Københavns Roklub vandt kvindeklasen. Fra venstre Vibeke Skousen, Kirsten Jakobsen og Annette Kjærulf Andersen.
Øresund Maraton 2014 blev en regatta som deltagerne aldrig vil glemme. Det hele startede planmæssigt, men efter pausen i Nivå tog en vis herre ved vinden og båd efter båd søgte nødhavn og den naturlige og helt rigtige konsekvens var, at dommerne kl. cirka 22.45 annullerede løbet og udsendte sms til de både, der endnu var på vandet og bad dem søge havn hurtigst muligt. Ærgerligt for deltagerne og synd for arrangørerne, der virkelig havde lagt sig i selen for igen at få gang i et maratonløb i Købehavnsområdet.
Der var lagt op til rofest
Fra arrangørside var der lagt op til en rofest af rang. Alt var der tænkt på: God rute, med maksimal sikkerhed, fremragende rutegennemgang ved Søren Overballe Petersen, flotte medaljer, eminent information før og under løbet, hyggelig frokost efter strabadserne og en suveræn flot maratonkage.
Fra arrangørside var der lagt op til en rofest af rang. Alt var der tænkt på: God rute, med maksimal sikkerhed, fremragende rutegennemgang ved Søren Overballe Petersen, flotte medaljer, eminent information før og under løbet, hyggelig frokost efter strabadserne og en suveræn flot maratonkage.
Øverst Søren Overballe Petersen, nederst Ragnhild Søndergård og Nina Munk
Når man - som ARK - forsøger at puste liv i et arrangement, der en gang har været stoppet, skal der en ekstraordinær indsats til for igen at få arrangementet til at køre - og den indsats kom. Offentlig GPS tracking og opdateringer undervejs på egen hjemmeside og Facebook var næsten livedækning af begivenheden og hvis det ikke lokker nye kunder ind i forretningen, så er der intet der gør. Jo, arrangørerne fortjener det helt store skulderklap og ARKs trojka Nina, Ragnhild og Søren trådte for alvor i karakter, da man besluttede at uddele medaljerne for den halve strækning. Det var nærmest en genistreg, og en særdeles velfortjent gestus over for de roere, der havde slidt og slæbt på Øresund i den stride blæst. Kun kan man ærgre sig over, at ikke alle, der deltog fik en medalje. Bare det at komme frelst igennem burde udløse en belønning.
Andre der også have fortjent en medalje var de roere, der servicerede deltagerne i Nivå. Fra alle deltagere lyder der uforbeholden ros for den hjælp og service man modtog i Nivå Roklub i pausen. Her var hjælpende hænder og folk der hjalp til med at få båden i og op af vandet, og man sørgede for at alting foregik, så deltagerne kunne passe tiden. Jo, Nivå Roklub fejrede, at det hæderkronede ”Karlebo Marathon” næsten opstod som fugl Phønix af asken ved at byde gæsterne velkommen med helt enestående regattaservice.
Andre der også have fortjent en medalje var de roere, der servicerede deltagerne i Nivå. Fra alle deltagere lyder der uforbeholden ros for den hjælp og service man modtog i Nivå Roklub i pausen. Her var hjælpende hænder og folk der hjalp til med at få båden i og op af vandet, og man sørgede for at alting foregik, så deltagerne kunne passe tiden. Jo, Nivå Roklub fejrede, at det hæderkronede ”Karlebo Marathon” næsten opstod som fugl Phønix af asken ved at byde gæsterne velkommen med helt enestående regattaservice.
Vinderne af Mixklassen KVIK. Jesper Hansen, Jan Skovø og Line Andersen
Da vinden tog over
Alle deltager fortæller samstemmende, at der var særdeles fin stemning ved start og ved pausen i Nivå. Turen til Nivå forløb for de fleste helt planmæssigt og vinden lå helt rigtigt til at skubbe bagpå på vej mod nord.
