Foreningen er stiftet i 1952. I starten var der strenge regler for, hvem man kunne optage som medlem. Man skulle være mand, have roet i mindst 10 år i og være over 30 år gammel. Selvom Nakskov Roklub havde haft kvindelige medlemmer siden 1888, blev de ikke en del af GRIN - og er det officielt stadig ikke. Og dog! Man optog i midten af 1960´erne et kvindeligt medlem - dagen før hun emigrerede til USA. Ellers var kvinderne kun velkommen i GRIN en gang om året ved den traditionsbundne ”Damefest”, hvor aftenens højdepunkt var, at et af GRINs medlemmer holdt tale for damerne! Til daglig var GRINs interne motto: Var der kvinder med? Nej, det var en fornøjelsesaften! Jo, mandehørmen eksisterede allerede dengang - lang tid før begrebet blev opfundet. Udadtil modererede man sit motto en hel del og sagde: Husk – Et GRIN arrangement er altid morsomt!
Fundamentet for GRIN var, at man mødtes hver onsdag aften kl. 17.00 til en rotur på fjorden og efterfølgende indtog man så madpakkerne i klubhuset. Og sådan er det stadig. Hvis det er regnvejr, får man en snaps til maden – det regner altid, eller rettere man har fundet et system, hvor man finder en sponsor, hvis det er tørvejr, og på den måde, er der altid en lille skarp til madpakken.
Ud over onsdags-roningerne blev mange af foreningens traditioner grundlagt allerede det første år. I juli måned holdes der ålegilde, hvor man kårer årets Ålekonge. Titlen gives til et medlem, som har ydet en særlig indsats for GRIN. Ålekongepokalen er et stort farvet vinglas med tilhørende fod, hvor man får en sølvplade med sit navn, når man udnævnes til Ålekonge. Nogen påstår, at der hvert år i juli måned hersker stor nervøsitet blandt konerne til GRINs medlemmer – konerne ønsker under ingen omstændigheder det grimme rædsel af en pokal inden for døren. Spændingen om hvem der får pokalen, er altså for flere et tveægget sværd. Jo, det er en ære at blive udnævnt til Ålekonge, men at have den alt andet end smarte pokal stående, det er en anden sag. Når man er udnævnt til Ålekongen, fyldes pokalen med øl, og så skal man for at vise sig værdig som Ålekonge ”bunde” den store pokal i et drag. Flere ålekonger har haft svært ved denne manddomsprøve.
Sildeturen
Om vinteren kan man ikke ro, men roningen blev erstattet af en travetur med efterfølgende traktement. Endnu et kulinarisk arrangement så allerede i 1953 dagens lys: Den årlige sildetur, hvor man travede til en restaurant i Nakskovs omegn og derefter indtog den lollandske nationalret kogte salte sild. Den første restaurant man brugte var ”Bøgely” i Avnede, den brændte. Den næste var Nøddekær Kro i Ullerslev, den lukkede - så i dag bruger man klubhuset som udgangspunkt og tager en travetur med et kulturelt indslag (firmabesøg og lign.) og derefter indtager man de kogte sild i klublokalet. Kogt sild skal ifølge lollandsk tradition indtages med rigeligt med væske af både den ene og den anden slags - og som sagt hæger GRIN om traditionerne.
Jo, traditionerne holder man stadig fast i, og faste arrangementer er sammen med onsdagsroningerne det kit, der binder foreningen sammen. Et forslag om at spise noget andet end ål ved det årlige ”Ålegilde”, da det blev politisk ukorrekt at spise ål, blev mødt med en stille vantro rysten på hovedet.
Men der er dog sket ændringer i årenes løb - for eksempel er den forlorne skildpadde på generalforsamlingen blevet erstattet med smørrebrød, damefesten er lagt lidt på hylden og på den måde ændrer selv nagelfaste traditioner sig stille og umærkeligt.
Pølsekrigen
En enkelt ændring har dog krævet store diskussioner og et drabeligt opgør på generalforsamlingen. For et par år siden var der et par medlemmer der foreslog, at der blev valgfrihed mellem franskbrød med gammelost og franskbrød med pølse efter de kogte salte sild. Forslaget afstedkom en større diskussion på generalforsamlingen, og da man skred til afstemning, blev det en tæt affære med kun et par stemmers flertal for, at man også kunne servere pølsemad ved siden af gammelosten. Dermed var dramaet dog ikke slut. Næste gang man nåede til sildeturen glemte bestyrelsen at indkøbe pølse, selvom det var vedtaget på generalforsamlingen – det er sådan krige opstår.
