Roinfo.dk
  • Forside
  • Diverse nyheder
  • Kaproning
  • Coastal
  • Motionsturneringen
    • Stillingen
    • Information
    • Arkiv
    • Foto
  • LDK
  • Ergo
  • Kalender
    • Roarrangementer 2023
  • Facts
    • Danske Roklubber
    • Både
    • Om os

Århusbugtens Røde Rose - Forårsfinale i Egå

10/6/2018

0 Comments

 
Picture
Egå Rosport inviterer til tredje afdeling af årets langdistanceturnering – Århusbugtens Røde Rose. Arkivfoto Leif Thygesen
​Af Leif Thygesen
35 mandskaber – heraf 11 coastalbåde – var tilmeldt langdistancekaproningen i Egå Rosport lørdag den 16. juni 2018, da den ordinære tilmeldingsfrist udløb. Århusbugtens Røde Rose er den tredje langdistanceregatta i 2018 og markerer afslutningen på forårssæsonen. På Århusbugten vil det blive afgjort, hvem der kan holde ferie på førstepladsen og hvem, der har den bedste udgangsposition, når langdistanceturneringen genoptages i august måned. Egå Rosport har efterhånden arrangeret et utal af langdistanceregattaer, og regattaleder Annie Kaalby og Co. plejer at have helt styr på begivenhederne. Vejret kan være barskt på Århusbugten, men det er, som om sommervejret efterhånden er blevet en ”never ending story”, og hvorfor skulle det ændre sig? Så glæd dig til en god regatta med fin service, godt vejr og spænding.
Picture
Nyborg Roklub Allan Seelk, Brian R. Sørensen og Bente Irring vandt guld i Vejle – bliver holdet mere forgyldt i Egå? Foto Mette Bacher
​10 kilometer åben mix 1. division. Er der mere guld til Nyborg?
Fem hold tilmeldt i 10 kilometer åben mix 1. division. I Vejle sæsondebuterede Nyborg (Sørensen, Seelk og Irring), og det blev en debut, der gav genlyd. Guld til nyborgenserne – et lille halvt minut foran Middelfart/Fredericia ”Fynske Bank” (Rützou, Olesen, Nørskov Nielsen, Mortensen og Bøgh Pedersen). Det kombinerede hold har således revanche til gode, men også Roklubben Viking (Zangenberg, Hansen og Bruun) vil uden tvivl lægge billet ind på en medalje. Der er lagt op til en indædt og spændende fight mellem Nyborg, Middelfart og Viking, og alt kan endnu ske i denne klasse.
Picture
Humlebæk Roklub Mix 10 Michael Krogh, Jens Jørgen Tramm og Jette Tramm bliver også klar til søsætning i Egå. Foto Leif Thygesen
​De to øvrige hold til start i 10 kilometer åben mix 1. division er DSR ”Mach 4” (Darre, Stenby, Nielsen, Adelbert Hansen og Rue Moos) samt Humlebæk Roklub 10 mix (Tramm, Krogh og Renner Mortensen). I Vejle sluttede studenterroerne som nummer fem, mens humlebækkerne hjemførte en fjerdeplads.
Picture
I Randers vandt Middelfart fra venstre Niels Rauer Hansen, Birgit Rützou og Susanne Grønnehave Mogensen guld, i Vejle blev det med en lidt anden besætning til en femteplads. Nu møblerer Middelfart om, så det bliver ”pigerne mod drengene”. Foto Mette Bacher
​10 kilometer åben motionsmix 2. division. Kampen om håneretten
10 kilometer åben motionsmix 2. division er med otte tilmeldinger regattaens bedst besøgte klasse. Udover spændingen om, hvem der løber med medaljerne, er der to interne dueller, der påkalder sig opmærksomhed. Efter lidt blandede resultater for Middelfarts hold ved de to første regattaer – en første- og en femteplads - har Middelfarterne blandet kortene og hentet lidt hjælp udefra – Det resulterer i den gode gamle leg ”pigerne mod drengene”. Pigernes hold består af Birgit Rützou, Susanne Grønnehave Mogensen og Ellen Nielsen fra Fredericia. Drengene stiller med Jesper Schmidt, Niels Henrik Rauer Hansen og Carla Mogensen fra Assens. Det bliver en indædt duel om hvem, der skal have håneretten hen over sommeren. ”Vi har trænet seriøst, og vil give drengene kamp til stregen,” siger Susanne Grønnehave Mogensen til Roinfo.dk.
Den anden interne duel bliver mellem to Vejle-hold. Jesper Foldager, Oluf Madsen og Birgit Bech Jensen udfordrer Ole Lønsmann, Oriol Ferret Gasch og Kamilla Sarrossy. Det er to stærke konstellationer, hvor man ikke på forhånd kan udpeg en favorit. For både Middelfarts og Vejles vedkommende vil det ikke være nogen overraskelse, hvis den interne kamp som ”sidegevinst” kan give en podieplads.
Picture
Skipper Birgit Bech Jensen (bagest) har sammen med sit hold skiftet division fra første til anden division og samtidigt er der rokeret godt og grundigt rundt på Vejle-holdene. I Egå bliver det til en intern duel mellem to stærke Vejle-hold. Foto Mette Bacher
