Roinfo.dk
  • Forside
  • Diverse nyheder
  • Kaproning
  • Coastal
  • Motionsturneringen
    • Stillingen
    • Information
    • Arkiv
    • Foto
  • LDK
  • Ergo
  • Kalender
    • Roarrangementer 2023
  • Facts
    • Danske Roklubber
    • Både
    • Om os

Roerne i Københavns SPP-turnering mangler én runde før sommerferien. Stor reportage - mange fotos

6/6/2018

0 Comments

 
Tekst & Foto:
Mette Bacher


Vejret var som bestilt på dagen, denne smukke aften forleden i Sydhavnen, hvor der blev nok at se til med hele 43 tilmeldte mandskaber, som kommer fra hovedparten af de københavnske klubber, og hvor også et par enkelte klubber fra det Nordsjællandske nu er faste og ihærdige deltagere fra henholdsvis Humlebæk og Nivå. Dejligt at se, at Lyngby Dameroklub er med, nu hver eneste gang, og de glade damer ror rigtigt flot coastal.
Roklubben Gefion er stærkt savnet, for ud af tre dameroklubber i København, som udover Lyngby Dameroklub også tæller Hellerup Dameroklub, der altid er med i SPP med mange deltagende hold, så kunne det være dejligt, om den 3. klub, Roklubben Gefion, fra Strandvænget vis a vis Skjold, KVIK og DSR, også stempler ind på et tidspunkt. Ligesom Roklubben SKJOLD, der står over i denne sæson. Således var der ellers lagt op til flere timers flot og spændende roning af de mange deltagere ved næstsidste runde.
Picture
Nogen er på vej til start - andre ER kommet i mål. Der er meget at se til for roerne - og for dommere, tidtagere og tilskuere ud for Roklubben SAS. Foto Mette Bacher
For et par år siden ville jubelen ingen ende tage, da SPP-turneringen, som i 2018 fylder 25 år, toppede med over 50 deltagende både.
Og i denne sæson har det været lige ved og næsten, for SPP-dommerne kan konstatere, at man oftest rammer et deltagerantal  midt i fyrrerne - eller tæt på. Således mødte hele 43 mandskaber til start forleden i Københavns Sydhavn, hvor Roklubben SAS lægger arealer til.
Picture
- Kom så for helvede, lød det fra styrmanden i båden fra KR med Morten Kristensen, Jim Kristensen og Flemming Simonsen ombord. Foto Mette Bacher
Picture
I Rising Star ligger Roklubben Øresunds hold 950 på en 12. plads, og Skovshoved Roklubs mandskab, nærmest i billedet på en 8. plads, før sidste afdeling inden sommerferien. Foto Mette Bacher
Fødselsdage ved SPP
Tænk at holde sin 40-års fødselsdag med en god tur i coastal en herlig og smuk sommeraften i Københavns Sydhavn?
Eller tænk at være en skøn, og moden dame, der sidder med ved dommerbordet, og kan holde sin, ja, “lidt over de 70 års” føs´dag ved at være spotter og sidde og se på roning…

Hvis man gør det, så er man rigtig glad og stærkt dedikeret roningen, som Roforeningen KVIKs Mark van Herk, der også er foreningens kasserer, og Jytte Holm, der i mange år har været en fast del af Roklubben Øresunds ældreroere, men også taget mange tørne ved dommerbordet, når der er SPP i København. Tillykke med de to og deres måde at holde fødselsdage på. Det er ikke helt værst!
Picture
To glade fødselsdagsbørn, Mark Van Herk, Roforeningen KVIK, og Jytte Holm, Roklubben Øresund. Foto Mette Bacher
Picture
Normalt er de 5, men denne gang 3 ved dommerbordet. Søren Uldall er i Tolo, og Kenny Andersen på vandet for Københavns Roklub, men de tre, fv. Jytte Holm, Hjalte Graae Magnussen og Kurt Holm passede med myndige hænder - og gode øjne, tidsnoteringer, kikkert og megafon. Foto Mette Bacher
Hellerup Dameroklubs lille ups´er...
SPP hitter hos medlemmerne i Hellerup Dameroklub, og der er noget at holde styr på, når der lånes både, og holdene skal på vandet. Men se så lige, hvad der skete, inden det hele for alvor gik i gang...

