Roinfo.dk
  • Forside
  • Diverse nyheder
  • Kaproning
  • Coastal
  • Motionsturneringen
    • Stillingen
    • Information
    • Arkiv
    • Foto
  • LDK
  • Ergo
  • Kalender
    • Roarrangementer 2025
  • Facts
    • Danske Roklubber
    • Både
    • Om os

Flot Langdistancekaproningsarrangørdebut i Svendborg

27/6/2021

1 Comment

 
Af Mette Bacher

For første gang i Langdistancekaproningens lange og flotte historie, fik dansk roning en ny arrangør på banen. Svendborg Roklub stemplede ind, da LDK-roerne holdt et velbesøgt evalueringsmøde i Brabrand tilbage i 2020. Kort tid efter lukkede hele Danmark ned, som følge af corona. Dermed blev der ikke meget LDK i 2020 - eller ret meget andet roning, for den sags skyld.

Heldigvis er sæson 2021 for længst kommet i gang. LDK-roerne har været i Vejle og Hellerup. Denne gang gik turen til Svendborg, hvor roklubben var vært for 3. afdeling i LDK-turneringen.
Nøjagtig, som vi så det i Vejle, til 1. afdeling, var deltagelsen begrænset. Alligevel blev der vist blændende flot og stærk roning, entusiasmen fejler bestemt intet, og hvad enten man er ny i gamet eller erfaren, så blev der gået voldsomt til stålet over hele linjen i de smukke omgivelser på Svendborgsund, som er et nyt område, LDK-roerne nu har lært at kende.
Billede
Smuk roklub i smukke omgivelser. Foto Mette Bacher
En rigtig win win
Det er materielforvalter i Svendborg Roklub, Søren Andersen, der har taget initiativ til denne fine aktivitet, og det skulle vise sig at blive noget af en win win situation. Dels udtrykte deltagerne stor tilfredshed med arrangementet efter roningen, og dels udtrykte flere af Svendborg Roklubs medlemmer, at det er mange år siden, de har overværet eller deltaget i så dejligt et arrangement, som vakte glæde hos både deltagere og klubbens medlemmer.
Billede
Søren Andersen holder sit livs første styrmandsmøde på forpladsen v. roklubben, og alle lyttede med, da Søren bød velkommen. Foto Mette Bacher

Dermed tør vi godt nævne overfor læserne, at lige her gik i glip af noget. Enten at være med ude på vandet, eller opleve stemningen før og efter. Det er roning, når det er allerbedst.

Delfinen "Delle" vakte stor opmærksomhed
Flere af de kvindelige roere fra DSR glædede sig til at komme til Svendborg - og denne gang var det ikke kun for at se på roning.
Næ, for Svendborg har fået sin helt egen levende maskot: Delfinen Delle.
Derfor blev medbragte kikkerter og teleobjektiver flittigt benyttet, når der skulle spottes ud over vandet fra roklubben.
Og ja, Delle var der skam. Først blev rygfinnen spottet, og ½ time efter fik man set delfinen i hel figur, da den tog turen op over vandoverfladen. Men det går så hurtigt, at man ikke altid kan nå at fotografere den. Så da roinfos udsendte fik tanken om at se delfinen i en smuk bue over en af inriggerne med Svendborgsundbroen og en solnedgang i baggrunden, måtte det blive ved tanken.
Således drev Delle gæk med dem, der primært var taget til Svendborg for at få den på sigtekornet. Den fulgte dog en af bådene ud til Svendborgsundbroen - og hjem igen. Om eftermiddagen, mens DSRs gruppe var gået en tur i byen før middagen, og fotografen havde forladt området, var der optræden af Delle midt i havnen. Så bedre held næste gang.
Billede
Der skues ud over Svendborgsund, og der gik noget tid, før Delle viste sig - lidt. Foto Mette Bacher
Billede
Den var god nok, men det var, hvad det kunne blive til, da fotografen ville have et billede med hjem af Svendborg-delfinen. Denne lørdag fik delfinen en tilføjelse til sit navn: En Drille-Delle. Foto Mette Bacher
Fotobåd med kendt styrmand
Det var et flot tilbud, arrangørerne kom med, da roinfos journalist kunne få mulighed for at komme ud i motorbåd og følge deltagerne på nærmeste hold. Og da det viste sig, at motorbådsføreren var selve Bent Fransson, tidligere verdensmester i LM8+ og landstræner for bl.a. guldfireren, så var der lidt at tale om. Han kender en del til Svendborgsund, og også der, hvor der var lavvande. Og det blev til et par gode timer i godt selskab - og gode billedmuligheder ikke mindst. Tak for det!

