Roinfo.dk
  • Forside
  • Diverse nyheder
  • Kaproning
  • Coastal
  • Motionsturneringen
    • Stillingen
    • Information
    • Arkiv
    • Foto
  • LDK
  • Ergo
  • Kalender
    • Roarrangementer 2023
  • Facts
    • Danske Roklubber
    • Både
    • Om os

Rekorddeltagelse ved Fynske Mesterskaber

4/3/2014

3 Comments

 
Picture
Det blev et supergodt stævne med 125 tilmeldte – og det er ny rekord, siger Birthe Madsen fra Middelfart Roklub til roinfo.dk og fortsætter: Alt fungerede som det skulle, deltagerne var der til tiden, systemet fungerede upåklageligt, og der var en rigtig god stemning.

Det samlede program bød på seks ”lange” juniorløb og tilsvarende seks juniorsprintløb, mens seniorer dystede i 11 ”lange” løb. Bedst besøgte juniorløb var drengenes junior B klasse med ni deltagere. Hos seniorerne var det mændenes åbne klasse i 200 meter sprint, der med seks deltagere, var bedst besøgte klasse. I denne opgørelse er kun løb med mere end en deltager talt med.

Som forudset af roinfo.dk blev dagens højdepunkt klubstafetkonkurrencen, da ikke mindre end 18 stafethold skulle afgøre, hvem der var hurtigst. Der blev heppet, så det var lige før taget lettede fortæller, Birthe Madsen. Vinder af den spændende dyst blev Odder Roklub II med besætningen Emil Grønlund, Tage Staal, Michael Brandt og Mette Leitzke Sørensen. På andenpladsen kom Nyborg Roklub anført af de to seje langdistancepiger Bente Irring og Charlotte Buchwaldt. Øvrige deltager hos sølvvinderne fra Nyborg var Susanne Moss og Allan Seelk.  Odder Roklub IV: Sofie Mosegaard, Christine Cardel, Marie Poulsen og Charlotte Larsen hjemførte bronzemedaljerne.

I de individuelle løb var det først og fremmest den arrangerende klub Middelfart Roklub, der markerede sig. I den uofficielle klubkonkurrence, hvor der gives 3 point for en guld-, to point for en sølv- og et point for en bronzemedalje, opnår Middelfart 28 point. Andenpladsen dels af Nyborg og Odense, der scorer hver 22 point. Den samlede klubkonkurrence kan ses nedenstående. På syvendepladsen optræder ”Danmark”. Ubekræftede rygter vil vide, at der bag - et ellers beskyttet navn - gemmer sig en østjysk roklub, der åbenbart ikke vil have sit navn frem i pressen.
Picture
Mikkel Pedersen Nyborg Roklub. Vinder af 200 meter sprint Junior A
Junior A-roer Mikkel Pedersen fra Nyborg Roklub beviste, at hans førstepladser ved Euro Open ikke var en tilfældighed. Med en tidsmargin på to sekunder hjemførte Mikkel endnu en guldmedalje og kan således også kalde sig Fynsk mester.

Drenge junior B (15 – 16 år) var ikke alene stævnets bedst besøgte løb, men bød også på drama og spænding af nærmeste uhørte dimensioner. Klubkammeraterne Malte Rusbjerg og Søren Dahl Hansen fra Odense Roklub samt Marcus Stauner fra Vejle Roklub gav hinanden en så hård, intens og spændende kamp, at hvis løbet en gang bliver udsendt på video, så vil filmen være forbudt for børn. Det var Søren, der kom bedst fra start og lå først ved 250 meter, ”500 meter-mærket” blev passeret i nøjagtigt samme tid af Søren og Marcus med Malte seks tiendedele sekund efter. 750 meter blev passeret af de tre roere inden for et tidsrum på 1.1 sekund med Søren forrest med et forspring på otte tiendedele til Marcus – men på de sidste 250 meter var det Malte Rusbjerg der for alvor rykkede og odenseaneren kom først i mål med en tidsmargin til Søren på 2,8 sekunder, mens det kun er to tiendedele, der skiller Søren og Marcus. Jo, det var et tæt løb, der bød på åndeløs spænding.   

