Roinfo.dk
  • Forside
  • Diverse nyheder
  • Kaproning
  • Coastal
  • Motionsturneringen
    • Stillingen
    • Information
    • Arkiv
    • Foto
  • LDK
  • Ergo
  • Kalender
    • Roarrangementer 2025
  • Facts
    • Danske Roklubber
    • Både
    • Om os

Et stjernespækket landsholdsfelt

6/2/2016

0 Comments

 
Tekst og foto: Mette Bacher

Tasker og kufferter var pakket - det var den store trailer også - med landsholdets både, men deltagerne i turen til Portugal skulle lige lægge vejen forbi Gladsaxe Sportshal og kæmpe om Danmarksmesterskaber i letvægt og åben klasse.

Da roinfos kvindelige journalist parkerer foran sportshallen, kommer landsholdsroer: Lisbet Falch Jakobsen gående. - Kan det passe, at vi ikke ser dig på startlisten i dag, spørger roinfo. - Ja, jeg springer over. Jeg har haft lidt problemer med lysken, så i dag kommer jeg for at kigge og være sekundant for Nina Hollensen, fortæller Lisbet.
- Jeg vil hellere være helt klar til træningslejren, og vi glæder os allesammen til at komme ud at ro. Det er sådan, at jeg skal ro dobbeltsculler med Nina Hollensen. Vi prøvede det lidt i december, og det gik fint nok, så nu skal der ros en masse kilometer, siger Lisbet.

Inde i hallen syder det, og efter de heftige finaler hos de yngste deltagere, er tiden kommet for seniorerne, der tæller mange landsholdsroere i de forskellige kategorier.

