Roinfo.dk
  • Forside
  • Diverse nyheder
  • Kaproning
  • Coastal
  • Motionsturneringen
    • Stillingen
    • Information
    • Arkiv
    • Foto
  • LDK
  • Ergo
  • Kalender
    • Roarrangementer 2023
  • Facts
    • Danske Roklubber
    • Både
    • Om os

Ergo-DM, DIF-mesterskaber - Emils første DM i ergometer

29/1/2018

0 Comments

 
Tekst & Foto: Mette Bacher

Dame åben letvægt
Juliane Elander styrer totalt i et ergometer, og ingen kan, indtil videre, hamle op med hende. Aja Runge Holmegaard forsøger at hægte sig på overfor Odder-roeren, men må se i øjnene, at det foreløbig hedder en sikker nummer to i dagens finalefelt.
Bagsværd Roklubs Iben Østergaard har vist meget flotte takter i 2017, og denne lørdag bliver hun nummer tre efter Juliane og Aja. Dernæst Trine Toft Andersen, Hadsund, og DSRs nye roer: Sara Engberg.
Førnævnte Mathilde Persson ville, tidsmæssig set, havde opnået en bronzeplacering i kvindernes senior A-klasse, om hun var mødt til start her.
Picture
Juliane fik tildelt maskine nr. 1 - og hun blev også nummer 1. Det var næppe en overraskelse for nogen. Tv. for hende: Aja Runge Holmegaard, Roskilde, og Trine Toft fra Hadsund. Foto Mette Bacher
Picture
Aja Runge Holmegaard var godt med fra start. Foto Mette Bacher
Picture
Juliane Elanders OL-makker i LW2X, Anne Lolk Thomsen, lagde vejen forbi sportshallen og heppede på sin tidligere makker. Lolk stoppede karrieren efter OL i Rio. Elander forsøger at ro sig til endnu en OL-deltagelse. Foto Mette Bacher
Billedet th.
Endnu er Danmarksmesterskab i ergometerroning til Juliane Elander Rasmussen fra Odder Roklub. Men det blev ikke til en rekord denne gang. Således var Juliane hurtigere i 2017, hvor resultatet lød på: 7.00.5 - i 2018 vandt Juliane i: 7.02.0.

