Roinfo.dk
  • Forside
  • Diverse nyheder
  • Kaproning
  • Coastal
  • Motionsturneringen
    • Stillingen
    • Information
    • Arkiv
    • Foto
  • LDK
  • Ergo
  • Kalender
    • Roarrangementer 2025
  • Facts
    • Danske Roklubber
    • Både
    • Om os

Storslået sæsonstart for Københavnskredsens SPP

7/5/2018

0 Comments

 
Tekst og foto: Mette Bacher

Vejret var som bestilt, det kunne ikke fås bedre, og mandag aften klokken 17.00 lå de første mandskaber klar ud for Roklubben SAS i Københavns Sydhavn for at indlede sæsonen med 1. runde af Sved-på-Panden-turneringen.
Picture
Der blev gået til stålet fra første til sidste tag, da mandskaberne blev sendt ud på 10 kilometer i Københavns Havn. Foto Mette Bacher
Sidder lige i skabet
SPP har vokset sig stor, og de seneste par år har man været oppe at ringe på godt 50 tilmeldte hold et par enkelte gange, og det har været ny rekord.
Mandag aften kunne det dygtige SPP-team med: Kenny Andersen, og Hjalte Graae Magnussen, begge fra Københavns Roklub, Søren Uldall, Roklubben SAS/Tolo Roklub, og Kurt Holm, Roklubben Øresunds Ældreroere, læne sig tilbage, klappe sig selv på skuldrene, og sige well done, da sidste båd var kommet i mål.
Det sidste medlem af arrangørgruppen, Jytte Holm, gift med Kurt, også medlem af Roklubben Øresund, kunne ikke være med ved sæsonpremieren. - Hun er til porcelænsmaling, lød det kort fra Kurt.
Men også Roklubben SAS´ egen Jan Peter de Baan bidrager med tekniske detaljer i SPP-udvalget.
Picture
Roforeningen KVIKs stærke LD-roere er altid på plads, når der kaldes ind til SPP. Her har Torill Lindebjerg indtaget styrmandssædet, mens Danmarks mest erfarne langdistanceroer på spindesiden, Ulla Jacobsen, har indtaget strokepladsen, og KVIKs formandinde, Tine Aabye er på plads 1. Holdet melder klar til Randers om små to uger. Foto Mette Bacher
Picture
I Sved-på-Panden-turneringen kan man både kæmpe med sig selv, og mod de øvrige deltagere fra start til slut. Foto Mette Bacher
45 både til start
Arrangørerne var forinden varslet om, at man sagtens kunne nå op på mere, end 40 deltagende både, og det holdt også stik. Status blev 45 mandskaber, og denne gang var der besøg udefra, idet roere fra hhv. Humlebæk og Nivå kom susende ind fra den Nordsjællandske kyst for at være med.
Picture
Det fornægter sig ikke, at den kendte vejrprofet, Torben Klausen, der sidder på etterpladsen, er med ombord i en kombination fra Humlebæk/Nivaa, og mandskabet kalder sig da også for: Nordenvinden2... Klausen havde tilmeldt følgende til en tur i Coastal: Pia Rasmussen, Anne Thomsen, Liselotte Zendeler; Kurt Blasen og Torben Klausen, Foto Mette Bacher
Picture
Københavns Roklubs seje kvinder er altid på plads, når der kaldes ind til SPP. I mange år var det i inrigger, men efter at Københavns Roklub ved 150-års jubilæet i 2016 fik en ny coastal-4X+ ind i bådparken, er denne bådtype utroligt populær, og de fire kvinder havde teknikken helt i orden og var på hjemmebane, da det gik løs mandag aften. Foto Mette Bacher
Picture
DSR var naturligvis på plads i coastal, og det over flere omgange i Københavns Havn. Foto Mette Bacher
Svanemølleklubberne imponerer
Men roerne fra Svanemøllehavnen, KVIK, Skjold og DSRs deltagere har også en pæn bid vej til arrangementet, når det finder sted i Sydhavnen, og det tager dem ca. 1 time at ramme startområdet efter afgangen fra klubben. Derefter ror de så 10 kilometer, som er distancen ved SPP, og så ror man lige en time mere for at lande i roklubberne ved Strandvænget igen. Roinfo bemærkede, at nogle af de kvindelige deltagere fra KVIK først tog en tur i 2-åres, og derefter en ny tur i coastal… - Imponerende!
Også Hellerup-klubberne og Skovshoved Roklub deltager flittigt i SPP - hvor det er muligt at låne både, så der ikke er nogen undskyldninger for ikke at være med.
Picture
Hellerup Dameroklub har igennem mange år haft en del deltagere med ved Københavnskredsens SPP. Foto Mette Bacher
Picture
... Og heppeholdet fra Hellerup var på plads, da kollegaerne roede ud på første runde i havnen. Foto Mette Bacher
Picture
Det med at man kan låne både betyder, at deltagere, der kommer lidt langvejs fra, har mulighed for at være med i Københavnskredsens Sved-på-Panden. Her er det HDR, der i lånt båd fra ARK, er på vej. Foto Mette Bacher
Efter roturen er det muligt at gå til en velspækket buffet, som arrangørklubberne står for, og det er rigtigt hyggeligt at mødes efter strabadserne til buffeten, hvad enten det er i Roklubben SAS eller i Hellerup Dameroklub.
Når sidste runde om nogle måneder er overstået, afsluttes turneringen med en stor middag og fest, hvor vinderne af de enkelte klasser hyldes.
Picture
Roforeningen KVIKs flotte mørkeblå coastal-4X+ var flittigt i brug i Sydhavnen mandag aften, hvor første tur var med dette mandskab, hvor roinfo spotter Hanna Kviat Antonsen og Mark van Herk ombord. Foto Mette Bacher
Picture
Danske Studenters Roklub, der i årevis har rykket voldsomt indenfor coastalrækkerne, hvor det er blevet til et verdensmesterskab og en VM-bronze til kvinderne, var naturligvis på plads i havnen med flere mandskaber. Foto Mette Bacher
Picture
Roforeningen KVIK satser på et stort år, både indenfor Langdistancekaproning og i coastalklasserne. Dette mandskab er identisk med det samme, der deltog i Odense Langdistanceregatta for 14 dage siden. Torill Lindebjerg, Tine Aabye, Bie Andersen og Ulla Eriksen. Foto Mette Bacher
Det hele begyndte med...
Også Hellerup-klubberne og Skovshoved Roklub deltager flittigt i SPP - hvor det er muligt at låne både, så der ikke er nogen undskyldninger for ikke at være med.

