Junior E piger 10 år eller yngre - 2 minutter
To piger til start. Guld til Cecilia Tornehøj Kroll, Roklubben Stevns, og sølv til klubkammeraten Kristina B. Nielsen. Cecilia var kun to meter fra rekorden på 441 meter, som indehaves af Kamma Friis, Valby Kælderen.
Fire friske drenge til start. Andreas Bork Kristensen, Holstebro, roede sig til guld og forbedrede samtidig mesterskabsrekorden med hele 19 meter til 467 meter. Sølv til Bertil Remenyik Høier, Nyborg Roklub, og bronze til Michael Kjøng Jørgensen, Rødvig Roklub.
To deltagere hos pigerne og en enkelt deltager hos drengene. I pigernes løb tangerede Anna Iversen, Roklubben Stevns, rekorden, der lyder på 473 meter. Silkeborg Roklubs Julie Valentin Hæk roede også flot og blev belønnet med en sølvmedalje. Frederik Aksel Holmriis, Hadsund Roklub, roede hos drengene i ensom majestæt.
Seks piger til start. Sølle tre meter skilte Silje Trenter, Roskilde Roklub, fra mesterskabsrekorden, men det tog ikke humøret fra den friske pige. Amalie Hvid Rasmussen, Hadsund Roklub, vandt sølv, og endelig var der bronze til Ida Malmgaard fra Roklubben Stevns.
Ikke mindre end elleve drenge til start. Der var tæt kamp om metallet, og kun fem meter skilte guld- og sølvvinderen, og så var der igen seks meter til bronzen. Guldet gik til Kjartan Munch Haraldsson, Kano- og Kajakklubben Nord, der var sølv til August Riis Poulsen, Roklubben Stevns, og bronze til Oliver Enggaard Kristensen, Hadsund Roklub.
Femten piger bejlede til mesterskabet. Róðrarsamband Føroya satte – som sædvanligt - på mange måder sit præg på DM. Således også hos Junior CII 13 år piger. Sunneva Lamhugo Leo, Róðrarsamband Føroya, lagde sig fra starten i spidsen, og den position afgav hun aldrig. Sunneva blev dog fulgt tæt af Solveig Mølle Lindelof, Hvidovre Roklub. Solveig var kun fire meter efter Sunneva, da tiden udløb. Alma Biltoft Benediktson, Bagsværd Roklub, roede sig til en sikker bronzemedalje.
Med sytten deltagere blev Junior CII drenge 13 år en af dagens bedst besøgte klasser. Der er relativ pæn afstand mellem de tre medaljetagere. Guldet gik til Frederik Bertelsen, Hadsund Roklub, sølvet blev vundet af Jakob Iversen, Roklubben Stevns, og bronzen gik til Gustav Overgaard Hamann, Hadsund Roklub.
Otte roere til start. Roere fra Róðrarsamband Føroya snupper to ud af tre medaljer og sætter samtidig en ny rekord. 1077 meter stopper Emma Landgaard Nagursets maskine på, da de fire minutter er gået, og det er en forbedring af den eksisterende rekord med seks meter. Den tidligere rekord tilhørte Cecilie Sørensen, Københavns Roklub. Men Københavns Roklub fik et plaster på såret for den mistede rekord: På andenpladsen kom nemlig Josefine Freltoft netop fra Københavns Roklub. Også var der bronze til færingen Unnur Wenningsted á Tórgardi.
Ikke mindre end 21 drenge var til start. Løbet blev vundet af Mads Kirstein, Kolding Roklub, foran Helgi Olsen, Róðrarsamband Føroya og med Tobias Kramer, Holstebro, på tredjepladsen.
Ti deltagere i Junior BII piger 15 år. Klassen bød på en af stævnets flotteste dueller mellem Sofie Valentin Hæk, Silkeborg Roklub, og Stine Højager Nielsen, Holstebro Roklub. Fra start var det Sofie, der var hurtigst ude af startblokken, men ved 500 metermærket havde Stine overtaget føringen. Ved 1000 meter lå de to piger næsten side om side, men Sofie var tre tiendedele sekund hurtigere, og det lille forspring lykkedes det Sofie at udbygge til to sekunder på de sidste femhundrede meter, jo, det var en særdeles medrivende og intens duel. De to piger pressede hinanden således, at det blev til en ny stævnerekord på 7.30.1 til Sofie, men også Stine var med 7.32.1 under den eksisterende rekord på 7.34.9. Der var bronze til Clara Hornnæss, Roklubben Furesø.
Seksten drenge til start og der blev roet stærkt, så stærkt, at de seks første i mål alle var under Rasmus Bjerres, (Næstved Roklub) rekord fra 2017 på 7.05.8. I denne klasse blev det til tredobbelt sejr til Holstebro Roklub/KCHO.
Storfavorit var Oscar Burvil, der oprindeligt kommer fra Viborg, men nu starter for Holstebro Roklub/KCHO.
Oscar levede op til favoritværdigheden og førte fra start til slut og havde helt styr på begivenhedernes gang. En sikker andenplads var der til Tobias Bork Kristensen ligeledes Holstebro Roklub/KCHO, og endelig fuldførte Filip Blaaberg-Greve Holstebros triumf med en bronzemedalje.
Seksten deltagere. Også i denne klasse fik tilskuerne en knivskarp duel om guldet. Duellen stod mellem Nikoba I Gong, Róðrarsamband Føroya, og Sofie Halling Vikkelsøe, Odense Roklub. På de første 1500 meter var det Sofie, der havde teten, men færingen satte ind med en uimodståelig spurt og nåede lige akkurat at presse sig foran. I mål var færingen blot en tiendedel sekund hurtigere end fynboen. Det var en tvekamp, der tog pusten både fra pigerne og tilskuerne, og igen må man sige, at det nærmest er ubarmhjertigt, at der kun er en vinder. Ida Blomstrand, Hadsund Roklub, sikrede sig bronzemedaljen.
Tyve drenge til start i Junior B drenge 16 år – 2000 meter. Guldet gik til Simon Dissing, Aarhus Roklub, der vandt en forholdsvis klar sejr. Der var sølv til Jeroen Grimmelikhuijzen, Bagsværd Roklub, og bronze til Søren Meldgaard Madsen, Holstebro Roklub. Der var hård kamp om sølvmedaljen, men i spurten lykkedes det Jeroen at presse sig foran, efter at de to drenge næsten havde ligget side om side i det meste af løbet.
Dermed slut på reportagen om løbene for de yngste juniorer. At alle de kommende storroere gav sig og ydede en koncentreret indsats er der ikke tvivl om. Som et klart udtryk for det slutter vi med en lille billedserie af Mads Rubin, Bagsværd Roklub, der roede sig til en sjetteplads i Junior C drenge – 4 minutter. Vi lader billederne tale for sig selv.
[email protected]