Picture
Stille og roligt sidder HDR´s Tinna Groos og ser på oversigten før damerne skal på vandet. Foto Mette Bacher
Picture
Et lille vindstød, og ups, pludselig lå listen i vandet... Foto Mette Bacher
Picture
Man kan benytte en åre til meget, også til at fange st stykke vådt papir. Bie Andersen fra Roforeningen KVIK er hurtigt ude. Foto Mette Bacher
Picture
Sådan så det ud, da arket blev overleveret. En ny udfordring? Foto Mette Bacher
Coastalfolket strømmer til
Fra at blot et eller to mandskaber mødte frem til tidligere års SPP, så boomer det nærmest med 6-8 både hver eneste gang.
Og når nu selve sæsonen på landsplan for coastalroere først rammer disse atleter i midten af juni - de skal til første store fælles regatta om en uge i Egå - da er det godt, at coastalroerne er koblet på Københavnskredsens populære turnering.
Og når det nu skal være, så er der ingen tvivl om, at spændingen stiger, når vi taler coastal.
Således er DSR ikke helt så dominerende mere, som tidligere, hvor storklubben ellers har fået et gevaldigt forspring til de øvrige deltagere ved at have haft en gedigen gruppe coastalroere, der har deltaget i alle de regattaer, man kunne komme i nærheden af i flere år.
Picture
Lea Hansen på styrmandssædet, Julie Schou, der stroker, og bag hende tre velvoksne herrer fra DSR: Martin Schjerning, Asger Tønnesen og Michael Qvist. Holdet vandt 3. runde i Sydhavnen, men er stærkt presset af Roforeningen KVIKs kvinder. Foto Mette Bacher
Picture
Kombinationen fra den Nordsjællandske kyst, Nivå/Humlebæk får for alvor sagen for ved Københavnskredsens SPP, her efter den heftige finale i Sydhavnen: Nordenvinden, som holdet kalder sig, formentlig grundet vejrprofet Torben Klausen, som en del af holdet, der dog ikke var med ved 3. runde, opnår en: samlet stilling, som nummer fire, i Rising Star-konkurrencen, inden sidste runde i morgen. Foto Mette Bacher
Nu er KVIK godt med
Men for få år siden, stemplede naboen, Roforeningen KVIK ind i kampen.
Ganske vist blev det til nederlag, også selvom man i 2017 spottede, at kvindeholdet fra Roforeningen var ganske godt med, og med to stærke tidligere landsholdsroere i besætningen, gjorde de deres til at byde DSR op til dans.
Kvikkerne har siden da intensiveret træningen, både gennem hele vintersæsonen, men også på vandet, og det har tydeligvis givet bonus.
Picture
Det er med at bevare focus og koncentrationen, når der kæmpes så indædt for placeringerne, som her, hvor KVIK skall bevare afstanden til DSRs kvinder, der kommer tordnende bagfra. Foto Mette Bacher
Picture
Roforeningen KVIK. Bag årerne: Torill Lindebjerg og Tine Aabye, begge har forinden været ude at ro inrigger m. Ulla Jacobsen, Bie Andersen og Ulla Eriksen. Det er Genevieve Cool, der styrer. Foto Mette Bacher
Picture
Julie Schou er på styrmandssædet, Tanja Igland stroker, bag hende Cecilie Søltoft, Ragna Sigurdardottir og Lea Hansen. Foto Mette Bacher
DSR møder frem her med både et mixhold, med herrer ombord, men også med et damehold, og det er sidstnævnte, man skal holde øje med, hvis der skal sammenlignes konkurrenceresultater med naboerne inde på den anden side ad plankeværket, i KVIK. I det indbyrdes opgør mellem de to kvindelige mandskaber kan det næsten ikke blive mere spændende, idet forskellen mellem de to både blot er et enkelt point. Kvikkerne vandt 1. runde, DSRs kvinder 2. runde, og kvikkerne 3. runde.
Picture
Kvikkerne får travlt med at komme hurtigt rundt, mens de holder et vågent øje med DSRs mandskab, der kommer tordnende. Til daglig er kvikkerne selvtrænende, mens DSRs coastalroere har flere unge trænere tilknyttet. Foto Mette Bacher
Det bliver spændende at se om ganske få timer, torsdag, hvor vi skal ud i fjerde og sidste runde inden sommerpausen, hvordan naboopgøret bliver - og ikke mindst fordi, de to mandskaber kommer til at mødes ved årets første store coastalkonkurrence i Egå i næste uge.
Som nævnt møder hele otte coastalmandskaber frem til SPP i denne sæson, og udover to mandskaber fra DSR, og to fra KVIK, så er det KR, LDR, Nivå og Hellerup Dameroklub med Danmarks mest erfarne styrmand, Jytte Westi bag rorlinerne.
Picture
Feltets mest erfarne styrmand, Jytte Westi, der også sad bag linerne i outrigger-firer, og dobbeltfirer, i slutningen af 1960´erne, hvor Hellerup Dameroklub scorede mange medaljer og mesterskaber i diverse kaproninger herhjemme og i udlandet. Foto Mette Bacher
Picture
Stockende verkehr ved vendebøjen, Foto Mette Bacher
Hellerupperne topper atter
Siden 2015 har Hellerup Roklubs 4-inrigger været støt placeret på toppen af listen. Og det har holdet tilsyneladende tænkt sig at fortsætte med, foreløbig indtil videre. Med ombord er Nicolas Kviat Antonsen, som også har fruen med til SPP - men det er for KVIK, hvor Hannah K. Antonsen huserer i en coastal.
Picture
Holdet: Rammstein fra Hellerup Roklub er atter på 1. pladsen ved Københavnskredsens SPP. Foto Mette Bacher
Picture
Hannah Kviat Antonsen, KVIK, th., møder gerne til start i Coastal. Hannahs mand, Nicolas, stiller op for Hellerup Roklub. Foto Mette Bacher
Følgende klubber møder til start ved Københavnskredsens SPP-Turnering:
Hellerup Roklub, fire hold,  Roforeningen KVIK, ni hold, DSR, seks hold, Københavns Roklub, fem hold, Amager Ro- og Kajakklub, fem hold, Roklubben SAS, to hold, Hellerup Dameroklub, fire hold Humlebæk Roklub, 2 hold, det ene kombineret med Nivå,  Skovshoved Roklub, et hold, Dragør Roklub, et hold, Roklubben Øresund, tre hold, Lyngby Dameroklub, et hold.
Picture
Allan Elgaard, Morgens Jørgensen og Kim Westphael fra Roklubben Øresund, er faste deltagere ved SPP. Foto Mette Bacher
Picture
Roforeningen KVIK har hele ni hold til start ved Københavnskredsens SPP - og det lige fra de garvede LD-roere til... Foto Mette Bacher
Picture
... Flere hold med stærke kvinder fra Roforeningen. Foto Mette Bacher
Picture
Roklubben SAS satser på yngre kræfter, og her er det Kristine Schwarz, der ror med Poul Jensen og Flemming Riis sidder bag rorlinerne. Foto Mette Bacher
Picture
Hellerup Dameroklub deltager også flittigt i SPP. Foto Mette Bacher
Picture
... og foregår det i Sydhavnen, kan man låne bådene til turneringen. Foto Mette Bacher
Flere af deltagerne ved SPP er ikke blege for at tage to runder, når nu de alligevel er af sted.
Også nogle af klubbernes formænd deltager gerne i SPP.
ET FLOT OG RESPEKFULDT TRÆK!