Picture
Så det sidste. Juliane Elander har altid været god for rekorder i maskinroning. Bag hende er senir B-pigerne med i opløbskampen. Foto Mette Bacher
Picture
Picture
De tre stærke kvinder kommer til at danne landsholdet i letvægt for 2018. Ingen tvivl om det. Fv. Aja Runge Holmegaard, Roskilde Roklub, i midten: Juliane Elander Rasmussen, Odder Roklub, th. Iben Østergaard, Bagsværd Roklub. Foto Mette Bacher
Dame, senior A, åben klasse
Inden finalen manede storfavorit: Fie Udby Erichsen til ro. Forventningerne behøvede ikke at blive skruet i vejret, og selvom det luner med en ny rekord, var det ikke det, Fie umiddelbart gik efter, da hun satte sig ned i maskinen. Erichsen tordnede af sted, og i ensom majestæt fik hun lov at køre sejren hjem.
Picture
Fie Udby Erichsen er Danmarks førende i både ergometerroning og kvindernes 1X i den åbne klasse. Fie vandt sin seneste internationale medalje ved OL i London i 2012, hvor det blev til sølv. Hun satser på at blive udtaget til OL i Tokio. Foto Mette Bacher
Picture
Makkerparret, Lærke Berg Rasmussen, og Christina Juhl Johansen, DSR, er pt. Danmarks bedste kort, når det drejer sig om kommende internationale begivenheder. EM-sølv og VM-bronze stod de to stærke kvinder for i W2- i 2017. Ved indendørs-DM i lørdags, sekunderede Lærke sin makker, Christina til en 2. plads i kvindernes finale. Foto Mette Bacher
Picture
Luise Lund Hansen, imponerede ved indendørs-DM for et par år siden ved, som en totalt ukendt roer, der mest satsede på universitetsroning, at tage medalje. Siden er det gået støt fremad, og i lørdagens finale vandt Luise bronze. Foto Mette Bacher
Picture
Fies egen rekord hedder: 6.35.3, sat i 2016. I lørdags landede Fie på: 6.38.7. Foto Mette Bacher
Nærmest kom Christina Juhl Johansen, DSR, der blev sekunderet af sin makker fra W2-, Lærke Berg Rasmussen. Egentlig var Lærke tilmeldt finalen, men hun kunne nøjes med at sekundere. - Og så lige et 10.000 kroners spørgsmål, siger roinfo til Lærke efter finalen. - Hvorfor stillede du ikke op?
- Det er noget min træner og jeg har besluttet for denne gang, svarede Lærke venligt tilbage. Hun var heller ikke med i finalen i 2017.
Odense-roer Luise Lund Hansen, der har gjort det rigtigt fint i sin første rigtige kaproningssæson i 2017, erobrede bronze, og DSRs Kate Petersen, som mest er kendt indenfor Coastalroning - men vandt sit første DM i 4X-, blev nummer fire, og Aarhus-roer Maria L.N. Hansen nummer 5.
Picture
Fv. Christina Juhl Johansen, DSR, Fie Udby Erichsen, Roforeningen KVIK, og Luise Lund Hansen, Odense Roklub. Foto Mette Bacher
Herre, senior A, letvægt
I 2017 vandt Emil Espensen, DSR, der har gjort det fint på de Internationale robaner, en bronzemedalje i mændenes letvægtsfinale ved indendørs-DM, hvor Steffen Bonde tog guldet.
Denne gang kastede Steffen Bonde sig over den tunge klasse, grundet hans indtræden her i 2017 - og i M4- ved sommerens VM. Vejen var nu banet af andre i letvægternes DM-finale.
Emil har i 2017 roet LM2X med Mathias Larsen, Bagsværd Roklub, og Mathias var også med i lørdagens maskinroning-finale.
Picture
Når seniorerne trykker af, skal der modvægt til. Foto Mette Bacher
Picture
VM-makkerne i LM2X, Fra højre: Emil Espensen, og tv. for ham, Mathias Larsen, kæmper fra første tag om Danmarksmesterskabet i ergometer-letvægt. Foto Mette Bacher
Alexander Modest, Lyngby Roklub, der efter en række succesfulde år i letvægtsklassen på kortbane, hvor der er scoret flere ædle medaljer ved U23VM, senest en sølvmedalje i LM2X med Christian Thor Hagemann, er nu rykket op i senior A, og var med i lørdagens ergofinale.
Ingen kan komme i nærheden af Emil Espensen, der vil have mesterskabet hjem - sit første rigtige Danmarksmesterskab i maskinroning. Til gengæld lægger Alexander Modest sig på 2. pladsen, skarpt forfulgt af Jesper Fredsted, Odense Roklub. Fredsted indleder en sand jagt på Modest, der hele tiden svarer igen, men ved 1000 meter er de to roere side om side. Modest: 4.41.5, Fredsted: 4.41.6.
Picture
En intens fight er at se i kampen om sølv og bronze. Th. Jesper Fredsted, Odense Roklub, I midten Alexander Modest, der sekunderes af sin tidligere makker, Fredrik Leicht, og tv. Tim Antonie Hansen, DSR. Foto Mette Bacher
Og det lykkes lige akkurat Jesper Fredsted at tage sølvet i: 6.15.9 foran Modest: 6.16.8. På 4. Pladsen VM-roer: Mathias Larsen, der på halvdelen af distancen har lidt af en herredyst med DSRs Tim Antonie Hansen, der dog må slippe ved 1000 meter og tage 5. pladsen. Ti roere er til start i denne finale.
Picture