Men efter pausen startede problemerne for alvor, da vinden gik i sydøst og tiltog i styrke. Der er ikke enighed om vindstyrken, men alle oplevede, at det var en meget intens vind med konstant vindtryk. Hvor stor trykket var får man en ide om ved at se på for eksempel Skjold/KVIKs herreholds hastighed i modvinden. Her er et hold af tre mænd, der har roet langdistancekaproning hele året, og som plejer at gøre det pænt. De formåede ikke at få bådens hastighed over cirka 5,5 kilometer i timen, så det var lidt mere end en sommerbrise. Oplysningen om hastigheden fik Signaturen hjemme i sin varme hyggelige stue ved at kaste et blik på GPS-trackingen og så trykke på bådenes hastighed. Jo, der er sket noget siden man i slutningen af 1990´erne sad i Nivå Roklubs klubhus og holdt øje med en stor papirtavle, hvor der blev noteret passagetider for bådene ved kontrolposterne, som indrapporterede tiderne via radio til Klubhuset – en opgave som radioklubben Diwa løste til alles tilfredshed. Når tiden var indrapporteret tog Anders Kabel sin stor tusch og skrev på tavlen - og så kunne man se, at KVIKs herrehold havde passeret Vedbæk kl 23.58 og dermed havde været cirka 55 minutter om at nå Svedbæk – som vittige hunde kaldte Vedbæk.
Alle deltager fortæller samstemmende, at der var særdeles fin stemning ved start og ved pausen i Nivå. Turen til Nivå forløb for de fleste helt planmæssigt og vinden lå helt rigtigt til at skubbe bagpå på vej mod nord.
Men efter pausen startede problemerne for alvor, da vinden gik i sydøst og tiltog i styrke. Der er ikke enighed om vindstyrken, men alle oplevede, at det var en meget intens vind med konstant vindtryk. Hvor stor trykket var får man en ide om ved at se på for eksempel Skjold/KVIKs herreholds hastighed i modvinden. Her er et hold af tre mænd, der har roet langdistancekaproning hele året, og som plejer at gøre det pænt. De formåede ikke at få bådens hastighed over cirka 5,5 kilometer i timen, så det var lidt mere end en sommerbrise. Oplysningen om hastigheden fik Signaturen hjemme i sin varme hyggelige stue ved at kaste et blik på GPS-trackingen og så trykke på bådenes hastighed. Jo, der er sket noget siden man i slutningen af 1990´erne sad i Nivå Roklubs klubhus og holdt øje med en stor papirtavle, hvor der blev noteret passagetider for bådene ved kontrolposterne, som indrapporterede tiderne via radio til Klubhuset – en opgave som radioklubben Diwa løste til alles tilfredshed. Når tiden var indrapporteret tog Anders Kabel sin stor tusch og skrev på tavlen - og så kunne man se, at KVIKs herrehold havde passeret Vedbæk kl 23.58 og dermed havde været cirka 55 minutter om at nå Svedbæk – som vittige hunde kaldte Vedbæk.
Vinderne af herreklassen ARK. Ask Fuglsang, Richard Naylor og Søren Overballe Petersen
Tilbage til 2014: Samtidigt med at vinden øgede tog mørket til og regnvejrsskyerne hang tungt over Øresund. Det var betingelser, der skabte utryghed hos flere deltagere og adskillige beretter om den store lettelse, det var at nå sikkert i nødhavn. Her rykkede deltagerne sammen og alle hjalp til med at holde humøret højt, selvom det var mørkt, vådt og koldt. Godt nok var man konkurrenter på vandet, men i nødens stund fik man talt om det passerede, og på den måde fik man fordøjet den noget barske oplevelse, man netop havde været ude for.
Vedbæk blev den helt store nødhavn, her mødtes fem af holdene nemlig KRs damer, Præstøs mixhold, DSRs herrer, Præstøs herrer og ARKs mixhold.
ARKs herrer og Hellerups mixhold søgte tilflugt i Rungsted, mens Humlebæk vendte om og roede tilbage til Nivå, hvor Hellerups herrer efter Humlebæks tilbagekomst blev på land.
