screen print
Af Leif Thygesen
På langdistancearrangørernes og –dommernes årlige seminar der blev afholdt for nylig, kom det frem, at arrangørerne og dommerne har massive problemer med at få DFfRs regattasystem til at fungere. Der er flere kritikpunkter. Desværre er der ikke tale om et nyt problem. Igennem årene har Langdistancekaproningsudvalget (LDKU) gjort opmærksom på utallige fejl og mangler. Senest i 2015 fremsendte LDKU en liste med fejl og mangler ved systemet til hovedbestyrelsen/regattasystemet. Denne henvendelse er aldrig blevet besvaret, og i mellemtiden er listen blevet uaktuel, ikke fordi tingene er begyndt at fungere, men fordi der nu optræder andre og flere fejl, siger formand for LDKU, Christian Probst, til roinfo.dk.
På langdistancearrangørernes og –dommernes årlige seminar der blev afholdt for nylig, kom det frem, at arrangørerne og dommerne har massive problemer med at få DFfRs regattasystem til at fungere. Der er flere kritikpunkter. Desværre er der ikke tale om et nyt problem. Igennem årene har Langdistancekaproningsudvalget (LDKU) gjort opmærksom på utallige fejl og mangler. Senest i 2015 fremsendte LDKU en liste med fejl og mangler ved systemet til hovedbestyrelsen/regattasystemet. Denne henvendelse er aldrig blevet besvaret, og i mellemtiden er listen blevet uaktuel, ikke fordi tingene er begyndt at fungere, men fordi der nu optræder andre og flere fejl, siger formand for LDKU, Christian Probst, til roinfo.dk.
Arkivfoto Leif Thygesen
Sårbart system
Regattasystemet er et meget sårbart system, som er afhængig af én mand, står der at læse i mødereferatet. Sårbarheden indebærer blandt andet, at når der foretages rettelser et sted i systemet, giver det utilsigtede bivirkninger andre steder i systemet. Systemet er beregnet til at kunne dække tilmelding, afvikling og formidling af ergometerstævner, kortbanekaproninger og langdistancekaproninger.
-Vi oplever, at når der er foretaget ændringer i de afdelinger, der dækker ergometer eller kortbanekaproninger, så får det utilsigtede bivirkninger, der gør, at vi får problemer, når der skal afvikles en langdistancekaproning, fortæller Christian Probst.
Arrangørerne påpeger, at systemet er meget tungt at benytte. Systemet er langt fra intuitivt og brugervenligt. Der er en omfattende menu, som bruges, uanset om der er tale om et ergometerstævne, en kortbanekaproning eller en langdistancekaproning, og ofte er det mere end svært at finde lige nøjagtig det punkt, man skal bruge for at lave en ønsket ændring – for eksempel en holdændring – og får man lavet ændringen det forkerte sted, ”vælter” hele systemet.
Et andet problem er, at alle via en hjemmeside kan se et foreløbigt resultat, før dommerne har godkendt det.
Regattasystemet er et meget sårbart system, som er afhængig af én mand, står der at læse i mødereferatet. Sårbarheden indebærer blandt andet, at når der foretages rettelser et sted i systemet, giver det utilsigtede bivirkninger andre steder i systemet. Systemet er beregnet til at kunne dække tilmelding, afvikling og formidling af ergometerstævner, kortbanekaproninger og langdistancekaproninger.
-Vi oplever, at når der er foretaget ændringer i de afdelinger, der dækker ergometer eller kortbanekaproninger, så får det utilsigtede bivirkninger, der gør, at vi får problemer, når der skal afvikles en langdistancekaproning, fortæller Christian Probst.
Arrangørerne påpeger, at systemet er meget tungt at benytte. Systemet er langt fra intuitivt og brugervenligt. Der er en omfattende menu, som bruges, uanset om der er tale om et ergometerstævne, en kortbanekaproning eller en langdistancekaproning, og ofte er det mere end svært at finde lige nøjagtig det punkt, man skal bruge for at lave en ønsket ændring – for eksempel en holdændring – og får man lavet ændringen det forkerte sted, ”vælter” hele systemet.