Så lykkedes det for Emil Espensen at blive Danmarksmester i ergometerroning. Tv. Jesper Fredsted, der vinder sølv, og th. Alexander Modest med sin bronzemedalje. Foto Mette Bacher
Herre, senior A, åben klasse
Træf fra Uganda og Færøerne - i Gladsaxe
Er der noget, der kan få tilskuere til at valfarte til Gladsaxe Sportshal, hvis de ellers kan løsrive sig fra de hjemlige stuer, og den livestreaming, arrangørerne har budt ind med, så er det, når Sverri Nielsen fyrer den af. Nielsen har i flere år været garant for nye rekorder i romaskinen, og det er lige før, det har været så sikkert, som amen i kirken, at alt andet også vil være en gevaldig overraskelse.
Picture
Alt var, næsten som det plejer, i mændenes åbne klasse, hvor Sverri Nielsen har tidl. guldfirer-roer, Morten Jørgensen, som en dygtig sekundant. Foto Mette Bacher
For en dansk herreroer af en vis højde og drøjde i den åbne klasse, er det at komme under 6 minutter for de 2000 meter, en god skalp at få, og så er man “ligesom med” inde i varmen.
Altså først klarer man at komme under de 6 minutter, så er næste step at komme under tidligere sportschef Lars Christensens danske rekord på 5.55.5 - der stod i hele tyve år - det kom Sverri for et par år siden - og for de andre, da forsøger man sig med næste målsætning, at nærme sig Sverris høje niveau.
Interessen for herreroning i den åbne klasse har fra dansk side ikke været så stor i mange år, men med letvægtsfirerens exit - og muligheden for at komme til VM og OL i den åbne herreklasse, da har Danmark fået en ganske solid herregruppe, og det fik man tydeligvis en fornemmelse af ved indendørs-DM i lørdags.
15 af de velvoksne stemplede ind i eftermiddagens finale, hvor dommere og hjælpere strømmede til for at sætte et solidt fodaftryk på maskinerne, så de ikke blev roet ud af hallen, for der er så meget tryk på under starttagene, at ergometrene bliver særdeles flytbare hen over gulvet.
Danske Studenters Roklub imponerede med syv tilmeldte mænd - og her var den nybagte japanske ergometermester, Mark Hartsteen, endda ikke med. Turen til Japan har kostet ressourcer, så Hartsteen trak sig fra den efterfølgende udfordring.
For et par år siden blev roeren: Lars Fjord Garvey, DSR, betegnet, som en roer, der snart ville nå op på Sverri Nielsens niveau.
Og man må nok sige, at Lars Fjord har gjort lynkarriere. Kanin - og ny roer i DSR i 2015, Danmarksmester i 2-åres inrigger på langdistancen, såvel, som i 4-åres på kortbane i 2016. Fjord skriver på sin FB-profil, at han har rødder i Uganda.
Picture
Vejen til en karriere, som landsholdsroer, kan gå via inriggerroning, hvor Lars Fjord, der begynder at gå til roning i 2015, allerede i sæson 2016, opnår at vinde Danmarksmesterskabet i langdistancekaproning, og Forbundsmesterskab i M4+ inrigger på kortbanen i Holstebro. Foto Mette Bacher
Lars Fjord fyrer så meget op under kedlen, at han suser først over 500 metermærket: 1:24.8, med VM-4-roer: Tøger Berg Rasmussen lige efter: 1.26.3. Så Sverri Nielsen: 1.26.7 og Frank Steffensen, der de senere år har været medalje-sikker ved DM: 1.26.9.
Fjord fortsætter ufortrødent det høje udlægstempo, i hård kamp med favoritten: Sverri Nielsen, der endelig får halet ind på sin klubkammerat. 1000 meter: Sverri: 2.53.6, så Lars: 2.53.8, Tøger;: 2.54.8, og Frank: 2.56.4.
Endelig får Sverri roet sig i front, og han runder 1500 meter i : 4.22.2, stadig Lars på 2. pladsen: 4.24.1, så Tøger: 4.24.4, og Frank, kan slet ikke lege med på denne del: 4.25.9.
Publikum er helt oppe at ringe, det samme er speaker, Andrej Lawaetz, der taler så hurtigt, og samtidig skal overdøve larmen fra publikum, at det er umuligt at fornemme, hvad der bliver sagt.
Kan Sverri gøre det igen: Sætte ny rekord?
I 2017 hed den: 5.49.2. Et øjeblik efter er det overstået, og denne gang ingen ny rekord til Sverri: 5.50.7, så bliver det Tøger Berg Rasmussen, der atter får sølv: 5.53.9, så Lars Fjord Garvey: 5.54.2 - han fik dermed roet sig til en bronzemedalje, hvor han ellers blev nummer fire i 2017: 5.54.2, og Frank Steffensen, der måtte satse hele butikken til sidst i et sandt feberløb, bliver nummer fire: 5.54.9.
Picture
Endnu et Danmarksmesterskab til Sverri Nielsen. Sølv til Tøger Berg Rasmussen, og Lars Fjord Garvey, får bronze. Foto Mette Bacher
Femten dygtige roere deltog i denne hæsblæsende finale, hvor de første seks roere kom under 6 minutter.
Tidligere samme dag kom to andre roere under de 6 minutter: Det var Bastian Secher: 5.54.4, og Aske Petersen: 5.58.3, i mændenes U23-finale. Det kunne have udløst en flot: 4. plads til Secher og en 6. plads til Aske, om de var mødt til start i den åbne finale

