Roinfo.dk
  • Forside
  • Diverse nyheder
  • Kaproning
  • Coastal
  • Motionsturneringen
    • Stillingen
    • Information
    • Arkiv
    • Foto
  • LDK
  • Ergo
  • Kalender
    • Roarrangementer 2023
  • Facts
    • Danske Roklubber
    • Både
    • Om os

Superb roning af samtlige U23-roere

2/2/2016

0 Comments

 
Kapitel 4 – senior B-roerne
Kvinder letvægt
Der er slet ikke tvivl om, at dansk roning synes godt kørende, når man ser på letvægtsklasserne hos U23-roerne både hos mænd og kvinder. Det fremgik tydeligt, da scenen skiftede over, og det blev tid for seniorernes finaler.
Damerne først – og det blev de unge kvinder i letvægtsklassen, der lagde for.
14 kvinder til start, og det var en blanding af landsholdsroere og dem, der har haft nogle rigtig gode junior-år på det seneste.
Det er den regerende Forbundsmester i LW1X, Bagsværds Mathilde Persson, der tordner af sted fra start med sin klubkammerat: Iben Østergaard lige efter: 1.48.1 & 1.48.6 hedder det efter de første 500 meter.
Picture
Mathilde Persson, Bagsværd Roklub, der her sekunderes af Mia Espersen, lægger meget hårdt ud. Foto Mette Bacher
Picture
Nanna Bo Christensen, Holstebro Roklub øjner muligheden for en topplacering. Bag hende sekundant: Søren Madsen. Foto Mette Bacher
Picture
Roskilde Roklub er altid godt repræsenteret i de unges løb, her sekunderer Jacob Thanning: Silja Konoy Davidsen. Tv. Mette Noll Nielsen, Hadsund Roklub, foto Mette Bacher
1000 meter – og stillingen er den samme – Mathilde stadig i føring med Iben lige efter. 3.40.0 – 3.40.6. Lidt efter er det Holstebros Nanna Bo Christensen og Olivia Meinert Cardel, Sorø Roklub, der kæmper et indædt opgør om 3. pladsen – men i Nannas favør. 1500 meter – og nu skifter det. Stadig Mathilde i føring med Nanna på 2. pladsen, så Iben og Olivia. En af dagens mest hektiske finaler er ved at tage sin afslutning.
Picture
Indpisker og sekundant forsøger at overdøve en sydende hal, for Olivia Meinert Cardel er inde på de sidste 50 meter - og på vej til sejren. Foto Mette Bacher
Hele hallen syder. Speaker Henrik Nørlund gearer helt over af bar iver, mens der råbes på kvinderne. Olivia fra Sorø Roklub satser hele butikken, og efter en uhyggelig fight med Mathilde og Iben, pisker Cardel i mål lige akkurat foran Persson og Østergaard. 7.22.5, 7.23.2, 7.23.4.
Nanna Christensen kommer ind på den noget utaknemmelige fjerdeplads, og så er der hele 6 sekunder ned til de næste i løbet. Wau for en gyser. Der kan næppe blive tvivl om, at der bliver kamp om rullesæderne, når der skal udtages danske letvægtere til U23VM senere på sæsonen.
Picture
- Hov, hvad skete der lige her, synes Mathilde Persson at tænke. Foto Mette Bacher
Picture
Olivia Meinert Cardel, Sorø Roklub, i midten, tv. Mathilde Persson, og th. Iben Østergaard. Foto Mette Bacher
Dame senior B – åben klasse
Holstebro Roklubs unge kvinder er for alvor ved at ha´ fat, hvor det blev bemærket, at Freddys kvindelige roere markerede sig flot i otterfinalen ved DM for fire måneder siden. – Vi kommer også i dameotter, lød det fra Holstebros dygtige træner, for noget tid siden, og når Freddy Quist lover noget, så bliver det gerne sådan.
Udover deltagelsen i letvægtsklassen, var flere af pigerne fra Vandkraftsøen til start i den åbne klasse også. En af dem er, siden DM på Bagsværd Sø i 2015, flyttet til København og har meldt sig ind i DSR.
Picture
Laura Funch Petersen er en af Holstebro Roklubs store talenter i kvindeklasserne. Foto Mette Bacher
Picture
Trine Toft Andersen, Hadsund Roklub, lægger ud, som lyn og torden. Det er træner, Michael Blomstrand, der er sekundant: Foto Mette Bacher
I lørdagens ergometerfinale var tre kendte landsholdsroere også med: Trine Toft Andersen fra Hadsund, der ellers roede letvægt i 2015, Astrid Steensberg, Sorø Roklub, og Odder Roklubs Julie Poulsen.
Picture
Sorø Roklubs Astrid Steensberg var en sikker vinder i kvindernes åbne klasse i senior B. Foto Mette Bacher
Men det var en temmelig ukendt roer fra Odense Roklub, Luise Lund Hansen, der viste vejen på de første 500 meter af løbet, hvor hun tordnede fra start, og susede først over 500 meter i: 1.44.1 med Astrid Steensberg lige efter: 1.44.6.
Picture
Den indenfor kaproning totalt ukendte Luise Lund Hansen, der roede en fantastisk finale, som kronedes med en bronzemedalje. Foto Mette Bacher
Ved 1000 meter var det Steensberg, der nu tog grebet over denne finale med Holstebros Trine Dahl Pedersen på 2. pladsen. Men længere nede i feltet var et dramatisk opgør i gang mellem Odenses Luise og Odders Julie, der havde fået roet sig op. De to kom over 1500 meter-mærket i nøjagtig samme tid: 5.27.7, og mens Astrid Steensberg roede i mål i tiden: 7.03.4, og Trine Dahl Pedersen blev toer: 7.06.2 – så stod kampen om bronzen mellem Luise og Julie i en højst dramatisk fight. Det blev fynboen, der tog bronzen: 7.15.0, mens Odder-roeren blev nummer fire: 7.15.2.
Men hvem er hun, Luise Lund Hansen, der pludselig kom ind fra højre og markerede sig kraftigt overfor nogen af Danmarks bedste U23-roere?
- Det er sådan, at Odense Roklub har fået tilgang af en af universitetsroerne fra Aalborg Roklub, Søren Gam, der er kommet til Fyn for at gøre sine studier færdige, fortæller Johnny Rusbjerg til roinfo. Han er begyndt at træne nogle studerende, og her er Luise med. De træner fire gange ugentligt, to tidlige morgener og to aftener fortæller Johnny Rusbjerg, og fortsætter, det siger sig selv, at vi lige skal se, hvordan de klarer det på vandet, men det er slet ikke umuligt, hvis eksempelvis Luise får god føling med det, at hun kan komme videre senere på sæsonen.