- Vi skal huske en redningsvest til dig, for politiet sejler ofte herude, lød det fra Fransson, og det fik han helt ret i
Billede
Det blev til et venligt nik fra de sejlende betjente. Foto Mette Bacher
- Se, hun ror
I denne sæson har det været meget glædeligt, at et mandskab fra Odense Roklub deltager i LDK-turneringen. Det har været herligt at følge de tre stærke odenseanere, og at de tre også læser det, roinfo.dk, skriver om dem.
Holdet, der består af: Nils Rosschou, Flemming Bach og Lotte Bo Petersen, bliver da også foreviget, hver eneste gang, de møder til start.
Men pudsigt nok har fotografen slet ikke spottet, at de gange, vi har bragt fotos af fynboerne, så har Lotte siddet på styrmandssædet...
- Det kunne være godt, om du måske kan bringe et billede, hvor Lotte sidder og ror, skrev en af de mandlige roere forleden.
Og naturligvis skylder vi Lotte at vise, at hun er en rigtig dygtig og stærk roer. Derfor fulgte fotobåden Odenseanerne tæt på Svendborgsund, og se nu lige, hvad vi fik i kassen!
Billede
- Vi skifter om 5 minutter, lød det fra Odense-mandskabet, der godt var klar over det helt særlige billede, fotografen jagtede. Foto Mette Bacher
Billede
Fra styrmandssædet iler Lotte ned til etterpladsen. Foto Mette Bacher
Billede
Afsted, det går, for det stærke Odense-mandskab, som stiller op på 20-kilometer distancen i mix. Foto Mette Bacher
Værtsklubben viste flot deltagelse med flere hold
Billede
Dette yndige hus var blandt de mange smukke ejendomme, deltagerne kom forbi, men det ænsede de næppe - midt i kampens hede. Foto Mette Bacher
Billede
Fra Svendborg Roklub: We Break for nobody. Jørgen Weber, Søren pedersen og Lone Clemmensen, der ror hele 20 kilometer, og bliver nummer to efter Odense. Foto Mette Bacher
Billede
Svendborg Roklubs Rock and Row. Peter Klug-Andersen, Brian Christensen og Søren Andersen. Det er en erfaren herre, der sidder på styrmandssædet. Således sad Klug bag rorlinerne, da den danske LM8+ var et topnavn i begyndelsen af 1980´erne, hvor han også styrede otteren til et verdensmesterskab.Foto Mette Bacher
Billede
Herligt, at nogen "tør" møde op i mændenes åbne klasse: 20 kilometer - som ikke mange ønsker at give sig i kast med. Rock and Row bliver en flot nummer 3 ud af 4. Bagerst i billedet er det: Søren Andersen, der er tovholder på arrangementet i Svendborg. Foto Mette Bacher
Billede
Svendborg Roklub har også to damehold med. Her er det: Svendborg Rush. Lisa Hemmingsen, Pia Thorsinge og Birgitte Boisen. Foto Mette Bacher
Billede
Det at skifte klarer holdet med bravour. Svendborg Rush møder til start i 10 kilometer mix. Foto Mette Bacher
Billede
Et fynsk opgør på Svendborgsund mellem Odenses mandskab og Svendborgs kvinder. Foto Mette Bacher
Billede
Også her er det tid for et skift. Foto Mette Bacher
Billede
Strong Ladies. Bodil Vang, Hanne Franson og Berith Saaby. Hanne er tidligere dygtig landsholdsroer i LW1X, blandt andet. Foto Mette Bacher
Fra Sjælland og Jylland
Billede
KMJ(Rødvig. - men denne gang "uden K", idet Michael Mainz og Jan Roager havde ladet deres faste styrmand, Kim Knudsen blive hjemme. Nu var det Julie Mainz, der var fast styrmand i båden. Foto Mette Bacher
Billede
Dejligt at se, LDK-udvalget have en repræsentant med i Svendborg. Niels Iversen, tv. og fra Aarhus, dannede hold med Horsens-roerne: Linda Kærgaard Nielsen, Tommy Jacobsen. Foto Mette Bacher
Billede
Også den jyske kombination er hurtig til skiftene. Foto Mette Bacher
Billede
Linda Kærgaard-Nielsen stroker. Udover at være en dygtig inriggerroer, er Linda også en ganske stærk coastalroer. Foto Mette Bacher
Og dem fra Strandvænget, København Ø
Billede
Jack is back. Sikke et herligt gensyn med Jack Ekman, tidligere kaproer, og her på plads 1 i båden, og Jan Pierrel-Boas, stroke, som er med igen efter fire års pause. På styrmandssædet er det: Leif Schill. Foto Mette Bacher
Billede
KVIK/amok. Troels Ilsø Mahneke, Simon Bjærre og Peter Rytter Munk. Foto Mette Bacher
Billede
KVIK bliver nummer 2 i mændenes klasse over 20 kilometer. Tid: 1:50:03. Foto Mette Bacher
Billede
DSR 2 Jacob Brix, Tor Rasmussen og Mark Henney bliver nummer fire i: 1:55:41. Foto Mette Bacher
Billede
1:48:28 hedder vindertiden i mændens 20 kilometer-klasse, som holdet: "Ugler i mosen" står for: Castor Rasmussen, Rune Glerup og Frederik Clausen. Foto Mette Bacher
Billede
Der blev noget at se til for Schill, Pierrel-Boas og Ekman, da to færger skulle krydse hinanden i sejlrenden på Svendborgsund. Foto Mette Bacher
Billede
Ekmans åre skubber sig ud i de voldsomme dønninger. Foto Mette Bacher
Billede
DSRs: True Rowmance. Fie Clara Røssel, Freya Hvass og Sofie Sommer. foto Mette Bacher
Billede
Skiftene går tjept for DSRs kvinder. Foto Mette Bacher
Billede
DSR deltager altid med en firer, og her kommer den susende med skum for boven. Foto Mette Bacher
Billede
Mandskabet består af: Den Trojanske Søhest. Kirstine Fleng Steffensen, Henrik Stenberg Asmussen, Peter Stenby, Svend Frydendahl & Emi Blom-Hansen. Foto Mette Bacher
Dejligt traktement
Når LDK-roerne tager rundt om i landet, bydes der altid på noget spiseligt for deltagerne. Som regel er det sandwiches eller ristede pølser. Det er skønt, at man kan købe dette, men i Svendborg Roklub stod den på lækkert, håndsmurt smørebrød, enten æggemad, kartoffelmad eller leverpostejmad. Derudover kunne man også købe snacks, og naturligvis alskens drikkevarer. Det var et fint traktement, og der var travlhed i køkkenet, da roinfo lagde vejen forbi.
Billede
Egentlig spottede fotografen blot den øverste mågeunge på stensætningen neden for Svendborgsundbroen. Men da billedet "blev fremkaldt", var det overraskende, at der var to mere. Foto Mette Bacher
Billede
Denne skønne båd i Hr. Møllers Mærsk-farver, ejes af Peter Klug-Andersen, der sejler fra sit hjem og hen til roklubben, når han skal ud at ro. Foto Mette Bacher
Bold og mad
DSRs og KVIKs deltagere har besluttet at bakke op igennem hele sæsonen og deltage i hele LDK-turneringen. Men nogle af roerne fra Strandvænget i København valgte også at blive i Svendborg Roklub efter kaproningen, hvor de kunne spise sammen med medlemmerne og i fællesskab se den fantastiske fodboldkamp i Amsterdam, hvor danskerne havde en målfest. Det var en rigtig hyggelig aften, lyder det både fra DSRs - og Svendborgs roere.