Dame letvægt - men i den åbne klasse

Da kvinderne skal ro finale, vækker det undren, at letvægtsgruppen ikke får et løb for sig, men skal blandes med de væsentlig højere kvinder i den åbne klasse.
Det er lige før, at letvægtskvindernes flotte finale helt drukner her, hvor storfavoritten er Odder Roklubs Juliane Elander, der netop er vendt hjem med en spritny verdensrekord i maskinen - dog over 6000 meter. For letvægterne er placeret midt imellem de høje kvinder i den åbne klasse, og sådan er det ikke, når mændene ror finale, hvor letvægterne har deres eget løb, og de tunge ror den åbne klasse, uden indblanding fra letvægterne.
Picture
Kvindernes to finaler blev slået sammen til én. Dermed sad letvægterne ikke ved siden af hinanden, som i de øvrige finaler. Længst ovre er det: Aja Runge Holmegaard, Roskilde Roklub (letv.) så er det Nina Hollensen, Aarhus Roklub, (åben klasse), derefter Juliane Elander, Odder Roklub (letv.) og nærmest: Mai Nielsen, Aarhus Roklub, Åben klasse. Foto Mette Bacher
Det bliver også Juliane, der runder de 500 meter først: 1.44.2, så er det romakker Anne Lolk Thomsen, DSR: 1.45.6 og derefter Aja Runge Holmegaard, Roskilde: 1.46.0. Med i løbet er også søstrene Nissen, henholdsvis Anne og Sara - men for hver sin klub - Anne for ÆGIR og Sara for Odense.
1000 meter: Juliane: 3.30.7 - og nu har Aja roet sig forbi Anne: 3.32.3 & 3.32.9.
Juliane får endnu engang et sikkert Danmarksmesterskab hjem i: 7.01.3, mens Aja Runge Holmegaard vinder sølv: 7.05.2 og Lolk tager bronze: 7.06.5 - sådan var det også i 2015. Efter dem kommer først Sara, så Anne Nissen.
Til næste år bør letvægtsdamerne ro om Danmarksmesterskabet i en finale helt for sig.
Picture
To rekorder på én uge - dét er klasse! Juliane satte rekord over 6000 meter - og siden personlig rekord over 2000 meter! Derefter var det hjem og pakke tasken og haste videre med landsholdet i træningslejr. Foto Mette Bacher
Picture
Sådan så det ud efter finalen i kvindernes letvægtsklasse i: 2015 & 2016! Fv. Aja Runge Holmegaard, sølvvinder, i midten Juliane Elander, Danmarksmester, og th. bronzevinder: Anne Lolk Thomsen. Foto Mette Bacher
Fie i storform, klar til en udtagelse
Hvis man skal gøre sig håb om at komme igennem nåleøjet og blive udtaget til OL - og samtidig er regerende sølvvinder i disciplinen 1X - så kræver det noget helt ekstraordinært. Og det er først og fremmest at bevise, at man nationalt - og siden internationalt er i særklasse.
Og det ikke kun i en romaskine, men i særdeleshed på vandet, hvor de internationale medaljer skal hentes hjem.
Picture
Fie Udby Erichsen, Roforeningen KVIK, regerende OL-sølvvinder men endnu ikke udtaget til OL i Rio til sommer. Her er Fie Udby på vej til mesterskabet i maskinroning. Landstræner: Mads Haubro er sekundant. Foto Mette Bacher
Picture
De to OL-udtagne, Anne Dsane Andersen, KVIK, længst ovre, og Lærke Berg Rasmussen, DSR, kæmper indædt om den bedste plads på podiet. I midten Sara Nissen, tidl. ÆGIR, nu Odense. Sara var på U23-landsholdet i 2015, og ror letvægt. Hun sekunderes af Michael Sørensen. Foto Mette Bacher
Picture
Sådan ser det ud lige før 500-meter mærket, hvor Fie fører knebent over Anne, mens Lærke og Nina kæmper om tredjepladsen. Foto Mette Bacher
Fie Udby Erichsen, Roforeningen KVIK, skal i år bevise, at hun er lige så berettiget til at blive udtaget til OL i Rio, som da hun blev udtaget til OL i London, hvor hun vandt sølv. Og det er nu eller aldrig, for de seneste år har den stærke dansker ikke været blandt dem, der kom på præmiepodiet ved VM på vandet.
Denne lørdag i Gladsaxe Sportshal er der ingen, der kan gøre noget som helst overfor Udby. De to OL-udtagne unge kvinder i toer uden, Anne Dsane Andersen, Roforeningen KVIK, og Lærke Berg Rasmussen, DSR, forsøger ellers med et angreb lige fra første tag, og frem til 500 meter er Anne lige efter sin klubkammerat Fie. 1.37.3 & 1.37.8 - sådan ser det ud, da de to stærke roere passerer de første 500 meter, hvor Lærke er noget efter: 1.40.2. Med i denne førergruppe er også Nina Hollensen, Aarhus Roklub, Danmarksmester i 1X, og med inde over kvindernes 2X med Lisbet Falch Jakobsen. Nina er lidt efter Lærke: 1.40.9.
DSR har yderligere tre stærke kvinder med, hvor de to har gjort det godt indenfor Coastalroning: Annetta Cecilia Eidesgaard, VM-bronzevinder i Coastal-4X og Kate Petersen, der de seneste år har været uhyggelig tæt på medaljeskamlen ved VM i Coastal i 2X med Line Pommer, samt høje Christina Juhl Johansen, der var med ombord på flere af storklubbens mesterskabsbåde ved DM. Dertil så også Samantha Don Robbins, der kæmper en indædt kamp med Aarhus-roeren: Mai Nielsen.
Ved 1000 meter-mærket er der ingen tvivl. Finalen er Fies, hun passerer i 3.17.3 - en eminent tid - og der er ingen, der blot nærmer sig hende i denne finale.
Til gengæld kæmper Anne og Lærke, som gale for at tage 2. pladsen, som stadig ligger til Anne med en tid på den første halvdel på: 3.20.9 - Lærke ror den i: 3.21.7.