Det er Københavnskredsen, der står for arrangementet for kredsens roere, men man siger bestemt ikke nej til besøg af deltagere udefra, det ser man på som et ekstra cadeau til turneringen. Egentlig begyndte man stille og roligt i tidernes morgen med en træ-til-træ-kaproning og et stopur ud for Hellerup Havn. Nu foregår det på skift mellem Roklubben SAS og Hellerup Dameroklub, hvilket giver et godt mix mellem roningen i selve havnen og det åbne Øresund. Otte runder skal gennemføres før vinderne findes, og det fejres med en stor middag og fest, som denne gang kommer til at foregå i Københavns Roklub, fredag den 14. September.
Picture
Værtsklubben, Roklubben SAS, har altid flere mandskaber med ved SPP. Foto Mette Bacher
Picture
Roklubben Øresunds seje kvinder, hvor flere af dem har været med fra SPP-turneringens spæde start for 25 år siden. Foto Mette Bacher
Det gode vejr lokker
Coastalfolket mødte også flittigt op, og da det foregår i Københavns Havn, skal alle både have styrmænd ombord, så vi er ude i den største bådtype hos coastalroerne, og det er 4X+.
Grundet det usædvanlige smukke vejr, var Københavns Havn spækket med motoriserede både og mange mennesker ved havnebadet ud for Islands Brygge, men vandscooterfolket HAR tilsyneladende fattet det alvorlige budskab om at sejlads med vandscooter i Københavns Havn er et no go.
Roerne blev ikke generet denne gang af disse fartøjer. Til gengæld kneb det noget for de øvrige motorbådsførere og havnebussen at sagtne farten, og det gav lidt udfordringer for deltagerne i SPP.
Picture
Det gode vejr lokkede mange motorsejlere i havnen denne flotte mandag aften, og de mange dønninger gav udfordringer for deltagerne i SPP. Foto Mette Bacher
Picture
Hov, jamen er det ikke? Jow, det er det. DSRs Erik Rasmussen sender en hilsen op mod fotografen, DSRs og roinfos Mette Bacher.
Picture
- Vi var ikke nok til en coastal denne gang, så Skovshoved Roklub er med i en 2-åres, lød det fra Jesper og Kate Skavin, der havde den faste makker, Lise Hendriksen, med i båden. Foto Mette Bacher
25 år i 2018
Aftenens opringning til arrangørteamet for at runde dagen af med hensyn til deltagertallet, som imponerede, gav også et andet spørgsmål. - Hvor mange år er det nu, der har været Sved-på-Panden, spørger vi Søren Uldall, der kvitterer med: - Er vi mon ikke ved at nærme os de 25 år?
Han spørger Hanne Vinther fra Roklubben Øresund, mens vi bliver hængende på linjen. Men Hanne er også i tvivl, og vi er altså ikke sikre, lyder det fra Uldall.
Roinfos udsendte husker, at netop Hanne Vinther for nogle år siden, sammen med to andre rokammerater kunne fejre,at de har været med i SPP i alle 20 år. Men hvornår var så det?

