Roinfo.dk
  • Forside
  • Diverse nyheder
  • Kaproning
  • Coastal
  • Motionsturneringen
    • Stillingen
    • Information
    • Arkiv
    • Foto
  • LDK
  • Ergo
  • Kalender
    • Roarrangementer 2023
  • Facts
    • Danske Roklubber
    • Både
    • Om os

Langdistanceturneringen - Alssunds Røde Løver

19/8/2017

0 Comments

 
Picture
Arkivfoto
DM-finale på Alssund 
​Af Leif Thygesen
I 2014 var Sønderborg med i kapløbet om at blive europæisk kulturhovedstad i 2017. I den forbindelse lagde Sønderborg Roklub billet ind på at få finalen om DM i langdistancekaproning i 2017. Sønderborg fik langdistance-dm-finalen, men det blev Aarhus, der blev europæisk kulturhovedstad. At Sønderborg ikke er europæisk kulturhovedstad ødelægger næppe noget for deltagerne i årets langdistancefinale. Der vil blive roet til - og der vil blive kæmpet om hvert eneste point, når det går løs på Alssund.
Picture
Bornholmerne, der i Sønderborg ror 25 kilometer åben mix, skal starte om formiddagen. Foto Leif Thygesen
​Langdistancearrangørerne har de senere år eksperimenteret lidt med løbsrækkefølgen. I ”gamle dage” var det sådan, at 10-kilometerløbene altid blev roet om formiddagen, mens 25-kilometerløbene blev afviklet om eftermiddagen. Flere arrangører har vendt rundt på denne rækkefølge, og i Sønderborg prøves så en helt ny model. 25-kilometerløbene og 10 kilometer åben motionsmix 2. division roes om formiddagen, mens 10 kilometer åben mix 1. division og kvindernes DM-løb afvikles om eftermiddagen.
Sønderborg Roklub er en garvet langdistancearrangør, og der plejer at være styr på tingene. Geografisk er start/mål lige udfor Sønderborg Roklubs klubhus, og tingene er samlet på et forholdsvist lille område, hvilket giver gode muligheder for at følge med i det hele på en gang. Deltagerantallet er noget i den tynde ende, men nok om det. De hold, der deltager, skal nok få en fest ud af det. Sidst der blev afviklet DM i Sønderborg var i 2005.
Picture
Roklubben Viking: Uffe Dyhr, Rene Hansen og Jørgen Zangenberg kan komme hjem fra Sønderborg med fire medaljer – to medaljer i Alssunds Røde Løver og to klassementsmedaljer. Foto Leif Thygesen
​25 km åben mix. Viking har revanche til gode – men medaljerne er fordelt
I København blev det ”kun” til en tredjeplads til Viking: Zangenberg, Hansen og Dyhr. Det var et nederlag, der ikke helt passede de sejrsvante sjællændere, og denne gang vil der blive satset på 25- kilometerdistancen – og det selvom Viking formodentlig godt kan tåle endnu en tredjeplads.
Picture
Humlebæk Roklub: Per Olsen, Jens Jørgen Tramm og Christian Probst fik ram på Viking i København. Kan Humlebæk gentage sejren i Sønderborg? Foto Leif Thygesen
​Humlebæk (Probst, Tramm og Olsen) fik for første gang i denne sæson ram på Viking i København. Mon ikke langdistancekaproningsudvalgsformand Christian Probst og Co. vil gøre sit for at ride videre på den succesbølge? For Humlebæk vil det være ”en fjer i hatten” at kunne henvise turneringsvinderne fra Viking til andenpladsen i finaleløbet. Der er lagt op til en indædt duel. Under alle omstændigheder venter der - med meget stor sandsynlighed - klassementssølv til Humlebæk.
Tissø/Kalundborg (Nissen, Modin og Christensen Bang) kan blive spielverderber og lave skår i glæden for både Viking og Humlebæk. Den kombinerede båd fra Kalundborg og Tissø viste skræmmende styrke i København, og på en god dag kan holdet fra Nordvestsjælland sagtens erobre den øverste podieplads. I klassementet spiller Kalundborg/Tissø ingen rolle, da holdet kun har deltaget i en kaproning yderligere i år. 
Picture
Efter sølvmedaljen i 25 km åben mix ved Port of Copenhagen var der høj ”flaskeføring” hos Lars Modin fra Kalundborg. Måske kan man forstå Christian Probsts betænkelige mine i baggrunden. Kalundborg/Tissø er en alvorlig konkurrent. Foto Leif Thygesen
​En anden indædt duel var i vente mellem Bornholmerne (Thorsen, Wegner, Vest Hansen) og KVIK J-team. Men KVIK møder ikke til start, derfor kan Bornholmerne ro paraderoning og efterfølgende modtage bronze i klassementet.
Sidste hold til start i 25 kilometer åben mix er Vejle Roklub: Christensen, Jahn og Juul. Vejlenserne blev nummer fem i København.  
 