​Med Jeppe Meinert som kaptajn stiller ”Aarhus United” med Henning Blaabjerg fra Aarhus Studenter Roklub og Erik Søndergaard fra Risskov Roklub. Når Jeppe Meinert starter ved en langdistancekaproning, skal man altid have et godt øje på Jeppes hold, og det aarhusianske trekløver kan sagtens ro sig til en medalje.
Guldvinderne fra Randers Roklub, Poul Chr. Andersen, Vibeke Christensen og Marianne Munch, er naturligvis også at finde på startlisten. I Vejle overraskede holdet med guld – bliver det til en gentagelse på Århusbugten?
Nakskov Roklub. Roinfo.dk har skiftet Leif Thygesen ud med Niels Iversen fra Aarhus. Signaturen skal til barnedåb hos sit yngste barnebarn. I Vejle blev det til en lidt heldig bronzemedalje, men nyt blod på holdet kan måske konsolidere podiepladsen?
Sidste hold til start i 10 kilometer åben motionsmix 2. division er DSRs firer med Chris Cave, Svend Frydendahl, Isabella Timshel, Charlotte Brædder Rasmussen og Lee Koefoed Harbog. I Vejle startede tre af studenterroerne i en toer og sluttede som nummer seks.
I 10 kilometer åben motionsmix 2. division er der mange, der rækker ud efter medaljerne, men der er som sædvanligt kun tre af slagsen, så der vil blive kæmpet om hver eneste meter og hvert eneste sekund.
Picture
KVIK & Dirty Bie Andersen, Britt Skovø og Dorte Lassen kan forvente hård kamp i kvindeklassen, når det går løs ved Århusbugtens Røde Rose. Foto Mette Bacher
​Senior kvinder 10 kilometer. Duel mellem DSR og KVIKroere
Fire hold bejler til tre medaljer i kvindeklassen. DSR ”De Blå Sirener” (Kristensen, Engberg og Don Robbins) og KVIK (Lindebjerg, Aabye og Jakobsen) delte guldet i Vejle – I Randers vandt DSR, så studenterroerne er marginalt foran i den samlede stilling. Vinder KVIK i Egå, vil de to hold ligge nøjagtigt lige inden efterårssæsonen, mens DSR med en sejr kan udbygge sin spinkle føring. Mere spændende kan det næsten ikke blive. Det bliver en duel, der burde være forbudt for børn og folk med sarte nerver.
Også de to øvrige hold i kvindeklassen kan give hinanden kamp til stregen. ”KVIK & dirty” (Skovø, Andersen og Lassen) har indtil nu roet sig til to bronzemedaljer, men DSR ”Søhestene” har opgraderet deres hold med Tanja Nors Tardrup, der sidste år var en fast del af det DSR-hold, der hjemførte danmarksmesterskabet. På land er Tanja Nors Tardrup et sødt og venligt menneske, men på vandet gives der ikke ved dørene, og der er ingen tvivl om, at Tanja sammen med Dorthe Jørgensen og Mette Fomsgaard Nyrup vil gøre deres bedste for at fravriste kvikkerne bronzen.
Picture
Smilet er stort hos Ryan Rosenberg efter to gange guld til ham og hans hold fra Humlebæk i 25 kilometer åben mix. Intet tyder på, at smilet vil være mindre efter forårets sidste regatta på Århusbugten. Foto Mette Bacher
​25 kilometer åben mix – tre holde fordeler guld, sølv og bronze mellem sig
Regattaens største favorit finder vi nok i 25 kilometer åben mix. Humlebæk (Tramm, Rosenberg og Probst) har ved årets to første regattaer gjort rent bord og har sat konkurrenterne på plads – mens Tissø/Kalundborg (Christensen Bang, Nissen og Modin) samt Viking (Dyhr, Zangenberg og Hansen) har besejret hinanden hver en gang i denne sæson. Kan Humlebæk undgå havari, diskvalifikation og andre ulykker, er der ingen, der kan fravriste humlebækkerne den samlede førsteplads, men til gengæld er der hård kamp om andenpladsen. Bedst placerede hold på Århusbugten af Tissø/Kalundborg og Viking vil kunne holde sommerferie på andenpladsen i klassementet.
Picture
Roforeningen KVIK Christian Schanck Petersen, Iver Kajr og Mads Brogaard. I Egå bliver Mads Brogaard udskiftet med Simon Bjærre. Foto Mette Bacher
Senior mænd 25 kilometer. Tre hold rækker ud efter guldet
Tre ud af fire hold rækker ud efter guldmedaljerne. I den samlede stilling ligger DSR ”Kisser og Havhingstene” (Fabricius Clausen, Seitz Rasmussen og Glerup) lige nu nummer et med en anden- og en førsteplads. KVIKamok (Bjærre, Kjar og Schanck Pedersen) kan udligne denne føring ved at besejre studenterroerne, men skal KVIK foran DSR kræver det, at Kalundborg samtidig besejrer DSR. Kalundborg har denne gang foretaget en spændende udskiftning. Ud er gået Rasmus Høj, og ind er kommet Mike Christensen. Om Mike Christensen fortæller roinfos Mette Bacher: ” Mike Christensen blev Danmarksmester i 4- i 2013 og har været udtaget til VM for Bagsværd Roklub, men han stammer oprindeligt fra Kalundborg og er tilbage i folden igen.” I Vejle sæsondebuterede Kalundborg med en sølvmedalje – den kan veksles til guld i Egå.
Sidste hold i det skrappe felt i mændenes klasse er DSR ”De sidste Tags hellige” (Berg, Bjerregaard og Grand Ast).
 