Et andet problem er, at alle via en hjemmeside kan se et foreløbigt resultat, før dommerne har godkendt det.
Formand for Langdistancekaproningsudvalget (LDKU), Christian Probst – til venstre og Kenny Andersen medlem af LDKU – til højre, har haft store udfordringer med at få Regattasystemet til at køre ved langdistancekaproningerne. I 2018 vil Kenny og Christian generere samtlige startlister til alle fem regattaer for at hjælpe arrangørerne. Arkivfoto Leif Thygesen
Hovedbestyrelsen er klar over problemerne
På langdistanceseminaret blev det vedtaget, at LDKU endnu engang må kræve et møde med hovedbestyrelsen omkring regattasystemet. Inden dette møde ønsker LDKU at aktualisere den liste med fejl og mangler, som er fremsendt i 2015. Herudover ønsker arrangørerne et testsystem, så man har mulighed for at øve sig, og se om tingene fungerer inden regattaen.
I mødereferatet står, at medlem af DFfRs hovedbestyrelse Birgit Bech Jensen oplyste, at hovedbestyrelsen godt er klar over, at systemet ikke virker til langdistancekaproning, og at systemet trænger til at blive opgraderet. Det kan da heller ikke komme bag på hovedbestyrelsen, at der er problemer eller udfordringer, som Christian Probst diplomatisk udtrykker det. 19. juni 2017 var Christian Probst gæst ved et hovedbestyrelsesmøde. I referatet fra hovedbestyrelsesmødet står: ”LDKUs ønsker at forbedringer af regattasystemet, som har været planlagt et stykke tid. CS lovede, at få sat processen i gang.” Den noget knudrede formulering må vel tolkes som, at de forbedringer LDKU ønsker i regattasystemet iværksættes med øjeblikkelig virkning. Bag initialerne CS gemmer sig DFfRs økonomiansvarlige Conny Sørensen. På trods af denne vedtagelse skete der intet i resten af 2017-sæsonen.
På langdistanceseminaret blev det vedtaget, at LDKU endnu engang må kræve et møde med hovedbestyrelsen omkring regattasystemet. Inden dette møde ønsker LDKU at aktualisere den liste med fejl og mangler, som er fremsendt i 2015. Herudover ønsker arrangørerne et testsystem, så man har mulighed for at øve sig, og se om tingene fungerer inden regattaen.
I mødereferatet står, at medlem af DFfRs hovedbestyrelse Birgit Bech Jensen oplyste, at hovedbestyrelsen godt er klar over, at systemet ikke virker til langdistancekaproning, og at systemet trænger til at blive opgraderet. Det kan da heller ikke komme bag på hovedbestyrelsen, at der er problemer eller udfordringer, som Christian Probst diplomatisk udtrykker det. 19. juni 2017 var Christian Probst gæst ved et hovedbestyrelsesmøde. I referatet fra hovedbestyrelsesmødet står: ”LDKUs ønsker at forbedringer af regattasystemet, som har været planlagt et stykke tid. CS lovede, at få sat processen i gang.” Den noget knudrede formulering må vel tolkes som, at de forbedringer LDKU ønsker i regattasystemet iværksættes med øjeblikkelig virkning. Bag initialerne CS gemmer sig DFfRs økonomiansvarlige Conny Sørensen. På trods af denne vedtagelse skete der intet i resten af 2017-sæsonen.
Arkivfoto Leif Thygesen
Også roerne har mistet tålmodigheden
Ikke alene arrangører og dommere har mistet tilliden til systemet, også de deltagende roere udtrykker i klare vendinger deres frustration - ikke over dommerne, men over systemet. I mødereferatet fra seminaret kan læses: ”DSR-roere har en følelse af, at tidtagning er ”tilfældig”, og man oplever nogle gange, at man ikke altid ved om resultaterne er korrekte. Mistillid til system – ikke til dommere. En rapport til ophængning som viser reelle starttider og sluttider vil være en god ide. Enighed om at en forbedring af regattasystemet vil kunne løse flere af problemerne.”