Stillingen i 25 km åben mix med dårligste placering fratrukket
1. Viking 30 point
2. Humlebæk 28 point
3. Bornholmerne 23 point
4. KVIK 22 point
Picture
DSRs danske mestre i 25 km langdistancekaproning 2015: Nicolai Møller Andersen, Jesper Christensen og Kasper Jørgensen. I Sønderborg udskiftes Jesper Christensen med Henrik Mortensen.
​Senior mænd 25 kilometer. Åben duel om sølv/bronze
Roinfo.dk tør godt vove den påstand, at DSR ”Den gode, den onde og den grusomme pensionist” (Mortensen, Jørgensen og Møller Andersen) vinder danmarksmesterskabet med maksimum point. På holdet er Jesper Christensen udskiftet med Henrik Mortensen, men det får næppe betydning for andet end antallet af DM-medaljer, som Danmarks Idrætsforbund skal af med.
Picture
KVIKamok: Simon Bjærre, Christian Schack Pedersen og Iver Kjar har bragt sig en i en gunstig position inden finalen og ligger i åben kamp med..
Picture
DSR 150: Rune Glerup, Jan Pierrel Mikkelsen og Henrik Mortensen. I Sønderborg udskiftes Henrik Mortensen med Jesper Christensen. Foto Leif Thygesen
​Der er åben kamp om sølvmedaljerne mellem DSR 150 (Glerup, Christensen og Pierrel Mikkelsen) og KVIKamok (Bjærre, Kjar og Schack Pedersen). Der er sølv til det bedst placerede hold i Sønderborg og bronze til ”taberen”. KVIK har ved de sidste to kaproninger vist styrke og stabilitet og er nok en smule favorit, men det vil studenterroerne jo nok forsøge at gøre til skamme. Sidste hold til start i mændenes klasse er DSR ”Hot Shots”: Guldbæk, Elgaard Larsen og Hansen.
Stillingen i senior mænd 25 km med dårligste placering fratrukket
 
