I løbet af 2021 blev der sendt i alt 190 fotos til Motionsturneringen. En god del er blevet brugt i reportagerne, og resten er offentliggjort i galleriet for 2021.
Nu er tiden inde til at vi, med læsernes hjælp, kårer årets bedste romotionsbillede.
Roinfos redaktion har udvalgt fem billeder til finalen - og lad det være sagt med det samme: Det har ikke været nemt at skære ned til kun fem fotos. Mange flotte, rørende og smukke billeder har presset sig på, men vi har til sidst valgt nedenstående fem, som der kan stemmes om.
Vi har ved udvælgelsen blandt andet lagt vægt på,
- at man kunne se det var et foto, der var et "robillede"
- at der helst skulle være mennesker på billedet
- at billedet fortæller en historie
- at der er en god komposition og naturlig balance i billedet.
Flere end de fem valgte kunne være endt i finalen, men for overskuelighedens skyld har vi kun udvalgt fem - selvom det var svært.
Deltag i afstemningen
Nedenstående bringes de fem fotos i tilfældig rækkefølge. Du kan kun stemme på ét foto, og du kan kun stemme én gang. Udfyld nedenstående stemmeseddel og tryk indsend. Vi skal have din stemme senest søndag den 16. januar 2022.
Vinderbilledet vil blive brugt som profilbillede på Motionsturneringens Facebookgruppe samt i faste opslag på roinfo/motionsturneringen.
OBS. Felter markeret med rød stjerne skal udfyldes. Der kan være problemer med at se afkrydsningsfeltet for billederne på stemmesedlen på mobiltelefonen, men din stemme er registreret, når du har trykket på et nummer med tilhørende navn, oplyst navn mv. og har trykket indsend. Du modtager herefter kvitteringen: "Tak. Dine oplysninger er indsendt".
PS. "* Angiver det ønskede felt" - er en dårlig google-oversættelse af "påkrævet felt", som jeg desværre ikke kan fjerne eller ændre.
Båd bæres i vandet ved Bøtø Strand. Billedet er fra juli 2021. Foto Merete Boye-Hansen, Københavns Roklub
Robåde i Vivari, Grækenland. Billedet er fra september 2021. Foto Michael Dietz, Københavns Roklub.
Hans fryser ikke, men vil gerne have en åre i hånden. Billedet er fra april 2021. Foto Steen Houborg, Fredericia Roklub
På vej Als rundt. Billedet er fra juli 2021. Foto Anette Hammerstrøm, Sønderborg Roklub.
Haglbyge ved Svendborg Roklub. "Vi tog afsted i solskin og kom hjem i torden og lynild, monsterregn og hagl. Godt der var hjælpere på slæbestedet, som var glat af hagllaget", fortæller Birgitte fra Svendborg Roklub. Billedet er fra maj 2021. Foto Pia Thorsing, Svendborg Roklub