Nye traditioner er så småt ved at holde sit indtog. I sommerhalvåret ror man til Hestehovedet og låner sejlklubbens klubhus, og nyder de røgede sild fra restaurant Fjorden. Vittige hoveder kalder de røgede sild for ”guldfisk”. Da Fjorden i år ikke var leveringsdygtige i ”guldfisk” måtte formanden træde i karakter og skaffe delikatessen andetsteds fra, og sådan fik GRIN-roerne alligevel deres velfortjente røgede sild.
Jo, man hæger om gamle og nye traditioner i GRIN, og det er måske en del af forklaringen på, at foreningen i dag efter 62 år består i bedste velgående. For cirka ti år siden ændrede man status fra at være en støtteforening/underafdeling af Nakskov Roklub med nedsat kontingent til, at GRINs medlemmer blev fuldgyldige medlemmer af Nakskov Roklub og fra da af betalte GRINs medlemmer fuldt kontingent. Et drastisk fald i antallet af medlemmer i Nakskov Roklub bevirkede, at GRIN pludselig stort set var Nakskov Roklub. Den almindelige mathed, der ramte Nakskov, smittede også af på Nakskov Roklub, men GRIN var polstret til at klare de trange tider, og i dag er GRIN fortsat meget tæt på at være roklubben.
Kvinderne deltager nu også
Det er man godt klar over i GRINs bestyrelse, og der arbejdes da også på at ændre ved de meget fastlåste traditioner for stille og roligt at samle klubbens medlemmer under et. Således deltager der nu engang imellem også kvinder - både i roningen og i arrangementerne. Flere af GRINs medlemmer har da også udnyttet den nye status og får roet på andre tidspunkter end onsdage – blandt andet om morgenen.
I øvrigt har GRIN da en kvindelig pendant i Nakskov Roklub. Den kalder sig FNIS! FNIS står for Friske Nakskovpiger I Søen. Et lidt søgt navn måske, men med sammen med navnet GRIN, giver det jo meget god mening.
På besøg hos GRIN
En smuk onsdag sidst i august 2014 med sol og stille vejr besøger roinfo.dk GRIN. Signaturen ankommer til Nakskov Roklub kl. 16.30, hvor medlemmerne er ved at indfinde sig. Når der er 13 fremmødte går første båd på vandet. Rochef Steen Larsen plejer at sætte holdene med sikker hånd, men i dag er han fraværende og formand Finn Larsen må tage over. Den fremmødte skare er en blandet flok. Her er en pensioneret blikkenslagersvend, en tidligere bagermester, en kirkegårdsgartner, en pensioneret ingeniør, en vandværksbestyrer, en tidligere handelsskolelærer, en forhenværende farvehandler, en tidligere formand på havnen og flere andre ærværdige erhverv er repræsenteret. Flokken tæller også et par tidligere Danmarksmestre i roning, og sådan et Danmarksmesterskab giver jo altid lidt prestige, når man skal afgøre, hvem der skal sidde tagåre, og hvem der ikke skal.
Tonen er rå, men hjertelig. De godmodige drilleri fyger gennem luften, og tog man ytringerne for pålydende ville man tro, at her var en flok gamle mænd, der virkelig havde det svært med hinanden. Men alt bliver sagt med smil i stemmen, og som det bliver udtrykt: Det er først i det øjeblik, at de begynder at tale venligt til dig, at der for alvor er noget galt.
Som årene er gået er kravene til, hvornår man kan blive medlem af GRIN slækket. I dag kan du sagtens starte som ny roer i GRIN. Det har flertallet gjort. Her er medlemmer mellem 50 og 84 år. De fire første som roinfo.dk spørger om, hvordan de begyndte at ro, svarer alle med et forurettet udtryk i ansigtet: Jeg blev lokket herover!
