Roinfo.dk
  • Forside
  • Diverse nyheder
  • Kaproning
  • Coastal
  • Motionsturneringen
    • Stillingen
    • Information
    • Arkiv
    • Foto
  • LDK
  • Ergo
  • Kalender
    • Roarrangementer 2023
  • Facts
    • Danske Roklubber
    • Både
    • Om os

Nyt fra Bagsværd Roklub: Rospinning hitter - udendørs

7/3/2021

0 Comments

 
Der kom en hilsen:

Hej Mette

Vi har i BR kæmpe succes med udendørs ergometerspinning, og det er ikke mit indtryk, at særlig mange roklubber har udendørs ergometerspinning. Vi er blevet helt bidt af at sidde udenfor, og ingen vil indenfor at sidde igen, ej heller, når tiderne en gang bliver normale.
Der er mange kreative initiativer i disse tider og heldigvis for det.

Det har også medført, at vi har fået nye medlemmer, og de kommer fra andre roklubber.

I går aftes skulle vi så være 25 udenfor. Det var en helt fantastisk oplevelse.
Jeg vil høre, om Roinfo.dk kunne være interesseret i et indlæg om det

De bedste hilsner
Regitze Rønstrup
Bagsværd Roklub


- Ja, mon ikke.

Siden lander en rigtig god beskrivelse af aktiviteten med herlige billeder til. Læs videre her:

I en kedelig tid med mange restriktioner, er det fantastisk at lave en kæmpe succes. Det har man gjort i Bagsværd Roklub. Vintersæsonen startede med, at man måtte være indendørs med 10 deltagere på et hold, men i december blev der igen lukket ned for indendørs træning, og hvad gør man så? Jo, man tager selvfølgelig og flytter ergometerne udendørs og træner udenfor, og man kommer selvfølgelig omklædt. Man måtte være 10, men det blev hurtigt skåret ned til 5 inkl. en instruktør, men det var ingen hindring, for behovet for hold voksede, og det var ikke noget problem med at få instruktører. Man var jo selv sikker på en plads. Mandage og torsdage har der været 5 hold á 5 indtil d. 1.3., men der har også været træning andre dage. Instruktørerne lagde deres hold op på klubbens FB-side, og der kunne man tilmelde sig.
Billede
Masser af roning i frisk, kold luft, da frosten forleden for alvor satte ind. Foto Regitze Rønstrup
Billede
Der blev også roet i fuldmånens skær. Foto Regitze Rønstrup
Holdene var nærmest udsolgt før de var lagt ud, og det har været fantastisk at sidde udenfor og få røde kinder og frisk luft i lungerne og ikke mindst nyde naturen. Vejret har budt på al slags vintervejr, og det har ikke skræmt nogen væk - tværtimod, for alle vil gerne fortsætte udendørs til næste vinter. Musik har der ikke været, men ingen har savnet det. Mange forbipasserende er kommet med positive bemærkninger, og nogen er bare standset og har stået kigget på. Fra 1.3. blev der så åbnet for 25 deltagere, og der var fuldt hus både mandag og torsdag, og igen pres på antallet af sæder. Derfor er der lavet flere hold med frivillige instruktører. Udover det,så har der været tilgang af nye medlemmer fra andre roklubber. Ja, tænk, at sådan en forfærdelig pandemi også kan bidrage med noget positivt.

Tak til Regitze Rønstrup, Bagsværd Roklub for fin tekst og dejlige billeder.
Billede
Trods et forrygende snevejr stod den på udendørs træning v. Bagsværd Roklub. Foto Regitze Rønstrup
Billede
Der måtte tænkes alternativt, da forsamlingsforbuddet skulle overholdes, og det betød, at en større gruppe medlemmer af Bagsværd Roklub gav sig i kast med en heftig omgang træning udenfor klubben. Foto Regitze Rønstrup
0 Comments



Leave a Reply.

    Picture

    Roergometer

    Optaktsartikler og reportager fra danske og internationale roergometerstævner mm.

    Arkiv

    Marts 2023
    Februar 2023
    Januar 2023
    April 2022
    Marts 2022
    Februar 2022
    Januar 2022
    December 2021
    November 2021
    Marts 2021
    Februar 2021
    Januar 2021
    November 2020
    Oktober 2020
    April 2020
    Marts 2020
    Februar 2020
    Januar 2020
    November 2019
    April 2019
    Marts 2019
    Februar 2019
    Januar 2019
    November 2018
    September 2018
    Marts 2018
    Januar 2018
    December 2017
    November 2017
    Marts 2017
    Februar 2017
    Januar 2017
    December 2016
    November 2016
    April 2016
    Marts 2016
    Februar 2016
    Januar 2016
    Marts 2015
    Februar 2015
    Januar 2015
    Marts 2014
    Februar 2014
    Januar 2014

    Kategorier

    Alle

    RSS-feed

Mette Bacher
T: 61 73 43 08
E: info@bachers.dk
Leif Thygesen
T: 21 48 27 60
E: lthygesen@youmail.dk
Copyright© Roinfo.dk