Roinfo.dk
  • Forside
  • Diverse nyheder
  • Kaproning
  • Coastal
  • Motionsturneringen
    • Stillingen
    • Information
    • Arkiv
    • Foto
  • LDK
  • Ergo
  • Kalender
    • Roarrangementer 2025
  • Facts
    • Danske Roklubber
    • Både
    • Om os

Sverri i interview med roinfo: - Jeg er helt klar til ergo-DM

27/1/2021

0 Comments

 
 Af Mette Bacher

Havde tingene nu været normale, så ville Gladsaxe Sportshal atter danne rammen om årets Danmarksmesterskaber i maskinroning. Der ville være trængsel af roere og sekundanter omkring maskinerne, og tilskuere, der skulle følge det på allernærmeste hold, ville entre tilskuerpladserne, mens dem, der ville følge det hjemmefra via nettet, kunne bænke sig i de vante omgivelser med kaffe og blødt brød og heppe med. Måske iført klaphat, skralder og små Dannebrogsflag...

Det sidste kan man STADIG komme til at gennemføre, for selvom det bliver et ganske anderledes set up, end "normalt", da kan man følge løbene via internettet, og grundet aflysningen af arrangementet i Gladsaxe Sportshal, så kan roerne udenbys fra spare tid og penge ved at blive hjemme i vante omgivelser, og koncentrere sig om at præstere, hvad enten det er hjemme fra dagligstuen, eller i klubben, og det selvom også klubberne må overholde forsamlingsforbuddet.

Altså er der, trods corona og restriktioner, lagt op til en spændende lørdag i rosportens tegn, hvor deltagerne kommer fra nær og fjern, og det også fra udlandet.

Sådan gør du klar til at følge deltagerne ved DM i maskinroning på lørdag.
Her er ideen til et rigtigt regatta-heppe-kit:
- Tudehorn, dannebrogsflag, rokrus (De kan købes hos All4rowing), som kan fyldes op af læskedrik eller snolder.

Billede
Du samler det hele på en bakke, tuner ind på DM i ergoroning, og så sørger deltagerne for underholdningen - og spændingen ikke mindst. Foto Mette Bacher
Billede
Formand for Danmarks største roklub: Danske Studenters Roklub, Kasper Haagensen, er, som altid velforberedt, når han lørdag skal følge sine mange deltagende roere virtuelt. Foto Mette Bacher
Interview med Sverri Nielsen

Europamester: Sverri Nielsen, Danske Studenters Roklub, er kommet videre efter coronasmitten, som ramte ham i træningslejren for nogle måneder siden, og sætter her ord på, hvordan det ser ud med at skulle præstere i lørdagens finale.

Roinfo har netop kontaktet Sverri for et lille interview, og det var en meget imødekommende Europamester, der tog telefonen.
- Jeg har det rigtigt fint, og er helt klar til på lørdag. Jeg ved ikke, om jeg kommer helt op at ramme de senere års rekorder, men har en fin følelse omkring det, og føler, at jeg er oppe i samme niveau, som før jeg blev smittet, fortæller Sverri.
Billede
Sverri Sandberg Nielsen, Danske Studenters Roklub, blev Europamester i 2020, og er udtaget til OL i Tokio i år. Foto Mette Bacher
Billede
En større medaljesamling, ikke mindst fra DM - og det både til lands og til vands, fylder godt op i Sverris bolig. Udover DIF-medaljerne fra Ergometer-DM har Sverri 20 mesterskaber på vandet, og det i M1X, M2X, M4X og M8+. Foto Mette Bacher
- Hvordan påvirkede Coronasmitten dig, spørger roinfo.dk
- Det var sådan, at jeg havde noget feber og var utilpas i en tredages tid, og det var lige før, at det værste var dét med, at vi skulle være isoleret på værelserne i 10 dage. Det var ret tungt for man kun kunne gå en tur og ellers skulle opholde sig på værelset. Men også Fysioterapeuten kom rimeligt hurtigt over det, understreger Sverri, der var eneste roer, som blev ramt af smitten i træningslejren i Portugal tilbage i november.
- Efterfølgende fik jeg noget halsbetændelse, men jeg tror ikke, det egentlig var coronaen, men mere, at immunforsvaret havde været nede, som følge af coronasmitten.
Der gik ca. 3 uger, hvor jeg ikke måtte ro, men siden er det gået fint, og jeg har ikke mærket mere til det. Vi træner indendørs, da vi jo ikke kan komme på vandet, fordi Bagsværd Sø er frosset til, slutter Sverri, der ønskes held og lykke med opgaven af roinfo.dk.