Men det med at være forurettet skal man nok ikke lægge så meget i. For når roinfo.dk derefter spørger: Hvorfor bliver du ved med at ro? lyder svaret samstemmende: På grund af kammeratskabet. Først hos den femte roer, som roinfo.dk taler med, bliver der nævnt noget om god motion, smuk natur og dejlig sport – men det er så også Torsten Schultz, der har været medlem af Nakskov Roklub siden 1966 og som på grund af en meget stor indsats for Nakskov Roklub er æresmedlem – erfaring og frivilligt arbejde for Nakskov Roklub og rosporten gør, at Torsten tænker lidt bredere på roning end de øvrige medlemmer af GRIN.
Det sociale vægtes altså meget højt i GRIN, og hvor roningen førhen nok var målet, er roningen nok nærmere i dag midlet – midlet til det sociale samvær og kammeratskabet.
GRINs formand Finn Larsen er helt med på GRINs nuværende rolle i Nakskov Roklub, og Finn nævner selv tilgangen af nye medlemmer som GRINs største udfordring. Med den alderssammensætning foreningen har, forsvinder der - af naturlige årsager - en gang imellem en roer, og det er meget vigtigt, at der også kommer nye kunder ind i butikken, hvis GRIN og Nakskov Roklub skal overleve.
Finn har roet siden 1960. Han startede sin rokarriere i Bandholm Roklub og begyndte at ro, da hans bror og flere skolekammerater gik til roning.
I 1991 kom Finn til Nakskov, og i 1994 blev han valgt til formand for GRIN, og han kan således i år fejre 20 års jubilæum som formand. Det med at sidde længe som formand for GRIN er ikke noget nyt. I klubbens 62 årige historie har man kun haft fem formænd - Finn inklusiv, så når man er blevet valgt til formand for GRIN, løber man ikke sådan af pladsen.
Bådsmandspiben
Når man er blevet formand, får man overrakt en bådsmandspibe i et halsbånd. Bådsmandspiben gør det ud for en slags ”borgmesterkæde”. Bådsmandspiben bruges to gange om året: Når GRINs stander hejses på det lille bordflag, og når standeren stryges igen. Hejsning og strygning foregår under fuld udblæsning fra bådsmandspiben, der betjenes af formanden. Den der hejser og stryger standeren gør det overdrevent langsomt, så langsomt at formanden ofte løber tør for luft – og sådan forsømmer man ingen lejlighed til at drille hinanden lidt
Hvorfor bliver man ved med at være formand så længe Finn?
De kan ikke finde nogen anden, lyder det bramfrie svar. Næh, lyder det så med et lille grin, det generer ikke mig at være formand for GRIN, og de må jo være tilfredse med mig, siden de ikke stiller nogen modkandidat op, slutter Finn, inden han begiver sig ud på sin onsdags-roning.
Holdene er sat. I dag blev det til to firere og to toere. Senere støder et par GRIN-roere mere til, for bare at være med til spisningen.
På vandet er der valgfrihed. Når man starter i Nakskov Roklub og tager ud på fjorden, når man efter cirka tre kilometer Hestehovedet. Her har man så mulighed for at gå nord på mod Tårs eller længere ud mod vest. Nogle hold vælger denne onsdag den nordlige tur, mens Finn og den firer han sidder i, tager en sydvestlig kurs direkte mod Lille Vejlø Skov. På bagsiden af Lille og Store Vejlø Skov er der ofte udsigt til havørnen, der i år har fået to unger på vingerne. Finn og hans hold får dagens naturoplevelse og kan nyde synet af de imponerende fugle, der ikke uden grund kaldes ”Flyvende Døre”. Opstemte vender de fem herrer tilbage og spørger med glød i øjnene og stemmerne: Så I havørnene?
Turen er slut. De sidste GRIN-roere har været i bad, og nu samles man på første sal i klublokalet for at indtage madpakken efterfulgt af kaffe og kringle. Selvom det i dag er strålende solskin, står der en flaske dildsnaps på bordet – endnu en gang er det lykkedes at finde en sponsor - og på den måde slutter en onsdags-roning igen med ”regn” - og sådan skal det jo være.
Tekst og foto Leif Thygesen
PS. Tak til Nakskov Roklub, der stillede motorbåd til rådighed for roinfo.dk og tak til Michael Hansen, der sejlede båden, så roinfo.dk kunne forevige de roende Grin´ere.