Roinfo.dk
  • Forside
  • Diverse nyheder
  • Kaproning
  • Coastal
  • Motionsturneringen
    • Stillingen
    • Information
    • Arkiv
    • Foto
  • LDK
  • Ergo
  • Kalender
    • Roarrangementer 2023
  • Facts
    • Danske Roklubber
    • Både
    • Om os

Motionsturneringen 2. runde. Ny overenskomst, nye vejrrekorder og ny gennemsnitsrekord

11/6/2018

1 Comment

 
Picture
Middelfart Roklub på vej hjemad fra Vejlby fed. Foto Klaus Scheffel
​Af Leif Thygesen
Maj 2018: Mange danskere fik efter lange og svære forhandlinger en ny overenskomst. Vejret satte ny varmerekord siden 1874 og var rekordsolrig siden 1920. Roerne fulgte den uskrevne overenskomst de har med vejret: Når vejret er godt, kvitterer roerne med mange kilometer - så mine damer og herrer (trommehvirvel) - Motionsturneringen 2018 kan præsentere en ny rekord for maj måned: 137,074 kilometer pr. roer. (Trompetfanfare). Den gamle rekord var fra 2016 og lød på 120,505 km/roer, så der er tale om en rekordforbedring på cirka 13,7 procent – det er noget der vil noget! Det samlede resultat for maj 2018 lyder: 3.779 roere fra 42 klubber har roet 518.004 kilometer, hvilket altså giver rekordhøjt gennemsnit på 137,074 kilometer pr. roer. Jo, der er blevet roet i Danmark, i Grækenland, i Italien og andre steder. Læs om det hele her.
Picture
​Supermotionsligaen
Kampen om førstepladsen er benhård. De regerende mestre fra Randers er efter en fremgang på to pladser tilbage på førstepladsen med et gennemsnit på 191,444 kilometer, men Egå Rosport er i gennemsnit kun 51 meter efter kronjyderne. Så tæt har det aldrig før været. Egå Rosport er rykket fem pladser frem. Fra Egå fortæller Annie Kaalby:  ”I det fantastisk skønne majvejr er det blevet til flere varme langture, og også den daglige roning er der godt gang i - man kan jo sige, hvis ikke nu hvornår skulle man så ro.”
Fem pladser frem går det også for denne rundes nummer tre Hellerup Roklub, mens Roklubben Furesø bevarer sin fjerdeplads.
Svendborg Roklub præsterer en fremgang på fire pladser, og slutter denne gang midt i den bedste række som nummer fem. Ninna Larsen fra Svendborg beretter fra det sydfynske: ” Maj måneds supervejr har i Svendborg Roklub medført en eksplosion i aktiviteten. Statistikken for maj, på rokort.dk, viser den højeste aktivitet nogensinde, i de fem år vi har "kørt" Rokort dk. Vi har allerede haft masser af gæster fra roklubber rundt om i landet, men selv om deres roede kilometer er trukket fra, er det høstede kilometertal fordoblet.”
Picture
Horsens Roklubs onsdagskaffetur henlagt til Silkeborgs rododendronpark.
​Horsens Roklub rykker syv pladser frem, og er for første gang siden juli 2016 i den bedste række og det på en sjetteplads. Gitte Enghild, Horsens, fortæller: Vi er stolte af vores høje gennemsnit, men der har også været en vis "slitage" på bådene i denne periode. Vi var ved at frygte, at instruktionen igen i år skulle drukne i blæst og regn, men kun en enkelt aften har vi måttet ty til Kirkebåden, for at få de ivrige kaniner på vandet. Ellers stort plus til vejrguderne! Også de "gamle", garvede har haft spjæt i benene: onsdagskaffeholdet havde ikke nok i fjorden, så de har henlagt to ture til henholdsvis Silkeborg og Skanderborg Sø - måske endnu flere, nye destinationer i juni måned, hvem ved? Kun vejret sætter grænser! Løvspringsturen gik til blandt andet Klostermølle, hvor vejret åbnede sæsonen på overraskende fin vis - og det er jo blevet ved siden. Samtidig var klubben repræsenteret i Tolo, hvor vejrsituationen heller ikke var til at kimse a'. Det har været en måned, det bliver svært at leve op til.”
Picture
Horsens Roklub på løvspringstur til Kloster Mølle. Foto Gitte Enghild
