Roinfo.dk
  • Forside
  • Diverse nyheder
  • Kaproning
  • Coastal
  • Motionsturneringen
    • Stillingen
    • Information
    • Arkiv
    • Foto
  • LDK
  • Ergo
  • Kalender
    • Roarrangementer 2023
  • Facts
    • Danske Roklubber
    • Både
    • Om os

Stor ergometersæson i gang

13/11/2016

2 Comments

 
Tekst og foto: Mette Bacher
Næppe er den danske ergometersæson skudt i gang, før et par af Danmarks stærkeste landsholdsroere understreger, at de er godt med for fuld styrke.

Således har Christian Thor Hagemann, Maribo Roklub, netop fået roet sig ind på den internationale liste over verdensrekorder ved, over 6000 meter, at have klaret dette i tiden
20.28.0 - klasse: letvægt, alder: 18 år!
Picture
Christian Thor Hagemann, Maribo Roklub, her sekunderet af sin træner: Morten Borg Jensen, har haft en forrygende sæson 2016 - og nu indleder Hagemann med en verdensrekord i maskinroning. Sådan!. Foto Mette Bacher
Christian Hagemann, har haft en forrygende sæson. Sikkert den bedste for maribonitten nogensinde.
Således indledte han sæson-2016 med at være tilmeldt Kraftcenter Odense og kom under de dygtige fynske træneres kyndige hænder.
Det gik så godt, at Hagemann kom med i et juniorotterprojekt, hvor han indtog strokepladsen, og drengene blev Nordiske Mestre, mens de tillige viste særklasse ved Sorø Regattaen, blev udtaget til EM, hvor de markerede sig flot, og siden kom til junior-VM, hvor de dog fandt ud af, at træerne ikke altid vokser direkte ind i himlen. Alligevel - det er den stærkeste juniorotter, dansk roning har haft med ved EM & VM de seneste år.

Træningen fortsætter - i nabobyen
Hagemann, der ellers har været Maribo Roklubs bedste kort indenfor kaproning, har sidst på sæsonen været nødsaget til at overveje sin fremtid, som kaproer, og da klubben i domkirkebyen ikke har andre roere, der kan matche den dygtige junior, har Christian besluttet at flytte træningen over til nabobyen, Saxkjøbing, mens han fortsætter med at være tilknyttet træningscentret i Odense.

Sverri Nielsen godt på vej til ny rekord - igen!
At den seje færing fra Danske Studenters Roklub er gjort af et helt specielt stof, er der ingen tvivl om. Sverri har markeret sig godt og grundigt indenfor maskinroning ved, endelig, at være den første danske roer, der kunne skære af DRC-sportschefs Lars Christensens gamle rekord på 5.55.5.
Det tog sådan ca. 20 år at barbere af denne, men det gjorde Sverri Nielsen, og siden har han eftertrykkeligt skåret yderligere af sin egen rekord.
Picture
Sverri Nielsen, DSR, samler på mesterskabsrekorder, og det bliver spændende at se, om han ved de kommende Danmarksmesterskaber i maskinroning, i slutningen af januar 2017, kan komme under de officielle: 5.50.0. Her tordner han i mål i: 5.51.6 ved DM i 2016. Sekundant er OL-sølvvinder i LM4-, Morten Jørgensen. Foto: Mette Bacher
Forleden roede: Sverri i tiden: 5.48.3 - da DRC havde ergometertest, over 2000 meter,  og det er et pænt stykke under Sverris egen mesterskabsrekord, sat i januar 2016: 5.51.6.
Men Nielsen har været helt nede på: 5.45.9, og selvom det er en uofficiel tid, så er der ingen tvivl om, at Danmarks øvrige tunge herreroere, har noget at se til og kæmpe for - og med - , hvis de skal nærme sig Sverris tid.
Der er atter lagt op til en ny dansk rekord, når der fyres op under kedlerne i Gladsaxe Sportshal i januar 2017.
Der er dog stadig en bid vej til Verdensrekorden, sat for en del år siden, af New Zealænderen: Rob Wadell: 5.38.3!


Individuelle verdensrekorder:
Andre danske roere har også vist vejen og markeret sig flot på listen over verdensrekorder i maskinroning:

7.30.3 Fie Udby, Hobro Roklub, 12 år - og under, 1998
7.56.7 Ingrid Petersen, Sorø Roklub, 65-69 letv. 2012
6.06.4 Eskild Ebbesen, DSR, 30-39 år letv. 2004
6.06.5 Henrik Stephansen, Roklubben Furesø, 2007 - 18 år.
5.56.7 Henrik Stephansen, Roklubben Furesø, 2013 - 24 år



2 Comments
Bent Bøgh Pedersen
14/11/2016 19:25:17

Længere nede på listen over 6000 har du da også
6000 m Frede Nørskov Nielsen, Fredericia - år 61
LWT 60-69 21.24.6 fra 2015
Tror i øvrigt at jeg også den gang meddelte dig rekordenVH/jysk fynbo

Reply
Leif Thygesen link
14/11/2016 20:52:38

Ja, på roinfo.dk skrev vi om rekorden. Prøv dette link; http://www.roinfo.dk/ergo/endnu-en-dansk-verdensrekord#.WCoVfYWcFZU

Reply



Leave a Reply.

    Picture

    Roergometer

    Optaktsartikler og reportager fra danske og internationale roergometerstævner mm.

    Arkiv

    Marts 2023
    Februar 2023
    Januar 2023
    April 2022
    Marts 2022
    Februar 2022
    Januar 2022
    December 2021
    November 2021
    Marts 2021
    Februar 2021
    Januar 2021
    November 2020
    Oktober 2020
    April 2020
    Marts 2020
    Februar 2020
    Januar 2020
    November 2019
    April 2019
    Marts 2019
    Februar 2019
    Januar 2019
    November 2018
    September 2018
    Marts 2018
    Januar 2018
    December 2017
    November 2017
    Marts 2017
    Februar 2017
    Januar 2017
    December 2016
    November 2016
    April 2016
    Marts 2016
    Februar 2016
    Januar 2016
    Marts 2015
    Februar 2015
    Januar 2015
    Marts 2014
    Februar 2014
    Januar 2014

    Kategorier

    Alle

    RSS-feed

Mette Bacher
T: 61 73 43 08
E: info@bachers.dk
Leif Thygesen
T: 21 48 27 60
E: lthygesen@youmail.dk
Copyright© Roinfo.dk