Roinfo.dk
  • Forside
  • Diverse nyheder
  • Kaproning
  • Coastal
  • Motionsturneringen
    • Stillingen
    • Information
    • Arkiv
    • Foto
  • LDK
  • Ergo
  • Kalender
    • Roarrangementer 2023
  • Facts
    • Danske Roklubber
    • Både
    • Om os

SPP i Københavnskredsen - en bragende succes

12/8/2015

0 Comments

 
Tekst og foto: Mette Bacher
Husk, at man ikke låner billeder, før det er aftalt med roinfo.dk...

Onsdag aften genoptog Københavnskredsen aktiviteten bag det mest sikre trumfkort, Sved På Panden, hvor roere fra nær og fjern møder frem for at dyste: - Mod hinanden, med sig selv, mod uret, og ikke mindst mod udfordringerne, der desværre også er blevet en dagligdags ting i Københavns Havn.

Inden roere og arrangører gik på sommerferie havde 44 hold været deltagere siden det spæde forår, og de møder troligt op igen og igen for at deltage i denne turnering, der tog sin begyndelse for mange år siden med daværende kredsformand: Michael Kassow bag rorlinerne.

Og lige på nær få undtagelser, er det fire til fem ihærdige roere, der styrer løjerne.
Arrangementskomiteen er på plads: Det er Søren Uldall bag megafonen, Jytte Holm bag kikkerten, Hjalte Graae Magnussen bag tastaturet, og Kenny Andersen bag årerne... - men senere også bag skærmen, når han skal opdatere den fine hjemmeside, som er et besøg værd, og hvor alle kan slå sig selv og andre op for at se, hvordan det hele er placeret.
Picture
SPP-arrangørerne i arbejde. Fv. Kenny Andersen, KR, der undtagelsesvis ikke roede med første gang i Hellerup. Datteren, Rose, er også med. Bag kikkerten Jytte Holm. Søren Uldall tjekker, om megafonen fungerer. Det gør den... Se blot på Hjalte Graae Magnussens attitude. Og sådan finder tingene lige så fint sted, hver eneste gang, der er SPP. Foto Mette Bacher
Roinfo har flere gange overværet, hvor fint det går for sig, hvad enten det foregår med udgangspunkt fra Hellerup Roklubberne eller Roklubben SAS.
Og når det foregår i Sydhavnen, som i aftes, da kan roerne samtidig varme banen op til både Port of Copenhagen, Langdistancernes DM-afslutningsbane om en god uges tid, men også med henblik på Copenhagen Harbour Race, hvor flere af deltagerne ved Sved På Panden naturligvis deltager og runder sæsonen af på denne måde, om nogle måneder, hvor det er Københavns Roklub, der arrangerer..

