoet

    Arkiv

    Juni 2025
    Maj 2025
    April 2025
    Marts 2025
    Januar 2025
    December 2024
    November 2024
    Oktober 2024
    September 2024
    August 2024
    Juli 2024
    Juni 2024
    Maj 2024
    April 2024
    Marts 2024
    Januar 2024
    November 2023
    Oktober 2023
    September 2023
    August 2023
    Juli 2023
    Juni 2023
    Maj 2023
    April 2023
    Marts 2023
    Januar 2023
    November 2022
    Oktober 2022
    September 2022
    August 2022
    Juli 2022
    Juni 2022
    Maj 2022
    April 2022
    Marts 2022
    Januar 2022
    November 2021
    Oktober 2021
    September 2021
    August 2021
    Juli 2021
    Juni 2021
    Maj 2021
    April 2021
    Marts 2021
    Januar 2021
    November 2020
    Oktober 2020
    September 2020
    August 2020
    Juli 2020
    Juni 2020
    Maj 2020
    April 2020
    Januar 2020
    December 2019
    November 2019
    Oktober 2019
    September 2019
    August 2019
    Juli 2019
    Juni 2019
    Maj 2019
    April 2019
    Marts 2019
    Januar 2019
    December 2018
    November 2018
    Oktober 2018
    September 2018
    August 2018
    Juli 2018
    Juni 2018
    Maj 2018
    April 2018
    November 2017
    Oktober 2017
    September 2017
    August 2017
    Juli 2017
    Juni 2017
    Maj 2017
    April 2017
    Marts 2017
    November 2016
    Oktober 2016
    September 2016
    August 2016
    Juli 2016
    Juni 2016
    Maj 2016
    April 2016
    November 2015
    Oktober 2015
    September 2015
    August 2015
    Juli 2015
    Juni 2015
    Maj 2015
    April 2015
    November 2014
    Oktober 2014
    September 2014
    August 2014
    Juli 2014
    Juni 2014
    Maj 2014
    Januar 2014

    Kategorier

    Alle

    RSS-feed

Mette Bacher
T: 61 73 43 08
E: [email protected]
Leif Thygesen
T: 21 48 27 60
E: [email protected]
Copyright© Roinfo.dk