1. DSR (Den gode, den onde og den grusomme pensionist) 30 point
2. DSR 150 26 point
3. KVIK 26 point
Picture
KVIK ”Blondies”: Merete Martlev Jensen, Bie Andersen og Vivian Karlsen er favoritter til at vinde 10 kilometer åben motionsmix 2. division i Sønderborg.
​10 kilometer åben motionsmix 2. division. Endnu engang bedst besøgte klasse
Otte tilmeldinger er der i 10 kilometer åben motionsmix 2. division. Dermed er klassen også ved denne kaproning den bedst besøgte række, som tilfældet var i København. Der er ingen gennemgående turnering i 10 kilometer åben motionsmix 2. division.
Randers Roklub (Andersen, Hovøre, Christensen) er nyt indslag i klassen i denne omgang. Strib Ro- og Kajakklub (Planck Larsen, Ryttov og Juul Jørgensen) har vist opadgående form i løbet af de sidste kaproninger, og måske lurer der en overraskelse her?
Den modsatte vej er det gået for Nakskov Roklub. Roinfo.dk (Hansen, Andersen og Thygesen). Nakskovitterne sluttede i København som nummer syv, mens man var på podiet i årets tre første regattaer. Ja, ja det går den vej, som hønsene skraber…
Picture
DSR ”Team Good Job in POC”: Chris Cave, Helle Kristensen, Peter Stenby, Mette Nyrup og Kenneth Darre er klar til at tage turen på 10 kilometer i åben motionsmix 2. division. Foto Mette Bacher
DSR ”Team Good Job in POC” (Cave, Kristensen, Stenby, Nyrup og Darre) har - som navnet siger - fået blod på tanden efter en god indsats i Københavns Havn. Studenterroerne sluttede som nummer seks og vil uden tvivl gøre sit for at forbedre denne placering.
Favoritter til at vinde i Sønderborg er KVIK ”Blondies” (Karlsen, Andersen og Martlev Jensen). Sæsonen har indtil nu budt på fire bronzemedaljer, men de værste konkurrenter er ikke med på Alssund, så mon ikke det bliver denne gang, at kvikkerne kan avancere et par pladser på podiet?
Nakskov Roklub. URO (Christensen, Christensen og Lindegaard) er med igen, efter man holdt pause i København. For de unge roere gælder det om at få rutine.
Vejle Roklub (Sarrossy, Busk Mikkelsen og Wael Møller) har været et fast indslag og gjort det ganske pænt. Vejlenserne håber naturligvis at afslutte sæsonen på bedste vis.
Middelfart debutanterne (Rützov, Rauer Hansen, Grønnehave Mogensen, Schmidt, Bøgh Pedersen) er ikke mere skræmte af deres elvteplads i København, end at holdet er klar til en ny tur på Alssund. Bent Bøgh Pedersen skal forsøge at piske sit hold frem til en god placering.
Picture
Middelfart/Nyborg ”Team Skal du have Fynske Bank” skal til Sønderborg for at hente deres sølvmedalje i klassementet. Foto Mette Bacher
​10 kilometer åben mix 1. division. Viking blive dobbelte turneringsvindere
Bedømt ud fra dagsformen i København vil rækkefølgen i denne klasse blive: Viking, Middelfart/Nyborg, Humlebæk og DSR – men der kan jo ske forskydninger på dagen. Der skal dog kraftige overraskelser til, hvis der skal ændres i klassementet.
Viking (Zangenberg, Hansen og Dyhr) har 25 kilometer i benene, når det går løs på 10-kilometerdistancen, men kan sagtens tillade sig en fjerdeplads og alligevel vinde klassementet. Det er dog næppe en placering, som Kaptajn Hansen og Co. går efter.
Middelfart/Nyborg ”Team Skal du have Fynske Bank” (Rützau, Olesen, Kloppenborg-Skrumsager, Sørensen og Buchwaldt) har prøvet det meste denne sæson lige fra en førsteplads til fjerdeplads, men har i løbet af sæsonen sat så mange point ind på kontoen, så sølvmedaljen er hjemme.
Picture
DSR ”Fire på stribe” - her med besætningen Kristian Adelbert Hansen, Dorthe Jørgensen, Martin Grand Ast, Cecilie Albrechtsen og Astrid Clausen Nørregård - slutter sæsonen som nummer fire i 10 km åben mix 1. division. Foto Mette Bacher
​Humlebæks turneringshold (Tramm, Dam Poulsen og Runge Poulsen) har kendt deres besøgelsestid og har også sørget for at skrabe så mange point sammen, så der venter bronze i klassementet.
DSR ”Fire på Stribe” (Jørgensen, Albrechtsen, Asmussen, Grand Ast og Clausen Nørgaard) må efter en lang sæson - der startede godt med en bronzemedalje i Nakskov - konstatere, at man slutter på den lidt utaknemlige fjerdeplads lige udenfor medaljerækken.
 
