Fredag morgen modtog jeg et opkald, som er et af dem, man helst ikke ønsker at få.
- Kan du komme med nogle gjorde. Jeg er blevet påkørt, og flere af gjordene er sprængt, lyder det i telefonen fra Søren Uldall, der er den ene fører af de to trailere, som de københavnske roere skal have kørt til afslutningen af årets Langdistancekaproningsturnering i Sønderborg. Denne gang hjælper Søren med at køre DSRs trailer. Jeg er ved at sætte den anden trailer på krogen, og må nu køre til undsætning.
- Hvor er du? - På Ring3 ved nedkørslen fra Buddingevej, vi holder på spærrefladerne, lyder det.
Vel fremme, konstaterer jeg, at det er en stor lastbil med to mænd i førerhuset, der er kørt ind i traileren.
- Vi kørte ikke ret stærkt, jeg sad med min vandflaske, tabte den, så den rullede ind under bremsepedalen, så jeg måtte flå i håndbremsen (…), forklarer chaufføren mig. Hans kollega, en ung mand, fortæller: - Jeg så det slet ikke ske. Jeg sad og læste beskeder på min mobiltelefon, og pludselig lød der en høj lyd af smadret glas, og det var da vi ramte bådene, siger passageren.
Søren Uldall fortæller, at han havde set lastbilen i spejlet bag sig, og da myldretidskøen flere gange stoppede, gjorde den det også, men ikke tredje gang. - Det føltes som en rusken i bilen, da han kørte ind i den, forklarer Søren.
Det kan undre, at chaufføren af lastbilen, når han vidste, at der var myldretidskø med flere stop, er uopmærksom på dette, da faren nu sker. Og ikke sikrede, at den vandflaske, der, ifølge ham, var trillet ind under hans bremsepedal i al fast blev fjernet. Det kunne godt nås, når bilerne holdt i kø over flere omgange.
Hans kollega erkendte, at have været helt væk i at se ned i mobiltelefonen - afhængighedsapparatet - men kunne, hvis han havde set op og været opmærksom på, hvad der skete foran dem, måske have reageret. Ikke mindst overfor selve påkørslen, hvor bådespidsen gik direkte igennem forruden, hvor han sad.
- Kør tilbage til DSR. Jeg skal forsøge at få fat i nogen, der kan hjælpe med at læsse den af, og så må vi tage en anden båd med, men der kan gå lidt tid, for folk er jo på arbejde, svarer han.
Det besluttes at forsøge med en her og nu-reparation med håbet om, at Hu kan benyttes i Sønderborg, men alle forholdsregler tages i brug, da det ikke er sikkert båden kan holde tæt, hvis der er andre skader, som ikke er “fanget ved første gennemsyn”, så det besluttes at tage en reservebåd med på den anden trailer.
10 timer efter 1. afgang, som var 08.15 fredag morgen, lander begge trailere nu ved Verdens Ende, som adressen hedder, hvor Sønderborg Roklub er beliggende. Og hvordan det gik rent sportsligt, vil fremgå af Leif Thygesens store reportage fra de seje LD-roeres årsafslutning - og det er spændende læsning.
DSRs trailer holdt stille i myldretidstrafikken, da den blev ramt bagfra af lastbilen. Dermed er der ingen tvivl om skyldsspørgsmålet. Bådene var afmærket efter forskrifterne.
Det var utroligt heldigt, når nu uheldet var ude, at der ikke skete personskade. Det kunne have gået grueligt galt for de to chauffører, hvis farten havde været højere. Fireren, der blev skubbet frem ved påkørslen, var få centimeter fra at ramme Uldals bils bagrude.
Bådene kunne have været langt mere skadet, hvis de var blevet ramt fra siden, men omvendt kan man også konstatere, at ved selv en lav fart, kan det give voldsomme skader på materiellet.
Ved at transporten tog sin begyndelsen dagen før bådene skulle benyttes, blev der tid til at kunne få rettet op på tingene og finde frem til en nødløsning, så alle roere alligevel kom på vandet i Sønderborg - dermed var det også heldigt, at uheldet skete så tæt på DSR, at der kunne findes alternative løsninger for de mange deltagere, som skulle benytte bådene hele lørdagen.