Skjold/KVIKs herrer og KVIKs mixhold, var de to hold, der nåede længst, men i Hellerup var det også slut for disse to hårdt fightende hold – cirka 13 kilometer fra mål.
Jamen, kunne man da ikke have forudset, at blæsten ville tage til? Ikke hvis man fulgte DMIs vejrudsigt. Den lovede sydøstlig vind på 5 – 6 m/s og derefter aftagende vind. En sådan vejrudsigt opfordrede nærmest til at komme afsted og få udnyttet medvinden til Nivå og så få en god tur hjem uden al for megen modvind. Den norske vejrudsigt på yr.no fortalte en anden historie, og det var som Søren Overballe Petersen tørt bemærkede: Vi må konstatere, at nordmændene er bedre til at forudsige vejret i Danmark end danskerne er!
Vedbæk blev den helt store nødhavn, her mødtes fem af holdene nemlig KRs damer, Præstøs mixhold, DSRs herrer, Præstøs herrer og ARKs mixhold.
ARKs herrer og Hellerups mixhold søgte tilflugt i Rungsted, mens Humlebæk vendte om og roede tilbage til Nivå, hvor Hellerups herrer efter Humlebæks tilbagekomst blev på land.
Skjold/KVIKs herrer og KVIKs mixhold, var de to hold, der nåede længst, men i Hellerup var det også slut for disse to hårdt fightende hold – cirka 13 kilometer fra mål.
Jamen, kunne man da ikke have forudset, at blæsten ville tage til? Ikke hvis man fulgte DMIs vejrudsigt. Den lovede sydøstlig vind på 5 – 6 m/s og derefter aftagende vind. En sådan vejrudsigt opfordrede nærmest til at komme afsted og få udnyttet medvinden til Nivå og så få en god tur hjem uden al for megen modvind. Den norske vejrudsigt på yr.no fortalte en anden historie, og det var som Søren Overballe Petersen tørt bemærkede: Vi må konstatere, at nordmændene er bedre til at forudsige vejret i Danmark end danskerne er!
Præstøs mixhold vandt sølv. PÅ fotoet Martin Poulsen og Poul Ploug Bramsen. På billedet mangler Mai-Britt Bille.
Fremtiden
Selvom det var en barsk oplevelse talte alle om – til næste år. Ydermere har flere andre hold ytret sig om, at de er klar i 2015 – så der er begrundet håb om, at dette var starten på en lang række maratonløb med ARK som arrangør og begyndelsen på en ny maratonæra i København.
Resultat af Øresund (Halv)Maraton
Løb 1 - Dame: ...
1. KR (03.56.01)
Løb 2 - Herre:
1. ARK (03.26.05)
2. Skjold/KVIK (03.35.26)
3. DSR (03.49.56)
4. Præstø (03.54.15)
5. Hellerup (04.02.55)
Løb 3 - Mix:
1. KVIK (03.36.03)
2. Præstø (03.42.22)
3. Humlebæk (03.54.32)
4. ARK (04.03.58)
5. Hellerup (04.30.34)
Tekst og foto Leif Thygesen
Selvom det var en barsk oplevelse talte alle om – til næste år. Ydermere har flere andre hold ytret sig om, at de er klar i 2015 – så der er begrundet håb om, at dette var starten på en lang række maratonløb med ARK som arrangør og begyndelsen på en ny maratonæra i København.
Resultat af Øresund (Halv)Maraton
Løb 1 - Dame: ...
1. KR (03.56.01)
Løb 2 - Herre:
1. ARK (03.26.05)
2. Skjold/KVIK (03.35.26)
3. DSR (03.49.56)
4. Præstø (03.54.15)
5. Hellerup (04.02.55)
Løb 3 - Mix:
1. KVIK (03.36.03)
2. Præstø (03.42.22)
3. Humlebæk (03.54.32)
4. ARK (04.03.58)
5. Hellerup (04.30.34)
Tekst og foto Leif Thygesen
RSS-feed