Vi måtte søge tilbage til maj, 2014, få måneder efter roinfo kom i luften for første gang. Og her stod det så. Sved-på-Panden kunne fejre 20 flotte år i 2013, og en hurtig beregning, og det endda uden lommeregner, fortæller dermed, at Københavnskredsens SPP-turnering kan fejre 25 år i 2018.
Picture
De hyggelige og slidte gamle bygninger, som i årevis har givet Københavns Sydhavn sjæl, er ved at drukne i nyt byggeri, og Københavns Roklub er også ved at blive lukket inde af nutidens voldsomme udvikling af det ellers så dejlige gamle havnemiljø. Foto Mette Bacher
Picture
Amager Ro- og Kajakklub har altid flere mandskaber med ved SPP, men det er også simpelt, når det foregår i Sydhavnen, som er hjemmebane for roerne fra ARK. Foto Mette Bacher
Picture
ARKs roere har også altid været godt med i 4-åres inrigger, og det bliver spændende at se, hvad sæson 2018 kan byde på her. Foto Mette Bacher
SPP med egen informationshjemmeside
Kenny Andersen fremtryllede for nogle år siden en hjemmeside, hvor man kan holde sig opdateret på alt omkring SPP-turneringen.
Hvis andre klubber, kredse eller ronetværk vil forsøge sig med denne turneringsform, kan man få mange informationer her.
Således tillader roinfo.dk sig at bringe følgende fra denne hjemmeside:

Hvad er Sved-På-Panden?Sved-På-Panden (eller bare SPP) er en uformel konkurrence for 2- og 4-årers inriggere og 4X coastalbåde, som afholdes som en turnering over otte runder – fire i Sydhavnen og fire i Hellerup. Inriggerholdene skal ro 10 Km mens coastalholdene skal ro 6 Km. Det er DFfR Københavnskredsen som står for turneringen.
Picture
Hellerup Roklub er altid med ved SPP, og har også tidligere væres særdeles aktiv indenfor langdistancekaproningerne herhjemme. Efter lidt pause, er Hellerup Roklub klar igen til at stemple ind i LD-turneringen med en 2-åres. Foto Mette Bacher
Hvad kræves der for at være med?
  • Et hold på maks. 5 personer til en 2-årers inrigger eller et hold på maks. 8 personer til 4-årers inrigger eller coastal 4’er.
  • En båd til holdet – enten fra din egen roklub eller lånt i en roklub tæt på konkurrencen.
  • En styrmand med rettighed fra sin roklub til at styre på de relevante baner.
  • Et holdnummer på A4 papir, medbragt i båden som vises ved start og mål.
  • Kendskab til SPP-reglerne og særligt hvordan man skal placere sig på banen.
Picture
Københavns Havn sydede af ro-aktivitet mandag aften, og det var et herligt skue at se de mange både igennem flere timer, hvor styrmændene også havde noget at se til i den stærkt trafikerede havn. Foto Mette Bacher
Hvor skal man ro henne og hvad tid?
  • Man skal ro 4 gange på Hellerupbanen mellem Hellerup og Skovshoved
  • Man skal ro 4 gange på Sydhavnsbanen mellem Slusen og Langebro
  • Holdet skal gennemføre de 6/10 Km i tidsrummet kl. 17.15 – 20.00