Og vinderne
Billede
Rødvig Roklubs deltagere: Michael Mainz, Jan Roager, Julie Mainz.kunne drage hjem med diplomer for 1. pladsen i 10 km. mix. Foto Mette Bacher
Billede
Svendborg Rush vinder sin klasse: Lisa Hemmingsen, Pia Thorsinge og Birgitte Boisen. Foto Mette Bacher
Billede
Disse tre smilende kvinder fra DSR savner konkurrence. Det blev til en sejr uden kamp i tiden: 01:01:33. Foto Mette Bacher
Billede
2:06:27 hedder vindertiden for Odenses mandskab: Nils Rosschou, Lotte Bo Petersen & Flemming Bach. Foto Mette Bacher
Billede
Vindere af herrernes 20 kilometer, åben klasse: fv. Rune Glerup, Frederik Clausen & Castor Rasmussen: 01:48:28. Foto Mette Bacher
Nu er der dømt sommerferie
Selvom det, indenfor LDK, hedder "sommerferie", så er der ikke tvivl om, at en del af de seje roere alligevel benytter den kommende periode til roning - og når man mødes igen, bliver det i Svanemøllen i København, hvor DSR er arrangør. Det finder sted, d. 7. august. Sæsonens 5. og sidste runde i LDK-turneringen finder sted i Sønderborg, lørdag den 28. august.
Billede
Foto Mette Bacher
Langdistancekaproning - Svendborg 2021
Løb, navne og Både nr. side 1



