Roinfo.dk
  • Forside
  • Diverse nyheder
  • Kaproning
  • Coastal
  • Motionsturneringen
    • Stillingen
    • Information
    • Arkiv
    • Foto
  • LDK
  • Ergo
  • Kalender
    • Roarrangementer 2023
  • Facts
    • Danske Roklubber
    • Både
    • Om os

Marginalernes turnering

16/11/2017

0 Comments

 
Picture
Kolding Roklub forbedrede sit resultat i Motionsturneringen fra 2016 til 2017 med over 57 kilometer. Arkivfoto Leif Thygesen
​Af Leif Thygesen
Hvis man tager det helt store overblik over slutstillingen i Motionsturneringen 2017, kan det konstateres, at forskellen mellem højeste gennemsnit, Randers Roklub 567,010 km/roer, og laveste gennemsnit, Tolo Roklub 140,228 km/roer, er på 426,782 km/roer, og det er jo en kæmpe forskel - Men tager man de enkelte placeringer ned gennem rækkerne, er det ofte kun ganske små marginaler, der afgør placeringen. For eksempel bliver ”Det fynske Mesterskab” afgjort med en forskel på 21 meter – det svarer vel nogenlunde til tre – fire rotag i en toåres inrigger. Nyborg bliver den bedst placerede fynske roklub med et gennemsnit på 453,388 km/roer, mens Svendborg i kampen om Fyn må strække våben, idet svendborgenserne ”kun” opnår et gennemsnit på 453,367 km/roer. Samlet sluttede Nyborg som nummer fem og Svendborg som nummer seks i Supermotionsligaen.
​Også kampen om at slippe med i den bedste række er knivskarp. På tiendepladsen i Supermotionsligaen har Vejle Roklub et gennemsnit på 422,628 km/roer, mens Nykøbing Sj. slutter som nummer et i 1. division med et gennemsnit på 422,364 km/roer. 264 meter skiller altså sjællænderne fra den bedste række.
 
Der er Randers - og så er der alle de andre
For syvende år i træk vinder Randers Roklub Motionsturneringen – og det i suveræn stil med et forspring på 25,260 km/roer ned til nummer to Egå Rosport. Det er en markant forskel. Men ser man på Randers i kamp med sig selv, så er årets opnåede resultat på 567,010 km/roer faktisk det dårligste resultat Randers har præsteret, siden klubben vandt Motionsturneringen første gang i 2010. 567,010 km/roer havde ikke været nok til at vinde Motionsturneringen i 2016, idet Roklubben Furesø på andenpladsen i 2016 præsterede et gennemsnit på 586,511 km/roer. Kronjyderne vil nok give vejret skylden for tilbagegangen, men selvom vejret generelt set har været dårligere i 2017 end i 2016, så er der adskillige klubber, der præsterer bedre gennemsnit i år end i rekordsæsonen 2016. Det gælder blandt andre Humlebæk Roklub, der forbedrede sit gennemsnit med mere end 45 kilometer og avancerer fra en samlet 25. plads i 2016 til en ottendeplads i 2017. 17 pladsers fremgang i forhold til 2016 er der også til Kolding Roklub, der i 2017 har forbedret sit gennemsnit med over 57 kilometer. Den flotte fremgang udløser en syvendeplads i Motionsturneringen. 
Picture
Humlebæk Roklub har haft rekordsæson i antal af roede kilometer i 2017. Arkivfoto Leif Thygesen
​Bedre gennemsnit end i 2016 præsteres også af Egå, Hellerup, Nyborg, Lyngby Dameroklub, Aarhus Roklub, Nykøbing Sj., Københavns Roklub, Strib Ro- og Kajakklub, Varde, Holbæk, Bogense, Roklubben Stevns og Tolo Roklub - Så selvom vejret har været dårligere, har der altså været tale om fremgang for femten klubber. Om vindretning og geografisk placering spiller ind vides ikke.
Picture
Selvom vejret har været meget gråt i 2017, er der alligevel femten klubber, der har øget deres gennemsnit i 2017. Foto Mona Larsen
Netværkskamp
Ser vi på, hvordan de roede kilometer fordeler sig geografisk, idet vi benytter DFfRs inddeling i ronetværk, kan det konstateres, at Østjysk Ronetværk med klubberne Egå Rosport, Silkeborg Roklub, Aarhus Roklub og Skanderborg Roklub klarer sig bedst med et samlet gennemsnit på 420,002 km/roer. Klubben der er fremhævet med fed/kursiv er ”Netværksmester” med det højeste gennemsnit. På andenpladsen kommer med et gennemsnit på 410,320 km/roer Nordjysk Ronetværk, der er repræsenteret af klubberne Randers, Aalborg Dame Roklub, Aalborg Roklub og Roklubben Ægir. Tredjepladsen går til Fyn (Nyborg, Svendborg, Strib, Middelfart, Rudkøbing og Bogense). Fyn opnår et gennemsnit på 356,281 km/roer.
Ronet Syd har hele ni klubber med i Motionsturneringen. De ni klubber er Kolding, Vejle, Horsens, Strib, Middelfart, Fredericia, Kolding Dame, Jels og Varde. Og jo, det er rigtigt, ifølge roning.dk, at nogle klubber er medlem af flere netværk på en gang, og på den måde ligger i kamp med sig selv. Ronet Syd har tilsammen et gennemsnit på 355,439 km/roer, altså et gennemsnit, der kun er 842 meter mindre end fynboernes.
Nordsjællands Ronetværk har Nivå, Frederikssund og Humlebæk med i Motionsturneringen. Det nordsjællandske trekløver opnår et gennemsnit på 354,328 km/roer, hvilket udløser en samlet femteplads.
Tre deltagende klubber i Motionsturneringen er der også fra Vestsjælland: Nykøbing Sj., Holbæk og Roskilde. 343,013 km/roer præsterer vestsjællænderne.
Hovedstaden er repræsenteret af otte klubber fra Københavns Kredsen, nemlig Hellerup, Gefion, Lyngby Dame, Københavns Roklub, Roklubben SAS, Roklubben Øresund, Roforeningen KVIK og Tolo Roklub. Københavnerne slutter som nummer syv med et gennemsnit på 324,608 km/roer.
På ottendepladsen finder vi Rokreds Sydhavsøerne med et gennemsnit på 283,053 km/roer. Her skal det bemærkes, at Nakskov Roklub er ene om at repræsentere Sydhavsøerne i Motionsturneringen – Det må kunne gøres bedre. Nakskovitterne savner selskab fra Lolland Falster.
Fire sønderjyske roklubber: Graasten, Haderslev, Sønderborg og Høruphav opnår et gennemsnit på 267,897 km/roer, hvilket udløser en niendeplads, og endelig på tiendepladsen i netværkskampen kommer Sydøstsjælland (Viking, Stevns og Greve) med et gennemsnit på 209,022 km/roer.
Picture
Solopgang over Haderslev Roklub, der i 2017 kan kalde sig netværksmestre. Foto Lonnie H. Schmidt
Samlet statistik
Roinfo skal i en senere artikel vende tilbage med lidt mere statistik og ”Alletiders Rangliste” mv. Desværre må Motionsturneringen for fjerde år i træk notere en mindre tilbagegang i antallet af deltagere i Motionsturneringen, men det ødelægger jo ikke fornøjelsen for de deltagende klubber. Læs mere her på roinfo.dk
lthygesen@youmail.dk

