Roinfo.dk
  • Forside
  • Diverse nyheder
  • Kaproning
  • Coastal
  • Motionsturneringen
    • Stillingen
    • Information
    • Arkiv
    • Foto
  • LDK
  • Ergo
  • Kalender
    • Roarrangementer 2025
  • Facts
    • Danske Roklubber
    • Både
    • Om os

Mageløse, magiske Margit vinder to gange VM guld

9/2/2020

0 Comments

 
Picture
Margit Hahr Hansen, DSR, på podiet som verdensmester. En tur som Margit måtte tage to gange ved det officielle VM i ergometerroning. Privatfoto
Konkurrenterne måtte bøje sig for Haarh-konkurrence
 
Af Leif Thygesen
Ved det officielle VM i ergometerroning i Paris satte Margit Haahr Hansen, DSR, tingene på plads både på den korte sprintdistance på 500 meter og på den klassiske distance på 2000 meter i klassen for kvinder 50+.
På sprintdistancen, der blev roet fredag aften som en slags opvarmning, havde Margit konkurrence af tyve roere, men ingen var i stand til at true danskeren, der med tiden 01:36.8 minutter var 1,3 sekund foran Heidi Richards, fra Storbritannien. Der var bronze til svenske Malin Faraasen. I en kommentar til løbet siger Margit: ”Jeg er ikke vant til at ro om aftenen, jeg træner altid om morgenen, så det var lidt uvant for mig.  Herudover blev jeg presset i en god del af løbet, så det var faktisk hårdere, end jeg havde regnet med.”
Picture
Privatfoto
​Lørdag gik det løs med den klassiske distance på 2000 meter. Her var der tilmeldt tyve roere. Margit kørte et veldisponeret løb og tiden 07:21.0 minutter var nok til en knusende sejr. Der var næsten ti sekunder ned til Malin Faraasen, Sverige. Tiden var dog ikke helt i top. Ved DM for tre uger siden roede Margit på 7.15.4, men der er dog flere gode grunde til den relativt langsomme tid.
”Jeg havde ovenpå det rimeligt hårde 500-meterløb sovet lidt dårligt, men jeg blev jo heller ikke presset. Jeg havde styr på tingene fra start til slut og sad hele tiden med overskud, men gad ikke rigtigt yde mere, da det ikke var nødvendigt, så tiden er faktisk dårlig, men det rakte jo alligevel til guldet.”
-Er det her så det største, du har oplevet som roer?
”Det er i hvert fald i med i toppen. Når jeg sammenligner med VM sidste år i USA, var de her mesterskaber meget bedre arrangeret. Arrangørerne skabte med lys, musik og en særdeles engageret speaker en fantastisk 
stemning. Samtidigt var der mange tilskuere, og alt i alt var der en fed stemning. Eneste kritikpunkt er, at der var lidt kaos ved opvarmningen. Men det er forståeligt. Med cirka 100 konkurrencemaskiner, skal der være cirka 100 opvarmningsmaskiner, og samtidigt med at nogle varmer op, er der nogle, der vil ro lidt af, og det skabte lidt flaskehals. Men jeg fik uden problemer en maskine til opvarmning.”
Picture
Thomas Jensen, Hjemme fra Kælderen, vendte hjem fra Paris med en sølvmedalje på 500-meterdistancen. Arkivfoto Leif Thygesen.
Sølv til Thomas Jensen, Hjemme fra Kælderen på 500 meter – sprint.
Også på sværdsiden gik det godt i klassen 50+. Thomas Jensen, Hjemme fra Kælderen, roede et flot sprintløb, hvor tiden 01:21.1 minutter rakte til en andenplads syv tiendedele efter Ole Kristian Karlsen, Norge. Der var 57 roere til start i klassen. Så vidt roinfo erfarer, lå Thomas undervejs til guldet, men rygproblemer gjorde, at Thomas ikke kunne yde sit allerbedste. Rygproblemerne fik Thomas til at melde afbud på 2000-meterdistancen. En noget ærgerlig udgang på en ellers succesrig tur til byernes by.
0 Comments



Leave a Reply.

    Picture
    Optaktsartikler og reportager fra danske og internationale roergometerstævner mm.

    Roergometer

    Arkiv

    April 2025
    Marts 2025
    Februar 2025
    Januar 2025
    December 2024
    November 2024
    Oktober 2024
    April 2024
    Marts 2024
    Februar 2024
    Januar 2024
    December 2023
    November 2023
    Marts 2023
    Februar 2023
    Januar 2023
    April 2022
    Marts 2022
    Februar 2022
    Januar 2022
    December 2021
    November 2021
    Marts 2021
    Februar 2021
    Januar 2021
    November 2020
    Oktober 2020
    April 2020
    Marts 2020
    Februar 2020
    Januar 2020
    November 2019
    April 2019
    Marts 2019
    Februar 2019
    Januar 2019
    November 2018
    September 2018
    Marts 2018
    Januar 2018
    December 2017
    November 2017
    Marts 2017
    Februar 2017
    Januar 2017
    December 2016
    November 2016
    April 2016
    Marts 2016
    Februar 2016
    Januar 2016
    Marts 2015
    Februar 2015
    Januar 2015
    Marts 2014
    Februar 2014
    Januar 2014

    Kategorier

    Alle

    RSS-feed

Mette Bacher
T: 61 73 43 08
E: [email protected]
Leif Thygesen
T: 21 48 27 60
E: [email protected]
Copyright© Roinfo.dk