Universitetsfinale, herrer
Forskellen var mærkbar. Mens flokken af de seje universitetsroere entrede hallen og gik til maskinerne, forlod en større gruppe tilskuere hallen.
Det var tydeligt at konstatere, at publikum mest går efter at se finalerne, hvor senior A-roerne kæmper om DIF-medaljer og rekorder. Nu blev der så ikke roet mange rekorder hjem denne gang, men alligevel, publikum får dermed mulighed for at se stjernerne i aktion.

Der var derfor rigtig meget plads for de tilbageblevne, og næsten frit udsyn over gruppen af de dygtige universitetsroere, som skulle ro finale efter Sverri og Co.

Finalen har var velbesøgt, hvor Aalborg Roklub atter dominerede med 6 deltagere, hvor Syddansk Universitet kunne mønstre 3.
Picture
To fra Aalborg Roklub stak af med det samme. Troels Dalgaard Danielsen, der tordnede først over de 500 meter med sin klubkammerat Asger Laursen, lige efter. Ved 1000 meter har Asger overtaget styringen, mens Troels placerer sig lige så sikkert på 2. pladsen. Sådan ender det også ved mål. På 3. pladsen et stykke efter bliver det: Niels Kunckel Knudsen.
Picture
Troels, Asger og Niels viste vejen i finalen for Universitetsroere. Foto Mette Bacher
Dame Universitetsløb
I fjor var det Syddansk Universitet, der prægede billedet her, og de eneste tre deltagere fra Odense kunne indtage præmiepodiet for guld, sølv og bronze.
Denne gang havde den forsvarende mester, Elisabeth Kaalund Keiler, taget turen alene til København fra den fynske hovedstad, og i modsætning til 2017, fik hun nu konkurrence af tre kvindelige roere fra den Nordjyske Hovedstad.
Picture
Odense Roklub har flere universitetsroere til start ved lørdagens Danske Mesterskaber. Foto Mette Bacher
Det bliver Aalborgs Christina Donstrup, der suser først over de 500 meter, men dernæst overtager fynboen styringen og vinder sikkert over Bjørt Winningsted, så Christina Donstrup, og Eva Nebeling, også fra Aalborg, bliver nummer fire.
Picture
Ganske få kaproere er hoppet med på tatoveringsbølgen, som nogen synes er smart. Elisabeth Kaalund Keiler er glad for sin tuschtegning, som forestiller verdenskortet. Hun vinder finalen for andet år i træk. Tv. Bjørt og til højre Christina, begge fra Aalborg Roklub. Foto Mette Bacher
De individuelle finaler over 2000 meter er nu overstået, og så hedder det holdkap og sprintløb.
I firmastafetten er det Rützou & Co., der vinder over Bodycoach.dk, mens 365 Design I bliver nummer tre.
Tolv firmaer deltager her.

I Skole- og Gymnasiumstafet er det Hadsund Skole, der vinder over Mariagerfjord Gymnasium og Frederiksberg Skole, Sorø. Her er 15 hold til start.
Picture
Hadsund-roerne var ikke kørt spor trætte før holdfinalen, og der blev lagt alle kræfter i. Både i ergometret og hos holdkammeraterne. Foto Anders Toft Christiansen.
Sprintløbene får følgende vindere:
Anna Iversen, Roklubben Stevns, August Riis Poulsen, Roklubben Stevns, Emma Landgaard, Nagurset, Færøerne, Helgi Olsen, Færøerne, Sofie Valentin Hæk, Silkeborg Roklub, Oscar Burvil Holstebro Roklub, Amalie Kiær, Fredericia Roklub, Adrian Flarup Johansen, Roklubben ÆGIR, Mie Sofie Rützou, Odense Roklub, Thomas Jensen, Hjemme fra Kælderen, Mikkel Paetau, Aalborg Universitet, Bjørt Winningsted, Aalborg Universitet.
Picture
Et glimt af glade roere efter sprintløbet hos pigerne: Vinder: Amalie Kjær, Fredericia Roklub, sølv til Cecilie Girke, DSR, og Agnete Jersild, Bagværd, får bronze. Foto Mette Bacher
I  klubholdstafet, junior, 10-16 år, vinder Holstebro Roklub, og opnår også en sølvplacering.

Picture
Fire friske tøsetøser fra Holstebro, Ida, Liva, Cecilie og Mathilde. Foto: Mette Bacher
I klubholdstafet, junior 17-18 år: Vinder Sorø Roklub,

Dagens sidste finale byder på holdkap for uni-roere, i mix, og her møder Aalborg Roklub frem med hele tre hold, der dog må afholde klubkaproning i Gladsaxe.
0 Comments



Leave a Reply.

    Picture

    Roergometer

    Optaktsartikler og reportager fra danske og internationale roergometerstævner mm.

    Arkiv

    Marts 2023
    Februar 2023
    Januar 2023
    April 2022
    Marts 2022
    Februar 2022
    Januar 2022
    December 2021
    November 2021
    Marts 2021
    Februar 2021
    Januar 2021
    November 2020
    Oktober 2020
    April 2020
    Marts 2020
    Februar 2020
    Januar 2020
    November 2019
    April 2019
    Marts 2019
    Februar 2019
    Januar 2019
    November 2018
    September 2018
    Marts 2018
    Januar 2018
    December 2017
    November 2017
    Marts 2017
    Februar 2017
    Januar 2017
    December 2016
    November 2016
    April 2016
    Marts 2016
    Februar 2016
    Januar 2016
    Marts 2015
    Februar 2015
    Januar 2015
    Marts 2014
    Februar 2014
    Januar 2014

    Kategorier

    Alle

    RSS-feed

Mette Bacher
T: 61 73 43 08
E: info@bachers.dk
Leif Thygesen
T: 21 48 27 60
E: lthygesen@youmail.dk
Copyright© Roinfo.dk