Nedenfor er Fie Udby Erichsen inde på de sidste 500 meter. Det er sejt og gør avs, og bemærk så lige træner Mads Haubros ansigtsudtryk, da Fie er ved at ro rekorden hjem
Samtlige fotos: Mette Bacher

Picture
Picture
Picture
Picture
Den sidste del er blot en formsag for Udby Erichsen, og det er spændende, om hun kan presse sig selv så meget, at hun skærer af rekorden. Mens spændingen om 1. pladsen udebliver fuldstændig, da Fie er i særklasse, så sker der ting og sager længere nede i feltet. Ved 1500-meter har Lærke indhentet Anne, og passerer i: 5.03.2 - mens Anne ror i: 5.04.5 på fjerdepladsen  Nina Hollensen, der ikke kan være med blandt de første tre. Hun passerer i: 5.08.5 - til gengæld er der langt ned til de efterfølgende finalister.
Fie viser tænder, og lægger så stort et pres i maskinen, at det er et under, den ikke kører ud af hallen, speakeren forsøger at overdøve det hujende publikum, der gør alt for at bære Fie igennem. - Nu skal den mesterskabsrekord hjem, og det kommer den: 6.35.3!
Lærke holder sin 2. plads: 6.41.2, og Anne tager bronzen: 6.42.1. Derefter bliver det Nina, Christina, Annetta, Kate, Mai og Samantha.
Picture
- Du gjorde det, Fie. Stor ros fra træner Haubro, højlydte klapsalver fra et medlevende publikum. Foto Mette Bacher
Picture
Tre landsholdsroere på podiet. De to Lærke tv., og Anne th., ER udtaget til OL i Rio - men Fie Udby Erichsen, KVIK, og Danmarksmester i lørdags i ny mesterskabsrekordtid, skal stadig ro sig til en udtagelse i sin sculler. Foto Mette Bacher
Mænd letvægt, seniorer
Endelig - i 2015 kunne Odder Roklubs Steffen Bonde stige øverst op på skamlen efter flere års tilløb og sølvmedaljer, og dermed vandt Bonde sit første DIF-mesterskab nogensinde - 8 måneder senere fik han så sammen med sine klubkammerater fra den kendte jyske klub skrevet sig ind på alletiders flotte historiske mesterskabsliste i 4-åres inrigger for mænd, da Odder-roerne, i lånt båd, satte alt på plads i DM-finalen på Bagsværd Sø.
Picture
Verdens bedste danske letvægtsroere side om side: Fv. Steffen Bonde, Odder, Mads Rasmussen, DSR, Jacob Søgaard Larsen, Basværd, Andrej Lawaetz Bendtsen, Aarhus og Kasper Jørgensen fra Roskilde Roklub. Foto Mette Bacher
Picture
Stjernerække: Fv. Oscar Petersen, Bagsværd, Jens Noll Nielsen, Hadsund, Jacob Barsøe, Roskilde og Emil Espensen, DSR. Foto Mette Bacher
Picture
Marc Hjort Laustsen, Roklubben ÆGIR gik uimponeret til opgaven, selvom han var ude mod landsholdsroerne. Bag ham træner: Per Nissen. Foto Mette Bacher
Derfor jagtede Bonde sit næste mesterskab i maskinroning, og han lagde ud, som lyn og torden, og susede over de første 500 meter i: 1.30.9. Guldfirer-stroke: Jacob Søgaard Larsen, Bagsværd Roklub, var med, som en skygge: 1.31.1, og næsten samtidig: Mads Rasmussen, DSR: 1.31.2, Guldfirerens Kasper Jørgensen, Roskilde Roklub, er med i: 1.31.7, så Emil Espensen, DSR og Jens Noll Nielsen, Hadsund, der kommer over samtidig: 1.32.5. Sikke en gyser, tilskuerne bliver vidner til her.
