Roinfo.dk
  • Forside
  • Diverse nyheder
  • Kaproning
  • Coastal
  • Motionsturneringen
    • Stillingen
    • Information
    • Arkiv
    • Foto
  • LDK
  • Ergo
  • Kalender
    • Roarrangementer 2023
  • Facts
    • Danske Roklubber
    • Både
    • Om os

Yes, der bliver Klintløb v. Stevns i 2023

10/1/2023

0 Comments

 
Et nyt tiltag så dagens lys i 2022, hvor Rødvig Klintløb skulle afholdes for første gang. Deltagerne havde alle muligheder for en god oplevelse - og fik det!
Det blev en forrygende succes.


Alle kan være med, og det hvad enten man ønsker at ro på tid - eller at opleve UNESCO verdensarven Stevns Klint, som knejser sig flot langs vandet. En fascinerende oplevelse blev det for alle deltagere i 2022.
Billede
Naturscenarierne på ruten er helt unikke, her er det Roklubben Vikings tidligere LDK-roere, der er undervejs v. Klintløb i 2022. Foto Mette Bacher
Nu melder roerne på Stevns klar igen.
- Det er sådan, at vi tager arrangøropgaven denne gang med hjælp fra Rødvig Roklub og Køge Roklub, fortæller Jørgen Bakkeskov Hansen fra Roklubben STEVNS.
Det er Jan Olsen, der fik ideen til Rødvig Klintløb i 2022. Jan har tidligere været roer i Rødvig Roklub,der stod, som arrangør i 2022, men er nu skiftet til Køge, og derfor står han også med på arrangørlisten tillige med repræsentanter for de tre klubber.

Så interesserede kan allerede nu sætte et stort kryds ud for den 5. august 2023, siger Jørgen Bakkeskov Andersen. Egentlig ville vi afholde det d. 12. august, men vi ønsker ikke, at der bliver et sammenfald med andre aktiviteter for samme målgruppe, og så valgte vi at rykke datoen frem, så flere får muligheden for at være med.
Billede
De mange deltagere i 2022 benyttede linede bådene op foran Roklubben STEVNS, som står som arrangør af Klintløbet i 2022. Foto Mette Bacher
I 2022 kunne man deltage i 2- og 4-åres inriggere og coastals, hvor flere mødte til start i C2X, og distancerne i 2023 er hhv. 12,5 kilometer eller 25 kilometer, fortæller Jørgen Bakkeskov Andersen til roinfo.dk.

- I 2022 var der intet startgebyr. Det var helt gratis at deltage, og deltagerne kunne drage hjem med op til to medaljer hver. En for at deltage, og en for at blive placeret blandt de første tre. Denne gang tillader vi os nok at tage et lille startgebyr, for det er ikke billigt at holde sådan et arrangement, nævner Jørgen Bakkeskov Andersen.


Og så er der lige det der med at få de unge med:
- Vi vil SÅ gerne have unge roere med. Det er lidt ærgerligt, at hvis vi ønsker at få helt unge roere med til regattaerne, så er det svært at "trænge igennem" - og dermed får vi jo aldrig bygget en ny generation af kommende OL-kaproere op i coastals. Vi ser gerne, at så mange unge, som overhovedet muligt, deltager i Klintløbet - og her er fine muligheder for dem i coastals. De skal være SÅ hjertelig velkommen, lyder det fra Jørgen Bakkeskov Andersen, der selv er en .skattet ungdomstræner i Roklubben STEVNS.
Billede
Arrangørerne ønsker at se så mange unge roere, som overhovedet muligt ved Klintløbet i 2023. Her er det et glimt fra Danish Open i coastal i 2018, hvor Roklubben STEVNS også var arrangør. Foto Mette Bacher
I 2022 valgte DFfRs kaproningschef, Karsten Nielsen, tidligere verdensmester i single-sculler letvægt at lade sin dygtige datter, Mejse Østergaard Nielsen, Ringsted, møde til start med Anna Iversen fra Stevns i C2X. Både pigerne og tilskuerne havde det herligt med at de unge også prægede billedet ved Stevns Klint - og for Mejse og Anna var det samtidigt et herligt afbræk fra den daglige hårde træning i JW2X på kortbanen. - Vi bør give vores unge roere mulighed for at opleve noget andet blot en gang i mellem - og det skader ikke, at de prøver en helt anden form for roning i en anden bådtype en enkelt gang i sæsonen, sagde Karsten Nielsen ved Klintløbet i 2022.
Billede
Billede
Efter strabadserne blev der mulighed for et spurtløb foran roklubberne. Foto Mette Bacher
Da første Klintløb blev afholdt mødte vi roere fra klubber, vi ellers ikke møder ved regattaerne herhjemme.

Det er i øvrigt ikke første gang, der holdes så stort et ro-arrangement på Stevns. Således er det 5 år siden, Roklubben STEVNS stod for Danish Open i coastal, hvor det også blev en forrygende succes.
Billede
Roklubben STEVNS har tidligere holdt et flot arrangement, Danish Open i coastal for 5 år siden. Nu forsøger klubben sig igen, som arrangør. Denne gang er inriggeroerne også med. Foto Mette Bacher

Sæt kryds i kalenderen til Klintløb den 5. august 2023

Billede
Mange roere i alle aldre deltog i Klintløb i 2022. Her et hold fra Roforeningen KVIK, der havde mange deltagere med. Foto Mette Bacher
0 Comments



Leave a Reply.

    Billede

    LDK

    Artikler om langdistancekaproning

    Arkiver

    Januar 2023
    Oktober 2022
    September 2022
    August 2022
    Maj 2022
    April 2022
    September 2021
    August 2021
    Juni 2021

    Kategorier

    Alle

    RSS-feed

Mette Bacher
T: 61 73 43 08
E: info@bachers.dk
Leif Thygesen
T: 21 48 27 60
E: lthygesen@youmail.dk
Copyright© Roinfo.dk