Roinfo.dk
  • Forside
  • Diverse nyheder
  • Kaproning
  • Coastal
  • Motionsturneringen
    • Stillingen
    • Information
    • Arkiv
    • Foto
  • LDK
  • Ergo
  • Kalender
    • Roarrangementer 2023
  • Facts
    • Danske Roklubber
    • Både
    • Om os

Nordic Open – dannede afslutning på en travl ergometersæson. Næsten 500 roere deltog

19/3/2022

0 Comments

 
Billede
Foto screenprint
​Af Leif Thygesen
På en smuk - men kølig og blæsende - forårsdag afviklede roerne sæsonens sidste ergometerstævne, Nordic Open Indoor Rowing Championships 2022. Vel var vejret ikke helt til en tur på vandet, men i luften hang den umiskendelige duft af forår - og det er ganske vist: Rosæsonen på vandet er lige om hjørnet.
Det tænkte de næsten 500 deltagere i Nordic Open ikke på, da der blev lagt maksimalt med tryk i roergometret for om muligt at sikre sig en nordisk medalje. Med flot international deltagelse blev de danske roere udfordret helt pænt, og Nordic Open bød på flere spændende og gode løb, hvor de danske roere fik særdeles kvalificeret konkurrence fra roere fra andre nationer. I Mesterskabsturneringen var man måske suveræn, men pludselig var der andre roere på banen, der krævede opmærksomhed. Den internationale stemning er med til at give de unge roere erfaring, og for flere af de danske ungdomsroere var der syn for sagen: Hvis du vil være med internationalt, er det det her, der kræves.

Read More
0 Comments

Hvad nu hvis....

17/3/2022

1 Comment

 
Billede
Foto Leif Thygesen
Hvad nu hvis Mesterskabsturneringen
​var en holdkonkurrence?

 
Af Leif Thygesen
Nød lærer nøgen kvinde at spinde, siger et gammelt ordsprog. Om det er det, der var tilfældet vides ikke, men da coronaen forhindrede, at roerne mødtes til ergometerstævner, gik man over til virtuelle stævner, hvor man roede hjemme og var koblet sammen elektronisk. En kreativ hjerne udtænkte så Mesterskabsturneringen, hvor man tog de tre mesterskaber - Sjællandske, Jyske og Fynske mesterskaber - og slog dem sammen til en turnering, hvor man så kunne finde samlede vindere af de enkelte klasser.
Lidt over 100 roere har benyttet sig af systemet og har deltaget i alle tre afdelinger af Mesterskabsturneringen. Men hvad nu hvis man gjorde Mesterskabsturneringen til en holdkonkurrence? Roning er en holdsport, og måske kunne det skærpe interessen for Mesterskabsturneringen, hvis den også blev en holdkonkurrence. 

Read More
1 Comment

Nordic Open - Indoor Rowing Championships 2022

15/3/2022

0 Comments

 
Billede
Arkicfoto Leif Thygesen
​Af Leif Thygesen
Det er vintersæsonens sidste chance for at kapitalisere noget af vinterens intense træning i roergometrene til en topplacering i et mesterskab, når Nordic Open - Indoor Rowing Championships 2022 roes lørdag den 19. marts. Nordic Open er endnu en virtuel regatta, hvor deltagerne ror fra egen roklub eller hjemmefra. Muligheden for at deltage uden at skulle rejse udnyttes igen af flere roere fra hele verdenen. 367 roere fra 17 nationer er tilmeldt. Naturligvis er der en overvægt af nordiske roere, men på tilmeldingslisten kan man også finde deltagere fra Australien og USA. På nordisk plan er tilmeldt 191 fra Danmark, 62 fra Norge, 39 fra Sverige, 19 fra Færøerne og 11 fra Finland.
På internationalt plan er der også flot deltagelse fra Tyskland med 14 deltagere, mens England og Litauen har hver 8 deltagere.

Read More
0 Comments

Åbne Fynske Mesterskaber 2022

6/3/2022

0 Comments

 
Billede
Foto screenprint
Køge Roklub viser vejen til fællesskabet

​Af Leif Thygesen

Der blev trukket, hevet, trykket, stønnet, gispet, svedt, bandet, kæmpet, fightet, heppet, jublet og måske også grædt, da De åbne Fynske Mesterskaber i ergometerroning blev afviklet som en virtuel regatta lørdag den 5. marts 2022.
Åbne Fynske Mesterskaber i ergometerroning er med sin placering i kalenderen en rigtig forårsbebuder. Udendørs rosæson venter lige rundt om hjørnet – og det er vel ikke så ringe.
Samtidigt er Åbne Fynske Mesterskaber finalen i Mesterskabsturneringen, som udover de fynske Mesterskaber består, af sjællandske og jyske mesterskaber. I mesterskabsturneringen belønnes man for sin vedholdenhed. Flere roere kunne hjemføre guld i Mesterskabsturneringen selvom de ikke vandt ved Åbne Fynske Mesterskaber. På den måde var der belønning til de roere, der har gjort sig den umage at deltage i alle tre mesterskaber.