​Aarhus Roklub rykker fem pladser tilbage til syvendepladsen, men bevarer sin status som Supermotionsligaklub. Nummer otte Kolding er rykket to pladser tilbage, mens Ægir slutter som nummer ni efter fire pladsers tilbagegang. Vejle Roklub er tilbage i den bedste række på en tiendeplads. Jytte Vodstrup skriver: "Rekordagtig" - sådan må vi i Vejle Roklub betegne vores roaktivitet i denne maj måned, som jo har indeholdt alle former for rekorder. Men selv dette års høje roaktivitet må se sig slået af vores egen rekord-sæson, som var 2016. Dette års nye "hit" i Vejle, er morgenroningen fra klokken 06.00 til 07.00. Aktiviteten bare vokser og vokser. Inde på land står klubbens Masterroere klar til at overtage bådene og lufte dem hele formiddagen. Så lige et par timers "stilstand" før nye folk dukker op efter arbejde eller skole og ror til godt ud på aftenen. Det hele suppleret med langture i weekenderne, alt i alt giver det den rekordagtige aktivitet.”
1. division
Hobro Ro- og Kajakklub vender tilbage til Motionsturneringen. Sidst hobrogenserne deltog var i oktober 2016, hvor klubben var nummer seks i supermotionsligaen. Denne gang gør Hobro comeback som nummer et i 1. division. Middelfart Roklub rykker to pladser tilbage til andenpladsen i den næstbedste række. Klaus Scheffel, Middelfart, rapporterer: ”Ja, så gik også maj og hvilken maj, stort set stille rovand og sol over Lillebælt. Vi har haft en aktiv 
Picture
måned. Langdistanceturneringen kom godt i gang, og vi har haft både en firer og en toer med, to medlemmer tog med DFfR til Tolo og to til Venedig. Vi startede roskole op, og har indtil nu haft atten nye roere på vandet, så det lover godt for resten af sæsonen.”
Picture
Middelfart Roklubs båd ”FYN” for svaj ved Vejlby Fed. Foto Klaus Scheffel.
​Tolo Roklub er på planmæssig retræte. Tilbagegangen er denne gang på tolv pladser til andenpladsen i 1. division. Søren Uldall beretter fra det græske: ”I skrivende stund har vi temperatur over 35 grader - heldigvis lufter det lidt ude på vandet. Rapportørens fjorten dages ophold er ved at være slut - regn er ikke set de sidste fjorten dage - kan forstå, der har hersket de samme tilstande hjemme i lille Danmark. De flittige roere har i skrivende stund (8. juni) roet vor dejlige jordklode rundt!”
Picture
Stemningsbillede fra Tolo. Foto Søren Uldall
Picture
Inger Barløse, Lyngby Dameroklub har fotograferet en genspejling ved Lyngby Roklub
​Lyngby Dameroklub er rykket fem pladser frem til fjerdepladsen. Lyngby Dameroklub har blandt andet opnået deres fremgang ved at være med på langtur i Venedig.
Aalborg Roklub er rykket en enkelt plads tilbage til femtepladsen. Også nummer seks, Nykøbing Sj. Roklub, kan konstatere en plads tilbagegang.
Rudkøbing Roklub rykker fire pladser frem og kan i denne måned skrive: ”1. division nummer syv” på visitkortet. Lone Skovbjerg har noteret: ”Der har været mange vidunderlige sommerdage med det skønneste rovejr, og vi har haft mange dejlige ture på vandet.”
De tre sidste klubber i 1. division må alle konstatere tilbagegang. Nummer otte Skanderborg er rykket seks pladser tilbage, nummer ni, Roklubben Viking, er rykket to pladser tilbage og endelig er nummer ti, Roskilde Roklub, rykket fire pladser tilbage.
Picture
​2. division
De seje kvinder fra Roklubben Gefion er rykket fire pladser frem, og har dermed erobret første pladsen i 2. division. På anden- og tredjepladsen er der sket en interessant udvikling i kampen om at være Nordsjællands førende havroklub. Nivå er rykket elleve pladser frem til andenpladsen, mens Humlebæk er rykket tre pladser tilbage til tredjepladsen. Det der i sidste runde var en solid føring på 13 pladser til Humlebæk er pludselig smuldret. Forskellen er dog ikke mere end 18,890 
Picture
Medlemmer af Nivå Roklub på vej ud i Øresunds aftenøstenvind - man kan næsten mærke den friske brise udefra. Foto Jens Bencke.