Til roinfo fortæller Luise selv, at hun blot har roet i fire måneder, og at det begyndte med, at en mandlig roer indbød til roning for studenter i Odense Roklub, hvor hun træner og er meget glad for at være kommet i gang.
Picture
Fv. sølvvinder: Trine Dahl Pedersen, guldvinder: Astrid Steensberg, og Luise Lund Hansen, der vinder bronze. Foto Mette Bacher

Herre senior-B, letvægt

Danmarks bedste U23-herrer var nu samlet i sportshallen, og spændingen steg. Mange af dem har i de senere år markeret sig noget så flot ved U23VM, hvor det er blevet til to gange bronze i LM4X.
Picture
Det er lige før, Peter Holmquist, Lyngby Roklub, er veteranen i feltet, i hvert fald hvis man skal gøre de mange år op, hvor den unge mand har roet. Det er mange efterhånden, og forude venter flere spændende romæssige oplevelser på kaproningsbanerne. Foto Mette Bacher
Picture
Frederik Taulbjerg, Holstebro Roklub, har også haft en flot ro-karriere indtil videre. Foto Mette Bacher
Og alligevel - så blev der ikke den helt store spænding under vejs i lørdagens superfinale, for dertil var Alexander Modest, Lyngby Roklub, for suveræn. Han passerede 500 meter mærket i tempo 44 og en snittid på: 1.34.5. Sebastian Bache, Københavns Roklub, var lige efter: 1.34.7, men han måtte, som de øvrige, slippe grebet på Modest, der fra start gik all in efter at få roet sig så meget i front, at han ville blive svær at hamle op med på resten af ”turen”.
Det hårde udgangstempo virkede. Ved 1000 meter-mærket var forspringet mere, end 2 sekunder over makkeren – den nye – i dobbeltsculleren, Frederik Leicht, Københavns Roklub, der som Modest og Peter Holmquist, Lyngby Roklub, der var med i samme finale, har to VM-bronzemedaljer bag sig i LM4X. Men det blev Tim Antonie Hansen, der lagde godt pres på Leicht fra 1000 meter og i den resterende del af finalen. DSR-roeren holdt fast i tredjepladsen og fik bronzen hjem, og det foran flere af deltagerne, der har været med ved U23VM på det seneste.
Picture
Det var en formsag for Alexander Modest, Lyngby Roklub, at vinde finalen, som han satte sig grundigt på fra første tag. Foto Mette Bacher
Det er både spændende – og må også være skønt at være ungdomslandstræner her med det store potentiale, der er i U23-roernes klasser, hvor der er mange muligheder for at bygge en solid landsholdsgruppe op – og ikke mindst set i lyset af, at der bliver pladser ledige i OL-bådene efter legene i Rio senere på året..
Picture
Fv. Frederik Leicht, Københavns Roklub, der vinder sølv. guldvinder: Alexander Modest, Lyngby Roklub, de to satser i øvrigt på en 2X i sæson-2016, th. Tim Antonie Hansen, DSR, der nyder godt af at træne med de allerstærkeste herreroere i studenterklubben, og som også har en stor sæson i vente. Foto Mette Bacher
Herre Senior-B, Åben klasse
I 2015 tog Sverri Nielsen sig af sagen i U23-mændenes finale, hvor der i øvrigt aldrig bliver givet ved dørene. Der bliver roet helt igennem - og en del ror sig helt ud - men i lørdags valgte Sverri at møde til start i den åbne herrefinale, og det vender roinfo tilbage til.
En sand perlerække af stærke unge herreroere skulle kæmpe for tingene i denne finale, hvor Odenses Nick Larsen lagde hårdt ud. Aske Petersen, Holstebro, går med og ved 500 meter hedder det: 2.56.8 og 3. 01.9. - i Nicks favør. På tredjepladsen høje Andreas Dyrby, Roskilde Roklub, og så er det Peter Rytter Munk, Hadsund, der holder fjerdepladsen.