Billede
Når DM i maskinroning er overstået på lørdag, kommer alt til at dreje sig om OL for Sverri Nielsen, hvor han er udtaget i M1X. Foto Mette Bacher
Landsholdsroerne holder sig samlet og isoleret fra alt og alle.
Efterfølgende kontakter roinfo.dk Sportschef Finn Trærup-Hansen, der fortæller, at de landsholdsroere, der deltager i lørdagens Danmarksmesterskaber, alle ror med udgangspunkt fra træningslokalet på Rostadion, der i noget tid har været helt lukket ned for andre roere. - Vi holder os isoleret fra andre, og derfor bliver der ikke adgang for udefrakommende til at komme indenfor i træningslokalet på Rostadion. Roerne har længe "levet" i de små bobler med deres romakkere, og sådan bliver det også indtil videre. Det har også betydet, at landsholdsroerne ikke har kunnet træne ude i deres respektive klubber, netop for at undgå kontakten med andre, lyder det i telefonen fra Finn Trærup-Hansen.

Flot fremmøde på spindesiden
Alt tegner til, at også kvinderne i den åbne klasse (hos roinfo er vi imod at skrive "tung klasse"), byder på klasseroning, hvor Fie Udby Erichsen, Roforeningen KVIK er regerende Danmarksmester, men hvor hendes landsholdskollegaer, der har nuppet medaljer i de senere år ved EM og World Cups, sagtens kan give Fie god kamp til stregen. Således er hovedparten af deltagerne fra W4- med her, samt de roere, der også er inde over W2-.
Roinfo bemærker, at der også er deltagelse fra Randers - det er meget glædeligt!

Billede
Fie Udby Erichsen, Roforeningen KVIK, er forsvarende Danmarksmester i ergo, og sådanne mesterskaber har Fie en hel del af efterhånden. Foto Mette Bacher
Billede
Sådan så det ud i 2020, og i 2021 er både Nina Hollensen, Aarhus Roklub, tv., og Ida Gørtz Jacobsen, Bagsværd Roklub, th. med i kvindernes åbne klasse, hvor de bl.a. skal møde Fie, der er OL-sølvvinder i W1X og satser alt på endnu en udtagelse til OL. Foto Mette Bacher
Få deltagere i letvægt
Mens de åbne klasser, som også er DIF-mesterskaber, er velbesøgte, ser det lidt anderledes ud i letvægtsklasserne, hvor der blot er tre roere til start hos kvinderne med landsholdsroerne: Marie Mørch og Mathilde Persson, begge fra Bagsværd Roklub, der udfordres af Næstveds Anne Ørsted.

Mændenes letvægtsklasse byder på blot 5 deltagere, men det er ikke hvem som helst, idet hovedparten af deltagerne har præget de internationale robaner de seneste år, og hvor Lyngby Roklubs Christian Thor Hagemann udfordrer: DSRs Emil Espensen og Bagsværds Oscar Petersen. Roinfo bemærker at Bagsværd Roklub har fået tilgang af Cody Andersen, der tidligere har vist flotte præstationer fra Roklubben ÆGIR. Det bliver også spændende at se, hvordan Aarhus-roeren: James Dodd kommer til at klare sig i det fine selskab.

Billede
Cody Andersen, tidligere Roklubben ÆGIR, møder i 2021 til start for Bagsværd Roklub. Foto Mette Bacher
Flot deltagelse i U23
Både mændenes - og kvindernes åbne klasser i U23 boomer. Og det er ikke overraskende Holstebro Roklub, der præger billedet med hele ni deltagere ud af de treogtyve i mændenes klasse, hvor det er Danmarksmestrene fra Vandkraftsøen, der på forhånd præger billedet.
Glædeligt er det at konstatere, at Bastian Secher, Roskilde Roklub, tilsyneladende er tilbage og fit for sæson 2021 - efter ulykken i foråret 2020, der satte ham ud af spillet i landsholdssammenhænge i en længere periode. Udover Roskilde Roklub, der deltager med flere deltagere i denne disciplin, ser vi også roere fra Lyngby, KVIK, Sakskøbing, Sorø, Bagsværd og DSR her.

