Roinfo.dk
  • Forside
  • Diverse nyheder
  • Kaproning
  • Coastal
  • Motionsturneringen
    • Stillingen
    • Information
    • Arkiv
    • Foto
  • LDK
  • Ergo
  • Kalender
    • Roarrangementer 2023
  • Facts
    • Danske Roklubber
    • Både
    • Om os

Træningssamling for inriggerroere i Vejle

19/4/2022

0 Comments

 
Billede
Vejle Fjord viste sig fra sin smukkeste side, da der blev holdt inriggertræningssamling i påsken 2022. Foto Niels Iversen
Af Leif Thygesen
Betingelserne var ideelle, da der blev inviteret til påsketræningssamling for inriggerroere i Vejle i påsken 2022. Næsten ingen vind, behagelig temperatur og sol over Vejle Fjord.
Træningssamlingen blev holdt over to dage, og på programmet stod træningspas, der blev filmet, gennemgang af optagelserne og masser af hygge. Træningssamlingen sluttede med en rask lille kaproning på ti kilometer.
Roinfo har modtaget fotos fra Johannes Bitsch Petersen og Niels Iversen. Arrangementet i Vejle Roklub får topkarakter af både Niels Iversen, Aarhus Roklub og Thorsminde Coastal Roklub, samt Johannes Bitsch Petersen, Fredericia Roklub og Middelfart Roklub.
Johannes Bitsch Petersen siger om arrangementet: ”Et meget meget vellykket arrangement og med deltagere fra stort set hele landet. Kun Aalborg-regionen svigtede lidt”.
Billede
Bådene gøres klar til en tur på vandet. Foto Niels Iversen
​Niels Iversen kunne fortælle, at 24 roere fra ti forskellige roklubber havde deltaget. Betingelserne på vandet var perfekte - masser af sol og svag/let vind på Vejle Fjord. De to dage bød på masser af fokus på teknik, rotaget, samarbejde og skift i inriggerbåde. Marianne Stæhr Olsen fra DFfR var en kyndig og dygtig instruktør/træner.
Vejle Roklub dannede gode rammer for samlingen, og så deltog der både garvede langdistancekaproere og nye inriggerroere. Alt i alt var der et godt socialt træningsmiljø.
Roinfo bringer nedenstående en række stemningsbilleder fra Vejle.
Billede
Der var følgebåd med på vandet, så roerne kunne blive filmet. Foto Niels Iversen
Billede
Marianne Stæhr Olsen giver de sidste instruktioner. Foto Johannes Bitsch Petersen
Billede
Der lyttes. Foto Johannes Bitsch Petersen
Billede
Marianne Stæhr Olsen giver instruktioner. Foto Johannes Bitsch Petersen
Billede
Når ting skal forklares, er ord ikke altid nok. Foto Niels Iversen
Billede
Der er syn for sagen, når optagelserne fra vandet bliver vist, og man med egne øjne kan se vigtigheden af en god roteknik. Foto Niels Iversen
Billede
Optagelserne afslører ofte ukendte rotekniske fejl – der konstateres med et smil.
Billede
Udover træning var der også mulighed med at hygge sig med rokammeraterne. Foto Niels Iversen
Billede
I det lune forårsvejr kunne man efterlade en god del af overtøjet på land. Foto Johannes Bitsch Petersen
Billede
Og så var der kage. Foto Niels Iversen
Billede
Båden pakkes sammen. Tak for denne gang. Foto Johannes Bitsch Petersen
0 Comments



Leave a Reply.

    Billede

    LDK

    Artikler om langdistancekaproning

    Arkiver

    Januar 2023
    Oktober 2022
    September 2022
    August 2022
    Maj 2022
    April 2022
    September 2021
    August 2021
    Juni 2021

    Kategorier

    Alle

    RSS-feed

Mette Bacher
T: 61 73 43 08
E: info@bachers.dk
Leif Thygesen
T: 21 48 27 60
E: lthygesen@youmail.dk
Copyright© Roinfo.dk