1000 meter - Bonde stadig i føring: 3.03.8, så Larsen: 3.04.3. Nu er det Mads og Kasper, der kommer over samtidig: 3.05.3 - Emil og Jens har tilsyneladende besluttet sig for at følges ad: de ror stadig i samme tid: 3.06.5.
Picture
Jens Noll Nielsen, Hadsund Roklub, kan ikke have en bedre sekundant. Det er såmænd ingen ringere, end verdensrekordholder i ergometerroning, Henrik Stephansen, Roklubben Furesø. Foto Mette Bacher
Picture
De regerende olympiske mestre i LM2X, Mads Rasmussen og Rasmus Quist, DSR, skal kæmpe for at blive udtaget til Rio, men først gjaldt det DM i maskinroning, hvor Rasmus stod over, men sekunderede Mads i den sindsoprivende spændende finale. Foto Mette Bacher
Men nu kører Bonde - han vil have sit 2. mesterskab i maskinen: 1500 meter - 4.36.5, Jacobsen: 4.37.3, og nu har Kasper Jørgensen fået roet sig op: 4.39.2, så Mads Rasmussen: 4.39.3.
Hallen syder og koger, og stroken fra guldfireren kører maskinen op i banetempo. Det virker!
Larsen tordner først i mål: 6.06.7 - så bliver det Steffen Bonde: 6.09.3, derefter Mads Rasmussen: 6.09.8, så Kasper Jørgensen: 6.10.2.
Picture
Guldfirerstroke: Jacob Søgaard Larsen kører helt og aldeles fra de øvrige i det stjernespækkede felt, og han er ny Danmarksmester i ergometerroning. Foto Mette Bacher
I årevis var det først Eskild Ebbesen, DSR, der gang på gang satte rekorder i denne klasse, indtil Henrik Stephansen, Roklubben Furesø, tog over og fik skåret gevaldigt af rekorderne. Men Stephansen nøjes med at sekundere Jens Noll Nielsen, makkeren fra 2015 i LM2X, denne gang. Heller ikke Rasmus Quist, DSR, stiller op i denne finale, men sidder bag Mads Rasmussen - det plejer ellers at være omvendt i båden - - Jeg vil hellere være helt klar til træningslejren, og satse på at komme på vandet, så jeg springer maskinroningen over denne gang, fortæller Quist til roinfo.dk
Picture
- Far, fotografen står derovre, mener lille Lukas og peger over på roinfos udsendte. Foto Mette Bacher
Picture
Så fås det glade smil ikke større. Og lille Lukas er pavestolt. Foto Mette Bacher
Herre senior - Åben klasse
Da letvægterne havde forladt maskinerne, var det tid for de store drenge. Og her er publikum næsten med garanti sikret en på opleveren, da det er mere reglen, end undtagelsen, at de bedste ror under 6 minutter - og at færingen, DSRs Sverri Nielsen altid er god for en ny rekord.
Nielsen har det seneste år fået godt styr på singlesculleren og fik et flot år i 2015, hvor han var uhyggeligt tæt på en ædel medalje ved U23VM, og siden blev Danmarksmester i singlesculler.
Indenfor maskinroning har han de seneste år sat rekorder, og i fjor satsede han på dette i klassen for U23-roere, men året forinden, i 2014, og denne gang i 2016, gik Sverri efter sejr og rekord i den åbne klasse. Danmarks højeste kaproer, Frank Steffensen, 208 cm, og fra DSR, vandt mesterskabet i fjor, og han kom også under 6 minutter. Roskilderoer: Sophus Johannesen var savnet, han har også været blandt medaljetagerne her, og måtte, i 2014, dele mesterskabet med Frank og Sverri, da de tre roere, i en vanvittig og meget hektisk finale, kom samtidig i mål.