kilometer i gennemsnit, så der er på ny lagt op til en tæt og intens duel mellem de to nordsjællandske klubber. Ulla Seawitch, Nivå, skriver: ”Jo tak, maj har været fantastisk, det vælter ind med nye roere, og vi slår egne rekorder i antal af fremmødte. Om det så også viser sig på kilometertallet, eller om det kun er kafferoning, det ved jeg ærligt talt ikke. Men alle har nydt det, og vi har haft alle både afsted.”
Christian Probst beretter om aktiviteten i Humlebæk: ”Vi har nydt varmen og det gode vejr i maj måned. Der er allerede roet en del kilometer i scullere. Men inriggere er de mest anvendte, efterfulgt af coastals.”
Roklubben ARA vender tilbage til Motionsturneringen som nummer fire i 2. division. Sidst ARA var med var i juni 2017, hvor Aarhus-roerne var nummer seks i 2. division, så i forhold til det er det to pladser frem.
Picture
Graasten Ro- og Kajakklub på Kr. Himmelfartstur sammen med Sønderborg og Augustenborg. Foto Hele Grauer
​Fire pladser frem går det for nummer fem, Graasten Ro- og Kajakklub. Graasten har blandet andet været på Kr. Himmelfartstur sammen med Sønderborg og Augustenborg roklubber.
Nummer syv, Københavns Roklub, er rykket tre pladser tilbage. Den meget flittige rapportør, Elisabeth Thieden, har taget temperaturen på roningen i byens klub og skriver blandt andet: ”Lørdagsroningen er populær og byder både på korte og lange ture. Flere har benyttet det gode vej til at ro Amager rundt. ”Sved-på-Panden” konkurrencen er godt i gang, og KR stiller med flere hold, som flittigt træner til konkurrencen. Det samme gælder ungdomsroerne, som møder op og træner ihærdigt. Anden pinsedag tog fjorten glade KR-roere på tur på Gudenåen. Det var en stjernetur med udgangspunkt i Silkeborg Roklub, hvor vi boede og også lånte både. Vejret var helt vidunderligt, og vi roede til ”Brillerne”, hvor vandet var som et stuegulv, og træerne spejlede sig i vandet - det var ubeskriveligt smukt. Vi nåede også ”Paradiset” og selvfølgelig Himmelbjerget. Kammeratskabet var fantastisk, og vi kom glade hjem efter en dejlig tur. Fire KR-roer var med på DFfR’s ture til Venedig, hvoraf en enkelt deltog i den 44. Vogolanga i Venedig med deltagelse af flere tusinde både og specialfremstillede fartøjer for eksempel et ergometer påsat en tømmerflåde med en ”forlænsroer”. Der blev roet, padlet og sejlet igennem Canal Grande. Det var alles kamp mod alle, men en meget speciel oplevelse.”
Picture
Københavns Roklub på tur til Silkeborg. Foto Mads Blume Jakobsgaard.
Picture
Københavns Roklub på tur til Venedig. Foto Vibeke Skousen
Sønderborg Roklub er rykket fem pladser tilbage og ender dermed som nummer otte i 2. division. Også Næstved Roklub må konstatere, at konkurrencen i Motionsturneringen er benhård, og det betyder syv pladser tilbage for næstvederne. Men på trods af det kan Morten Thorving berette om stor aktivitet i Næstved: ”Maj måned har været helt fantastisk rent vejrmæssigt. Der har været rigtig mange virkelig smukke aftener med fantastik rovejr med meget svag vind. Det gode vejr har virkelig skubbet meget til aktiviteten i klubben. Vi har roet dobbelt så mange kilometer i maj, i forhold til hvad vi roede i april. Derfor kan det gode vejr tydeligt aflæses i aktiviteten.  Den 6. maj havde vi en båd rundt om Gavnø med frokost i Karrebæksminde. I løbet af maj måned har vi fået ni nye roere heraf tre ungdomsroere. Tilgangen af nye roere er større end den har været i mange år. Kr. Himmelfartsdag har vi en tradition for at ro til nordspidsen af Dybsø på madpakketur. Vi var tretten af sted på turen, men vi måtte indtage frokosten ude i vandet, fordi øen var indtaget af fluer i grad, så det lignede ”sort sol”. I pinsen var vi seks roere i Skælskør, hvor vi havde lånt både. Vi endte i Korsør, hvor vi fik lov at spise frokosten i Korsør Roklub. Søndag nåede vi vores mål om at kommer Agersø rundt. Det var en stor oplevelse for os ”fjordroere” at være ude på det åbne hav, som viste sig fra sin smukkeste side.”
Strib Ro- og Kajakklub fuldender 2. division på tiendepladsen, det er syv pladser frem for Strib.
Picture
