Roinfo.dk
  • Forside
  • Diverse nyheder
  • Kaproning
  • Coastal
  • Motionsturneringen
    • Stillingen
    • Information
    • Arkiv
    • Foto
  • LDK
  • Ergo
  • Kalender
    • Roarrangementer 2025
  • Facts
    • Danske Roklubber
    • Både
    • Om os

På lørdag går det løs: - Du skal selvfølgelig med til LDK i Hellerup i inrigger eller coastal - eller måske begge dele

14/6/2021

0 Comments

 
Af Mette Bacher
Forleden blev sæsonen skudt i gang for LDK-roerne med årets 1. afdeling for LDK-roerne i Vejle. Arrangementet havde det hele: - Det var veltilrettelagt, vejret var fantastisk, der kom en ny, og sjov udfordring på programmet, og alle rundede dagen af med en gedigen buffet foran Vejle Roklub.

På lørdag er det tid igen. Denne gang til 2. afdeling af LDK-turneringen. Nu foregår det med udgangspunkt i Hellerup, hvor Københavnskredsens Sved-på-Panden-udvalg står for arrangementet i et samarbejde med Roforeningen KVIK. Du kan sagtens nå at tilmelde dit hold.

Også for coastalfolket
Tilmeldingerne strømmer pt. ind, og alle Danmarks seje inrigger - og coastalroere bør naturligvis være med her.
Her er muligheden for at deltage i: 2-åres- og 4-åres inriggere, 1X-Coastal, 2X-coastal og 4X+-coastal - indtil videre er det inriggerroerne, der melder til, men med den store interesse for coastal, der er opstået de senere år, er det nu, man kan prøve sig selv af i denne disciplin - og det oven i købet i de 3 typer, der er mulighed for at ro indenfor coastalroning.
Billede
På almindelige hverdagsaftener ser det således ud ved Københavnskredsens SPP-kaproninger v. Hellerup - det er for både Coastals og inriggere. Foto Mette Bacher
Hvis vi skal drage sammenligning med tidligere LDK-regattaer, da kan vi tage et tilbageblik på nogenlunde samme dato i 2019, hvor LDK-roerne tog til Kolding.

Efter løbene udtrykte arrangørerne det sådan:
”Det var et lille hyggeligt stævne – måske også for småt. Alt fungerede efter planen, men det er et stort gear at søsætte for 24 både,” siger Niels Iversen. ”Tiden er nok inde til at tage en drøftelse og få sat nogle ord på, hvor smertegrænsen går. Det er mange ressourcer, der bruges til forholdsvis få. Når det er sagt, var det en god regatta, med fin service og god roning. Deltagerne havde en god oplevelse,” slutter Niels Iversen.

I Vejle, som blev afholdt i begyndelsen af juni, nåede man knapt nok op på 15 både - hvoraf hovedparten af deltagerne kom fra København & Sjælland.

Det vil formentlig hjælpe, om man får reklameret mere for det, så det bliver boostet på forbundets officielle hjemmeside, roning.dk, og ikke mindst, hvor man tidligere har kunnet benytte tilmeldingssystemet - lige nu og her har 13 hold meldt sig til i Hellerup. - Tilmeldingerne foregår via SPPkbh.dk. Det er i særdeleshed glædeligt, at årets LDK-debutanter i Vejle fra henholdsvis Odense og Rødvig også stempler ind i Hellerup - og herligt, at værtsklubben har meldt sig til.
Billede
Niels, Flemming og Lotte fra Odense Roklub, er på plads, når det går løs i Hellerup på lørdag. Foto Mette Bacher
Hellerupperne har tidligere gjort det fantastisk godt ved foregående års LDK-turneringer rundt om i landet, men de senere år er man blevet hjemme og været aktiv i Københavnskredsens SPP-turnering. Nu er muligheden der for atter at møde roerne fra Hellerup på hjemmebanen på lørdag. Vi er naturligvis ud i kendte navne, som Weise, Gammeltoft, Tranberg m.fl. - og de navne borger for LDK-kvaliteten.

Det bliver spændende, om vi atter kommer til at møde deltagere fra: Viking, Kalundborg, Nakskov, Nyborg og Vejle, som tidligere har været ihærdige deltagere ved Langdistancekaproninger rundt om i landet.
Billede
Også Michael, Jan og Kim fra Rødvig Roklub, der som Odense-roerne debuterer ved årets LDK, er med, når det går løs i Hellerup på lørdag. De tre gæve roere fra Stevns har naturligvis allerede meldt sig til. Foto Mette Bacher
I kan nå at være med ved at tilmelde jer her: http://sppkbh.dk/ldk/

Og naturligvis kan du læse mere om arrangementet nedenfor:


