Så har Merete sat verdensrekord nummer tolv. Maratondistancen på 42,195 km blev tilbagelagt på på 3 timer 30 minutter 27. 6 sek - en snit tid på 2.29.6.
Merete mangler nu blot verdensrekorden på 2.000 meter der lige nu ihændehaves af hollænderen Mies B. Moens. Rekorder lyder på 8.15.5 min. Til sammenligning roede Merete de 2.000 meter på 8.24.8 minutter ved DM i januar 2024.
26. marts 2024: Tre nye rekorder er i hus
Dansk ronings grand old lady har indtil nu ti verdensrekorder
Af Leif Thygesen
Ergometerstævnerne og mesterskabsroningerne er overstået, men der endnu lidt tid til, at man for alvor skal på vandet. Hvad gør man så for at holde træningsmotivationen oppe? Jo, i Fredensborg Roklub kastede Merete Boldt og hendes træningskammerater et kærligt blik på verdensrekorderne i de relevante aldersklasser. Meretes klasse er kvinder 75 – 79 år. I hver aldersklasse er der tretten rekorder, og Merete gik så i gang med ”projekt slå verdensrekorderne”. I forvejen havde Merete to af rekorderne, men som Merete beskedent siger: ”Det er gået rigtigt pænt”. Og det må man give Merete ret i. Syv – ud af tretten - verdensrekorder er det foreløbig blevet til. Alle rekorder er godkendt med certifikat fra C2, der administrerer løjerne, som Merete kalder det.
Nedenstående er listen af officielle verdensrekorder for kvinder 75 – 79 år:
Tre nye rekorder er i hus:
5.000 meter 21.51.8 minutter
10.000 meter 44.34.0 minutter
60 minutter 13.332 meter
Så nu mangler Merete blot tre rekorder halvmaraton, maraton og 2.000 meter
100 meter på 0:20.8
1 minut hvor langt: 277 meter
4 minutter hvor langt: 995 meter
500 meter hvor hurtigt: 1:55.1 minutter
1.000 meter hvor hurtigt: 4:06.3 minutter
6.000 meter hvor hurtigt: 26:27.7 minutter
30 minutter hvor langt: 6.768 meter
Merete mangler endnu verdensrekorderne på 60 minutter, 2.000 meter, 5.000 meter, 10.000 meter, halv maraton 21.097 meter og fuld maraton 42.195 meter – men det er nok kun et spørgsmål om tid på flere måder. Følg med her på roinfo, hvor vi opdaterer efterhånden som Magiske Mester Merete mejer markedet for verdensrekorder.