Roere fra Næstved Roklub nyder det stille vejr. Foto Morten Thorving.
Picture
3. division
Det er ikke den store fortællelyst, der præger rapportørerne i 3. division, men krudtet er nok brugt på at ro, så her er en gennemgang af den fjerdebedsterække. Den store aktivitet hos mange af deltagerne i Motionsturneringen rammer de fleste klubber i 3. division, så syv klubber ud af ti rammes af tilbagegang. Ti pladser tilbage er det gået for nummer seks, Nakskov Roklub. I Nakskov Roklub er der kommet godt gang i kajakroningen. Klubben 
har anskaffet fem nye kajakker og en container mere til opbevaring af kajakker.
Roklubben Stevns, der slutter som nummer ni, er rykket otte pladser tilbage og fem pladser tilbage er det gået for nummer to, Frederikssund Roklub. Frederikssund har blandt andet været på tur til Slesvig.
Picture
Frederikssund Roklub på Kr. Himmelfartstur til Slesvig. Pause ved Hedeby. Foto Leo Nøhr
​Fire pladser tilbage er det gået for nummer fire, Fredericia Roklub. Steen Houborg fortæller:  ”I slutningen af maj måned deltog jeg i DFfRs langturen til Venedig. Jeg var på det sidste hold, hvor vi om søndagen den 20. maj deltog i den årlige regatta Vogalonga, som i år blev afholdt for 44. gang, med ikke mindre end 2000 deltagende både. Enhver form for både med årer deltog: Dragebåde, kajakker, gondoler, inriggere, outriggere osv. Al sejlads med motorbåde var suspenderet i Venedig på regattadagen, men det tangerede alligevel rent kaos. En helt fantastisk oplevelse, med roning rundt omkring øerne i lagunen og afslutning igennem kanalerne i Venedig - en tur som næsten ikke kan beskrives, det skal opleves.  Tag et kik på den officielle hjemmeside http://www.vogalonga.com, som giver masser af oplysninger og flere videoklip. En stor tak til tur arrangørerne Peter Ley (Roklubben Furesø), Lina Johansen (Svendborg Roklub) og Lene Søby (Silkeborg Roklub) for en veltilrettelagt tur hvor alt klappede.”
Picture
Steen Houborg deltog i Regatta Vogalonga. Foto Steen Houborg.
​Roklubben SAS rykker tre pladser tilbage til femtepladsen, tre pladser tilbage går det også for Hvidovre, men Hvidovre kan glæde sig over en førsteplads i 3. division. En plads tilbage til syvendepladsen er kendsgerningerne for Roklubben Øresund, og endelig kan Varde Roklub – som den eneste i 3. division – fremvise fremgang. To pladser frem til tredjepladsen går det for vestjyderne.
Høruphav Ro- og Kajakklub sæsondebuterer i Motionsturneringen som nummer ti i 3. division
Picture
4. division
Kun to klubber i 4. division i denne runde. Greve er nummer et og Bogense Ro- og Kajakklub nummer to. Greve er rykket en 
enkelt plads tilbage, mens Bogense er rykket tre pladser tilbage. Fra Greve skriver Jens Revall: ”Vejret har været fint i maj, men desværre har vinden mange af dagene været for kraftig og i den forkerte retning, så rovejret kunne godt have været bedre. Det har til en vis grad påvirket vores aktivitet.”
Fra Bogense beretter Anders: ”Desværre også lidt knas med optællingen denne måned, men næste måned køre det på rulleskinner igen. Vi har mange nye i gang. Herligt. Vi havde også en super god Havnens dag med travle instruktører. Vejret var jo også en fin medspiller med svag vind fra ukendt retning. God sommer.”
Kolding Dame-Roklub holder pause i denne runde, men vender sikkert tilbage næste gang.
Picture
Middelfart Roklub på tur. Foto Klaus Scheffel
Topscorerlisten
Geert Cederkvist, Hellerup Roklub, er ny topscorer med 1377 kilometer – I det hele taget er der stor udskiftning på Topscorerlisten. 14 ud af 23 er nye på listen i denne runde.
Spændende er det om topscorerne - og alle andre - kan holde gang i årerne i juni. Hvis rekorden fra 2015 på 178,319 km/roer skal slås skal hver roer øge sit gennemsnit med 41,246 kilometer – og det er vel ikke urealistisk med det vejr juni indtil nu har budt på. God arbejdslyst ved årerne.
lthygesen@youmail.dk
 