Løb nr.1 10 km. MIX (køn/klub) 2 inrigger..:
KMJ(Rødvig

Løb nr.2 10 km MIX (køn/klub) for2/ 4 åres, inrigger Bådenavn Klub Båd og nr. Handicap rotid handicaptid placering.:

Den Trojanske Søhest (DSR4) Egen, båd nr 1 1,099 00:51:25 00:56:30 3
Supersuserne (MRK) Låne, båd nr 2 Udgår
Leif og de lykkelige (DSR) Egen, båd nr 3 0,98 00:57:02 00:55:54 2
HR/AR (HR,AR) Låne, Båd nr 4 0,932 01:00:50 00:56:42 4
Svendborg Rush (SR1) Svendborg, båd nr 5 0,88 01:08:10 00:55:35 1
Strong Ladies (SR2) Svendborg, båd nr 6 0,852 01:09:11 00:58:57 5


Løb nr.3 10 km Kvinder 2 åres inrigger. .:

Bådenavn Klub Båd og nr. Handicap rotid handicaptid placering.:
True Rowmance (DSR1) Egen, båd nr 7 00000 01:01:33 01:01:33 1

Løb nr.4 20 km MIX 2 åres inrigger Handicap .:

Bådenavn Klub Båd og nr. Handicap rotid handicaptid placering.:
Loke (ORK) Egen, båd nr 8 0,945 02:06:27 01:59:30 1
We Break for nobody (SR4) Svendborg, båd nr 9 0,899 02:24:14 02:09:40 2

Løb nr.5 20 km Mænd 2 åres inrigger .:

Bådenavn Klub Båd og nr. Handicap rotid handicaptid placering.:
Ugler i Mosen (DSR3) Egen, båd nr 64 000000 01:48:28 01:48:28 1

DSR 2 (DSR2) Egen, båd nr 15 000000 01:55:41 01:55:41 4
KVIK/amok (kvik/Hadsund) Egen, båd nr 62 000000 01:50:03 01:50:03 2
Rock and Row (SR3) Svendborg, båd nr 13 000000 01:55:26 01:55:26 3








1 Comment
Niels Fog-Petersen
29/6/2021 11:16:29

Hej Mette
Sikke en flot montage. Rigtig gode billeder og informative tekster. Det kan jeg ikke gøre nær så godt - desværre.
Til lykke med det.
Venlig hilsen fra din fotograf fælle i den anden båd
Niels

Reply



Leave a Reply.

    Billede

    LDK

    Artikler om langdistancekaproning

    Arkiver

    September 2024
    August 2024
    Juli 2024
    Juni 2024
    Maj 2024
    April 2024
    Februar 2024
    September 2023
    August 2023
    Juni 2023
    Maj 2023
    Januar 2023
    Oktober 2022
    September 2022
    August 2022
    Maj 2022
    April 2022
    September 2021
    August 2021
    Juni 2021

    Kategorier

    Alle

    RSS-feed

Mette Bacher
T: 61 73 43 08
E: [email protected]
Leif Thygesen
T: 21 48 27 60
E: [email protected]
Copyright© Roinfo.dk