Read More
0 Comments

Roinfo sætter læserne til at arbejde som en hest,

3/3/2022

0 Comments

 
Billede
Blessie. Foto Leif Thygesen
men vi elsker at få post
 
Af Leif Thygesen
Først var det Åbne Sjællandske Mesterskaber i ergometer læser skulle fotografere for roinfo, så var der en julekalender, man skulle løse. Ikke så snart var det overstået, før der skulle stemmes om Årets bedste Romotionsbillede. Samtidig bad roinfo om billeder fra Jyske Mesterskaber, derefter skulle der udfyldes en tipskupon med 22 skud på 22, og så var der DM i ergometerroning, hvor læserne endnu engang skulle være roinfos fotografer. Nu beder vi så for syvende gang læserne om hjælp:
 
Send os et foto fra jeres Åbne Fynske Mesterskaber i ergometerroning lørdag den 5. marts 2022
 

Og så lige den sædvanlige opsang…
Tag helst billederne med telefonen ”lagt ned”- bredformat og send dem umiddelbart efter  mail til lthygesen@youmail.dk
Skriv navnet på din klub i Emnefeltet og skriv eventuelt hvem man ser på billedet eller andre oplysninger i tekstfeltet. Husk også at skrive dit eget navn i tekstfeltet, så roinfo kan akkreditere dig som fotograf. Send billederne i fuld størrelse. Det er vigtigt, at roinfo får billederne senest søndag den 6. marts 2022, kl. 12.00. Udvælg de to bedste billeder, du har taget. Hellere to gode billeder end tolv af tvivlsom kvalitet.
Vi ved godt, at vi jager med jer, men vi elsker at få post fra jer, og vi vil så gerne bringe en smule regattastemning fra De åbne Fynske Mesterskaber. Vi håber meget på læsernes hjælp. På forhånd tak.
lthygesen@youmail.dk
0 Comments

Åbne Fynske Mesterskaber og Mesterskabsturneringen

1/3/2022

0 Comments

 
Billede
Arkivfoto Leif Thygesen
​Af Leif Thygesen
Cirka 320 roere er til start, når de åbne Fynske Mesterskaber i ergometerroning afvikles som en virtuel regatta lørdag den 5. marts 2022. Der er international deltagelse fra Finland, Frankrig, Tyskland og Holland. Også de nybagte danske verdensmestre Marianne Becker, Mai-Britt Bille Nielsen og Merete Boldt kaster med deres tilmeldinger glans over mesterskaberne. Desværre kniber det lidt med at finde konkurrenter til verdensmestrene, men det er måske også lidt af et kamikaze-stunt at stille op mod en verdensmester? Merete Boldt og Mai-Britt Bille er ene tilmeldt i deres respektive klasser.
Tidsplanen er endnu ikke klar, men der startes om morgenen med et løb for piger 9 år, 2 minutter og så går det ellers i dagens løb slag i slag frem til mænd 80+, 1.000 meter og holdkonkurrencerne.

Read More
0 Comments
    Picture

    Roergometer

    Optaktsartikler og reportager fra danske og internationale roergometerstævner mm.

    Arkiv

    Januar 2023
    April 2022
    Marts 2022
    Februar 2022
    Januar 2022
    December 2021
    November 2021
    Marts 2021
    Februar 2021
    Januar 2021
    November 2020
    Oktober 2020
    April 2020
    Marts 2020
    Februar 2020
    Januar 2020
    November 2019
    April 2019
    Marts 2019
    Februar 2019
    Januar 2019
    November 2018
    September 2018
    Marts 2018
    Januar 2018
    December 2017
    November 2017
    Marts 2017
    Februar 2017
    Januar 2017
    December 2016
    November 2016
    April 2016
    Marts 2016
    Februar 2016
    Januar 2016
    Marts 2015
    Februar 2015
    Januar 2015
    Marts 2014
    Februar 2014
    Januar 2014

    Kategorier

    Alle

    RSS-feed

Mette Bacher
T: 61 73 43 08
E: info@bachers.dk
Leif Thygesen
T: 21 48 27 60
E: lthygesen@youmail.dk
Copyright© Roinfo.dk