Tøger Berg Rasmussen, DSR, bror til Lærke, kan, qua sin højde og drøjde også skabe gode resultater i maskinroningen, mens han, med Frank Steffensen og Sverri Nielsen tillige er god for Danmarksmesterskaber i mandskabsbådene. Dertil så Aalborg Roklubs - hamrende stærke mand i maskinen: Anders Boutrup Petersen, der de seneste par år har gjort alt for at mænge sig blandt landsholdsroerne, når der kæmpes i maskinerne. Roforeningen KVIKs Loui Lam og Bagsværd Roklubs Ole Søgaard kan også en hel del med romaskiner og både. Blandt de øvrige deltagere sås flere stærke Aalborg-Roere og flere fra DSR, dertil en repræsentant fra Aarhus Studenter Roklub og en roer, Philip Lyng Madsen der repræsenterede et foretagende med det forpligtende navn: Så I røgen... Altså var der lagt op til en mandfolkedyst af de helt store, da svinghjulene belv sat i gang denne eftermiddag.
Favoritten, Sverri har et mål, og det er sætte ny rekord og forbedre sin egen bedste officielle tid: 5.53.2 - sat i 2015, og det tog en dansk roer, her Sverri, 19 år at barbere af rekorden på 5.55.5, sat af Lars Christensen helt tilbage i 1996. Mange har forsøgt og enkelte har været tæt på. Men Sverri var ikke ene om at komme under denne tid i 2015. Det kom Frank Steffensen også: 5.54.8.
Picture
Sverri Nielsen, DSR, er mand for nye rekorder i mændenes tunge klasse. Det er guldfirerens Morten Jørgensen, der sekunderer. Foto Mette Bacher
Picture
Ingen finale, uden repræsentation fra Aalborg Roklub v/Anders Boutrup Petersen. Han har de seneste år vist særklasse i romaskinen. Bag ham træner Bjarne Petersen. Tv. er det DSRs Mark Hartsteen, nærmest i billedet DSRs: Tøger Berg Rasmussen. Foto Mette Bacher
Picture
Store Ole Søgaard, Bagsværd Roklub, forsøger at blande sig med de forreste i feltet. Foto Mette Bacher
Da de to mødes i lørdagens finale denne gang, er det Sverri, der kommer først over de 500 meter: 1.27.0. Så er det Tøger: 1.28.1 med Aalborgs Anders Boutrup Petersen lige efter: 1.28.5. høje Frank skal lige have de lange arme og ben i omdrejninger, og han går med førerfeltet: 1.28.8. Også Ole Søgaard har hægtet sig på: 1.28.9. Sikke en gyser.
1000 meter - Sverri: 2.55.3, Anders Boutrup Petersen: 2.59.0, Tøger: 2.59.1, Frank: 2.59.9, Søgaard: 3.01.9.
Sverri runder de 1500 meter i: 4.23.4, Frank: 4.29.5, så Anders: 4.29.7 og Tøger: 4.30.2. Det bliver de fire, det kommer til at dreje sig om på de sidste 500 meter - Søgaard er steget af førerfeltet.
Speaker Nørlund kammer helt over. - Skal det lykkes Sverri at ro sig til en ny rekord?
Færingen trykker den fuldstændig af. og afviser helt og aldeles sine konkurrenter i denne heksekedel.
Picture
Frank Steffensen tv. i billedet. Sekundant Morten Jørgensen skæver over på Franks display. Sverri Nielsen arbejder uimponeret videre. Foto Mette Bacher
Picture
Så skal den nye rekord hjem - og det kommer den. Foto Mette Bacher
Tjubang: 5.51.6 - ny mesterskabsrekord til Sverri. Tøger Berg Rasmussen får spurtet sig frem til sølvet: 5.57.9, så bliver det Frank Steffensen: 5.58.1. Aalborgs Anders Boutrup Petersen må tage til takke med den utaknemmelige fjerdeplads: 6.01.4 - og repræsentanten, der kom fra: - Så du røgen, bliver sidst.