LDK Turneringen i HellerupSPP Kbh og KVIK inviterer til 2. runde af LDK-turneringen.
Tid:
Lørdag den 19. juni, kl. 11.00 – 15.30
Sted: Hellerup Roklub / Hellerup Dame Roklub – Strandparksvej 42, 2900 Hellerup
Løbsklasser:
  • LDK Lang mix – 2+inr / 4+inr (20 Km) – Start ca. kl. 11.00
  • LDK Lang mænd – 2+inr (20 Km) – Start ca. kl. 11.00
  • LDK Kort mix – 2+inr / 4+inr (10 Km) – Start ca. kl. 14.00
  • LDK Kort kvinder – 2+inr (10 Km) – Start ca. kl. 14.00
  • SPP C1X (6 Km) – Start kl. 11.45, 13.15 og 14.45
  • SPP C2X (6 Km) – Start kl. 11.45, 13.15 og 14.45
  • SPP C4X+ mix (6 Km) – Start når det passer holdet

LDK tilmelding
Tilmeldingsfrist
er 3 dage før løbsdagen, dvs. onsdag den 16. juni, kl. 12.00
Tilmelding foregår via LDK tilmeldingsformularen, her på SPP-hjemmesiden
Tilmelding til LDK Hellerup
Tilmelding til SPP coastalløbene skal ske via SPP-tilmeldingssiden.
Er dit coastalhold ikke fra Københavnskredsen vælges “Andre Roklubber” under Klub og du skriver et holdnummer ml. 1250-1299
Start- og sluttider

Vi stræber efter at alle hold i LDK-løbene, starter i en seedet rækkefølge, for at give ens vejrmæssige betingelser for alle hold og for at holdene mærker konkurrencen fra de andre hold på banen. Dog kan man angive ifm. tilmeldingen at man ikke ønsker at starte med de andre hold, fx. pga. tidsmæssige udfordringer.
  • LDK Lang mix – 2+inr / 4+inr (20 Km) – Start kl. 11.00
  • LDK Lang mænd – 2+inr (20 Km) – Start kl. 11.00
  • LDK Kort mix – 2+inr / 4+inr (10 Km) – Start kl. 14.00
  • LDK Kort kvinder – 2+inr (10 Km) – Start kl. 14.00
Coastal 4x+
C4X+ har ingen speciel starttid og kan derfor starte når det passer ind, i tidsrummet kl. 11.15-13.55 og igen fra kl. 14.15-15.00.
Coastal 1X og 2X
C1X og C2X har tre starttidspunkter som holdet selv kan vælge ifm. tilmeldingen.
11.45 – Fællesstart på linje, lige Nord for Hellerup Havn
13.15 – Fællesstart på linje, lige Nord for Hellerup Havn
14.45 – Fællesstart på linje, lige Nord for Hellerup Havn
Alle deltagende hold skal være i mål senest kl. 15.30. Ellers vil der ikke blive noteret en sluttid på holdet.

LDK styrmandsmøde
For deltagere i LDK løbene er der styrmandsmøde via Facebook kl 9.45, hvor der er live video og kan stilles spørgsmål. Det foregår på Facebook, da vi er spredt ud i mange forskellige klubber og starter på forskellige tidspunkter. Der bliver sendt et link ud til videoen pr. email til alle tilmeldte mailadresser 5-10 min før vi går live (man behøver ikke Facebook for at se med). Du kan tilmelde dig eventet på Facebook og få besked automatisk når det starter ved linkether:
https://fb.me/e/2bawOiMGi.
Videoen er tilgængelig efterfølgende for dem som missede det i første omgang. 

LDK-banerne
LDK-banerne er de samme som SPPbanerne.
20 Km
LDK-banen er derfor bare 10 Km
SPP-banen roet to gange, med vending omkring en gul LDK bøje ved start/målområdet.
Se banernes beskrivelse her: http://sppkbh.dk/ldk-baner/

Forplejning
Hellerup Dame Roklub har en kiosk åben under hele konkurrencen hvor man kan købe mad og drikke.

Bådlån
Som deltagende hold i LDK-Hellerup, kan man bede om at låne en båd af arrangørerne. Husk at notere det i din LDK-tilmelding, så vi har et samlet overblik over bådudlån.
Kontakt Troels Mahneke, KVIK på [email protected]

Overnatning
Der er mulighed for overnatning i DSR til hold der kommer langvejs fra. Ved meget stor efterspørgsel, vil hold med den længste rejsetid, blive prioriteret.
Kontakt Lee Koefoed Harborg, DSR på 6169 4002 eller [email protected]
0 Comments



Leave a Reply.

    Billede

    LDK

    Artikler om langdistancekaproning

    Arkiver

    Maj 2025
    September 2024
    August 2024
    Juli 2024
    Juni 2024
    Maj 2024
    April 2024
    Februar 2024
    September 2023
    August 2023
    Juni 2023
    Maj 2023
    Januar 2023
    Oktober 2022
    September 2022
    August 2022
    Maj 2022
    April 2022
    September 2021
    August 2021
    Juni 2021

    Kategorier

    Alle

    RSS-feed

Mette Bacher
T: 61 73 43 08
E: [email protected]
Leif Thygesen
T: 21 48 27 60
E: [email protected]
Copyright© Roinfo.dk