Billede
Mette Køchs Nielsen repræsenterer Danske Studenters Roklub i sæson 2021. Foto Mette Bacher
Billede
Bastian Secher, Roskilde Roklub. Foto Mette Bacher
I WU23 er 15 roere til start
Herligt at se Mia Rützou, Odense på arenaen igen, og her er klubkammeraten: Sofie Halling Vikkelsøe også med. Roskilde møder til start med fire roere, Bagsværd med tre. Færøerne har to deltagere med i denne disciplin, og roinfo bemærker, at storklubben DSR har fået tilgang af Aarhus-roeren: Mette Køchs Nielsen, der møder sin nye klubkammerat: Cecilie Brünnich, mens Mette også møder sin "gamle" klubkammerat: Laura Boldsen. Holstebro Roklub møder frem med stærke: Karen Mortensen.



Seks roere til start i LM - og glædeligt her at se en deltager fra Esbjerg, der skal møde "på behørig afstand ganske vist", deltagere fra: Hadsund, Sorø, Bagsværd og Roskilde.

Fem deltagere til start hos de unge kvinder i letvægt, hvor det bliver interessant at følge: Rikke Køchs Nielsen, Aarhus, mod Amalie Riff Brems, DSR, tidligere guldvinder ved Coupe de la Jeunesse. Udover de to er der deltagere fra KVIK, Bagsværd og Roskilde med her.

U19 kvinder
Seks stærke roere til start her, hvor Sofie Hæk fra Silkeborg, skal ud mod KVIKs Clara Hornnæss, Stine Højager Nielsen fra Holstebro, færingen:
Sólrun Johannesen, Bagsværds Cathrine Duedahl-Olsen og Iben Bech fra Roskilde, hvor sidstnævnte har generne med sig fra de tidligere landsholdsroere: Torben Bech og Bianca Carstensen.
Billede
Disse tre piger følges tilsyneladende ad, for her ser vi dem i 2018, og alle tre møder til start på lørdag i samme klasse i 2021. Fv. Stine Højager Nielsen, Holstebro Roklub, Sofie Vallentin Hæk, Silkeborg Roklub og Clara Hornnæss, Roforeningen KVIK. Foto Leif Thygesen

U19 mænd
Vi tillader os at nævne, at Tobias Bork Kristensen, Holstebro Roklub, bør være favorit her, men der kommer godt med tryk under kedlerne med det fine besøg, der er i denne klasse. Deltagerne kommer fra nær og fjern: Roskilde, DSR, Færøerne, Silkeborg, Sorø, Næstved, Københavns Roklub, og Holstebro med to...

Du kan se tilmeldinglisten HER
Billede
Tobias Bork Kristensen, Holstebro Roklub. Høj roer, der skraber medaljer hjem i hobetal. Foto Mette Bacher
0 Comments



Leave a Reply.

    Picture
    Optaktsartikler og reportager fra danske og internationale roergometerstævner mm.

    Roergometer

    Arkiv

    April 2025
    Marts 2025
    Februar 2025
    Januar 2025
    December 2024
    November 2024
    Oktober 2024
    April 2024
    Marts 2024
    Februar 2024
    Januar 2024
    December 2023
    November 2023
    Marts 2023
    Februar 2023
    Januar 2023
    April 2022
    Marts 2022
    Februar 2022
    Januar 2022
    December 2021
    November 2021
    Marts 2021
    Februar 2021
    Januar 2021
    November 2020
    Oktober 2020
    April 2020
    Marts 2020
    Februar 2020
    Januar 2020
    November 2019
    April 2019
    Marts 2019
    Februar 2019
    Januar 2019
    November 2018
    September 2018
    Marts 2018
    Januar 2018
    December 2017
    November 2017
    Marts 2017
    Februar 2017
    Januar 2017
    December 2016
    November 2016
    April 2016
    Marts 2016
    Februar 2016
    Januar 2016
    Marts 2015
    Februar 2015
    Januar 2015
    Marts 2014
    Februar 2014
    Januar 2014

    Kategorier

    Alle

    RSS-feed

Mette Bacher
T: 61 73 43 08
E: [email protected]
Leif Thygesen
T: 21 48 27 60
E: [email protected]
Copyright© Roinfo.dk