Sverri virker ikke særligt besværet efter finalen, og spadserer stille og roligt ud af maskinen. Han vandrer hen på tilskuerpladsen, sætter sig lige og puster lidt ud, da roinfo henvender sig: - Var du klar over, før finalen, at du kunne sætte en ny rekord, spørger vi.
- Ja, det var jeg, for jeg var nede på 5.52 for nylig, og jeg vidste, at det kunne lade sig gøre.
- Kan du komme yderligere ned og sætte ny rekord næste gang?
- Ja, det tror jeg, for jeg har været under 5.50 for noget tid siden under træningen, fortæller Sverri, før han kaldes hen til præmiepodiet, hvor det er DSR, der indtager alle tre pladser.
Picture
- Kom så det sidste, råber Morten Jørgensen. Foto Mette Bacher
Det giver i den forbindelse stof til eftertanke, at ingen af de tre stærke mænd, medaljetagerne i den tunge åbne klasse, er at finde på landsholdet. DRC offentliggjorde forleden, at man satser fuldt og helt på LM2X med henblik på OL, da det er opfattelsen, at denne bådtype har større chancer for at blive udtaget, end eksempelvis en Sverri i 1X.

Frank Steffensen vendte for nylig tilbage til folden og de hjemlige omgivelser og sine klubkammerater i DSR, da han valgte landsholdet fra.
Nu forlyder det, at de tre medaljetagere fra årets ergometer-DM satser på en dobbeltfirer med deres stærke kollega, Mark Hartsteen. Det bliver spændende at følge dem i sæson 2016.

Universitetsløb
De imponerer igen og igen, de mange dygtige universitetsroere fra Aalborg, og det bemærkes, at da finalen i universitetsløbet sættes i gang, så er der spækket med roere fra den Nordjyske hovedstad, mens idémageren, Bjarne Petersen, sidder midt i det hele og har travlt med at sekundere.
Og da finalen tager sin afslutning, ser det sådan ud:


Aalborg Roklub:
Troels Dalgaard Danielsen: 6:28.3
Nicolaj Winther: 6:29.8
Christian Hauge: 6:34.1
Jonas Svane: 6:36.1
Mikkel Paetau: 6:37.3

Odense Roklub
Søren Gam (tidl. Aalborg) 6:39.1

Aalborg Roklub:
Dan Dodensig Kristensen: 6:40.4
Markus Schelske: 6:46.3
Nedim Cokljat: 6:46.3
Jakob Andersen Molbech: 6:51.8

Odense Roklub II
Christian U. Von Linstow: 6:54.3

Odense Roklub
Martin Rønn Sørensen: 6:55.3

Aalborg Roklub VII:
Jesper Quist Jensen(1): 6:55.7

Universitetskvinderne
runder de individuelle 2000 meter-finaler af, og værd at bemærke er, at Aalborg Dameroklub atter har deltagere med ved regattaer. Herligt!
Rækkefølgen i mål bliver sådan:

Aalborg Dame Roklub I
Christene Skovsted(1): 7:26.5
Jacqline Lemming: 7:52.6

Odense Roklub IV
Elisabeth Kaalund Keller: 7:56.5

Aalborg Dame Roklub II
Simona Læsø Christensen: 7:59.6

Odense Roklub
Pernille Lind Nielsen: 8:26.9
0 Comments



Leave a Reply.

    Picture
    Optaktsartikler og reportager fra danske og internationale roergometerstævner mm.

    Roergometer

    Arkiv

    April 2025
    Marts 2025
    Februar 2025
    Januar 2025
    December 2024
    November 2024
    Oktober 2024
    April 2024
    Marts 2024
    Februar 2024
    Januar 2024
    December 2023
    November 2023
    Marts 2023
    Februar 2023
    Januar 2023
    April 2022
    Marts 2022
    Februar 2022
    Januar 2022
    December 2021
    November 2021
    Marts 2021
    Februar 2021
    Januar 2021
    November 2020
    Oktober 2020
    April 2020
    Marts 2020
    Februar 2020
    Januar 2020
    November 2019
    April 2019
    Marts 2019
    Februar 2019
    Januar 2019
    November 2018
    September 2018
    Marts 2018
    Januar 2018
    December 2017
    November 2017
    Marts 2017
    Februar 2017
    Januar 2017
    December 2016
    November 2016
    April 2016
    Marts 2016
    Februar 2016
    Januar 2016
    Marts 2015
    Februar 2015
    Januar 2015
    Marts 2014
    Februar 2014
    Januar 2014

    Kategorier

    Alle

    RSS-feed

Mette Bacher
T: 61 73 43 08
E: [email protected]
Leif Thygesen
T: 21 48 27 60
E: [email protected]
Copyright© Roinfo.dk