Roinfo.dk
  • Forside
  • Diverse nyheder
  • Kaproning
  • Coastal
  • Motionsturneringen
    • Stillingen
    • Information
    • Arkiv
    • Foto
  • LDK
  • Ergo
  • Kalender
    • Roarrangementer 2023
  • Facts
    • Danske Roklubber
    • Både
    • Om os

Før og efter målstregen i Sønderborg

27/8/2017

0 Comments

 
Picture
Foto Leif Thygesen
​Vind var der ikke meget af på Alssund, som det ses på flagalleen, som var rejst i dagens anledning.
Picture
Foto Leif Thygesen
​Og der var service ud over det sædvanlige
Et velfungerende højttaleranlæg ved Alssunds Røde Løver blev benyttet af dommer Niels Iversen og herudover også til at spille musik på. Et KVIK-hold ønskede at starte til AC/DCs Thunderstruck. Det fik de naturligvis lov til, fortæller regattaleder Johannes Andersen til roinfo.dk. Det kan måske blive lidt af en udfordring for arrangørerne, hvis alle hold skal have deres egen musik at starte til, tilføjer Johannes Andersen. Johannes Andersen ses til højre på fotoet.
Picture
Foto Leif Thygesen
​Sønderborg Roklub havde sørget for, at der under DM-finalen Alssunds Røde Løver var besøg af Nydambåden. Wikipedia fortæller om båden:  Nydambåden er en 3 tons og 23 m lang og 3,5 m bred klinkbygget egetræsbåd, der repræsenterer et udviklingstrin mellem den syede plankebåd fra Hjortspring og de egentlige vikingeskibe. Båden er fra ca. 320 e. Kr. og blev den 18. august 1863 fundet i Nydam Mose i det østlige Sønderjylland. Mosen ligger ved landsbyen Øster Sottrup ca. 8 km vest for Sønderborg. Båden var et krigsfartøj med en besætningen på 45, deraf var 36 roere. Den er i dag udstillet på Gottorp Slot i Slesvig by. I 2013 blev der søsat en rekonstruktion af skibet kaldet ”Nydam Tveir.”
Picture
Foto Leif Thygesen
​DSRs formand Kasper Haagensen havde lovet at lave pandekager til sine langdistanceroere, hvis de kunne vinde både guld og sølv - og det både hos mændene og kvinderne. Det lykkedes ikke.
”Kasper Haagensen er du lettet eller ærgerlig over, at du ikke skal bage pandekager til dine roere?”
”Jeg ville gerne bage pandekager, men sådan skulle det jo ikke gå. Men jeg har indgået et nyt væddemål. I den nærmeste fremtid ror vi den årlige match mod KVIK, det er en over 100 år gammel tradition.  Vi kæmper blandt om ”Silden”, ”Bolsjeglasset” og ”Spejlet”. Jeg har lovet at lave pandekager, hvis vi vinder alle fire løb over KVIK. ”
Så DSRs roere har endnu håb om at få serveret pandekager.
Picture
Foto Mette Bacher
I starten af 1970´erne kæmpede de indædt om, hvem der skulle repræsentere Danmark i toer med styrmand - Bjørn Hansen, Roklubben Viking, til venstre og Einer Hansen, Nakskov Skibsværft Roklub. Dengang var der ikke noget rocenter, så bedste klubhold var Danmarks landshold, og blev sendt til VM, EM og OL. De førende klubber i toer med styrmand i 1970´erne var Haderslev, Roskilde, Roklubben Viking og Nakskov Skibsværft Roklub.
I Sønderborg mødtes de to gæve kæmper igen og udvekslede røverhistorier, som Bjørn Hansen udtrykte det – blandt andet den om 1970, hvor der skulle roes VM i Canada. Alt tydede på, at Nakskov Skibsværft Roklub skulle afsted, så tøjet og taskerne var købt – men Roklubben Viking snød Nakskov Skibsværft Roklub, og vandt det afgørende løb, så de to smede Einer og John Hansen fra Nakskov Skibsværft måtte blive hjemme.
Picture
Foto Leif Thygesen
​På vej til Sønderborg mødte roinfo Roklubben Viking på en rasteplads på Fyn, hvor det var blevet tid til en kop morgenkaffe med en hjemmebagt bolle. Ja, det kan en toåres inrigger også bruges til – og så er der dug på bordet, sagde Jørgen Zangenberg. 
Picture
Foto Leif Thygesen
​Lige efter start skulle der roes langs fortøjningspæle. Ser man godt efter kan man se… 
Picture
Foto Leif Thygesen
at der er efterladt en skruetrækker i pælen. Gad vide om pælene er skruet i?
Picture
Foto Leif Thygesen
​Overvågningen af 10-kilometerbanen foregik fra Sønderborg Roklubs båd ”Hjælperen” – og den havde en standerføring, så ingen skulle være i tvivl om, hvor den kom fra.
Picture
Foto Leif Thygesen
​At KVIKamigas Dorte Lassen, Anne Dsane Andersen og Marianne Becker roede stærkt, er der endnu et bevis på. I sideturneringen 10 og 25 km over all, hvor man tildeler alle handicap og sammenligner tider på tværs af klasserne vinder KVIKamigas også 10 km over all for Alssunds Røde Løver. Det er første gang, at et kvindehold kan indtage førstepladsen i 10 km over all. 
0 Comments



Leave a Reply.

    Picture

    Langdistancekap

    Optaktsartikler og reportager fra Langdistanceturneringen, maratonregattaerne mv. 

    Picture
    Langdistancekaproernes gruppe på Facebook. Klik på logo

    Arkiv

    Oktober 2019
    September 2019
    August 2019
    Juli 2019
    Juni 2019
    Maj 2019
    Februar 2019
    Januar 2019
    November 2018
    September 2018
    August 2018
    Juli 2018
    Juni 2018
    Maj 2018
    April 2018
    November 2017
    Oktober 2017
    September 2017
    August 2017
    Juli 2017
    Juni 2017
    Maj 2017
    April 2017
    September 2016
    August 2016
    Juli 2016
    Juni 2016
    Maj 2016
    December 2015
    September 2015
    August 2015
    Juli 2015
    Juni 2015
    Maj 2015
    Marts 2015
    November 2014
    September 2014
    August 2014
    Juli 2014
    Juni 2014
    Maj 2014
    April 2014
    Februar 2014
    Januar 2014

    Kategorier

    Alle

    RSS-feed

Mette Bacher
T: 61 73 43 08
E: info@bachers.dk
Leif Thygesen
T: 21 48 27 60
E: lthygesen@youmail.dk
Copyright© Roinfo.dk