Nedenfor en billedkavalkade med udgangspunkt i Sydhavnen, hvor der forrige gang var en fantastisk stemning over havnen. Det var der også i aftes, hvor der kæmpedes om tingene på en aften, der bød på indian sommer.
Picture
Her må roinfo lige i arkivet, og bringe et dugfrisk foto af Kenny Andersen og hans stærke team, fotograferet ved Langdistancen i Nakskov i lørdags. Foto Mette Bacher
Picture
Roerne i Københavns er stærkt udfordret. Havnen bliver udvidet. Roklubberne bliver lukket inde. Enten på landsiden, hvor nye bygninger skyder op - eller på vandsiden, hvor der skal bygges nye moler til større både. Og så er der lige det med en havnebus også. Der er blevet meget at se til i Københavns Havn. Foto Mette Bacher
Picture
Naturligvis er Roklubben SKJOLD med ved SPP også. De nupper altid lige en langdistance på 25 kilometer få dage forinden, og så fortsætter de næsten, hvor de slap. Her i Københavns Havn. Foto Mette Bacher
Picture
Værtsklubben, SAS, er naturligvis også repræsenteret ved SPP med flere mandskaber. Foto Mette Bacher
Picture
Dreadlocks på styrmandssædet, og tjuhej, hvor det går KVIKt ud af havnen. Roforeningen fylder rundt om to år.Foto Mette Bacher
Picture
Repræsentanter fra Hellerup møder altid talstærkt frem i havnen. Foto Mette Bacher
Picture
Triumviratet Krarup, Holck og Martensen er faste deltagere ved SPP og sæsonens langdistancer, og de tre kvinder gør det fremragende. Foto Mette Bacher
Picture
Det er herligt, at Skovshoved Roklub tager turen fra Charlottenlund og ind i Københavns Havn - hvor det heldigvis er muligt at låne både til udfoldelserne. Foto Mette Bacher
Picture
Hellerups Birgit Lyngbye Pedersen styrer tempoet på strokesædet, og så må d´ herrer følge trop. Foto Mette Bacher
Picture
Det er sikkert, som amen i kirken, at de tre kvinder fra Roklubben Øresund og Roklubben SAS er med ved SPP. Mette Grau, Hanne Vinther og Lena Juhl har været deltagere hver eneste år, og i fjor kunne de fejre 20 års "jubilæum" med deltagelse i SPP. Imponerende. Foto Mette Bacher
Picture
DSR har normalt mange med ved SPP - og det kan også foregå med mixhold, som her, hvor klubbens kendte Jacob Alnor styrer løjerne fra strokesædet. Foto Mette Bacher
Picture
Det er synligt, at der er stor ro-aktivitet i Københavns Havn, når Sved-på-Panden løber af stabelen. Det hele begynder klokken 17 - og man skal blot være i mål inden klokken 20, hvor arrangørerne lukker og slukker for aftenens konkurrence. Foto Mette Bacher
Picture
Der gås til stålet i alle både. Foto Mette Bacher
Picture
Garvede LD-roere kan foretage skift i søvne, og ofte så hurtigt, at man næsten ikke når at opfatte det med det blotte øje, som her i Skjolds båd.. Man fristes til at spørge, om Poul Jensen, manden med kasketten, er på vej tilbage til formandssædet? Han var nemlig formand før Jacob Krusell, der netop har forladt styrmandsædet for at skifte med Anders Christian Larsen. Foto Bacher
Picture
Roklubben Øresunds Ældreroere er en gruppe for sig - og i særklasse. De står for mange fine aktiviteter i roklubben, der ligger vis af vis Københavns Lufthavn. Foto Mette Bacher
Picture
To kolde fra kassen, tak... Nå, ikke - det er nok nærmere antallet af kilometer, der er tilbagelagt, her i Skovshoveds båd... Foto Mette Bacher
Picture
Amager Ro- og Kajakklub har Sydhavnen som dagligt ro-område. Det er i øvrigt helt rart at se et mandskab med ensartet påklædning. Det eksempel skulle andre tage at følge. Foto Mette Bacher
Picture
De stiller troligt op, stort set hver eneste gang, der er SPP eller Langdistancekaproning. DSR møder frem med to Coastalbåde, og ved Langdistancerne kan de så ro klubkaproning mod hinanden. Skovshoved Roklub deltager dog i coastal ved SPP - men vi vil gerne se mange flere coastalroere deltage i Langdistancerne også. Nu har man slået meget på tromme for coastalroning i flere år, og oven i købet oprettet et center i Jylland. Indtil videre ser vi ikke skyggen af andre ved regattaerne - kom nu frit frem - I er savnet. Foto Mette Bacher
Picture
Der tages ikke meget hensyn til roerne i havnen. Se blot denne motorbådsfører, hvor det mere drejer sig om at være "smart i en fart", end at sænke farten og vise hensyn. Foto Mette Bacher
Picture
Han havnede midt i en ro-konkurrence, og måtte slalomme ind og ud mellem roerne - til stor gene. Foto Mette Bacher
Picture
Øresund-smil men også koncentration. Der kæmpes altid for tingene ved SPP. Foto Mette Bacher
Picture
Hellerups firer på vej i mål ved gårsdagens SPP. Bemærk Uldall med signalhornet og Jytte Holm, der observerer, hvilket nummer, mandskabet har. Foto Mette Bacher
Picture
Stadig ensartet påklædt... Eller afklædt, om man kan udtrykke det sådan. ARKs firermandskab kører den korrekte linje. Enten med eller uden klubtrikoter. Foto Mette Bacher
Picture
DSRs coastalroere møder troligt op over hele linjen. Men de savner modstand ved Langdistancerne. Foto Mette Bacher
Picture
Herlig roerstemning foran roklubben SAS. Den skriggrønne bygning til venstre, tilhører Amager Ro- og Kajajkklub. Foto Mette Bacher
Picture
Der er altid kamp om tingene ved SPP. Det var der også i går. Her er Skovshoveds Coastalfirer udfordret af KRs inrigger med Sten Carlsen på strokesædet. Foto Mette Bacher
Næste gang, SPP finder sted, er allerede den 20/8, og denne gang på Øresund med start ud for Hellerup. Den 2. september tager man endnu en tur i Sydhavnen, og det hele rundes af med et brag af en finale og en festaften med middag og præmieoverrækkelser i Hellerup Roklub.
Læs meget mere om Sved-på-Panden her: www.sppkbh.dk
0 Comments



Leave a Reply.

    Picture

    Langdistancekap

    Optaktsartikler og reportager fra Langdistanceturneringen, maratonregattaerne mv. 

    Picture
    Langdistancekaproernes gruppe på Facebook. Klik på logo

    Arkiv

    Oktober 2019
    September 2019
    August 2019
    Juli 2019
    Juni 2019
    Maj 2019
    Februar 2019
    Januar 2019
    November 2018
    September 2018
    August 2018
    Juli 2018
    Juni 2018
    Maj 2018
    April 2018
    November 2017
    Oktober 2017
    September 2017
    August 2017
    Juli 2017
    Juni 2017
    Maj 2017
    April 2017
    September 2016
    August 2016
    Juli 2016
    Juni 2016
    Maj 2016
    December 2015
    September 2015
    August 2015
    Juli 2015
    Juni 2015
    Maj 2015
    Marts 2015
    November 2014
    September 2014
    August 2014
    Juli 2014
    Juni 2014
    Maj 2014
    April 2014
    Februar 2014
    Januar 2014

    Kategorier

    Alle

    RSS-feed

Mette Bacher
T: 61 73 43 08
E: info@bachers.dk
Leif Thygesen
T: 21 48 27 60
E: lthygesen@youmail.dk
Copyright© Roinfo.dk