Elleve hold tilmeldt coastalløbene
Der er tilmeldt elleve coastalhold til Århusbugtens Røde Rose. Signaturens kollega, Mette Bacher, vil her på Roinfo.dk lave en separat optaktsartikel om coastalløbene, så følg med her på roinfo.dk.
lthygesen@youmail.dk
Picture
Og så kunne Signaturen ikke dy sig. Her er en rød rose fra Signaturens have - find fluen. God regatta til alle. Foto Leif Thygesen
0 Comments



Leave a Reply.

    Picture

    Langdistancekap

    Optaktsartikler og reportager fra Langdistanceturneringen, maratonregattaerne mv. 

    Picture
    Langdistancekaproernes gruppe på Facebook. Klik på logo

    Arkiv

    Oktober 2019
    September 2019
    August 2019
    Juli 2019
    Juni 2019
    Maj 2019
    Februar 2019
    Januar 2019
    November 2018
    September 2018
    August 2018
    Juli 2018
    Juni 2018
    Maj 2018
    April 2018
    November 2017
    Oktober 2017
    September 2017
    August 2017
    Juli 2017
    Juni 2017
    Maj 2017
    April 2017
    September 2016
    August 2016
    Juli 2016
    Juni 2016
    Maj 2016
    December 2015
    September 2015
    August 2015
    Juli 2015
    Juni 2015
    Maj 2015
    Marts 2015
    November 2014
    September 2014
    August 2014
    Juli 2014
    Juni 2014
    Maj 2014
    April 2014
    Februar 2014
    Januar 2014

    Kategorier

    Alle

    RSS-feed

Mette Bacher
T: 61 73 43 08
E: info@bachers.dk
Leif Thygesen
T: 21 48 27 60
E: lthygesen@youmail.dk
Copyright© Roinfo.dk