Motionsturneringen stillingen 31.05. 2018 her
Topscorerlisten 31.05. 2018 her
1 Comment
Student Iowa link
18/3/2021 02:43:06

Thanks for the poost

Reply



Leave a Reply.

    Picture

    Motionsturneringen

    Stillingen og reportager fra Motionsturneringen mm.

    Picture
    Motionsturneringen på Facebook. Klik på logoet

    Arkiv

    Januar 2023
    November 2022
    Oktober 2022
    September 2022
    August 2022
    Juli 2022
    Juni 2022
    Maj 2022
    April 2022
    Marts 2022
    Januar 2022
    November 2021
    Oktober 2021
    September 2021
    August 2021
    Juli 2021
    Juni 2021
    Maj 2021
    April 2021
    Marts 2021
    Januar 2021
    November 2020
    Oktober 2020
    September 2020
    August 2020
    Juli 2020
    Juni 2020
    Maj 2020
    April 2020
    Januar 2020
    December 2019
    November 2019
    Oktober 2019
    September 2019
    August 2019
    Juli 2019
    Juni 2019
    Maj 2019
    April 2019
    Marts 2019
    Januar 2019
    December 2018
    November 2018
    Oktober 2018
    September 2018
    August 2018
    Juli 2018
    Juni 2018
    Maj 2018
    April 2018
    November 2017
    Oktober 2017
    September 2017
    August 2017
    Juli 2017
    Juni 2017
    Maj 2017
    April 2017
    Marts 2017
    November 2016
    Oktober 2016
    September 2016
    August 2016
    Juli 2016
    Juni 2016
    Maj 2016
    April 2016
    November 2015
    Oktober 2015
    September 2015
    August 2015
    Juli 2015
    Juni 2015
    Maj 2015
    April 2015
    November 2014
    Oktober 2014
    September 2014
    August 2014
    Juli 2014
    Juni 2014
    Maj 2014
    Januar 2014

    Kategorier

    Alle

    RSS-feed

Mette Bacher
T: 61 73 43 08
E: info@bachers.dk
Leif Thygesen
T: 21 48 27 60
E: lthygesen@youmail.dk
Copyright© Roinfo.dk