Regattasystemet indført i 2013
Historisk har Regattasystemet været på vej til Langdistancekaproninger fra 2011, hvor hovedbestyrelsen besluttede, at Sørens Madsens ”Regattasystem” skulle bruges til samtlige kaproninger og ergometerstævner under DFfR. Indtil da havde langdistancekaproningerne sit eget system, som bestod af to dele, en tilmeldingsdel og en afviklingsdel. Efter fleres års arbejde lykkedes det at få disse to systemer til at arbejde sammen, og langdistancekaproningerne havde kun udfordringer i form af formidling af resultat. For at få resultatet offentliggjort på nettet umiddelbart efter regattaen, var det nødvendigt, at en person med adgang til at lægge resultatet på roning.dk gjorde dette lørdag sidst på eftermiddagen, når regattaen var roet, men weekendarbejde er jo ikke altid lige populært. Bortset fra det kørte tilmelding og afvikling upåklageligt.
I 2011 fik MTU og langdistancekaproningerne ordre fra hovedbestyrelsen om at bruge Søren Madsens system, og dermed skulle formidlingsdelen jo gå af sig selv. Systemet var dog langt fra udviklet til langdistancekaproninger, hvilket fik det daværende MTU til at begå civil ulydighed ved at nægte at bruge systemet, før det også blev designet til dette brug. Ansvarlig for langdistancekaproningerne i MTU i 2011 var Signaturen.
I 2013 blev systemet så indført, og problemerne væltede ned over arrangørerne og dommerne. Undervejs i 2013 blev der afleveret en cirka tyve sider lang rapport med fejl, mangler mv. til hovedbestyrelsen. Systemet har nu kørt i fem år, og man kan vel næppe længere tale om ”børnesygdomme”. Men fem år til udvikling og fejlretning har åbenbart ikke været nok til at få systemet til at fungere stabilt – også selvom Regattasystemet har virket upåklageligt ved enkelte regattaer.
Læser man mødereferaterne fra langdistancearrangørernes/dommernes møder for de sidste fem år, vil man hvert år kunne læse om store problemer med Regattasystemet, og hvordan der næsten råbes om hjælp for at få systemet til at virke. Således også i 2017, hvor referatet under punkt 1. Gennemgang af årets regattaer starter med: ”Generelt er udfordringerne IT systemet”.
Ikke alene arrangører og dommere har mistet tilliden til systemet, også de deltagende roere udtrykker i klare vendinger deres frustration - ikke over dommerne, men over systemet. I mødereferatet fra seminaret kan læses: ”DSR-roere har en følelse af, at tidtagning er ”tilfældig”, og man oplever nogle gange, at man ikke altid ved om resultaterne er korrekte. Mistillid til system – ikke til dommere. En rapport til ophængning som viser reelle starttider og sluttider vil være en god ide. Enighed om at en forbedring af regattasystemet vil kunne løse flere af problemerne.”
Regattasystemet indført i 2013
Historisk har Regattasystemet været på vej til Langdistancekaproninger fra 2011, hvor hovedbestyrelsen besluttede, at Sørens Madsens ”Regattasystem” skulle bruges til samtlige kaproninger og ergometerstævner under DFfR. Indtil da havde langdistancekaproningerne sit eget system, som bestod af to dele, en tilmeldingsdel og en afviklingsdel. Efter fleres års arbejde lykkedes det at få disse to systemer til at arbejde sammen, og langdistancekaproningerne havde kun udfordringer i form af formidling af resultat. For at få resultatet offentliggjort på nettet umiddelbart efter regattaen, var det nødvendigt, at en person med adgang til at lægge resultatet på roning.dk gjorde dette lørdag sidst på eftermiddagen, når regattaen var roet, men weekendarbejde er jo ikke altid lige populært. Bortset fra det kørte tilmelding og afvikling upåklageligt.
I 2011 fik MTU og langdistancekaproningerne ordre fra hovedbestyrelsen om at bruge Søren Madsens system, og dermed skulle formidlingsdelen jo gå af sig selv. Systemet var dog langt fra udviklet til langdistancekaproninger, hvilket fik det daværende MTU til at begå civil ulydighed ved at nægte at bruge systemet, før det også blev designet til dette brug. Ansvarlig for langdistancekaproningerne i MTU i 2011 var Signaturen.