Tine Aabye, Roforeningen KVIk, Hanne Vinther, Roklubben Øresund, Arne Månsson, Hellerup Roklub, Per Ottesen, Amager Ro- og Kajakklub, holder sig ikke tilbage.
Også Humlebæk Roklubs formand, Christian Probst, tager gerne en tur til København for at ro SPP.

Picture
Seje damer fra KVIK. Torill Lindebjerg, Ulla Jacobsen og Tine Aabye, Torill og Tine tager først en tur i 2-åres inrigger, og derefter endnu en tur - nu i coastal. Det kommer vi også til at se ved LD-turneringen, hvor coastalroerne "endelig" indleder sæsonen i Egå næste weekend. Foto Mette Bacher
En verdensmester til start i Sydhavnen
Da tredje runde af årets SPP-turnering blev afholdt i Københavns Sydhavn, spottede roinfo.dk, en tidligere kendt verdensmester i letvægtsotter, Arne Højlund.
Vi skal tilbage til 1981, hvor dansk roning for alvor fik skrevet sig ind på verdenskortet med en række succesfyldte år i letvægtsotter, som en af landets dygtigste trænere, gennem tiderne, John Faulkner, stod bag. Otteren susede til tops ved VM i München, og til en fornem guldmedalje. Som stroke sad Bent Fransson, der siden blev en anerkendt landstræner for guldfireren, og tog over, da firerens nestor, Bent Jensen, flyttede til et nyt trænerjob i Canada, for en del år tilbage.
Letvægtsotteren med Arne og Bent, og en masse andre dygtige ro-koryfæer ombord, vandt sølv ved VM i Luzern i 1982.
Picture
Holdet: Kvikly, Jørgen Lannov, Lars Pedersen og Arne Højlund. Det er Højlund i blåt. Foto Mette Bacher
De blev foreviget af en dansk fotograf ved Rotsee, og det af roinfos Mette Bacher, der også dengang stod klar med kameraet, i Schweiz, hvor til der var arrangeret bustur for ro-bumlere, der ville se danskerne i aktion fra 1. parket, og det før man kunne følge med via live-streaming, internet, mobiltelefoner og vice versa.
Der var to muligheder, enten en TV-transmission eller at tage af sted i bus til VM på Rotsee, hvis man ville følge med!
Denne gang, i 2018, blev Arne Højlund og hans team, nu i inrigger fra KVIK, foreviget i Københavns Sydhavn, 36 år (!) senere…