Kåre Mattesen sikker mester
Hos seniorerne blev tvekampen over 2000 meter mellem Peter Gammeltoft fra DSR og Kåre Mattesen fra Kalundborg desværre ikke til noget. Peter Gammeltoft blev i sidste øjeblik forhindret i at deltage. Kåre Mattesen kunne således i suveræn stil hjemføre mesterskabet foran Erik Pedersen, der er uden klub.

Duel om bronzen mellem to klubkammarater
Dagens mest spændende seniorløb fik man i masters men 40+. Normalt ville Brian Rene Sørensen fra Nyborg være favorit her. Men sygdom op til stævnet havde svækket den stærke nyborgenser, så nu blev det i stedet Stig Nielsen fra Kerteminde, der kunne hjemføre en rimelig sikker sejr. Ved Euro Open vandt Brian over Stig på 2000 meter distancen. Men kampen om andenpladsen blev en særdeles tæt affære. Placeringerne fra to til fire blev afgjort inden for to sekunder. Der var sølv til Brian i tiden 3.15.7´ Seks tiendedele efter i tiden 3.16.3´ finder vi Michael Hjelmer fra Middelfart, der vinder bronze. Michael kan også glæde sig over at have vundet håneretten over klubkammeraten Hardy Olesen, der brugte 3.17.7´. Men medlem af DFfRs hovedbestyrelse (lidt endnu) Hardy Olesen h(j)elmer nok ikke før han har fået revanche!
Picture
Glade sølvvindere i klubstafet konkurrencen Nyborg Roklub Bente Irring, Susanne Moss, Charlotte Buchwaldt og Allan Seelk
Fynske Mesterskaber vokser sig stille og roligt større og større. Flere af de deltagende klubber kan konstatere stigende interesse for ergometerroning qua rospinning, men der er trods alt et stykke vej fra at ro rospinning og til at stille op i konkurrence.

Tekst Leif Thygesen
Foto Allan Seelk, Nyborg Roklub

Picture
Medaljefordelingen ved Fynske Mesterskaber i Indendørsroning 2014.
3 Comments
Søren
7/3/2014 03:40:14

Der er således ingen grund til ikke at deltage i næste års Fynske :-)

Reply
Leif Thygesen
7/3/2014 04:13:42

Den forstår jeg ikke Søren! Kan du ikke uddybe og så iøvrigt angive både for- og efternavn samt evt. klub.

Reply
Søren Hyre-Fenneberg (Middelfart Roklub)
7/3/2014 04:23:11

Det jeg mener er, at med den store succes Fynske er, er der ikke nogen gyldig grund til ikke at deltage i næste års Fynske :-) Jo flere, jo bedre!




Leave a Reply.

    Picture

    Roergometer

    Optaktsartikler og reportager fra danske og internationale roergometerstævner mm.

    Arkiv

    Marts 2023
    Februar 2023
    Januar 2023
    April 2022
    Marts 2022
    Februar 2022
    Januar 2022
    December 2021
    November 2021
    Marts 2021
    Februar 2021
    Januar 2021
    November 2020
    Oktober 2020
    April 2020
    Marts 2020
    Februar 2020
    Januar 2020
    November 2019
    April 2019
    Marts 2019
    Februar 2019
    Januar 2019
    November 2018
    September 2018
    Marts 2018
    Januar 2018
    December 2017
    November 2017
    Marts 2017
    Februar 2017
    Januar 2017
    December 2016
    November 2016
    April 2016
    Marts 2016
    Februar 2016
    Januar 2016
    Marts 2015
    Februar 2015
    Januar 2015
    Marts 2014
    Februar 2014
    Januar 2014

    Kategorier

    Alle

    RSS-feed

Mette Bacher
T: 61 73 43 08
E: info@bachers.dk
Leif Thygesen
T: 21 48 27 60
E: lthygesen@youmail.dk
Copyright© Roinfo.dk