Hvad koster det?
  • Det er gratis at deltage i SPP.
  • Det er gratis at låne en båd.
  • SPP-buffeten i den arrangerende roklub efter konkurrencen koster 40 kr. (2017)
Picture
Havnens Helte med Kenny Andersen og Co. benytter bl.a. SPP som opvarmning til Langdistancekaproningerne. Det forlyder at KR melder ind igen efter et års pause fra LD-turneringen. Foto Mette Bacher
Picture
Også Roforeningen KVIKs herrer, der havde en flot sæson i 2017 indenfor Langdistancekaproning, melder klar til Randers den 19. maj, og det bliver spændende at se, om disse tre: KVIKamoks: Simon Bjærre, Iver Kjar og Christian Schack Pedersen kan få has på naboerne fra DSR i denne sæson. Foto Mette Bacher
Om både til deltagerne
Kan mit hold låne en båd til konkurrencen?Ja. Det er gratis at låne en båd i en klub tæt på konkurrencen. Se mere i menuen “Lån af både”.
Picture
Hov, hvor kom den bøje lige fra? Københavns Roklubs kvinder, der ellers burde kende Sydhavnen, som egen bukselomme, idet det er dagligt rofarvand og træningsområde for dem, mødte denne "lille markering", der pludselig var dukket op på deres vej... Foto Mette Bacher
Datoer for Københavnskredsens SPP i 2018:

2) Onsdag d. 16. maj – Hellerup (HDR)
3) Mandag d. 28. maj – Sydhavnen (SAS)
4) Torsdag d. 7. juni – Hellerup (HDR)
5) Mandag d. 13. aug. – Sydhavnen (SAS)
6) Mandag d. 27. aug. – Hellerup (HR)
7) Torsdag d. 6. sept. – Hellerup (HDR)
8) Fredag d. 14. sept. – Sydhavn - Finale

- Afslutningsfest holdes i Københavns Rk
Kl. 17:15-20:00 - Dog ikke sidste runde

Du kan holde dig orienteret her: http://sppkbh.dk/
0 Comments



Leave a Reply.

    Picture

    Langdistancekap

    Optaktsartikler og reportager fra Langdistanceturneringen, maratonregattaerne mv. 

    Picture
    Langdistancekaproernes gruppe på Facebook. Klik på logo

    Arkiv

    Oktober 2019
    September 2019
    August 2019
    Juli 2019
    Juni 2019
    Maj 2019
    Februar 2019
    Januar 2019
    November 2018
    September 2018
    August 2018
    Juli 2018
    Juni 2018
    Maj 2018
    April 2018
    November 2017
    Oktober 2017
    September 2017
    August 2017
    Juli 2017
    Juni 2017
    Maj 2017
    April 2017
    September 2016
    August 2016
    Juli 2016
    Juni 2016
    Maj 2016
    December 2015
    September 2015
    August 2015
    Juli 2015
    Juni 2015
    Maj 2015
    Marts 2015
    November 2014
    September 2014
    August 2014
    Juli 2014
    Juni 2014
    Maj 2014
    April 2014
    Februar 2014
    Januar 2014

    Kategorier

    Alle

    RSS-feed

Mette Bacher
T: 61 73 43 08
E: [email protected]
Leif Thygesen
T: 21 48 27 60
E: [email protected]
Copyright© Roinfo.dk