Dygtig mastersroer spottet
En anden - og det nuværende - kortbaneroer blev også spottet ved vendebøjen, og det var Inger Kock, Lyngby Dameroklub, der er en blændende dygtig mastersroer. Inger strokede Lyngby Dameroklubs coastal-4X+ forleden aften i Sydhavnen.
Picture
Lyngby Dameroklub er også med ved SPP, selvom det er udenfor dagligt rofarvand. Men LDR deler dog et bådehus med LR i Taarbæk, så det er muligt at ro ture på Øresund, og det både i coastal og inrigger. Det er Inger Kock, der stroker båden. Foto Mette Bacher
Torsdag gælder det fjerde runde, inden alle roere i SPP-turneringen går til pause - sommerpause - og sidste runde i denne omgang finder sted ud for Hellerup Havn, hvor HDR & HR er udgangspunktet.
Picture
Roforeningen KVIKs herrer har netop skiftet pladser, og er klar til den sidste del af turen. Foto Mette Bacher
Picture
Københavns Roklub har hjemmebanefordele i Sydhavnen, og møder flittigt til start, og det både i coastal og inriggere. Foto Mette Bacher
Picture
Okay så - her er den alternative form for rotrikoter. Og her må de kvindelige læsere lige melde ind: - Er det et wau - eller Turn-off??? Kvartetten kommer fra Amager Ro- og Kajakklub, ikke at forglemme. Ombord er: Esben, Stephan, Brian, Christian og Asbjørn Foto Mette Bacher
Picture
- Og der skiftes hos DSR: Iben Kiilsgaard er landet på styrmandssædet, Kaspar Guldbæk sidder et og Henrik I. Jørgensen skal lige lande på toersædet. Foto Mette Bacher
Picture
- Ih altså, vi er kun ved vendebøjen, og det gør nas med de der vabler. De lokale roere fra Ark tjekker vabler før der vendes ved Slusen. Foto Mette Bacher
Lige om et øjeblik hedder det sommerferiepause for de mange deltagere i Københavnskredsens SPP-turnering, men når juli er overstået, er der fire runder at tage fat på igen, og det ser sådan ud:

Mandag d. 13. August - Sydhavnen
Mandag den 27. August i Hellerup
Torsdag den 6. September i Hellerup
Fredag den 14. September i Sydhavnen -
FINALE og AFSLUTNINGSFEST i Københavns Roklub






0 Comments



Leave a Reply.

    Picture

    Langdistancekap

    Optaktsartikler og reportager fra Langdistanceturneringen, maratonregattaerne mv. 

    Picture
    Langdistancekaproernes gruppe på Facebook. Klik på logo

    Arkiv

    Oktober 2019
    September 2019
    August 2019
    Juli 2019
    Juni 2019
    Maj 2019
    Februar 2019
    Januar 2019
    November 2018
    September 2018
    August 2018
    Juli 2018
    Juni 2018
    Maj 2018
    April 2018
    November 2017
    Oktober 2017
    September 2017
    August 2017
    Juli 2017
    Juni 2017
    Maj 2017
    April 2017
    September 2016
    August 2016
    Juli 2016
    Juni 2016
    Maj 2016
    December 2015
    September 2015
    August 2015
    Juli 2015
    Juni 2015
    Maj 2015
    Marts 2015
    November 2014
    September 2014
    August 2014
    Juli 2014
    Juni 2014
    Maj 2014
    April 2014
    Februar 2014
    Januar 2014

    Kategorier

    Alle

    RSS-feed

Mette Bacher
T: 61 73 43 08
E: info@bachers.dk
Leif Thygesen
T: 21 48 27 60
E: lthygesen@youmail.dk
Copyright© Roinfo.dk