Picture
Træner: Johnny Bo Andersen ser rimelig tilfreds ud med Nick Larsens indsats. Det kører, som planlagt - indtil videre. Nærmest Aske Petersen, Holstebro Roklub, der havde flere deltagere med i seniorernes forskellige finaler. Foto Mette Bacher
Picture
Jakob Thanning, tidligere landsholdsroer, og nu træner i Roskilde Roklub, kommer med de sidste detaljer, inden starten går for Andreas Dyrby. Foto Mette Bacher
Picture
Jonathan Nielsen, Holstebro Roklub, giver alt, hvad han har i sig, her sekunderet af Søren Madsen. Foto Mette Bacher.
Men denne finale styres af Odense Roklubs Nick Larsen og ingen kommer i nærheden af den stærke Odense-roer denne eftermiddag i Gladsaxe. Ikke nok med, at han lægger sig suverænt på førstepladsen, Nick kommer også under de magiske 6 minutter, 5.57.9 - hvilket indikerer, at han sagtens kan klare sig blandt de allerbedste tunge herreroere herhjemme. Andreas Dyrby, ror sig fuldstændig ud, og der er totalt udsolgt hos sjællænderen, der lige nøjagtig runder de 6 minutter: 6.00.7 og tager sølvet. Holstebros Aske Petersen ror i: 6.07.5 og vinder bronze foran Peter Rytter Munk: 6.11.5.
Picture
Nick Larsen og Aske Petersen ved præmieoverrækkelsen, som Andreas Dyrby sprang over for at komme til hægterne igen efter en benhård finale. Foto Mette Bacher
0 Comments



Leave a Reply.

    Picture

    Roergometer

    Optaktsartikler og reportager fra danske og internationale roergometerstævner mm.

    Arkiv

    Januar 2023
    April 2022
    Marts 2022
    Februar 2022
    Januar 2022
    December 2021
    November 2021
    Marts 2021
    Februar 2021
    Januar 2021
    November 2020
    Oktober 2020
    April 2020
    Marts 2020
    Februar 2020
    Januar 2020
    November 2019
    April 2019
    Marts 2019
    Februar 2019
    Januar 2019
    November 2018
    September 2018
    Marts 2018
    Januar 2018
    December 2017
    November 2017
    Marts 2017
    Februar 2017
    Januar 2017
    December 2016
    November 2016
    April 2016
    Marts 2016
    Februar 2016
    Januar 2016
    Marts 2015
    Februar 2015
    Januar 2015
    Marts 2014
    Februar 2014
    Januar 2014

    Kategorier

    Alle

    RSS-feed

Mette Bacher
T: 61 73 43 08
E: info@bachers.dk
Leif Thygesen
T: 21 48 27 60
E: lthygesen@youmail.dk
Copyright© Roinfo.dk