0 Comments



Leave a Reply.

    Picture

    Motionsturneringen

    Stillingen og reportager fra Motionsturneringen mm.

    Picture
    Motionsturneringen på Facebook. Klik på logoet

    Arkiv

    Marts 2023
    Januar 2023
    November 2022
    Oktober 2022
    September 2022
    August 2022
    Juli 2022
    Juni 2022
    Maj 2022
    April 2022
    Marts 2022
    Januar 2022
    November 2021
    Oktober 2021
    September 2021
    August 2021
    Juli 2021
    Juni 2021
    Maj 2021
    April 2021
    Marts 2021
    Januar 2021
    November 2020
    Oktober 2020
    September 2020
    August 2020
    Juli 2020
    Juni 2020
    Maj 2020
    April 2020
    Januar 2020
    December 2019
    November 2019
    Oktober 2019
    September 2019
    August 2019
    Juli 2019
    Juni 2019
    Maj 2019
    April 2019
    Marts 2019
    Januar 2019
    December 2018
    November 2018
    Oktober 2018
    September 2018
    August 2018
    Juli 2018
    Juni 2018
    Maj 2018
    April 2018
    November 2017
    Oktober 2017
    September 2017
    August 2017
    Juli 2017
    Juni 2017
    Maj 2017
    April 2017
    Marts 2017
    November 2016
    Oktober 2016
    September 2016
    August 2016
    Juli 2016
    Juni 2016
    Maj 2016
    April 2016
    November 2015
    Oktober 2015
    September 2015
    August 2015
    Juli 2015
    Juni 2015
    Maj 2015
    April 2015
    November 2014
    Oktober 2014
    September 2014
    August 2014
    Juli 2014
    Juni 2014
    Maj 2014
    Januar 2014

    Kategorier

    Alle

    RSS-feed

Mette Bacher
T: 61 73 43 08
E: info@bachers.dk
Leif Thygesen
T: 21 48 27 60
E: lthygesen@youmail.dk
Copyright© Roinfo.dk