Stillingen i 10 kilometer åben mix 1. division med dårligste placering fratrukket
1. Viking 30 point
2. Middelfart/Nyborg 26 point
3. Humlebæk 21 point
4. DSR 19 point
Picture
DSR Skumtoppene: Ditte Marie Cozens, Stine Rosbjerg og Louise Ruby er i tæt kamp om sølv/bronze i kvindernes DM-klasse. Foto Mette Bacher
​Senior kvinder 10 kilometer. Skal DSRs formand i køkkenet?
DSRs formand, Kasper Haagensen, har lovet sine langdistanceroere pandekager, hvis de kan vinde guld og sølv i både mændenes og kvindernes klasse. Løftet blev givet ved en reception på Københavns Rådhus, hvor man løb tør for de berømte rådhuspandekager. DSRs roere kan sende Kasper Haagensen i køkkenet, men det kræver, at man både hos mændene og kvinderne er i stand til at give naboen KVIK kølvand. Især i kvindeklassen er situationen nervepirrende. Guldet tilfalder DSR ”Bølgemaskinen” (Lützen Søltoft, Don Robbins, Nors Tardrup), men hvad der skal ske med sølv og bronze, og hvem der skal trække nitten i form af fjerdepladsen afgøres i Sønderborg. Matematisk vil det være de små marginaler, der tæller. 
Picture
KVIK&Dirty: Tine Aabye, Ulla Jakobsen og Torill Lindebjerg kan nå at vinde sølv i kvindeklasse. Bemærk reklametrykket på Torrils trikot - man må håbe, at holdet har mere held end Sparekassen Lolland, der gik konkurs for år tilbage. Foto Mette Bacher
KVIKamigas (Dsane Andersen, Becker og Lassen) roede sig til en andenplads i København, og kan nå den samlede sølvmedalje. Ved pointlighed skal der ses på øvrige placeringer, og her har både DSR ”Skumtoppene” (Rosbjerg, Ruby, Cozens) og KVIK&Dirty (Aabye, Lindebjerg og Jakobsen) lidt mere at spille ud med – men KVIKamigas kan jo blive nummer to i Sønderborg, og det kan være nok til sølv i klassementet. Mulighederne er mange, og der regnes sikkert rundt omkring i klubberne på, hvad der skal til for at hjemføre metal. Hvis der er pointlighed og lighed i placeringerne, er det bedste placering i finaleløbet, der er afgørende. Under alle omstændigheder vil det blive en meget tæt afgørelse, og DSRs roere skal sætte alle ressourcer ind, hvis det skal blive til ”Rasmus Klump fest” i Strandvænget 55, København Ø.
 
 
Stillingen i Senior kvinder med dårligste placering fratrukket
1. DSR Bølgemaskinen 30 point
2. KVIK & Dirty 25 point
3. DSR Skumtoppene 25 point
4. KVIKamigas 24 point
 
lthygesen@youmail.dk
​
0 Comments



Leave a Reply.

    Picture

    Langdistancekap

    Optaktsartikler og reportager fra Langdistanceturneringen, maratonregattaerne mv. 

    Picture
    Langdistancekaproernes gruppe på Facebook. Klik på logo

    Arkiv

    Oktober 2019
    September 2019
    August 2019
    Juli 2019
    Juni 2019
    Maj 2019
    Februar 2019
    Januar 2019
    November 2018
    September 2018
    August 2018
    Juli 2018
    Juni 2018
    Maj 2018
    April 2018
    November 2017
    Oktober 2017
    September 2017
    August 2017
    Juli 2017
    Juni 2017
    Maj 2017
    April 2017
    September 2016
    August 2016
    Juli 2016
    Juni 2016
    Maj 2016
    December 2015
    September 2015
    August 2015
    Juli 2015
    Juni 2015
    Maj 2015
    Marts 2015
    November 2014
    September 2014
    August 2014
    Juli 2014
    Juni 2014
    Maj 2014
    April 2014
    Februar 2014
    Januar 2014

    Kategorier

    Alle

    RSS-feed

Mette Bacher
T: 61 73 43 08
E: info@bachers.dk
Leif Thygesen
T: 21 48 27 60
E: lthygesen@youmail.dk
Copyright© Roinfo.dk