I 2013 blev systemet så indført, og problemerne væltede ned over arrangørerne og dommerne. Undervejs i 2013 blev der afleveret en cirka tyve sider lang rapport med fejl, mangler mv. til hovedbestyrelsen. Systemet har nu kørt i fem år, og man kan vel næppe længere tale om ”børnesygdomme”. Men fem år til udvikling og fejlretning har åbenbart ikke været nok til at få systemet til at fungere stabilt – også selvom Regattasystemet har virket upåklageligt ved enkelte regattaer.
Læser man mødereferaterne fra langdistancearrangørernes/dommernes møder for de sidste fem år, vil man hvert år kunne læse om store problemer med Regattasystemet, og hvordan der næsten råbes om hjælp for at få systemet til at virke. Således også i 2017, hvor referatet under punkt 1. Gennemgang af årets regattaer starter med: ”Generelt er udfordringerne IT systemet”.
Arkivfoto Leif Thygesen
Økonomi
At fejl og manglerne skulle skyldes økonomiske problemer, er vel næppe en gangbar undskyldning. For hver tilmelding betales en afgift til systemet på kr. 10 pr. rosæde. I 2016 blev der ifølge DFfRs regnskabet brugt kr. 308.679 til licenser til regattasystemet og til licenser til Idrætsforbundet samt køb af en PC. Denne oplysning kom frem på hovedgeneralforsamlingen efter et spørgsmål fra Mikael Espersen. Roinfo har spurgt DFfRs økonomiansvarlige Conny Sørensen, hvordan de 308.679 kroner er fordelt på de tre poster licens til Regattasystemet, licens til Idrætsforbundet og køb af en pc. I en mail svarer Conny Sørensen: ”Jeg kan ikke give dig mere specificeret svar end det jeg kom med på HGF, men kan bekræfte at sædegebyr fra regattaer er med til at dække drift og vedligeholdelse af vores Regattasystem.” Roinfo tillader sig dog at konkludere, at i de år systemet har kørt, er der tale om en ikke uvæsentlig brugerbetaling, og arrangører, dommere og roere er vel i deres gode ret, når de kræver, at systemet leverer det, som der betales for.
Søren Madsens kommentar
Roinfo.dk har forelagt den ansvarlige for Regattasystem, Søren Madsen, ovenstående kritik. Søren Madsen siger: ”Jeg har ikke andre kommentarer, end at jeg var af den opfattelse, at det fungerede fint til Langdistance, men at jeg ved, at der er en fejl efter at coastal nu også indgår i Harbour Race.”
lthygesen@youmail.dk
At fejl og manglerne skulle skyldes økonomiske problemer, er vel næppe en gangbar undskyldning. For hver tilmelding betales en afgift til systemet på kr. 10 pr. rosæde. I 2016 blev der ifølge DFfRs regnskabet brugt kr. 308.679 til licenser til regattasystemet og til licenser til Idrætsforbundet samt køb af en PC. Denne oplysning kom frem på hovedgeneralforsamlingen efter et spørgsmål fra Mikael Espersen. Roinfo har spurgt DFfRs økonomiansvarlige Conny Sørensen, hvordan de 308.679 kroner er fordelt på de tre poster licens til Regattasystemet, licens til Idrætsforbundet og køb af en pc. I en mail svarer Conny Sørensen: ”Jeg kan ikke give dig mere specificeret svar end det jeg kom med på HGF, men kan bekræfte at sædegebyr fra regattaer er med til at dække drift og vedligeholdelse af vores Regattasystem.” Roinfo tillader sig dog at konkludere, at i de år systemet har kørt, er der tale om en ikke uvæsentlig brugerbetaling, og arrangører, dommere og roere er vel i deres gode ret, når de kræver, at systemet leverer det, som der betales for.
Søren Madsens kommentar
Roinfo.dk har forelagt den ansvarlige for Regattasystem, Søren Madsen, ovenstående kritik. Søren Madsen siger: ”Jeg har ikke andre kommentarer, end at jeg var af den opfattelse, at det fungerede fint til Langdistance, men at jeg ved, at der er en fejl efter at coastal nu også indgår i Harbour Race.”
lthygesen@youmail.dk
RSS-feed